LÆREPLANER FOR SDR. VANG SFO

LÆREPLANER FOR SDR. VANG SFO 2013-2014

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING.. 3 SPROG.. 8 FRITIDSPÆDAGOGIKKENS VÆSEN. 4 KROP OG BEVÆGELSE... 9 LEGENS SÆRLIGE BETYDNING. 5 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER...10 SAMARBEJDET OM DET ENKELTE BARN 5 PERSONLIGE KOMPETENCER..... 11 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV. 6 SOCIALE KOMPETENCER.. 12 KOSTPOLITIK 7 NATUR OG NATURFAGLIGE FÆNOMENER.. 13 DESIGN.14 2

LÆREPLANER SDR. VANG SFO Formålet med de pædagogiske læreplaner er at sikre kvaliteten i SFO samt bygge bro mellem fritidsdel og undervisningsdel. Der skal være en hårfin balance mellem fritidspædagogikken og undervisningspædagogikken. Både det enkelte barn samt børnegruppen som helhed, skal sikres optimale muligheder for udvikling og trivsel. Når der i de pædagogiske læreplaner tales om skolen, er det ment som skolens samlede virksomhed, der både indbefatter fritidsdel og undervisningsdel. SFO en er en del af skolen, men vi lægger vægt på og er bevidste om, at børnene er her i deres fritid. Det skal være sjovt at være i SFO både for børn og voksne. Derfor vil vi i Sdr. Vang SFO bestræbe os på at skabe et miljø, der signalerer socialt samvær, tryghed, hygge, spontanitet, kreativitet og mulighed for fordybelse. MÅLSÆTNING DET GODE BØRNELIV I SDR. VANG SFO Vi vil skabe det gode børneliv igennem trivsel, hvor børnene oplever et godt miljø med fokus på det sociale samspil. Vi vægter børnenes medbestemmelse, hvor børnene oplever at blive inddraget og hørt. Desuden sætter vi fokus på børnenes venskabsrelationer. Vi vil skabe det gode børneliv igennem nærvær, hvor børnene i en tæt kontakt med omsorgsfulde voksne oplever tryghed, tillid og respekt. Derudover vil vi prioriter tid til fordybelse igennem strukturerede og organiserede aktiviteter og lege, såvel som den frie og ustrukturerede leg. Vi vil skabe det gode børneliv igennem inspiration, hvor børnene bliver præsenteret for aktiviteter og nyskabende tiltag ud fra såvel definerede rammer (læreplaner og traditioner) som udefinerede rammer (spontaniteten og årstidernes skiften). Vi vil skabe det gode børneliv igennem sundhed, hvor vi bestræber os på at børnene bliver præsenteret for alsidige bevægelsesaktiviteter såvel ude som inde, samt måltider med afsæt i en sund og varieret kostpolitik. Vi vil skabe det gode børneliv igennem et godt forældresamarbejde, hvor en åben og anerkendende kommunikation, samt gensidig respekt for hinandens forskelligheder er i højsædet. 3

FRITIDSPÆDAGOGIKKENS VÆSEN Fritidspædagogikken er mere end 100 år gammel og startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning i forhold til børn fra socialt svage miljøer. Udviklingen har siden gjort, at børn fra alle miljøer og med alle mulige baggrunde opholder sig en stor del af deres fritid i offentlige fritidsordninger. Fritidspædagogikken har som følge heraf udviklet sig fra at være en socialpædagogisk foranstaltning for de få til at være en almen foranstaltning for de mange i det særlige felt mellem skole og hjem. Skolen og dermed også SFO en skal medvirke til barnets almene dannelse, fremme personlige alsidige udvikling og evne til at indgå i livslang læring. Det skal være et sted, der skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Deltagelse i SFO skal herudover også for det enkelte barn have en værdi i sig selv. SFO er et sted, hvor man møder vennerne, oplever at være en del af fællesskabet, har det sjovt, har spændende aktiviteter og mulighed for fri leg. Det der karakteriserer fritidspædagogikken er: At børn mødes på tværs af alder, at der arbejdes med barnet i fællesskabet, en børneperspektiveret pædagogisk praksis, at der stræbes efter at give børnene en meningsfuld fritid, at der er rum og frihed til børns leg og udfoldelse, ønsket om at være en kompenserende foranstaltning for socialt udsatte børn (afledt af den historiske forankring), at den udspiller sig på en særlig arena mellem skolens undervisningsdel og hjemmet. Fritidspædagogikkens overordnede opgave er at bidrage til barnets: udvikling af nye visioner og interesser, udvikling af øget opmærksomhed for hinanden som personer, udvikling af selvbevidsthed som indebærer en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum, udvikling af tilværelseskompetencer og forståelse for fællesskabets betydning og værdi. SFO en har medansvar for det enkelte barns dannelse. I de pædagogiske relationer er det vigtigt at være opmærksom på pædagogens rolle og ansvar som opdrager, igangsætter og inspirator i barnets dannelse. En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskabet, grupper og forskellige gruppeoplevelser. At kunne indgå i en gruppe styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver børn mulighed for at lære fra andre børn. Når børn mødes i SFO en lever børnekulturen og er derfor en vigtig del af fritidspædagogikken. Arbejdet med børnekultur i SFO en handler blandt andet om at gribe og tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden med hensyn til børnenes interesse, at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet og sammen med barnet forholde sig til denne. Ligeledes skal fritidspædagogikken indføre barnet i den danske kultur, hvilket afspejler sig i traditioner og årets gang. Fritidspædagogikken skal udover SFO tilbuddet række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv. 4

LEGENS SÆRLIGE BETYDNING Legen som spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske læreplaner for SFO. Leg har værdi i sig selv og er i SFO et mål i sig selv, men er ikke alene målet for SFO. Legen kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper. Begge principper skal indgå i virksomheden for SFO. Det ene princip drejer sig om at give plads for børnenes egne spontane og u-planlagte lege. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Pædagogens rolle i forhold til legen er at understøtte, direkte eller indirekte, videreudviklingen af børnenes legeevner, herunder evnerne til at give sig hen til fantasiverdenen. Legen er vigtig i forhold til børnenes mulighed for selvbestemmelse og muligheden for at være aktive og medlevende i den moderne verden. Det andet princip drejer sig om leg, der sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang til, hvilket mål der er med en bestemt leg. Pædagogerne planlægger og igangsætter legen, mens børnene har medbestemmelse og medindflydelse indenfor nogle på forhånd givne bestemte rammer. Legen kan have et læringsmæssigt sigte eller kan have et socialiserende sigte eller en blanding heraf. I forhold til børn med særlige behov giver denne form for leg en særlig pædagogisk mulighed for at imødekomme disse børns særlige behov. Det gælder også børn, der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder, med at indgå i sociale sammenhænge. SAMARBEJDET OM DET ENKELTE BARN Den særlige arena SFO udgør mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem fordrer, at der foregår samarbejde mellem disse parter, da det er nødvendigt med en dialog mellem forældre, lærere og pædagoger om børnenes venskaber, behov med videre. SFO skal således både indgå i et samarbejde med barnets forældre men også med skolens undervisningsdel. Den enkelte skole formaliserer dette arbejde. Set i relation til læreplanstemaerne er det særdeles vigtigt, at forældrene indgår i evalueringen af den leg og læring, der finder sted i SFO en med henblik på at sikre løbende mulighed for, at det enkelte barns udvikling stimuleres bedst muligt. SFO pædagogerne og lærerne i indskolingen skal i samarbejde sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen, således at arbejdet og samarbejdet med elev og forældre sker ud fra skolens helhedssyn på eleven. Samarbejdet mellem skole og forældre skal ske ud fra gensidig respekt for hinandens forskellige roller og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. 5

Følgende punkter illustrerer, hvorledes vi i Sdr. Vang SFO samarbejder med skolens undervisningsdel omkring det enkelte barn: Vi afhenter børnene i klasserne (børnehaveklasse 1. klasse) efter endt undervisning, fordi vi får en god overgang fra skole til SFO. Samtidig giver det os mulighed for at få en dialog med læreren, hvor vi får indblik i, om der er noget særligt vi skal være opmærksomme på. Pædagogerne/pædagogmedhjælperne har timer i skolen. Her har vi mulighed for at opleve barnet i en anden kontekst, hvilket styrker såvel samarbejdet med klasselæreren som forståelsen for det enkelte barn. Vi har fælles børnemapper på kontoret, som løbende opdateres, således at det kan lette vores forberedelse og give en bred indsigt i barnet. Dette er især anvendeligt i forhold til børn med særlige behov, fordi der her ofte er brug for at kende til flere facetter af barnet. Vi har fælles skole/hjem samtaler (i børnehaveklasse og 1. klasse), hvor vi får de samme informationer omkring barnet fra forældrene. Dette giver os mulighed for et godt videre samarbejde imellem såvel pædagog/lærer som pædagog/forældre. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I arbejdet med læreplaner for SFO skal der i forhold til børn med særlige behov være fokus på, hvordan det sikres, at også disse børns udvikling og velbefindende styrkes. Det være sig uanset om barnet har: - motoriske vanskeligheder - sproglige vanskeligheder - koncentrationsproblemer - personlige vanskeligheder - sociale vanskeligheder - familiære vanskeligheder Vi arbejder i SFO en med en primærpædagogfunktion, som indebærer at vi i teams arbejder for at sikre barnets udvikling og trivsel. Der udarbejdes interne børneskemaer, hvor det enkelte barn beskrives efter følgende punkter: familiemæssige forhold, personlige kompetencer, sociale kompetencer, interesser, indsatsområder og særlige hensyn. 6

Ud fra de interne arbejdsskemaer samt observationer fra hverdagen kan vi afdække, hvilke børn der skal ydes en særlig indsats overfor. Dette foregår ved at udfylde et internt indstillingsark som AKT pædagogerne så arbejder videre ud fra. Der afsættes eksempelvis timer/dage til at akt pædagogerne arbejder med det enkelte barn eller en gruppe for at forebygge og videreudvikle i en positiv retning. Har barnet behov for yderligere hjælp end de ressourcer og kompetencer, som tilbydes i AKT regi kontaktes andre faglige instanser i samråd med forældrene. Målet med AKT arbejdet er, at opnå en helhedsforståelse af barnets vanskeligheder og at forbedre den pædagogiske planlægning omkring barnet. Dette gøres ud fra en beskrivelse af: Adfærd: Kontakt: Trivsel: Neutral beskrivelse af barnets handlinger, gøren og laden. Barnets måde at mestre tilværelsen på. beskriver barnet i den sociale relation. Fortæller om kvaliteten i barnets adfærd og kontaktforhold. Trivsel har både en subjektiv oplevelsesmæssig dimension og en mere objektiv udefra kommende dimension. KOSTPOLITIK Vi giver børnene et måltid midt på dagen, der som udgangspunkt skal være sundt og mættende. Ved indkøb tilstræbes det at undgå højt fedt- og sukkerindhold samt unødige farve- og tilsætningsstoffer. Desuden købes der fortrinsvis økologiske produkter. - Der serveres frisk økologisk frugt alle dage sammen med groft franskbrød, rugbrød, hjemmebag eller knækbrød og riskager. - Så vidt det er muligt tager vi højde for børn med særlige kostbehov. - Ved forberedelse af den daglige frugt, bestræber vi os på at inddrage børnene. - Der kan undtagelsesvis serveres kage og lignende ved særlige lejligheder såsom månedens fødselsdag og andre arrangementer. Rækkefølgen hvori de forskellige pædagogiske tiltag er skrevet er vilkårlig 7

LÆREPLANS TEMA OVERORDNEDE LÆREPLANSMÅL PÆDAGOGISKE TILTAG DOKUMENTATION Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme: - evnen til at skabe kontakt og kommunikere - evnen til at forstå og anvende kropssprog - muligheder for sproglig kreativitet - udviklingen af sprog og ordforråd - Daglig snak (Børn/voksen, voksen/voksen Og voksen/forældre) - Børn/voksen, voksen/voksen Voksen/forældre - Omgangstone - Konflikthåndtering - At holde børnemøder - Spille spil - Billeder/foto - Trivselsundersøgelse - Iportalen, (Nyhedsbreve, m.v.) - Filmanmeldelser (Børnene skriver og fortæller om filmen.) - Årsplan SPROG - barnets læse- og skriveudvikling - Fri for mobberi Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: - lytte, fabulere, fortælle og genfortælle - indgå i samtaler og dialog - Tilbud om brug af multimedie/edb - Filmklub Afhentning i klasserne - indgå aktivt i demokratiske processer Rækkefølgen hvori de forskellige pædagogiske tiltag er skrevet er vilkårlig. 8

LÆREPLANS TEMA OVERORDNEDE LÆREPLANSMÅL PÆDAGOGISKE TILTAG DOKUMENTATION Gennem daglige fysiske aktiviteter vil vi fremme: Grovmotoriske aktiviteter: - Tilbud om svømning - Billeder/foto - udforskning af den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem sanser - Krop & bevægelsesdage (OL, løbeklub m.v.) - Dokumentationsmappe til forældre/personale KROP OG BEVÆGELSE - motoriske færdigheder, både grov og finmotorik - barnets glæde ved bevægelse Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: - beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. - Udeaktiviteter/lege - Boldspil/gymnastiksal - Ture ud af huset - Inde aktiviteter/lege. Dans/Wii m.v. Deltagelse i kommunale tilbud om rollespil, elastikkrig, fodboldturnering - Iportalen (nyhedsbreve, m.v.) - Udstillinger/færdige projekter - udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger, herunder at kunne begå sig i trafikken - Dans/Musik Sang og Dans. Finmotoriske aktiviteter: - Madlavningsdage - Perler, tegne, klippe, male og klistre og andre værksteds aktiviteter. Rækkefølgen hvori de forskellige pædagogiske tiltag er skrevet er vilkårlig. 9

LÆREPLANS TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER OVERORDNEDE LÆREPLANSMÅL Gennem mangeartede kulturelle og æstetiske oplevelser og inspiration i hverdagen, vil vi fremme: - lysten til at eksperimentere med øve sig i og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser - lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder - lysten til at udforske forskellige redskaber og materialer som æstetiske virkemidler - barnets kreativitet Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: - opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder - benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker - tænke og handle kreativt - aktivt opsøge, nyde og Rækkefølgen hvori de forskellige skabe æstetiske pædagogiske indtryk tiltag og er skrevet er vilkårlig. udtryk. PÆDAGOGISKE TILTAG - Periodevis ture til: Byens kulturelle tilbud - Musik Sang og Dans - Diskolavnsfest - Multimedie - Aktiviteter i kreative værksteder m/ variation af materialer, valg og teknikker - Årsbestemte aktiviteter ( Påske, jul, fastelavn m.v.) - Madlavning - Fælles fødselsdag - Ture i nærområdet DOKUMENTATION - Billeder/foto - Iportalen (nyhedsbreve m.v.) - Årsplan - Udstillinger/færdige projekter 10

LÆREPLANS TEMA OVERORDNEDE LÆREPLANSMÅL PÆDAGOGISKE TILTAG DOKUMENTATION PERSONLIGE KOMPETENCER Barnet skal opleve at: - være værdifuld i sig selv og i fællesskaber - kunne værne om sin egen integritet - kunne håndtere følelser - kunne bruge fantasi og kreative evner Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: - tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget - fordybe sig individuelt og i samarbejde med større eller mindre grupper - Medbestemmelse/ med indflydelsesevne. ( Lytte, guide, anerkende) - Hjælp til konfliktløsning - Fri for mobberi - Accept og forståelse af andre/ respektere hinandens forskelligheder - AKT (Årshjul) - Lege/aktiviteter: dans, sang, teater, frisør, fodbad, massage - Fri leg - Arrangerede aktiviteter/lege - Billeder/foto - Dokumentationsmappe - Nyhedsbrev - Iportalen (Nyhedsbreve m.v.) - Årsplan - Udstillinger/færdige projekter - Særligt tilrettelagt forløb for årgangene - tage personligt ansvar både for sig selv og andre - Musik Sang og Dans, Discolavnsfest - opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed - Aktiviteter på tværs af alder/køn - Inddragelse i daglige/praktiske gøremål Rækkefølgen hvori de forskellige pædagogiske tiltag er skrevet er vilkårlig. 11

LÆREPLANS TEMA OVERORDNEDE LÆREPLANSMÅL PÆDAGOGISKE TILTAG DOKUMENTATION SOCIALE KOMPETENCER Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer der fremmer: - udviklingen af respekt og ansvarlighed for fællesskabet - udviklingen af empati - evnen til at etablere og vedligeholde venskaber - accept af forskellighed Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: - lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne - medvirke i arbejdet med SFO s normer og regler - kunne forstå og følge en instruktion - Medbestemmelse/ medindflydelse. ( Lytte, guide og anerkende) - AKT - Lege/aktiviteter: dans, sang, teater, frisør, fodbad, massage - Fri for mobberi - Fri leg - Arrangerede aktiviteter/lege - Musik Sang og Dans, Discolavnsfest - Aktiviteter på tværs af alder/køn - Børnemøder - Billeder/foto - Iportalen (Nyhedsbreve m.m.) - Årsplan - Udstillinger/færdige projekter - Særligt tilrettelagt forløb for årgangene - kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe - Hjælp/støtte til legerelationer - udvise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser - Tydelige/synlige rollemodeller Rækkefølgen hvori de forskellige pædagogiske tiltag er skrevet er vilkårlig. 12

LÆREPLANS TEMA OVERORDNEDE LÆREPLANSMÅL PÆDAGOGISKE TILTAG DOKUMENTATION Gennem mange artede oplevelser i naturen, herunder skolens ude- og nærmiljø, vil vi fremme barnets lyst til at: - færdes og lege i naturen - udforske og eksperimentere - bruge alle sanser i naturen - Ture til naturområder f.eks: Søen v/boldbanen, Kildevæld, Perlen, nærmiljøet. - Samtaler om natur og miljø - Bål aktiviteter (madlavning, snitte, samle brænde, hugge) - Lege i naturen - Billeder/foto - Iportalen (Nyhedsbreve m.m.) - Årsplan - Udstillinger/færdige projekter NATUR OG NATURFAGLIGE FÆNOMENER Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: - lægge mærke til naturfaglige fænomener i hverdagen - Aktiviteter m/brug af naturens materialer - Aktiviteter i forhold til årstiden. (primært på skolefridage) - tage hensyn til og vise respekt for naturen og nærmiljøet - beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet ved brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt 13

LÆREPLANS TEMA OVERORDNEDE LÆREPLANSMÅL PÆDAGOGISKE TILTAG DOKUMENTATION DESIGN Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets evne til idégenerering og kreative tænkemåder og fremme barnets evne til at udvikle egne ideer barnets evne til at udtænke og planlægge. Barnets evne til bevidste beslutningsprocesser, at kunne vælge til og fra. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at: Arbejde med æstetisk innovation. Arbejde med materiel og teknologisk innovation Arbejde med social innovation Inspirations ture til: - Skattekammeret - Nicolai for børn - Trapholt - Design skolen (Fortrinsvis på skolefridage) Projekter i forhold til de ture vi tager på: - Projekt med udgangspunkt i de materialer vi har/bliver inspireret af /værkstedet. Projekt årligt med udstillinger. Daglig brug af det kreative værksted i SFO en. Både med fri fantasi og med bundne opgaver. Ligeledes bruges ude områder og nærmiljø til inspiration for kreative udfoldelser. - Udstillinger/færdige projekter. - Billeder/fotos. - Dokumentationsmappe - Nyhedsbreve, mdr. plan - Iportalen (Nyhedsbreve m.v.) Medinddragelse af børnene i forskellige tiltag. 14