Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Økologisk Landsforening 5. december 2009 Drivhusgasserne Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? kg Kuldioxid ( ) Fossile brændsler = kg -ækv. kg Metan (CH 4 ) Drøvtyggerfordøjelse Husdyrslagre = 25 kg -ækv. CH 4 CH 4 & N 2 O kg Lattergas (N 2 O) = 298 kg -ækv. Kvælstofomsætning i slagre og jord N 2 O
Eksempel: Klimabelastning for mælk Lattergas Lattergas Materials Gødning Foder (, N 2 O, CH 4, NH 3 ) BEDRIFT Afgrødeudbytte og kød Afgrøderester eller biprodukter Sojaskrå fra Argentina Brændstof (diesel) ektricitet Nitrat Kunst Svovdioxid Lattergas Ammoniak Emissioner til jord og vand (NO 3 -, PO 4 3- ) transport transport transport transport Forarbejdningsindustri Gødningsproduktion etc. Bedrift Distribuering Forbruger Metan Nitrat Klimabelastning for linglund (linglund) (, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) 825 t svinegylle 70 t hestedybstrøelse 099 t minkgylle 302 t byg 80 t soja 37 t halm 29954 l dieselolie 6237 l diesel (maskinstationens forbrug) 280.023 kwh el linglund 3,9 ha x30a.e. grønkorn 45, ha x 38 ae vårbyg/ært, helsæd 59 ha x 39 hkg vårbyg/havre/lupin ært, modenhed 26, ha x 45 hkg havre/vårtriticale 9,3 x 45 hkg vinterrug 0 ha x 700 hkg gulerødder 27,6 ha x 49 a.e. kløvergræs(s/a) 2,6 x 2 ae vedvarende græs (a/s).726.75 kg mælk 69.75kg levende vægt Husdyr 692 t kvæggylle (solgt) 359 t kvæggylle (lager)
(linglund) (linglund) 6% 2% 72% Scenarie Basisscenariet (2008 data) Bedriftens samlede klimabelastning 2.347.58 284 56 4 50 522 59 Pr. ha dyrket (34,2 ha) 688 Pr. FE salgsafgrøde (hele bedriftens klimabelastning ),63 Foder Pr. kg mælk (hele bedriftens klimabelastning ),36 af af 0 500 000 500 2000 Klimabelastning for scenarium Klimabelastning for scenarium (, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) 4% 3% 73% 825 t svinegylle 70 t hestedybstrøelse 099 t minkgylle 29954 l dieselolie 6237 l diesel (maskinstationens forbrug) 280.023 kwh el linglund 3,9 ha x30a.e. grønkorn 45, ha x 38 ae vårbyg/ært, helsæd 59 ha x 39 hkg vårbyg/havre/lupin ært, modenhed 26, ha x 45 hkg havre/vårtriticale 9,3 x 45 hkg vinterrug 0 ha x 700 hkg gulerødder 27,6 ha x 49 a.e. kløvergræs(s/a) 2,6 x 2 ae vedvarende græs (a/s).726.75 kg mælk 69.75kg levende vægt Husdyr 692 t kvæggylle (solgt) 359 t kvæggylle (lager) 284 39 50 458 59 Foder 0 500 000 500 2000 Basis-scenarium
Klimabelastning for Revslundgaard (Revslundgaard) (, N 2O, CH 4 og NH 3) 4429 t svinegylle 40 t kartof.frugtsaft 427 t byg 327 t soja 84 t halm 52.827 l dieselolie 8.85 l diesel (maskinstationens forbrug) 4932 kg gas 280.023 kwh el REVSLUNDGAARD 69 ha x 80 a.e. silomajs 2 ha x 50 a.e. vårbyg/ært, helsæd 58 ha x 4 hkg vårbyg/ært, modenhed 29 ha x 35 hkg vårbyg ha x 85 a.e. kålroe 205 ha x 56 a.e. kløvergræs (s/a) 2.880.532 kg mælk 95.998 kg levende vægt Husdyr 2308 t kvæggylle 795 t kvæggylle (lager) (Revslundgaard) (Revslundgaard) 9% 3% 68% Scenarie Basisscenariet (2008 data) Bedriftens samlede klimabelastning 3.500.83 Pr. ha dyrket (374,6 ha) 9343 602 246 83 647 743 Pr. FE salgsafgrøde (hele bedriftens klimabelastning ),59 Foder Gas Pr. kg mælk (hele bedriftens klimabelastning ),22 af af 0 500 000 500 2000 2500 3000 3500 Klimabelastning (tons ækv./bedrift per year)
Klimabelastning for Scenarie Klimabelastning for Scenarie (, N 2O, CH 4 og NH 3) 386 t svinegylle 40 t kartof.frugtsaft 52.827 l dieselolie 8.85 l diesel (maskinstationens forbrug) 4932 kg gas 280.023 kwh el REVSLUNDGAARD Scenarium 69 ha x 80 a.e. silomajs 2 ha x 50 a.e. vårbyg/ært, helsæd 58 ha x 4 hkg vårbyg/ært, modenhed 29 ha x 35 hkg vårbyg ha x 85 a.e. kålroe 205 ha x 56 a.e. kløvergræs (s/a) 2.880.532 kg mælk 95.998 kg levende vægt Husdyr 2308 t kvæggylle 795 t kvæggylle (lager) -2 7% 4% 70% 602 24 83 5 743 Foder Gas Basis-scenarium af af 0 500 000 500 2000 2500 3000 3500 Klimabelastning for Åstrupgård (Åstrupgård) (, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) 574 t svinegylle 525 t kvæggylle 79 t kvægdybstrøelse 76 t fjerkrædybstrøelse 9026 l dieselolie 78 l benzin 28740 kwh el 4400 m 3 vand (markvanding) ÅSTRUPGÅRD Afgrøderester (halm) tilbageføres 2 ha x 2,0 (3,3) t vinterhvede 5 ha x 3,7 (4,0) t vårhvede 8 ha x 3,3 (3,6) t havre ha x 2,6 (2,6) t hestebønner 0 ha x,0 (8,5) t rajgræs (6 ha eng (x2,5 a.e.) m. kvier) Tilvækst på kvier
(Åstrupgård) (Åstrupgård) Scenarie (2007 sædskifte, gns. udbytte) 42% Bedriftens samlede klimabelastning 88.32 Pr. ha dyrket (72, 6 ha) 2592 6 4 9 37 9 75 5 Pr. ha i alt (82,4 ha) ) 2287 Pr. FE salgsafgrøde,00 Pr. FE i salgsafgrøder og kvietilvækst 0,96 Klimabelastning (tons ækv. per bedrift per år) Klimabelastning for Scenarium, (ingen markvanding, reduceret N-tildeling) Klimabelastning for Scenarium (ingen markvanding, reduceret N-tildeling) (, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) 23% 48% 93 t svinegylle 8956 l dieselolie 78 l benzin 2.088 kwh el 0 m 3 vand (markvanding) ÅSTRUPGÅRD Alternativt scenarium Afgrøderester (halm) tilbageføres 22 ha x 0,25 t rødkløver til frø 22 ha x 4,3 (5,3) t vinterrug 22 ha x 3,6 (4,6) t vårtriticale m. kløvergræsudlæg (6 ha eng (x2,5 a.e.) m. kvier) Tilvækst på kvier 4 32 3 36 4 78 6 Basis-scenarium N 2 O fra marken Klimabelastning (tons ækv. per bedrift per år)
Klimabelastning for Scenarium 2, Klimabelastning for Scenarium 2 (, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) 2% 42% 37% 569 t svinegylle 9026 l dieselolie 78 l benzin 28740 kwh el 4400 m 3 vand (markvanding) ÅSTRUPGÅRD Afgrøderester (halm) tilbageføres 2 ha x 3,3 t vinterhvede 5 ha x 4,0 t vårhvede 8 ha x 3,6 t havre ha x 2,6 t hestebønner 0 ha x 0,85 t rajgræs (6 ha eng (x2,5 a.e.) m. kvier) Tilvækst på kvier 6 20 2 36 9 44 5 Basis-scenarium Emissioner til jord og vand (NO 3 - og PO 4 - ) Klimabelastning (tons ækv. per bedrift per år) Klimabelastning for Knuthenlund (Knuthenlund) (, N 2O, CH 4 og NH 3) 2.300 t svinegylle 6 t svinedybstrøelse 90.000 l dieselolie 06.74 kwh el 350 malkegeder 300 malkefår KNUTHENLUND 70 t dybstrøelse fra får/geder 53,5 t havre 373,5 t kl. græs 200 t halm Efterafgrøder på 3% af arealet 94 ha x 7,3 t vinterhvede 4 ha x 3,8 t vårhvede 05 ha x 4,4 t havre (minus 53,5 t til foder) 97 ha x 4,0 t vintertriticale 39 ha x 4,6 t vårbyg 34 ha x 3,5 t ærter 32 ha x 4, t byg/ært modenhed 39 ha x 2,7 a.e. kløvergræs (minus 373,5 t til foder) 468 t halm 333.000 kg gedemælk 95.000 kg fåremælk 37.000 kg levende vægt
(Knuthenlund) (Knuthenlund) Scenarie Basisscenariet (2009 data) 34% 23% 44% Bedriftens samlede klimabelastning.99.673 Pr. ha dyrket (756,2 ha) 2539 77 47 338 8 367 70 699 4 Pr. FE salgsafgrøde 0,70 ) Pr. FE i salgsafgrøder og FE i husdyrhold 0,57 ) Foder af af 0 200 400 600 800 000 200 400 600 800 2000 Klimabelastning (tons ækv./bedrift per year) Klimabelastning for scenarium 2 Klimabelastning for scenarium 2 (, N 2O, CH 4 og NH 3) 28% 43% 2.300 t svinegylle 6.703 t svinegylle 6 t svinedybstrøelse 90.000 l dieselolie 06.74 kwh el 350 malkegeder 300 malkefår KNUTHENLUND Scenarium 2 70 t dybstrøelse fra får/geder 53,5 t havre 373,5 t kl. græs 200 t halm Efterafgrøder på 3% af arealet 94 ha x 7,3 t vinterhvede 4 ha x 3,8 t vårhvede 05 ha x 4,4 t havre (minus 53,5 t til foder) 97 ha x 4,0 t vintertriticale 39 ha x 4,6 t vårbyg 34 ha x 3,5 t ærter 32 ha x 4, t byg/ært modenhed 39 ha x 2,7 a.e. kløvergræs (minus 373,5 t til foder) 468 t halm 333.000 kg gedemælk 95.000 kg fåremælk 37.000 kg levende vægt 77 47 82 44 360 70 53 4 af Foder af Basis-scenarium 0 200 400 600 800 000 200 400 600 800 2000 2200
42% 6 4 9 37 9 75 5 Klimabelastning (tons CO2 ækv. per bedrift per år) 34% 23% 44% 77 47 338 8 367 70 699 4 Sammenligning af bedrifter Foder 0 200 400 600 800 000 400 600 800 200 2000 9% 3% 68% 602 246 83 647 743 Foder Gas 0 500 000 500 2000 2500 3000 3500 6% 2% 72% 284 56 4 50 522 59 Foder 0 500 000 500 2000 Klimabelastning (tons CO2 ækv./bedrift per year) Sammenligning af bedrifternes klimabelastning Åstrupgård Knuthenlund Revslund linglund Sammenligning af bedrifternes klimabelastning Åstrupgård Knuthenlund Revslund linglund Klimabelastning pr. ha (t -ækv./ha) 2,6 2,5 9,3 6,8 Klimabelastning pr. ha (t -ækv./ha) 2,6 2,5 9,3 6,8 Klimabelastning pr. FE solgt (kg -ækv./ha),0 0,7,6,6 Klimabelastning pr. FE solgt (kg -ækv./ha),0 0,7,6,6 Klimabelastning pr. kg mælk Besætning, DE/ha 0,06 0,2,22,23,36 0,98 Klimabelastning pr. kg mælk Besætning, DE/ha 0,06 0,2,22,23,36 0,98 (kg mælk/ha) 0 698 7689 5403 (kg mælk/ha) 0 698 7689 5403 Udbytte (FE/ha sædskifte) 2844 3628 5880 45 Udbytte (FE/ha sædskifte) 2844 3628 5880 45 Indkøb af foder, FE/ha N-tilførsel, kg total N/ha sædskifteareal N-overskud 0 03 82 257 78 57 25 39 35 90 40 0 Indkøb af foder, FE/ha N-tilførsel, kg total N/ha sædskifteareal N-overskud 0 03 82 257 78 57 25 39 35 90 40 0 N-udvaskning 68 43 98 82 N-udvaskning 68 43 98 82
42% Klimabelastning (tons CO2 ækv. per bedrift per år) N2O fra marken CH4 fr Sammenligning af bedrifternes klimabelastning Reduceret N-tildelings scenarium: Klimabelastning pr. ha (t -ækv./ha) Klimabelastning pr. FE solgt (kg - ækv./ha) Åstrupgård Knuthenlund Revslund linglund,8 0,7 2, 0,6 8,6,5 6,5,5 Tiltag - reduktion af klimabelastningen KULSTOF 42% 6 4 9 37 9 75 5 Klimabelastning (tons CO2 ækv. per bedrift per år) KVÆLSTOF Tiltag - reduktion af klimabelastningen TILTAG reduktion af klimabelastningen KVÆLSTOF N 2 O CH 4 CH 4 & N 2 O KULSTOF Reduceret forbrug af fossil energi Sædskifte med lavt energiforbrug (flerårige, afgræssede, kvælstoffikserende eller hårdføre afgrøder) Reducerede transportafstande Undgå unødig jordbehandling Brug/produktion af vedvarende energi Biogas (fra f.eks. husdyr eller grøn), rapsolie, pil, vindmøller, solceller, 2. generations ethanol OBS: Jordens kulstofpulje og jord som ressource 6 4 9 37 9 75 5
42% N2O fra marken Klimabelastning (tons CO2 ækv. per bedrift per år) CH4 fr 42% Klimabelastning (tons CO2 ækv. per bedrift per år) N2O fra marken CH4 fr TILTAG reduktion af klimabelastningen KVÆLSTOF TILTAG reduktion af klimabelastningen KULSTOF Jo mere kvælstof der cirkulerer jo større risiko for N 2 O-tab Optimeret N-udnyttelse Minimere N-udvaskning efterafgrøder Minimere tab til luften fra stald og lager Synkronisere N-tildeling og afgrødebehov Kvikbekæmpelse et dilemma Undgå dyrkning af lavbundsjorde Øge plante- og dyreproduktivitet og -effektivitet Binde i jorden Nedmuldning af afgrøderester Brug af husdyr, især dybstrøelse Efterafgrøder Flerårige græsmarker Undgå unødig jordbehandling Binde i biomasse Plante blivende hegn og træer 6 4 9 37 9 75 5 6 4 9 37 9 75 5