Transfusionscenter Vejle BLODBANK INFO. Vejledninger til de kliniske afdelinger. version 1.

Relaterede dokumenter
Transfusion af blodkomponenter

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice

Blodbankens InterInfo

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Analyser i Blodbanken

Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017

DART ÅRSRAPPORT 2001 DSKI

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

DART ÅRSRAPPORT DSKI

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Status-rapport Opsætningskontrol ved transfusion af blodkomponenter 2018

Haemo = blod Vigilance = overvågning

L 256/32 Den Europæiske Unions Tidende

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

PATIENTSIKKERHED. Sker der patientidentifikation i din klinik?

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

DART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup

DART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup

DART. Haemovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Taaning Betina Samuelsen Kirsten Riisom.

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

E-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010

Transfusionsmedicin. Københavns Universitet, forår Af Asma Bashir, stud med.

DART. Haemovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Taaning Jan Jørgensen Kirsten Riisom

3. Blodforbrug i regionen sammenlignet med resten af Danmark (JB)

Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008

Laboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

Referat. 1 Blodforbrug i regionen. Referat Transfusionsrådet i Region Nordjylland 15. september 2016

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005

E-læring i transfusionsmedicin for læger

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.

DART Hæmovigilancerapport for 2013

Vejledning til patientregistrering i DD2 (for praksis tilmeldt hente/transport/afhentningsordeningen)

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

Blodtransfusion i sengeafsnit

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser i Klinik P

VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

Vejledning til patientregistrering i DD2 (for praksis tilmeldt hente/transport/afhentningsordning)

Vejledning Sygeplejestuderendes deltagelse i medicingivning Gældende for studieordningen 2008

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET Lægemiddelstyrelsen

Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser

DART. Haemovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Kirsten Riisom Ellen Taaning Betina Sørensen Rune Larsen

DART. Haemovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Morling Taaning Betina Sørensen Kirsten Riisom

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Bestil serviceopgaver Bestillersiden

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

tirsdag den 5. april 2011 Herning

Sygehusapotek Fyn informerer

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø Rekommandationer

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

DART Haemovigilancerapport for 2010 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder

PTU's RehabiliteringsCenter Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

PATIENTSIKKERHED Focus uge Kirurgisk Afdeling i Herning

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer

Vejledning om blodtransfusion

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Åreknudeklinikkerne Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Planlægning af driften Kvalitetsudvikling

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.

Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling

Årsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Øjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg

Jens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Glyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Introduktion for nye sygeplejersker i A 640

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

Aktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi

Beskrivelse af formater for udtræk af data til Dansk Transfusionsdatabase (DTDB)

Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

Transkript:

BLODBANK INFO Vejledninger til de kliniske afdelinger http://weborg.dk/public/redirect.php?link=5

Indhold : 1. Beskrivelse af side 2 2. Blodbanker i Transfusionscenter Vejle side 3 3. Transfusionsråd side 5 4. Blodkomponenter side 6 Erytrocytkomponenter Trombocytkomponenter Plasmakomponenter 5. Patientidentifikation side 8 6. Forberedelse til transfusion side 9 7. Blodtype og BAC-test/forlig side 10 Laboratorieanalyser før transfusion Rekvirering af blodprøver 8. Transfusionsjournal side 12 9. Bestilling af blodkomponenter side 13 Erytrocytkomponenter Trombocytkomponenter Plasmakomponenter 10. Afhentning og opbevaring af blodkomponenter side 14 Afhentning af blodkomponenter Følgeseddel til blodkomponenter Opbevaring af udleverede blodkomponenter Returnering af blodkomponenter 11. Transfusion af blodkomponenter side 16 Observationer før transfusion Kontrolprocedure før transfusion Transfusion Efter transfusion 12. Akut transfusionsbehandling side 19 13. Transfusionskomplikationer side 20 Akutte transfusionskomplikationer Forsinkede transfusionskomplikationer 14. Registrering af transfusionsrisici side 22 15. Baggrundsmateriale og henvisninger side 23

1. Beskrivelse af Indhold indeholder procedurer, der vedrører transfusion af blodkomponenter herunder bl.a. en beskrivelse af de enkelte blodkomponenter, blodprøvetagning og analysering forud for transfusionsbehandling samt afhentning og opsætning af blodkomponenter. er udarbejdet med baggrund i Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål. Blodbankaktiviteten i Vejle Amt er sammensluttet i Transfusionscenter Vejle er godkendt af den 6 driftsansvarlige overlæge og afdelingsledelserne i Transfusionscenter Vejle samt Transfusionsrådene i Transfusionscenter Vejle. Afdelingsledelserne på de kliniske afdelinger er forpligtet til at sikre, at alt relevant personale er informeret om de beskrevne procedurer og at disse efterleves. findes elektronisk på sygehusenes Intranet dokumentstyres fra Klinisk Immunologisk afdeling, Vejle sygehus, som sikrer, at gældende version altid er tilgængelig. Henvendelse vedr. evt. rettelser og/eller kommentarer bedes sendt til: vgs-afdmail-blodbanken@vgs.regionsyddanmark.dk Side 2 af 24

2. Blodbanker i Transfusionscenter Vejle Transfusionscenter Vejle Blodbanksaktivitet er sammensluttet i organisationen Transfusionscenter Vejle, hvor de lokale blodbanker administrativt og fagligt er organiseret forskelligt på de enkelte sygehuse, hvilket fremgår af de lokale beskrivelser (se nedenfor). Transfusionscenter Vejle omfatter Vejle og Give sygehuse: Klinisk Immunologisk Afdeling, Vejle Sygehus (KIA) Donortapningen, Give Sygehus (GS) Fredericia og Kolding Sygehuse: Blodbanken, Fredericia Sygehus (FS) Blodbanken, Kolding Sygehus (KS) Horsens og Brædstrup Sygehuse: Blodbanken, Horsens Sygehus (HS) Donortapning, Brædstrup Sygehus (BS) Aktiviteter Donorblod tappes på 6 tappesteder i Transfusionscenter Vejle og forarbejdes på KIA,Vejle. De fremstillede blodkomponenter distribueres til de lokale blodbanker, som varetager opbevaring og udlevering. I Transfusionscenter Vejle anvendes et fælles edb-system (B-Data) til registrering af samtlige data vedrørende blodtypeserologiske analyser. Dette betyder at blodtypebestemmelse og BAC-test/forlig udført i én blodbank i amtet har gyldighed på samtlige sygehuse i Transfusionscenter Vejle. Side af 24

Vejle Sygehus Vejle og Give Sygehuse KIA Vejle, udfører blodtypebestemmelse og BAC-test på blodprøver fra patienter forud for transfusionsbehandling. Herudover udføres immunologiske specialanalyser såsom udredning af transfusionskomplikationer, erytrocytantistofidentifikation og forligelighedsundersøgelser. Disse analyser udføres for alle blodbanker i Transfusionscenter Vejle. Rådgivning vedr. transfusionsbehandling fås ved henvendelse til KIA Vejle. Give Sygehus Fredericia og Kolding Sygehuse. FS og KS udfører blodtypebestemmelse og BAC-test på blodprøver fra patienten forud for transfusionsbehandling. Horsens og Brædstrup Sygehuse HS udfører blodtypebestemmelse og BAC-test på blodprøver fra patienten forud for transfusionsbehandling. Kolding Sygehus Fredericia Sygehus Adresser og telefonnumre Klinisk immunologisk afdeling, KIA, Vejle og Give Sygehuse Tlf.: 7940 6534 (hele døgnet) Vagt: Døgnbemanding med rådighedsvagt kl. 23-08. Blodbanken, Fredericia Sygehus Tlf.: 7623 7155 (vagt kalder: 1778) Blodbanken, Kolding Sygehus Tlf.: 7636 2785 (vagt: 7636 3490-7582) Blodbanken, Horsens og Brædstrup Sygehuse Tlf.: 7927 4994 (vagt: 4299) Horsens Sygehus Brædstrup Sygehus Side 4 af 24

3. Transfusionsråd Transfusionsråd På alle sygehusene i Vejle og omegn findes tværfaglige transfusionsråd, som har til opgave at rådgive om transfusionsmedicinske forhold. Rådene er nedsat efter anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Arbejdet i de lokale transfusionsråd på sygehusene koordineres af Specialechefen KIA Vejle som har det overordnede ansvar for rådgivning. Rådene refererer til cheflægerne. Tranfusionsrådene arbejder lokalt med informationer vedr. transfusionsbehandling Lokale transfusionsråd (LTR) Der findes 3 LTR: ét for Vejle/Give Sygehuse ét for Fredericia/Kolding Sygehuse ét for Horsens/Brædstrup Sygehuse Rådene indhenter oplysninger, eksempelvis indberetninger fra den lokale blodbank og fra behandlingsafdelingerne om uhensigtsmæssige forløb, herunder fremstilling, udlevering samt behandling med blodkomponenter. Formænd for de tre LTR er lokale kliniske overlæger. Kontakt til LTR kan ske via lokal blodbank eller ved e-mail til stener. bernvil@vgs.regionsyddanmark.dk, som vil videreformidle henvendelsen. Side af 24

4. Blodkomponenter Blodkomponenter er en fællesbetegnelse for erytrocytkomponenter, trombocytkomponenter og plasmakomponenter. Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af Erytrocytsuspension: Blodtypebestemmelse Gyldig BAC-test/forlig Analysetid: Rutine: 2 timer Akut: ca. 1 time Erytrocytkomponenter Komponent Lagerstatus Varedeklaration Erytrocytsuspension Lagerføres i alle blodbanker HS, FS, KS & KIA,Vejle Erytrocytter fra én portion donorblod tilsat 100 ml SAG-M (Saltvand, Adenin, Glukose og Mannitol). Volumen ca. 300 ml (heraf < 20 ml plasma), hæmoglobin 2,7 4,8 mmol, leukocytreduceret (ca. 25 % af oprindeligt antal), ingen funktionelle trombocytter og koagulationsfaktorer. Erytrocytsuspension leukocytdepleteret (= filtreret) Erytrocytsuspension bestrålet Lagerføres i begrænset antal i Blodbankerne HS, FS, KS & KIA,Vejle Fremstilles ved behov Som for erytrocytsuspension; dog leukocytreduceret til < 1 x 10 6 Leukocytdepletering kan i særlige situationer foretages under transfusionen ved anvendelse af bedside filter. Som ovenfor; komponenten bestråles med gammastråler, hvorved lymfocytternes evne til deling ødelægges. Side af 24

Trombocytkomponenter Komponent Lagerstatus Varedeklaration Trombocytpool leukocytdepleteret (= filtreret) Lagerføres i Blodbanken KIA Vejle Trombocytter fra flere portioner donorblod suspenderet i opbevaringsvæske. Volumen ca. 300 ml, trombocytter ca. 240 x 10 9, leukocytter < 1 x 10 6. Trombocytpool bestrålet Bestilles ved behov Som ovenfor; komponenten bestrålet med gammastråler, hvorved lymfocytternes evne til deling ødelægges. Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af Trombocytpool: Blodtypebestemmelse Plasmakomponenter Komponent Lagerstatus Varedeklaration Frisk Frosset Plasma (benævnes herefter plasma) Lagerføres i Blodbankerne HS, FS, KS & KIA Vejle Plasma fra én portion donorblod. Volumen ca. 300 ml (heraf er ca. 20 % citratopløsning), indeholder aktive koagulationsfaktorer. Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af Plasma: Blodtypebestemmelse Side af 24

5. Patientidentifikation Hvornår foretages en patientidentifikation? ved blodprøvetagning til blodtypebestemmelse. ved blodprøvetagning til forligelighedsundersøgelse eller BAC-test/ forlig. umiddelbart før påbegyndelse af en transfusion. Patientidentifikation Patientidentifikation skal altid foretages i forbindelse med blodprøvetagning og blodtransfusion. Det er et indiskutabelt krav, at det involverede personale sikrer, at patienten er korrekt identificeret uanset hvilken undersøgelse eller behandling denne skal gennemgå. Det er ekstremt vigtigt i alle sammenhænge vedrørende blodtransfusion, altid at fokusere på patientidentifikationen forvekslinger kan koste menneskeliv! For de generelle retningslinier til identifikation af patienter henvises til Identifikation af patienter, se kap. 15. I forbindelse med patientidentifikation skal en af følgende metoder anvendes til identifikation: ved habile patienter oplyser patienten selv navn og cpr-nr.. Blodprøvetageren / ansvarshavende for transfusion skal kontrollere, at det oplyste stemmer overens med rekvisition / følgeseddel / glas / etiketter. ved inhabile patienter anvendes det korrekt signerede og daterede ID-armbånd med cpr-nr. og navn eller ukendt skade nummer. Det skal fremgå af rekvisitionen / Labka / transfusionsjournalen, at identifikationsarmbånd er anvendt. ved inhabile patienter uden ID-armbånd skal ansvarshavende personale eller pårørende identificere patienten ved dennes side. Personale / pårørende skal kvittere for det ud førte på aktuel dokumentation. Kan patientidentifikationen ikke udføres korrekt skal patienten betragtes som ukendt og der skal handles efter gældende retningslinier herfor. Vær opmærksom på, at cpr-nr. samt minimum efter- og fornavn er en forudsætning for fyldestgørende identifikation. Når patientens navn og cpr-nr. skal kontrolleres på papirer, herunder sammenligning af det skrevne på forskellige dokumenter, er der kun én metode nemlig at give sig god tid, være omhyggelig og kritisk! Hvis der er problemer med at læse det skrevne, fordi det er udvisket eller sjusket skrevet, skal nyt materiale fremskaffes. Side af 24

6. Forberedelse til transfusion Information til patienten og journalføring Forud for transfusion skal patienten informeres om den planlagte behandling. Herved opnås informeret samtykke, der dokumenteres i transfusionsjournalen. Som hjælp til denne information skal folderen Information om blodtransfusion anvendes, rekvirering se kap.15. Transfusionen skal være ordineret af en læge og skal dokumenteres i transfusionsjournalen, se kap. 8. Indikation for transfusionen skal fremgå af journalen. Der henvises til Vejledende kriterier for transfusion af blodkomponenter udgivet af Transfusionsrådene i Vejle og omegn, rekvirering se kap.15. Husk forud for transfusionsbehandling: informer patienten om transfusionen. informeret samtykke, ordination og indikation dokumenteres Side af 24

7. Blodtype og BAC-test/forlig Er patientens blodtype kendt? Slå op i Web-blod (blodbank Webproduktion) på intranettet. Rekvirering af blodtypebestemmelse: Bestil analysen: - Type i Labka Sygehuspakken (LSP) Rekvirering af BAC-test: Bestil analysen: - BAC-test i Labka Sygehuspakken (LSP) Laboratorieanalyser før transfusion Forud for blodtransfusion skal der udføres en blodtypebestemmelse på blodprøve fra patienten. Det er muligt ved hjælp af Web-blod på intranettet, at undersøge om patienten tidligere er blodtypebestemt, om patienten evt. har irregulære erytrocytantistoffer og om der er gyldigt BAC-test/forlig. Derudover fremgår det, om blodbanken er i gang med at udføre rekvirerede analyser på patienten. Hvis patienten ikke tidligere er blodtypebestemt på et af sygehusene i Transfusionscenter Vejle skal dette udføres. Undersøgelsen omfatter: Blodtype: - ABO- og RhD blodtypebestemmelse - Screentest for irregulære erytrocytantistoffer Forud for transfusion af erytrocytkomponenter skal der udføres BACtest/forlig. BAC-test: Anvendes til patienter uden irregulære erytrocytantistoffer (negativ antistofscreentest). Undersøgelsen omfatter: - kontroltypebestemmelse af patient - Screentest for irregulære erytrocytantistoffer Herefter kan der udleveres det nødvendige antal erytrocytkomponenter i op til 4 døgn inklusiv døgnet for patientblodprøvetagningen. Side 10 af 24

Rekvirering af forlig: Bestil analysen: - Forlig - Specialforlig i Labka Sygehuspakken (LSP) Husk: Prøver til blodtype og BAC-test/forlig skal udtages ved to af hinanden uafhængige patientidentifikationer og prøvetagninger. Forlig (serologisk): Anvendes til patienter med irregulære erytrocytantistoffer og patienter med autoantistoffer samt ved serologiske problemer. Undersøgelsen omfatter: - kontroltypebestemmelse af patient - undersøgelse af patientplasma overfor donorerytrocytter Donorportioner er udvalgt under hensyntagen til patientens antistof og det ønskede antal skal angives ved bestilling af forliget. Erytrocytkomponenter vil være disponible i op til 3 døgn inklusiv døgnet for patientblodprøvetagningen. Ved fortsat transfusionsbehov skal nye blodprøver til forlig rekvireres. Patientblodprøven kan anvendes til forlig i op til 4 døgn efter prøvetagning. Analysen udføres kun i KIA, Vejle, og ekspeditionstiden er afhængig af det aktuelle blodlager og evt. nødvendige supplerende analyser. Rekvirering af blodprøver Blodprøvetagning rekvireres i Labka Sygehuspakken (LSP) og/eller på særlig rekvisition. Husk underskrift for kontrol af patientidentitet i forbindelse med blodprøvetagningen. Der udføres ikke BAC-test/forlig ved transfusion af trombocyt- og plasmakomponenter. Side 11 af 24

8. Transfusionsjournal Transfusionsjournalen skal anvendes ved: ordination af blodtransfusion. valg af blodkomponent. registrering af transfusionsforløb sporbarhed af transfusionsforløb. Anvendelse Transfusionsjournalen er et vigtigt dokument, der kun findes som papirudgave. Den er ikke indeholdt i den elektroniske patientjournal (EPJ). Transfusionsjournalen skal anvendes i forbindelse med aktuel transfusionsbehandling, og skal oprettes, anvendes og arkiveres omhyggeligt. Den indeholder oplysninger om patientens blodtype, evt. tilstedeværelse af irregulære erytrocytantistoffer etc., informeret samtykke og særlige forhold ved blodtransfusion. Transfusionsjournalen anvendes til dokumentation for samtlige procedurer ved alle udførte blodtransfusioner: - indikation for blodtransfusion - ordinationsansvarlige læge - anvendt patientidentifikation - temperatur før og efter transfusion - transfusionsforløbet herunder oplysning om eventuelle komplikationer - initialer for transfusionsansvarlige (opsætter og kontrollant) Rekvirering af transfusionsjournal, se kap.15. Blodtypesvar Blodbanken udskriver et blodtypesvar. På blodtypesvaret er anført: - cpr-nr. og navn - blodtype (AB0 og Rhesus D type) - resultat af antistofundersøgelse (negativ eller specificitet af irregulære erytrocytantistof samt tilhørende fænotype) Blodtypesvaret påsættes en transfusionsjournal, der er udfyldt med navn og cpr-nr. OBS: Blodtypersvar må aldrig kopieres manuelt til transfusionsjournal eller patientjournal. Det er den kliniske afdelings ansvar, at der oprettes en transfusionsjournal. Blodbanken er altid behjælpelig med dette. Det er vigtigt for kontinuiteten ved blodtransfusion og dokumentstyringen, at der på hvert sygehus så vidt muligt kun oprettes én transfusionsjournal til hver patient. Side 12 af 24

9. Bestilling af blodkomponenter Erytrocytkomponenter Når patienten har fået udført BAC-test kan der i blodbanken afhentes erytrocytkomponenter så længe BAC-test er gyldigt (4 døgn). Skal der udføres forlig til patienten, skal antallet af erytrocytkomponenter være forudbestilt (analysen udføres kun i KIA, Vejle). Specialprodukter eks. bestrålede erytrocytkomponenter, skal altid forudbestilles og leveres fra KIA,Vejle. Afhentning - se kap. 10. Trombocytkomponenter Der udføres ikke BAC-test/forlig i forbindelse med transfusion af trombocytkomponenter. Disse udvælges på basis af patientens AB0- og RhD-type. Trombocytkomponenter skal altid forudbestilles og leveres fra KIA,Vejle. Specialprodukter (bestrålede trombocytkomponenter) skal ligeledes bestilles og leveres fra KIA, Vejle. Afhentning - se kap. 10. Plasmakomponenter Der udføres ikke BAC-test/forlig i forbindelse med transfusion af plasmakomponenter. Disse udvælges på basis af patientens AB0- og RhD-type. Plasmakomponenter skal altid forudbestilles telefonisk i den lokale blodbank, så komponenten kan optøes og klargøres. Afhentning - se kap. 10. Side 13 af 24

10. Afhentning og opbevaring af blodkomponenter Afhentning af blodkomponenter Ved afhentning af blodkomponenter medbringes patientens navn og cpr-nr. i form af Rekvisition af blodkomponenter eller en transfusionsjournal i udfyldt stand. Almindeligvis udleveres der kun én komponent til én patient af ad gangen. Afhentning foregår umiddelbart før forventet opsætning. Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at udlevere mere end én portion. I så fald pakkes blodet i en forseglet kølekasse mærket med patientens data. Dette kræver dog at afdelingen har en særlig aftale. Ved afhentning af blodkomponenter medbringes Rekvisition af blodkomponenter Se illustration side 13 - øverst Ved afhentning af blodkomponenter i et tidsrum hvor blodbanken er ubemandet gælder samme regler, som afhentning i dagarbejdstiden. Afhentning kan registreres elektronisk eller i protokol. Rekvisitionen efterlades i blodbanken. Følgeseddel til blodkomponenter Blodkomponenten leveres med en følgeseddel, hvorpå der bl.a er anført følgende: Øverst til venstre: patientdata cpr-nr. og navn Patientblodtype (AB0 og RhD) Desuden er anført: Regler for anden blodtype såfremt dette er aktuelt Øverst til højre: Produktdata komponentens tappenummer donorblodtype produktbetegnelse udløbsdato Midterste felt: specialsvar Nederste felt: data for transfusionsforløb Side 14 af 24

00 Transfusionscenter Vejle Tappenummer: ISBT-kode som består af 15 karakterer; f.eks. V0060 0620 0222 0 De fremhævede cifre er de 8 tal, som skal anvendes ved konferering af tappenummeret. Opbevaring af udleverede blodkomponenter Blodkomponenter må aldrig opbevares i almindelige køleskabe på afdelingerne. Såfremt der er udleveret portioner i kølekasse skal denne forblive forseglet indtil blodet skal anvendes. Blodkomponenter skal forblive i kølekassen Returnering af blodkomponenter Blodkomponenter, som alligevel ikke skal anvendes, skal hurtigst muligt returneres til blodbanken, idet de kan tages retur til lager, hvis udleveringstid < 30 min. og temperatur opfylder gældende krav. Side 15 af 24

11. Transfusion af blodkomponenter Transfusion af blodkomponenten skal påbegyndes umiddelbart efter afhentning i blodbanken. Observationer før transfusion Mål patientens temperatur og indskriv den i transfusionsjournalen. Hvis patienten er febril skal transfusionsbehandlingen konfereres med en læge. Inspicér blodkomponenten for abnormt udseende (farve, hæmolyse, lufttilblanding og koagler) Transfusionsjournal Kontrolprocedure før transfusion Da proceduren er essentiel for sikkerheden ved transfusionsbehandling, skal nedenstående punktvejledning følges minutiøst. Kontrolproceduren opdeles i 4 vigtige hovedpunkter: 1. Patientidentifikation. 2. Konferering af blodtypesvar og følgeseddel. 3. Konferering af blodkomponent. 4. Registrering i transfusionsjournal og på følgeseddel 1. Patientidentifikation Den gældende retningslinie Identifikation af patienter skal følges. Skal altid udføres af 2 personer og ved patientens side! Den for transfusionen ansvarlige person skal være sygeplejerske, jordemoder eller læge (person 1), derudover skal en kontrollant (person 2) deltage. Denne skal have modtaget instruktion i udførelse af transfusion og de tilknyttede kontrolforanstaltninger. Patientens identitet sikres ved: - Person 1 beder patienten sige navn og cpr-nr., og kontrollerer samtidig, at det stemmer overens med oplysningerne på følgeseddel. - Person 2 kontrollerer samtidig, at det stemmer overens med oplysningerne på typesvar på transfusionsjournal. Side 16 af 24

2. Konferering af blodtypesvar og følgeseddel - Person 2 læser og siger navn, cpr. og blodtype fra blodtypesvar. - Person 1 lytter og kontrollerer med følgeseddel. - Person 1 læser og siger navn, cpr. samt patientblodtype og donor blodtype fra følgeseddel. - Person 2 lytter og kontrollerer på blodtypesvar i transfusionsjournal 3. Konferering af blodkomponent - Person 1 og 2 kontrollerer at donortype og tappenummer på blodpose stemmer overens med følgeseddel. - Person 1 og 2 kontrollerer at det er den korrekte blodkomponent i forhold til ordination. - Person 1 og 2 kontrollerer holdbarhed/udløbsdato på blodkomponent. Kontrolprocedurer før en blodtransfusion skal indeholde: 4. Registrering i transfusionsjournal og på følgeseddel - Label med tappenummer og produktkode fra blodkomponent indklæbes i transfusionsjournal. - Transfusionsjournal og følgeseddel udfyldes med dato og tidspunkt for transfusionens påbegyndelse. - Person 1 og 2 kvitterer for hele kontrolproceduren både på følgeseddel og i transfusionsjournal. - Den ansvarlige for transfusionen kvitterer først. 1. Patientidentifikation 2. Konferering af blodtypesvar og følgeseddel. 3. Konferering af blodkomponent. 4. Registrering i transfusionsjournal og på følgeseddel. Side 17 af 24

Patienten overvåges jævnligt Eksempler på alvorlige fejl ved transfusion, med potentielt fatale konsekvenser for har patienten: forkerte patientdata medbragt ved afhentning af blodkomponent der blev afhentet blodkomponenter til flere patienter på samme tid blodtypesvar indsat i forkert transfusionsjournal identitetskontrol foregik ikke ved patientens side identitetskontrol foregik ved patienten, men uden at inddrage denne identitetskontrol ikke udført, fordi man troede man kendte patienten Transfusion Anvend transfusionssæt (Obs.! rød klemskrue). Opbland blodkomponenten ved at vende posen forsigtigt. Luk klemskruen. Montér transfusionssættet i en af blodposens sterile udgange. Fyld dråbekammeret halvt. Åbn klemskruen og fyld resten af transfusionsslangen uden luftbobler. Tilslut blodkomponenten til patientens i.v. adgang. Skal udføres af person 1. Transfusionstiden for erytrocytkomponenter bør normalt være omkring 1½ - 2 timer, men skal være afsluttet senest 4 timer efter udlevering. For trombocytkomponenter og plasma er transfusionstiden ½ -1 time. Overvåg jævnligt patienten, især i de første 10 minutter. Når transfusionen er påbegyndt, bør den ikke afbrydes. Samme transfusionssæt kan anvendes til flere transfusioner, men må dog maksimalt anvendes i 6 timer. Ved blodtypeskift skiftes transfusionssættet. Trombocytkomponenter må ikke transfunderes gennem transfusionssæt, som har været anvendt til transfusion af erytrocytkomponenter. Blodkomponenter må ikke indgives sammen med medikamenter eller andre væsker end isotonisk saltvand. Ved symptomer på komplikation under transfusion skal denne straks afbrydes ved at lukke for i.v. adgang, se kap.13. Efter transfusion Mål patientens temperatur og indskriv den i transfusionsjournalen; ved komplikation tillige på følgesedlen incl. temperatur målt før transfusion. Har patienten temperatur stigning eller andre komplikationssymptomer, se kap.13 Følgesedlen udfyldes med resterende data. Blodposen skal efter transfusionens afslutning forblive på afdelingen i 24 timer, hvorefter den kasseres. Følgesedlen opbevares på afdelingen i 48 timer efter transfusionens afslutning og returneres herefter snarest i udfyldt stand til blodbanken. Ved transfusionskomplikation skal både blodpose og følgeseddel sendes til blodbanken. Side 18 af 24

12. Akut transfusionbehandling I særlige livstruende situationer, når tiden ikke tillader, at sædvanlige analyser kan udføres før transfusionsbehandling, anvendes blodkomponenter af universal blodtype Når tiden ikke tillader de sædvanelige analyser, kan blodkomponenter med universalblodtype anvendes. Erytrocytsuspension: Frisk frosset plasma: Trombocytpool: 0 RhD neg. AB RhD neg. 0 RhD neg. Transfusionen sker på den ordinerende læges ansvar, og da der ikke er udført BAC-test/forlig, er der en øget risiko for transfusionskomplikationer. Er der kun patientblodprøve fra én patientidentifikation og derfor kun udført blodtypebestemmelse udleveres ligeledes erytrocytsuspension af type 0 samt patientens egen RhD-type, indtil ny blodprøve til BAC-test/forlig foreligger. Bemærk: Blodprøver til blodtype- og BAC-test/forlig skal udtages før transfusion af 0 Rhesus D negativ erytrocytsuspensioner påbegyndes. Ved større, akutte og vedvarende blødninger bør vagthavende læge i KIA, Vejle kontaktes (tlf.: 7940 6534). Herved kan anvises blodkomponentterapi, som ved koordineret sammensætning af de forskellige komponenter (erytrocytter, plasma, trombocytter) giver en effektiv hæmostase. Side 19 af 24

13. Transfusionskomplikationer Den helt overvejende del af de alvorlige transfusionskomplikationer skyldes fejl eller utilsigtede hændelser, som kan relateres til afvigelser fra de obligatoriske sikkerhedsprocedurer i forbindelse med blodprøvetagning, afhentning af blodkomponenter samt patientidentifikation inden transfusionen. Transfusionskomplikationer har stor forskel i sværhedsgrad. Rekvirering af undersøgelse for transfusionskomplikationer: Ved transfusionskomplikationer forstås alle komplikationer, der kan henføres til behandling med blodkomponenter. Der er stor forskel på sværhedsgraden af komplikationerne. De meget alvorlige komplikationer er heldigvis sjældne, mens lettere febrile eller allergiske komplikationer optræder hyppigere. Lette allergiske og monosymptomatiske febrile med temperaturstigning < 1 C betragtes almindeligvis ikke som transfusionskomplikation. En transfusionskomplikation kan opstå i umiddelbart tilknytning til transfusionen (akutte) eller dage til måneder efter transfusionen (forsinkede) Bestil analysen: Ery-udvidet (+ evt. div. BB) i LabKA Sygehuspakken (LSP). Symptom-oversigt Udvalgte: Kulderystelser Temperaturstigning Kløe Urticaria Dyspnoe Lændesmerter Smerte i brystet Blodtryks/pulsændring Akutte transfusionskomplikationer Udvalgte Årsager Komponent Hæmolytisk Erytrocytkomponent Kaliumintoksikation Erytrocytkomponent Leukocytuforligelighed Alle, især plasma (TRALS *) Allergisk Især plasma Citratoverfyldning Især plasma Overloadning af kredsløb Alle Sepsis Alle * Transfusionsrelateret akut lungeskade Side 20 af 24

Ved tegn på transfusionskomplikationer: Afbryd straks transfusionen, men bevar i.v. adgang Vurder sværhedsgraden af komplikationen Tilkald evt. ansvarshavende læge Klinisk handling 1. Afbryd transfusionen, men bibehold den intravenøse adgang (i.v. infusion med isotonisk saltvand). 2. Behandl eventuelt chok. 3. Underret ansvarshavende læge. 4. Ved mistanke om forbytningsfejl kontrolleres patientens identitet samt alle informationer på blodkomponent, følgeseddel og blodtypesvar. 5. Registrer komplikationen i transfusionsjournal og på følgeseddel (blodtryk, puls, respirationsfrekvens, temperatur, diurese samt urinens farve). Såfremt mistanken bekræftes ved lægelig vurdering 1. Konferer evt. med vagthavende læge 2. Udsæt den videre transfusionsbehandling, medmindre der foreligger vital indikation. 3. Adviser blodbanken. 4. Bestil blodprøver med henblik på udredning af komplikationen. 5. Blodprøver, følgeseddel og evt. blodpose med restindhold inkl. transfusionssæt sendes til KIA Vejle. Blodtypeserologiske analyser udføres herefter med henblik på at finde årsagen til transfusionskomplikationen. 6. Hvis der er indikation for yderligere blodtransfusion inden svaret på komplikationsundersøgelsen foreligger, skal dette aftales med KIA, Vejle. Forsinkede transfusionskomplikationer Symptom-oversigt Udvalgte: Uforklarlig lav hæmoglobin Forventet stigning i hæmoglobin udebliver Ikterus Hæmorrhagisk diatese Tegn på infektion Udvalgte Årsager Hæmolytisk Overførsel af smitteagens Post Transfusions Purpura TA-GVH* Komponent * Transfusionsassocieret Graft versus Host syndrom Erytrocytkomponent Alle Især trombocytkomponent Erytrocytkomponent/ trombocytkomponent Optræder symptomerne efter at transfusionen er afsluttet (dage til måneder efter), skal der handles efter samme principper som ovenfor beskrevet. Senfølger som overførsel af virus (hepatitis virus, human immundefekt virus m.v.) betragtes også som transfusionskomplikationer. Yderligere information om transfusionskomplikationer findes i Transfusions Medicinske Standarder (TMS) Side 21 af 24

14. Registrering af transfusionsrisici Alle transfusionskomplikationer skal anmeldes til den lokale blodbank. Alvorlige komplikationer skal lovmæssigt anmeldes til Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD). Desuden indrapporterer KIA Vejle alvorlige komplikationer til Dansk Registrering af Transfusionsrisici, DART. Alvorlige transfusionskomplikationer indberettes til DART. Hvilke forhold skal indberettes 1. Hvis der ved en utilsigtet hændelse er transfunderet en forkert blodkomponent, f.eks. ved forbytning. 2. Hvis der optræder alvorlige immunologisk komplikationer: akut hæmolytisk transfusionskomplikation; symptomer indenfor et døgn efter transfusion akut anafylaktisk reaktion med akut indsættende chok og dyspnø under transfusion. transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS) med akut indsættende svær dyspnø under transfusionen. forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation; symptomer efter det første døgn post transfusion purpura (PTP), blødningssymptomer med trombocytopeni 5 12 dage efter transfusion. transfusionsassocieret Graft-Versus-Host (GVH) reaktion; symptomer uger til måneder efter transfusion. 3. Ved overførsel af smitteagens: bakterier; f.eks. med akut indsættende chok, feber og kulderystelser. virus og andre mikroorganismer; langsomt indsættende symptomer uger til måneder efter transfusion. 4. Andre alvorlige komplikationer. Side 22 af 24

15. Baggrundsmateriale og henvisninger Baggrundsmateriale Information om blodtransfusion råd og vejledning før og efter transfusion, Sygehusene i Transfusionscenter Vejle. Findes på sygehusenes intranet samt på http://weborg.dk/public/redirect.php?link=1 Vejledende kriterier for transfusion af blodkomponenter, Transfusionsrådene i Transfusionscenter Vejle. Findes på sygehusenes intranet samt på http://weborg.dk/public/redirect.php?link=2 Lommefolder Transfusion af blodkomponenter - vejledning til de kliniske afdelinger, Transfusionscenter Vejle. Rekvireres via KIA-Vejle. Findes på sygehusenes intranet samt på http://weborg.dk/public/redirect.php?link=3 Transfusionsjournal, Transfusionscenter Vejle. Rekvireres via sygehusenes lokale depoter Findes på sygehusenes intranet samt på http://weborg.dk/public/redirect.php?link=4 Klinisk retningslinie vedrørende identifikation af patienter, Gældende for sygehusene i det gamle Vejle Amt. Findes på sygehusenes intranet samt på http://weborg.dk/public/redirect.php?link=6 Side 23 af 24

Henvisninger: Identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsens vejledning af maj 1998 http://weborg.dk/public/redirect.php?link=7 Behandling med blod, blodkomponenter og visse blodderivater samt forholdsregler mod komplikationer herved, Sundhedsstyrelsen vejledning af december 1998 http://weborg.dk/public/redirect.php?link=8 Transfusionsmedicinske Standarder, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi http://weborg.dk/public/redirect.php?link=9 Dansk registrering af transfusionsrisici, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi http://weborg.dk/public/redirect.php?link=10 Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven), Sundshedsstyrelsen http://weborg.dk/public/redirect.php?link=11 Side 24 af 24