Offentlig bekendtgørelse den 06.11.2011:



Relaterede dokumenter
Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Offentlig bekendtgørelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 32, område til offentlige formål ved Rosmus Skole, til Syddjurs Kommuneplan 2009

Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10. Områdeklassificering. Debatperiode og offentligt borgermøde

Her kan du se planforslagene

Lokalplan nr. 391 for boligområde ved Herredsvej i Hornslet - Vendehøj, etape II og Kommuneplantillæg nr. 14 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Lokalplan nr. 387 for område til dagligvarebutik ved Vestergade i Ryomgård og Kommuneplantillæg nr. 8 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Kommuneplantillæg nr. 3 til Syddjurs Kommuneplan 2016

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10. Boligområde ved Vendehøj, Hornslet - Vendehøj, etape III RAMMEKORT 3.B.1 3.B.22 3.B.2 3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2 8.S.

Offentlig høring Forslagene er fremlagt til offentligt debat i perioden fra den 8. december 2015 til den 2. februar 2016.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

Lokalplan nr. 407, område til boliger ved Kastanievej i Ryomgård og Kommuneplantillæg nr. 5 til Syddjurs Kommuneplan 2016

Offentlig bekendtgørelse den af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

LOKALPLAN NR Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26. februar 2014 at vedtage nedennævnte planer endeligt. Esmarcksvej

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2

Offentlig bekendtgørelse den af Forslag til Lokalplan nr Karpenhøj og Kommuneplantillæg nr. 13 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Offentlig bekendtgørelse d. 3. april 2018 af: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 til Syddjurs Kommuneplan 2016.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 2

Forslag til kommuneplantillæg nr. 23

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Endelige retsvirkninger Efter planlovens 12 kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse som er i strid med kommuneplanen.

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Kommuneplantillæg nr. 1

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Kommuneplantillæg nr. 9. til Syddjurs Kommuneplan 2013 Rekreativt område, Nappedam Bådehavn 3.14.O R5. Ny ramme R I N G E L M O S E

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Forslag til lokalplan 98 er i høring

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Kommuneplantillæg nr. 5

Tillæg nr. 46 til Herning Kommuneplan

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

Forslag til kommuneplantillæg nr. 6

Offentlig bekendtgørelse den af Forslag til Lokalplan nr titel og Kommuneplantillæg nr. 7 til Syddjurs Kommuneplan 2016

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Kommuneplantillæg nr. 005 for rammeområde BB1.3 Kocksvej- Falkenborgvej.

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

Forslag til lokalplan nr. 325 Område til bolig-, center- og kontorformål ved Tingvej i Hornslet

Kommuneplantillæg nr. 005 for rammeområde BB1.3 Kocksvej- Falkenborgvej.

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By

Lokalplan nr for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Tillæg nr. 32 til Herning Kommuneplan

Forslag til lokalplan 98 med miljøvurdering samt tillæg 1

Tillæg nr. 69 til Herning Kommuneplan

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

LOKALPLAN NR. BE

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplan nr. 1. E for et erhvervsområde i Galten syd for Århusvej

Tillæg nr. 68 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Tillæg nr. 16 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

LOKALPLAN NR BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 20. Debatperiode og offentligt borgermøde. Retsvirkninger. Miljøvurdering. Den endelige vedtagelse og klage 4.12.R

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10

Tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 8 til Herning Kommuneplan

Forslag til. Kommuneplantillæg nr for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Tillæg nr. 35 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

FORSLAG. Gilleleje. Boligområde Bavne Ager Tillæg nr. 14 til Kommuneplan /9

036 Centerområde i Lille Blødekvarteret

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Lokalplan nr Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg

Transkript:

Offentlig bekendtgørelse den 06.11.2011: Forslag til Lokalplan nr. 325 - Område til bolig-, center- og kontorformål ved Tingvej i Hornslet og forslag til Kommuneplantillæg nr. 26 til Syddjurs Kommuneplan 2009 Byrådet i Syddjurs Kommune vedtog den 25.10. 2012 at fremlægge nedenstående planforslag til offentlig høring i 10 uger. Forslag til Lokalplan nr. 325 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 2,5 ha ved Tingvej i den centrale del af Hornslet. Området rummer pt. erhvervsvirksomhederne Varo Specialmaskiner A/S og Stark tømmerhandel. Planen medfører, at området kan omdannes til i fremtiden at rumme blandet boliger og lette erhverv i 4-6 etagers punkthuse, boliger i form af tæt-lave kædehuse og en 3 etagers bygning med boliger og dagligvarebutik Oplysning om retsvirkning vedrørende kommuneplantillægget Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget kan Byrådet efter planlovens 12 modsætte sig ændret anvendelse, udstykning og bebyggelse som er i strid med kommuneplanens rammedel. Byrådet kan endvidere modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelse Planforslaget kan ses på www.syddjurs.dk/planforslag samt på miljøministeriets hjemmeside for fysisk planlægning www.plansystem.dk. I høringsperioden kan borgere og foreninger m.fl. komme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til det fremlagte planforslag. Bemærkninger til ovennævnte planforslag skal være kommunen i hænde senest den 15.01.2013, hvor debatperioden udløber. Bemærkninger skal være skriftlige og skal sendes til Plangruppen, Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde eller til syddjurs@syddjurs.dk Herefter tager Byrådet stilling til, om de indkomne bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag giver anledning til ændringer i det fremlagte planforslag. Stationen Stark Varo T I N G V E J Forslag til Tillæg nr. 26 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at muliggøre ovennævnte omdannelse i hele lokalplanområdet og for at fastlægge retningslinier for områdets udbygningsrækkefølge. Debatperiode og offentligt borgermøde Forslagene er fremlagt til offentligt debat i perioden fra den 06.11. 2012 til den 15.01. 2013. Dermed er den offentlige høring forlænget med 2 uger på grund af julen. Der afholdes offentligt møde om planforslagene tirsdag den 20.11 2012, kl. 17.00 på Hornslet Gæstgivergård, Banevej 3, 8543 Hornslet. Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget Ejendomme, der er omfattet af planforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Miljøvurdering Kommunen har vurderet, at indholdet i ovennævnte planforslag ikke kræver yderligere miljøvurdering iht. 4, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planforslagene omfatter et mindre område på lokalt plan, og det er vurderet, at ændringerne ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Beslutningen om ikke at gennemføre en miljøvurdering bekendtgøres hermed. Afgørelsen kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet. En evt. klage skal være skriftlig, og skal sendes til Plangruppen, Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, eller til syddjurs@syddjurs.dk. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sammen med en kopi af sagens akter. Klagen skal være modtaget af Syddjurs Kommune inden 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, dvs. inden den 04.12.2012. Når Natur- og Miljøklagenævnet modtager klagen, opkræver nævnet et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen.

Stationen Stark Varo T I N G V E J Forslag til lokalplan nr. 325 Område til bolig-, center- og kontorformål ved Tingvej i Hornslet Kommuneplantillæg nr. 26, til Syddjurs Kommuneplan 2009

Yderligere Version information 1.1.5 kan fås hos: af 21.03.07. TDS SYDDJURS KOMMUNE Plangruppen Hovedpostadresse: Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk syddjurs@syddjurs.dk Plangruppen er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Planlægningschef Tina Degn Rasmussen Denne lokalplan kan ses og hentes på: www.syddjurs.dk www.syddjurskort.dk www.plansystem.dk www.miljoeportal.dk Lokalplanen er udarbejdet af: Planafdelingen i samarbejde med: COWI A/S Thulebakken 34 DK-9000 Aalborg Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S Europaplads 2, 11 8000 Århus C Kommunens åbningstider fremgår af kommunens hjemmeside på adressen: www.syddjurs.dk. Kortgrundlag: Matrikelkort og topografi skekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI HVAD ER EN LOKALPLAN? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne, erhvervslivet og Byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger Byrådet bl.a. bestemmelser for, - hvad området og bygningerne skal bruges til, - hvor og hvordan der skal bygges nyt, - hvilke bygninger der skal bevares, - hvordan nye veje stier og beplantning skal etableres, - hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Bestemmelserne, der er konkrete regler for, hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for grundejeren og Byrådet. Kortbilag, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel, og hvordan området skal disponeres. Kortbilagene hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende for grundejeren og Byrådet. Øvrige bilag, der fx viser erhvervskategorier, støj fra erhverv, trafi k eller vindmøller, parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanene bestemmelser. Hvornår udarbejdes en lokalplan? Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone eller til sommerhusområde. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer Byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan lokalplanen vedtages endeligt. Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt lokalplanforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er lokalplanen bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

Redegørelse INDHOLD REDEGØRELSE... 5 Lokalplanens område... 5 Lokalplanens baggrund & formål... 7 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning... 11 Syddjurs Kommuneplan 2009... 11 Tillæg til Syddjurs Kommuneplan 2009... 12 Lokal Agenda 21 - Klima... 14 Gældende lokalplaner og byplanvedtægter... 14 Internationale Beskyttelsesområder... 15 Naturbeskyttelsesloven... 15 Museumsloven - Arkæologiske forhold... 15 Offentlige formål... 16 Offentlig service... 16 Kollektiv trafi k... 16 Detailhandel... 16 Skiltning... 16 Støj... 16 Støj fra virksomheder... 16 Støj fra vejtrafi k... 19 Støj fra jernbanetrafi k... 19 Vej- og stiplanlægning... 20 Parkering... 20 Bevaringsværdig beplantning... 21 Jordforurening... 21 Overskudsjord og byggeaffald... 21 Forsyningsforhold... 21 Grundejerforening... 22 Servitutter... 22 Miljøvurdering... 26 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 26 Lokalplanens tilvejebringelse... 27 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... 28 3

Redegørelse LOKALPLANBESTEMMELSER... 29 1 Formål... 29 2 Område og zonestatus... 29 3 Områdets anvendelse og opdeling... 29 4 Udstykning... 30 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold... 30 6 Bebyggelsens omfang og placering... 32 7 Bebyggelsens ydre fremtræden... 33 8 Bevaring... 34 9 Ubebyggede arealer... 34 11 Servitutter / lokalplaner... 35 12 Miljøforhold / Støjforhold... 36 13 Tekniske forsyninger m.m.... 36 14 Grundejerforening... 36 15 Forudsætninger for ibrugtagning... 37 16 Lokalplanens retsvirkninger... 37 Vedtagelsespåtegninger... 38 KORTBILAG 1 Matrikelkort... 39 KORTBILAG 2 Lokalplanskort... 40 KORTBILAG 2a Lokalplankort afstande... 41 KORTBILAG 3 Illustrationsplan... 42 KORTBILAG 4 Udstykningsplan... 43 KORTBILAG 5 Parkering... 44 BILAG A, Vejprofiler... 45 BILAG B, Miljøklasser... 46 BILAG C, Kommuneplan tillæg nr 26... 47 4

Redegørelse REDEGØRELSE LOKALPLANENS OMRÅDE Lokalplanen omfatter et område på ca. 25.000 m², beliggende i det centrale Hornslet, og omfatter matr. Nr. 7a, 7cu og 8bæ, Hornslet by, Hornslet. Området er beliggende med Tingvej mod syd, Hornslet Station mod vest, boligbebyggelsen Æblehaven mod nord og åen/ Alpedalen mod øst. Området ligger på et terræn, der skråner mod øst og afsluttes med stejle dalsider ved det smukke naturområde ved åen; langstrakt, i retningen nordsyd med veldefi nerede grænser og med en central beliggenhed. Mod syd er der adgang til området fra Hornslets centrale bygade Tingvej. Matr. nr. 7a ejes af Hornslet Ejendomsselskab A/S og lejes af VARO Specialmaskiner A/S. Matr. nr. 7cu og 8bæ ejes af DT Group A/S (Stark). Varo Specialmaskiner benytter deres del af området til produktion, heriblandt industrimalingsfaciliteter, lager og tilhørende administration, p-pladser samt uopdyrket jord. Starks område benyttes til salgslokaler, oplag af byggematerialer samt tilhørende administration. Områdets bebyggelse udgør i dag 7650 m² i overvejende 1-2 etager samt en silo med en højde på ca. 24 m. Stationen Stark Varo T I N G V E J N Oversigtkort over området i målforhold 1:4000 5

Redegørelse N Lokalplanområdets placering i Kommunen N Oversigtskort over området i målestok 1:5000 6

Redegørelse LOKALPLANENS BAGGRUND & FORMÅL Lokalplanen er et væsentligt led i realisering af en byudvikling i det centrale Hornslet, som Syddjurs Kommune (tidligere Rosenholm Kommune) har arbejdet bevidst med gennem en årrække. Allerede ved kommuneplanrevisionen i 2001 ønskede daværende byråd at tilskynde til en byomdannelse i nærværende lokalplanområde. Byrådets indfaldsvinkel var, at ejerne af grundene selv var begyndt at opfatte beliggenheden centralt i byen som et snærende bånd. Beliggenheden tæt ved den funktionelle midtby, og som nabo til jernbanen og stationen, gjorde området meget synligt i bybilledet og dermed som en del af byens ansigt udadtil. Byrådet var desuden drevet af et ønske om at begrænse den tunge trafi k til og fra midtbyen. Disse ønsker blev delvis indføjet i rammebestemmelserne for dele af området, som blev udlagt til blandet byområde. Byrådets intentioner blev fastholdt i kommuneplanen på den måde, at der i hovedstrukturen blev udtrykt et ønske om, at området som et hele burde omdannes til et nutidigt integreret midtbyområde. Realisering af denne plan har fra virksomhedernes side hidtil ikke været mulig, men på grund af vækst i virksomhederne er der nu behov for udskiftning af uhensigtsmæssige og utidssvarende bygningsanlæg til nye og større bygninger. Dette medfører en forventet udfl ytning inden for de kommende år. Hornslet Ejendomsselskab A/S (Varo) og DT Group A/S (Stark) har derfor rettet en samlet henvendelse til Syddjurs Kommune om udarbejdelse af en samlet lokalplan for området. LOKALPLANENS INDHOLD Med lokalplanen gives der mulighed for at nedrive eksisterende bygninger i lokalplanområdet for at omdanne det til et blandet byområde med boliger, kontor- og serviceerhverv, butikker mv. Området kan disponeres og bebygges i princippet som vist på følgende illustrationsplan. Lokalplanområdet inddeles i tre delområder: Delområde I : Boliger i form af tæt-lave kædehuse. Delområde II: Blandet boliger og lette erhverv i punkthuse. Delområde III: Dagligvarebutik med etageboliger. Delområde I er beliggende i den nordlige del af området. For at tilpasse overgangen mellem Æblehavens villakvarter og lokalplanens øvrige bebyggelser anvises her kædehuse i 1-2 etager. Bebyggelserne placeres, så de følger terrænets afvikling ned mod Ådalen. Derved muliggør det udsyn og sigtelinier fra bagvedliggende huse til det rekreative grønne. Samlet kan der opføres 37 boliger inden for delområde I med et samlet etageareal på maks. 5.210 m². Delområde II danner tyngden i området; en tyngde der refererer til og erstatter byens hidtidige siloskyline, der har præget området i årtier. Den ny skyline vil bestå af 4-6 etagers punkthuse primært indeholdende boliger, men også med muligheden for, at der kan placeres kontor- og serviceerhverv og mindre butikker. Herved skabes bebyggelsens tyngde i områdets stationsnære del mod Stationen og ny fremtidig letbane. De nærmeste punkthuse i forhold til kædehusene mod nord og naboen Tingvej 32 mod sydøst udføres med en halv øverste etage, således at volumet reduceres/nedtrappes mod disse. Se endvidere Principsnit AA, side 8. Samlet kan der opføres maks. 7.900 m² inden for delområde II. Delområde III er lokaliseret i områdets sydøstlige del. Her anvises en 3-etagers bebyggelse med en dagligvarebutik i stueetagen der funktionelt relaterer til Tingvej som handelsgade. Ovenpå butikken placeres boliger. Bebyggelsen tilpasses skalamæssigt 7

Redegørelse Stedsegrøn beplantning langs butiksfacade og nedkørselsrampe Illustrationsplan. - Målforhold 1:2000 Illustrationsplanens viser et eksempel på, hvordan området kan komme til at se ud 8 Principsnit AA skråt gennem bebyggelsen - Målforhold 1:1000 (se desuden snitanvisning på illustrationsplan)

Redegørelse Visualisering Viser et eksempel på, hvordan området kan komme til at se ud fra Birkevej Visualisering Viser et eksempel på, hvordan området kan komme til at se ud fra Banevej Principsnit CC tværs gennem bebyggelsen - Målforhold 1:1000 9

Redegørelse Principsnit BB Nabo - indsigtsforhold - Målforhold 1:1000 Tilpasning langs Tingvej - skalaforhold - Målforhold 1:1000 gadens kontekst således, at den nedtrappes i sit volumen mod villaen (Tingvej 32) øst for delområdet. Lokalplanen har bestemmelser om indrykning af etager og tagterasser mod østskellet for at begrænse indblik mod denne nabo. Inden for delområde III kan der opføres maks.1.720 m² - en dagligvarebutik på maks. 790 m² og 930 m² boliger. Bygningen i delområde III placeres i gadens facadelinje, og facader skal udformes, så de har en skala (størrelse og proportioner) svarende til eksisterende, omgivende bebyggelse. Facader mod gaden skal udføres med vinduer. Mod nabo (Tingvej 32) må der ikke udføres vinduer i stueetage. Tagterrasse bør tilbagetrækkes under hensyntagen til indbliksgener mod østlig nabo.facade mod denne nabo begrønnes. Lokalplanen inddeler delområderne i en række storparceller, hvor der gives mulighed for individuel udstykning og realisering. For hver af de enkelte storparceller inden for lokalplanområdet fastlægges der et maksimalt etageareal (en byggeret), etageantal, bebyggelseshøjde. Lokalplanen stiller krav til, at vejadgang, parkeringsbehov og opholdsareal opfyldes inden for den enkelte storparcel. Lokalplanen giver samlet mulighed for 14.830 m² etageareal. Dette svarer til en bebyggelsesprocent på tilsammen 60% i forhold til det samlede lokalplanområde. Bygningsreglementet BR 10 stiller krav til, at vejarealer skal fratrækkes grundarealet ved beregningen af bebyggelsesprocent, og med et udlagt vejareal på 5.570 m² medfører det en bebyggelsesprocent på 76,6. De fælles friarealer udgør 3.740 m². Bebyggelsen i hele lokalplanområdet forventes at fremstå i lyse materialer i god kvalitet dvs. tegl, puds kombineret med delelementer i træ som varmt materiale og med fl ade, eventuelt grønne tage. 10

Redegørelse Der bliver vejadgang til lokalplanområdet fra den eksisterende tilslutning ved Tingvej, hvorfra en stamvej føres gennem området med stikveje til bygningerne og de tilhørende parkeringspladser. Langs stamvejen etableres fortov og via sti forbindelse til Æblehaven mod nord. Parkering udlægges på terræn i delområde I, og i delområde II og III primært som kælderparkering. Bebyggelsens placering skaber grønne landskabelige forbindelser til dalen med vandløbet øst for lokalplanområdet. Der udlægges grønne fællesarealer for hele lokalplanområdet, der indrettes med lege- og opholdsarealer og landskabeligt udformede regnvandsbassiner. Drift og vedligeholdelse af veje og fælles friarealer skal varetages af en grundejerforening for lokalplanområdet, hvorimod parkeringsarealer som udgangspunkt er den enkelte grundejers ansvar. Med tilhørende kommuneplantillæg nr. 26 og lokalplanens bestemmelser om støjvilkår, sikres der mulighed for at området kan udbygges på baggrund af planlovens regler for byomdannelse. Dette indebærer, at ny bebyggelse kan realiseres i visse dele af området sideløbende med fortsat virksomhedsdrift med mindre overskridelse af vejledende grænseværdier for støj i en periode på op til 8 år fra lokalplanens endelige vedtagelse. Herefter forventes eksisterende virksomhedsdrift lukket. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Regionplanen 2005 for Århus Amt blev ophævet til landsplandirektiv pr. 01.01.07. Regionplanens temaer er med undtagelse af særlige bestemmelser vedr. vandmiljø indeholdt i Syddjurs Kommuneplan 2009. Med den endelige vedtagelse af Syddjurs Kommuneplan i december 2009, har daværende Miljøcenter Århus (nu Naturstyrelsen) ophævet regionplansretningslinierne, der nu er indeholdt i Kommuneplanen. Eksisterende forhold. Foto fra grunden 11

Redegørelse HOVEDSTRUKTUR Byrådets intention om byomdannelse af Varo-Stark-grunden var omtalt og vist i Planstrategi 2007, og ønsket om byomdannelse fremgår ligeledes af hovedstrukturen i Kommuneplan 2009. Området er imidlertid ikke udlagt som byomdannelsesområde i henhold til planlovens 11a, stk. 1, nr. 2, hvorfor der sideløbende med lokalplanen fremlægges et forslag til Kommuneplantillæg nr. 26, der udlægger området som byomdannelsesområde. RAMMEBESTEMMELSER Byomdannelsesområdet omfatter arealer fra 3 rammeområder fra Kommuneplan 2009: Område 2.1.C3 (centerområde langs Tingvej), 2.1.BE7 (blandet bolig og erhvervsformål - Starks ejendom) samt 2.1.E8 (erhvervsformål - Varos ejendom). Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanens rammer med hensyn til bl.a. anvendelser, bebyggelsesregulerende bestemmelser og afgrænsning, hvorfor der sideløbende med lokalplanen fremlægges et forslag til Kommuneplantillæg nr. 26, der indeholder de for lokalplanen nødvendige ændringer. TILLÆG TIL SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Der er sammen med lokalplanen udarbejdet kommuneplantillæg nr. 26, der fremlægges sammen med lokalplanforslaget. Det er i perioden 20. september til 11. oktober 2011 indkaldt forslag og ideer til planlægningen jf. planlovens 23 c. Kommuneplantillæg nr. 26 indeholder en ny retningslinje til Kommuneplan 2009, der udpeger området til byomdannelse efter reglerne i planlovens 11a, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen sikrer, at nye byformål kan realiseres sideløbende med fortsat virksomhedsdrift inden for planlovens regler for byomdannelse, hvor de vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj kan tillades overskredet for den nye bebyggelse i en 8-årig periode. Kommuneplantillægget indeholder endvidere rækkefølgebestemmelser for en etapevis udnyttelse af området, hvor der tages hensyn til at minimere støjbelastningen fra virksomhedsstøj i forhold til nye støjfølsomme anvendelser afvejet imod ønsket om, at omdannelsen kan ske etapevist. Rækkefølgebestemmelserne betyder, at udbygningen af byomdannelsesområdet alene kan ske i følgende rækkefølge: a. Storparcel IIb og III kan udbygges umiddelbart sideløbende med fortsat virksomhedsdrift i området. b. Storparcel Ia og Ib kan udbygges, forudsat at virksomhederne nedbringer støjniveauet ved boligerne til gældende grænseværdier for virksomhedsstøj plus et tillæg på maksimalt 5 db. c. Øvrige dele af området kan først udnyttes til nye anvendelser, når al eksisterende virksomhedsdrift i området er ophørt. Ibrugtagning af ny bebyggelse i de storparceller, der fremgår ovenfor, kan kun ske ved samtidig opfyldelse af lokalplanens bestemmelser om kloakering, regnvandsafvanding samt anlæggelse af veje, parkering og opholdsarealer. 12

Forslag til lokalplan nr. 325 Redegørelse Kan udbygges umiddelbart sideløbende med fortsat virksomhedsdrift i området. Boligområde Dag: 45 db Aften: 40 db Nat: 35 db Kan udbygges, forudsat at virksomhederne nedbringer støjniveauet ved boligerne til gældende grænseværdier for virksomhedsstøj plus et tillæg på maksimalt 5 db. Øvrige dele af området kan først udnyttes til nye anvendelser, når al eksisterende virksomhedsdrift Blandet byområde Dag: 55 db Aften: 45 db Nat: 40 db i området er ophørt. III Kort, der viser rækkefølge for udbygning af delområder, jf. Kommuneplantillæg nr. 26 Derudover indeholder kommuneplantillæg nr. 26 følgende ændringer til kommuneplanens rammer: Område BE7 fastholdes til blandet byområde og udvides til også at omfatte Varo-grunden. For område BE7 ændres de bebyggelsesregulerende bestemmelser til maks. bebyggelsesprocent 78 for området som helhed, maks. højde: 19,7 m, maks. antal etager: kædehuse maks. 2, øvrige maks. 4 dog punktvis op til 5 og 6. Der fastsættes en samlet ramme for butiksformål på 1.500 m² inden for området. Område E8 udgår. Område C3 langs Tingvej ændres således at bebyggelsesprocenten og maks. bygningshøjde kan forhøjes ved Tingvej 34 forudsat at bebyggelsen indgår i et samlet lokalplanlægning for byomdannelsesområdet. Områdegrænsen mellem område BE7 og B13 justeres i overensstemmelse med den matrikulære grænse. Områdegrænsen mellem område BE7 og R3 justeres i overensstemmelse med fremtidig matrikulær grænse (magelæg). Der henvises til kommuneplantillægget for de nærmere bestemmelser. 13

Redegørelse Nye rammer - Kommuneplantillæg nr. 26 til Syddjurs Kommuneplan 2009 Område 2.1.BE7 udvides som vist, med mindre justeringer mod 2.1.B13 og 2.1.R3. Område 2.1.E8 udgår. Kort, der viser ændringer i rammeområderne, jf. Kommuneplantillæg nr. 26. LOKAL AGENDA 21 - KLIMA I henhold til Syddjurs Kommunes klimastrategi skal de lokale Agenda 21 målsætninger indtænkes i al fremtidig planlægning. Nedenstående retningslinier er indarbejdet i Syddjurs Kommuneplan 2009. Al ny boligbebyggelse skal som minimum leve op til kravene svarende til lavenergiklasse 2015 jf. BR10. Der er endvidere mulighed for at etablere solfanger på tage. Befæstede arealer reguleres således, at andelen af nedsivning af overfl adevand og regnvand til grundvandet er størst mulig, og der tages konkret stilling til behovet for regnvandsbassiner. Regnvand skal opsamles lokalt inden det afl edes til bækken. Regnvandsbassiner skal udføres med dimensioneringskrav på 1 2 l/sek/reduceret hektar areal jf. Syddjurs Kommunes retningslinjer. Lokalplanen lever således op til Handlingsplanen for Lokal Agenda 21. GÆLDENDE LOKALPLANER & BYPLANVEDTÆGTER Området langs Tingvej er omfattet af lokalplan nr. 2, Rosenholm kommune. Lokalplanen er vedtaget i 1978 og havde til formål at fastlægge og sikre fælles retningslinier for bebyggelsens udformning og placering. Lokalplan 2 er 1. etape i realiseringen af centerovervejelser om Tingvej og Hornslet bycenter. Lokalplan nr. 325 er en videreførelse af planlægningen for Hornslet bycenter, men er i konflikt med de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplan nr. 325 ophæver og erstatter de dele af lokalplan nr. 2 og 46, der ligger inden for lokalplanens område. 14

Redegørelse INTERNATIONALE BESKYTTELSESOMRÅDER Der skal redegøres for virkningen på de beskyttede dyre- eller plantearter. HABITATDIREKTIVET I henhold til 7og 11 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) skal kommunen i forbindelse med udarbejdelse af planforslag foretage en vurdering af, om det ansøgte kan, påvirke et Natura 2000-område væsentligt, beskadige yngle- eller rasteområder for dyrearter der er optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV, eller beskadige plantearter, der er optaget på EF habitatdirektivets bilag IV. Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten ved at defi nere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for. Lokalplanområdet ligger i meget stor afstand til de nærmeste Natura 2000-områder, hvorfor planen ikke vil påvirke områderne. DYRE- ELLER PLANTEARTER OPTAGET PÅ EF-HABITATDI- REKTIVETS, BILAG IV På habitatdirektivets bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke forringes. Der er ikke registreret bilag IV-arter i området. NATURBESKYTTELSESLOVEN Lokalplanens område berører ingen fredede arealer eller bygge- og beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven. Der er ligeledes ingen beskyttede naturtyper ( 3 arealer) inden for lokalplanområdet. Bækken/ Alpedalen er 3-beskyttet. MUSEUMSLOVEN - ARKÆOLOGISKE FORHOLD Ebeltoft Museum og Kulturhistorisk Museum Randers (nu: Museum Østjylland) har i 2006/07 vurderet, at det ikke er sandsynligt, at der vil forekomme fortidsminder på Varo og Starks arealer og har derfor ingen indvendinger imod bebyggelse på arealet. Såfremt der under bygge- og anlægsarbejder i området påtræffes jordfaste fortidsminder, danefæ eller andre forhistoriske spor, skal det anmeldes til Museum Østjylland. OFFENTLIGE FORMÅL I henhold til planlovens 48 har kommunen pligt til at overtage et område, når et område eller en del af et område med en lokalplan udlægges til offentlige formål, mod udbetaling af erstatning til ejer. Det er en forudsætning for overtagelsespligten, at det pågældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde, i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme. Erstatningens størrelse afgøres ved uenighed af taksationskommissionen efter lov om offentlig veje. 15

Redegørelse 16 OFFENTLIG SERVICE Lokalplanområdet er beliggende centralt i Hornslets bymidte tæt på skole, institutioner og lign. KOLLEKTIV TRAFIK Lokalplanområdet er betjent af kollektiv trafi k i form af busrute på Tingvej samt tog til Grenå fra Aarhus ved Stationsvej. DETAILHANDEL De gældende muligheder for detailhandel i Kommuneplan 2009 videreføres og konkretiseres inden for lokalplanområdet. Lokalplanen indeholder mulighed for butikker med et bruttoetageareal på op til 790 m² i delområde III, der ligger inden for centerområdet langs Tingvej. I delområde II med punkthusbebyggelse til blandede formål er der mulighed for at placere mindre butikker med en samlet ramme på 750 m² og en maksimal størrelse af den enkelte butik på 250 m² (bruttoetagearealer). Der skal redegøres for anvendelsen af de enkelte butiksbygninger og for butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse, friarealer og trafi kale forhold. Butiksbygningens påvirkning af bymiljøet vurderes at være positiv, da bebyggelsen placeres ved hovedgaden og i tæt forbindelse med boligbebyggelsen i lokalplanområdet. Vejen til hovedgaden er kort, og der er let adgang også for kørende færdsel, mens boligområdet friholdes for uvedkommende trafi k. Der udlægges pladser til kundeparkering på butikkens forplads samt i kælder. Lokalplanens bestemmelser omkring byggeriets udformning sikrer, at bebyggelsen udføres tilpasset området og den omkringliggende bebyggelse i forhold til form og materialevalg. SKILTNING Lokalplanen indeholder bestemmelser om skiltning i forbindelse med butiks- og kontorerhverv m.v. i området. Skiltning skal generelt begrænses til et skilt pr. erhvervslejemål. Placering som fritstående skilt ved vej (max højde 2 m.) Skilte, belysning, markiser og baldakiner skal udføres i overensstemmelse med regulativet Facader og skilte i Hornslet. Der skal forud søges om tilladelse hos kommunen jf. reglerne om ansøgning i regulativet Facader og skilte i Hornslet. STØJ Syddjurs Kommune skal sikre, at støjbelastede områder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Støj omfatter virksomhedsstøj såvel som trafi kstøj og støj fra jernbaner, fritidsaktiviteter, skydebaner m.v. STØJ FRA VIRKSOMHEDER Lokalplanområdet omfatter de eksisterende virksomheder Varo Specialmaskiner og Stark, der ønsker at afhænde ejendommene og flytte virksomhedsaktiviteterne ud af Hornslet midtby. Udpegningen som byomdannelsesområde giver ifølge planlovens 15a, stk. 2 mulighed for, at støjbelastede arealer kan lokalplanlægges til støjfølsom anvendelse under forudsætning af, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode,

Redegørelse der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort. Virksomhederne har af COWI fået foretaget undersøgelse af virksomhedernes støjudbredelse i området. Området kan støjmæssigt betragtes som to områdetyper, henholdsvis boligområde i den nordlige del (med grænseværdierne 45/40/35 db) og blandet byområde i den øvrige del af lokalplanområdet (55/45/40 db). Det vil ved en efterfølgende sagsbehandling være den aktuelle, faktiske anvendelse af områderne, der vil danne grundlag for fastsættelse af gældende grænseværdier. Grænseværdierne for virksomhedernes støjpåvirkning i naboområder fastsættes i henhold til Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier, p.t. vejledning nr. 5, 1984, jf. skema herunder. 1. Erhvervs,- og industriområder 2. Erhvervs,- og industriområder med forbud mod generende virksomhed 3. Områder for blandet bolig,- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 4. Etageboligområder 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Mandag fredag kl. 07.00 18.00 Lørdag kl. 07.00 14.00 Mandag fredag kl. 18.00 22.00 Lørdag kl. 14.00 22.00 Søn- og helligdage kl. 07.00 22.00. Alle dage kl. 22.00-07.00 70 db 70 db 70 db 60 db 60 db 60dB 55 45 40 50 db 45 db 40 db 45 40 35 Varo Varo Specialmaskiner har miljøgodkendelse fra 1999, som er fornyet i 2011. Heri indgår krav til virksomhedens drift og påvirkning af tilgrænsende områder. Virksomhedens støjkilder er primært kørsel med trucks og lastbiler, ventilations- og udsugningsafkast på tage, samt fra lejlighedsvis opretning af jern indendørs i værkstedet. Der er ingen udslagsgivende støjkilder i drift om aftenen og natten. Stark Stark er ikke miljøgodkendelsespligtig virksomhed. Virksomhedens støjkilder stammer fra kørsel med trucks og lastbiler. Der er ingen støjkilder i drift om aftenen og natten. Undersøgelserne viser, at i delområde III og storparcel IIb er støjgrænserne for blandet byområde overholdt, mens storparcel Ia og Ib er belastet med et støjniveau 5-10 db over de vejledende grænseværdier for boligområder. 17

Forslag til lokalplan nr. 325 Redegørelse Nedbringelse af virksomhedsstøj Der er foretaget beregninger, der viser, at såfremt eksisterende gas-/dieseltrucks udskiftes til el-trucks, falder støjniveauet væsentligt i området. Det er dermed sandsynliggjort, at det er teknisk og økonomisk overkommeligt at nedbringe støjen til et niveau, der kan danne grundlag for nye anvendelser i dele af området. Begge dele har virksomhederne tilkendegivet vilje til og interesse i. b DAG Star k+ aro + DAG V b 5d =4 45 d DA GS ta r k DAG Varo = Boligområde Dag: 45 db Aften: 40 db Nat: 35 db 5d B= 5 db=50 db 50 db DAG Va ro (el-truck)+ 5 db tark = GS -truck) + 5 db 50 d A ( o D Var el =4 b T A ) + k c 5 db 0 db N -tru =5 (el 0 N AT Va Blandet byområde Dag: 55 db Aften: 45 db Nat: 40 db ro + 5 N AT V a =4 5 db r o= db 40 db Herover er resultatet af beregninger af virksomhedsstøjens udbredelse i området vist. (COWI 2011). Den nordlige del af området kan støjmæssigt betragtes som boligområde med grænseværdierne 45/40/35 db hhv. dag/aften/nat, mens den øvrige del af lokalplanområdet kan betragtes som blandet byområde med grænseværdierne 55/45/40 db. Da der i byomdannelsesområdet er mulighed for ibrugtagning af støjfølsomme anvendelser med en op til 8-årig overskridelse af støjgrænserne på op til 5 db, er disse kurver indlagt, herunder ved udskiftning af gas-/dieseltrucks til el-trucks. 18

Redegørelse Med kommuneplantilæg nr. 26 er der fastsat rækkefølgebestemmelser, der sikrer, at dele af området gradvist kan tages i brug til nye formål. Delområde III og storparcel Ia, Ib og IIb kan således støjmæssigt udnyttes sideløbende med fortsat virksomhedsdrift, forudsat at det er funktionsmæssigt foreneligt med virksomhedsudøvelsen. Øvrige dele af lokalplanområdet kan først udnyttes når begge virksomheder i området er lukket. Lokalplanen fastsætter bestemmelser, der sikrer, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før det dokumenteres at virksomhedsstøj ikke overstiger de vejledende grænseværdier med et tillæg på 5 db. Støjniveauet skal nedbringes til de vejledende grænseværdier inden 8 år efter lokalplanens endelige vedtagelse, hvilket kommunen stiller som vilkår for virksomhederne i medfør af miljøbeskyttelsesloven. STØJ FRA VEJTRAFIK Lokalplanområdets boligbebebyggelse i delområde III er påvirket af vejstøj fra Tingvej. Årsdøgntrafi kken på den pågældende strækning antages på baggrund af tællinger at være 600 biler i døgnet (ÅDT). Gennemsnitshastigheden er målt til 33 km/t. Det vurderes, at den gældende grænseværdi for boliger på L den 58 db ikke forventes overskredet. Miljøstyrelsen har opstillet følgende vejledende grænseværdier for vejtrafi kstøj i Lokalplanen stiller krav om dokumentation for at Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for vejtrafi kstøj kan overholdes, som forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse: Boligområder og Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler, boligbebyggelse, daginstitutioner m.v.) Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, grønne områder, campingpladser o.l.) Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.) L den 58 db L den 58 db L den 53 db L den 63 db Herover vises de p.t. vejledende grænseværdier for støjbelastning og for maksimalværdier af støjniveau målt udendørs. Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. L den er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat.(miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje ) STØJ FRA JERNBANETRAFIK Lokalplanområdet er påvirket af jernbanestøj fra Grenåbanen. Lokalplanen stiller krav om dokumentation for at Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for togstøj kan overholdes, som forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse: Boligområder, institutioner, undervisning, plejehjem, udendørs opholdsarealer og bydelsparker og lign. L den 64 db Hoteller, kontorer m.v. L den 69 db Herover vises de p.t. vejledende grænseværdier for støjbelastning af forbikørende tog målt udendørs. Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. L den er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat.(miljøstyrelsens tillæg nr. 1 til vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner ) 19