Almen Studieforberedelse Formål undervisning - eksamen. Bjørn Grøn fagligt samspil april 2008

Almen Studieforberedelse Formål undervisning - eksamen Bjørn Grøn fagligt samspil april 2008

Hvad er almen studieforberedelse?

Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425

Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425 Alberti ca 1435

Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425 Masaccio Brancacci-kapellet 1427

Hvad er almen studieforberedelse - A? Masolini Brancacci-kapellet 1427

Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti Siena, 1328

Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti Siena, 1328 Lorenzetti dør 1348

Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti Siena, 1328 Lorenzetti dør 1348 Pico Om menneskets værdighed

Hvad er almen studieforberedelse - A?

Hvad er almen studieforberedelse - A? Rafael Skolen i Athen 1510

Hvad er almen studieforberedelse - A?

Hvad er almen studieforberedelse - B? Darwins rejse

Hvad er almen studieforberedelse - B? Beagle i Patagonien

Hvad er almen studieforberedelse - B?

Hvad er almen studieforberedelse - B? Livets træ 1837

Hvad er almen studieforberedelse - B? "In October 1838, that is, fifteen months after I had begun my systematic inquiry, I happened to read for amusement Malthus on Population, and being well prepared to appreciate the struggle for existence which everywhere goes on from long- continued observation of the habits of animals and plants, it at once struck me that under these circumstances favourable variations would tend to be preserved, and unfavourable ones to be destroyed. The results of this would be the formation of a new species. Here, then I had at last got a theory by which to work". Charles Darwin, from his autobiography. (1876)

Hvad er almen studieforberedelse - B? Mendel

Hvad er almen studieforberedelse - B? Darwin-myter eller: Hvad er videnskab? Darwins teori handler om livets oprindelse Darwin tog til Galápagosøerne, studerede finkernes næb og opdagede evolution Darwin fandt på slagordet survival of the fittest for at markedsføre sin teori Darwin sagde, at vi nedstammer fra aberne Darwin var en ateist, der kun var ude på at rydde religion af vejen og: Hvordan vinder videnskabelige teorier accept? Evolutionsteorien blev falsificeret bl.a. af Kelvins beregninger af jordens alder

Hvad er almen studieforberedelse - B? Mendel

Hvad er almen studieforberedelse - C? Klimamodeller.

Hvad er det vi vil med AT - 1 Identitet I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder

Hvad er det vi vil med AT - 2 Identitet I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder Formål at udfordre elevernes kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde at styrke deres evner til på et bredt fagligt og metodisk grundlag at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling at styrke elevernes evner til at sammenholde viden og metoder mellem fag

Hvad er det vi vil med AT - 3 Identitet I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder Formål at udfordre elevernes kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde at styrke deres evner til på et bredt fagligt og metodisk grundlag at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling at styrke elevernes evner til at sammenholde viden og metoder mellem fag Fagligt indhold Stoffet rummer problemstillinger fra nutid og fortid og omfatter konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l. knyttet til de pågældende problemstillinger

Hvad er det vi vil med AT - 4 Behandlingen af de enkelte emneforløb skal række ud over det enkelte fag og faglige hovedområde kaste lys over fundamentale idémæssige og videnskabelige spørgsmål og bidrage til at eleverne kan vurdere skiftende tiders tankemønstre samfundsmæssige problemstillinger teknologiske og videnskabelige gennembrud kunstneriske gennembrud / nybrud.

Hvad er det vi vil med AT - 5 Behandlingen af de enkelte emneforløb skal række ud over det enkelte fag og faglige hovedområde kaste lys over fundamentale idémæssige og videnskabelige spørgsmål og bidrage til at eleverne kan vurdere skiftende tiders tankemønstre samfundsmæssige problemstillinger teknologiske og videnskabelige gennembrud kunstneriske gennembrud / nybrud. Kommentarer: - hvad har det med mit fag at gøre? - kan det ambitionsniveau nås ved at overlade alt initiativ til de enkelte teams?

Faglige mål Eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Eksamen i AT: Det skriftlige oplæg

Ny eksamensform medio januar: eksamensopgaven udmeldes ressourcerum offentliggøres ca. 1. februar: eleverne har valgt de to bærende fag skolen har tildelt vejleder(e) censur og eksamensplan for at lægges 1. februar - 1. marts: eleverne skriver og aflever synopser maj-juni: individuel mundtlig prøve på grundlag af synopsen Kommentarer: Hvordan fungerede vejledningsperioden på skolerne? Var det svært eller ligetil for eleverne at vælge fag og emne? Var det svært eller ligetil for eleverne at få fokus inden for det valgte emne?

Eksamensopgaven 1 Emnet : Fremtiden visioner og forudsigelser Overordnede problemstillinger : Med forudsigelser prøver mennesker at mindske uvisheden om fremtiden, så de kan handle bedre i nutiden. Grundlaget for forudsigelser kan være meget forskelligt: Nogle bygger på forventninger, visioner eller religiøse forestillinger... Andre bygger på avancerede videnskabelige modeller og omfattende dataindsamling Med naturvidenskabernes ekspansion og påvisning af naturlove blev der skabt... I takt med at samfundsvidenskaberne er blevet inddraget aktivt Forudsigelser rummer imidlertid også usikkerhed. De bygger på indsamlede data fra fortiden og antagelser om Videnskabernes forestillinger om fremtiden står ikke alene. I litteraturen kan visioner om fremtiden udtrykkes i utopier og dystopier

Eksamensopgaven 2 Instruks og rammer for fagkombinationer: Opgave A og opgave B: Du skal inden for emnet "Fremtiden visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Opgave A: Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave B: Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Opgave A og B: Du skal vælge to fag, som skal være fra hvert sit faglige hovedområde.

Fag og Hovedområder Der findes ingen autoriseret fordeling af fag på fakulteter. Løsning : Se på anvendelse af viden og metoder fra... Man kan således ikke ved en simpel definition af, at historie er samfundsvidenskab, åbne for, at alle mulige danskhistorieopgaver dækker kravene i AT Hvem afgør det? Skolen: i brev fra oktober siges: Skolen skal påse, at valget af fag opfylder kravet i opgaven. For at undgå misforståelser kan skolen fx bede hver elev aflevere et lille skriftligt oplæg om, hvilket emne vedkommende vil arbejde med, og dette i form af overskrift, stikord og inddragelse af viden og metoder fra pågældende fag. Kommentar: Hindrede kravet til fagvalg eleverne i at vælge det de helst ville?

Ressourcerummet et inspirationsmateriale kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet består af: 1. et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tester, der uddyber opgaveformuleringen og belyser denne fra en række forskellige vinkler 2. materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter, der feks kan indeholde korte citater), med links eller andre henvisninger 3. henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter Kommentarer: Anvendte eleverne ressourcerummet? Anvendte lærerne / vejlederne det?

Synopsens opbygning - 1 Titel Fagkombination (Elevens) Problemformulering Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger En samlet konklusion i relation til problemformuleringen samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. En litteraturliste fra læreplan

Synopsens opbygning - 2 Ikke en skabelon, der skal følges...... men eleverne vil gerne have skabeloner Integrer gerne elementerne, f.eks. ved at trække hovedkonklusionen op så den knyttes direkte til problemformuleringen lade refleksioner over teori og metode indgå i delkonklusioner Det er i orden at eleverne følger synopsisbeskrivelsen som en skabelon, men: Den mundtlige præsentation bør så ikke følge synopsens disposition

Problemformulering - 1 I problemformuleringen angives den sag eleven har valgt at arbejde med Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål. En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen: at der kommer en klar konklusion, eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig?

Problemformulering - 2 Pas på med problemformuleringer, der er opbygget: som rene dispositioner efter taksonomiske krav for brede og uspecifikke uden fokus Er det gået galt kan meget rettes op ved den mundtlige prøve eksempler fra krig, medier og teknologi

Problemformulering 3 Eksempler på problemformuleringer (med matematik...): Er der vilje til og mulighed for at bekæmpe en pandemi som den sorte død i vores moderne samfund? (I undersøgelsen inddrages studier af nyere influenzaepidemier, samt England under kogalskaben) Hvilken indflydelse kan sikker kommunikation med anvendelse af moderne kryptering få på demokratiets udvikling (præsentation af moderne koders egenskaber indgår i undersøgelsen) Er det muligt at gennemføre en trafikplanlægning i København, som hovedsageligt bygger på økonomiske styringsredskaber (I undersøgelsen inddrages erfaringer fra andre storbyer) Er det muligt at lave troværdige demografiske prognoser som grundlag for en politisk planlægning der kan række mindst 30 år frem? (I undersøgelsen inddrages velfærdskommissionens materialer) Hvilken indflydelse havde de to konkurrerende verdensbilleders evne til at lave forudsigelser på Galileis holdning til dem Hvilken rolle spillede troen på den klassiske mekaniks mulighed for at forudsige begivenheder på Ole Rømers opdagelse af lysets tøven

Hjælp til eleven til at komme i gang De fem spørgsmål eller pentagonen (problemspørgsmål): Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

Synopsens problemstillinger For at kunne svare på problemformuleringen opstiller eleven en række underspørgsmål i læreplanen betegnet synopsens problemstillinger I arbejdet med disse problemstillinger skal eleven inddrage viden og metoder fra de to fag Et af de særlige krav i AT er, at eleven skal reflektere over de materialer, teorier og metoder der er anvendt i arbejdet med disse problemstillinger Denne teori og metode-diskussion kan med fordel knyttes til delkonklusionerne på de enkelte underspørgsmål

Det videnskabsteoretiske element En af pindene i de faglige mål Ikke specifikt omtalt ved synopsen I vejledningen defineret som fagets genstandsområde og dets karakteristiske metoder og tilgange. Elementær videnskabsteori drejer sig om: at kunne se fagene ovenfra og tale om fagene at kunne redegøre for fagenes særlige metoder, uden nødvendigvis at gå ned i detaljerne i en litterær analyse eller et matematisk bevis at kunne forholde sig kritisk til fagene, at kunne diskutere sandhedsværdien af bestemte faglige påstande i faget Det kan faglæreren godt vi er mere end gode håndværkere

Det videnskabsteoretiske element - Eksperimenters rolle Sagen (problemformuleringen) betinger ofte storskalaforsøg Elevernes muligheder: eksemplariske ( småskala- ) forsøg Når eleven reflekterer over teorier og metoder, kan det være I forhold til elevens egen fremgangsmåde I forhold til fremgangsmåden i det materiale, der er inddraget, hvor teorier og metoder ofte er anvendt implicit

Synopsiseksamen Den tredelte prøve: skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) fremlæggelse (evt via talepapir) diskussion (eleven kan spille ud) Foretag præcise valg: hvilke elementer præsenteres hvor materialerne ved mundtlig eksamen

Synopsiseksamen generelle råd Etabler sammenhæng mellem de tre dele Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen Placer det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport Synopsen skal være ekstra stramt struktureret insp: Hedelund & Jørgensen: Mundtlig eks. med skr. materiale

Eksamen i AT: Den mundtlige prøve

Hvilke materialer foreligger ved prøven? Synopsis Studierapport Disposition / talepapir

Disposition / talepapir En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof der er kommet til

Den mundtlige prøve - 1 Fremlæggelse ca 10 min - dialog ca 14 min Eksaminanden har lov til at blive klogere frem til den mundtlige prøve og her fremlægge nogle af elementerne anderledes og give andre vurderinger, end der står i synopsen Der eksamineres på grundlag af den mundtlige fremlæggelse samt synopsen Der kan stilles uddybende spørgsmål med udgangspunkt i eksaminandens studierapport Den mundtlige prøve må ikke indeholde elementer af særfaglig eksamination løsrevet fra den sag, eleven har arbejdet med Eksaminationen skal for de enkelte fags vedkommende afdække i hvilken udstrækning, eksaminanden har kunnet bruge fagene i behandlingen af sagen

Den mundtlige prøve - 2 Eksaminator og censor forbereder sig på den mundtlige prøve ved at sætte sig ind i opgaven og kravene, der stilles heri, ved at læse den tilsendte synopsis og forberede spørgsmål til denne Censor skal både medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler Censor og eksaminator repræsenterer tilsammen de faglige kompetencer, der indgår i prøven Censor forventes at udnytte eksamensbekendtgørelsens mulighed for at stille uddybende spørgsmål til eksaminanden

Bedømmelseskriterier 1 Eksaminanden bedømmes på sin mundtlige præstation i fremlæggelsen og i den efterfølgende dialog Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens pkt. 2.1. I bedømmelseskriterierne indgår også eksaminandens evne til at anvende viden og metoder fra de to fag, men hele tiden i relation til og i et omfang, der er relevant for sagen og dennes behandling. Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

Bedømmelseskriterier 2 Karakterfastsættelsen er ikke et vægtet gennemsnit af to faglige karakterer, men en vurdering af, hvorledes eksaminanden lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse Kriterierne er i vejledningens bilag 3 udmøntet i større detaljer i forhold til en karakterfastsættelse med inddragelse af: Faglige mål ved udgangen af 1.g Faglige mål ved evaluering i 4. semester Faglige mål efter 3. g, formuleret i læreplanens afsnit 2.1

Top 10-liste Råd til konsekvent kedelig videnskabelig litteratur Sand-Jensen 2007 fra Hanne Leth 1. Undgå fokus 2. Undgå originalitet og personlighed 3. Skriv l a n g t 4. Fjern implikationer 5. Undlad illustrationer 6. Undgå nødvendig argumentation 7. Brug mange forkortelser 8. Undertryk humor og bevinget sprogbrug 9. Reducer alt til statistik 10. Citér utallige andre for trivielle konstateringer

Bilag 1 Hvordan udmøntes læreplanen for AT? Tilbage

Hvordan udmøntes læreplanen for AT - 1 EVA s rapport jan 2008: Det store rum for fortolkning i læreplanerne for AT stiller meget store krav til den pædagogiske ledelse på alle niveauer på skolerne både i forhold til de uddannelsesansvarlige og i forhold til teamene. Det er en god ide at fastholde eller etablere en gruppe som kan anlægge et overordnet blik og udvikle styredokumenter og inspirationspapirer der kan bidrage til den nødvendige metodiske og faglig progression og sikre at lærerne skaber et fælles begrebsapparat om AT.... Det er vigtigt at skolerne arbejder indgående med at skabe progression og sammenhæng, fx ved at arbejde mere bevidst både med sammenhængen på tværs af de enkelte forløb i AT og med sammenhængen mellem forløbene i AT på den ene side og den øvrige undervisning på den anden side.

Hvordan udmøntes læreplanen for AT - 2 Progression og sammenhæng: sæt den lokale målsætning: at skabe en dynamisk lokal læreplan for AT tilrettelæg aktiviteter, så lærerne får større kendskab til hinandens fag Redskaber til at binde læreplanen sammen på tværs af AT og med fagene: videnskabsteori (forstået i AT-sammenhæng) kan være det der binder AT sammen gennem hele det treårige forløb med en passende progression i forhold til hvad man kan forvente af eleverne på de enkelte årgange. eleverne skal ikke uddannes til videnskabsteoretikere, men de skal blive i stand til at reflektere over det, de lærer i fagene og forholde sig til det på et metaplan. det videnskabsteoretiske perspektiv skal tilegnes i forløbene i AT, mens det i høj grad skal bruges i den særfaglige undervisning. (klippet fra EVA-rapporten s 35)

Hvordan udmøntes læreplanen for AT - 3 Skolen formulerer et kodeks for planlægning af de enkelte emneforløb - feks Undgå for små forløb: 15 t undtagelsen 20-30 t normen Flere fag skal være aktive begræns til 2-3 fag Emnerne skal inddrage stof fra fagene og støtte fagenes mål og skal bidrage til at eleverne kan reflektere over de faglige metoder Projektformulering: De deltagende lærere formulerer altid hvad den overordnede ide med emneforløbet er Skema: Eleverne får altid et skema med angivelse af aktiviteter, lærerbemanding mv. i de forskellige timer Materialer: Eleverne får før starten alle materialer, der skal bruges i ugen Evaluering og Produkt: Eleverne informeres præcist om, hvad forløbet skal ende med i form af (eventuelle) enkeltfaglige produkter og (altid) et fælles produkt

Bilag 2 Planlægning af skrivefasen

Skrive og vejledningsfasen - 1 15. januar 31. januar: Valg af emne, problemstillinger og bærende fag. 15. januar. Eleverne får udleveret opgaveformuleringen og det elektronisk ressourcerum. 15.-17. januar. Eleverne orienterer sig i det udleverede materiale, gør sig de første overvejelser om fag og emne og begynder eventuelt også at lede efter yderligere materiale. 18. januar. Første vejledningsrunde: 3.g ernes normale skema er ryddet halvdelen af dagen. Eleverne arbejder i stedet med opgaven under vejledning af 10-15 lærere, der repræsenterer alle klasser og hovedparten af fagene. 19.-25. januar. Eleverne arbejder videre med ideerne fra 20. januar eller andre ideer og skal skriftlig formulere i stikordsform hvilket emne, hvilke problemstillinger og hvilke materialer vedkommende gerne vil arbejde med, samt hvilke to fag, der skal være bærende. 26. januar. Eleverne afleverer deres oplæg om fag og emner til skolen, der på baggrund af dette sætter vejleder(e) på og planlægger : 29. januar. Anden vejledningsrunde: 3.g ernes normale skema er ryddet halvdelen af dagen. Eleverne får respons på deres oplæg. Alle fag er repræsenteret på lærersiden. 30. januar. Eleverne afleverer deres endelige valg af fagkombination til skolen. Skolen indtaster oplysningerne til brug for eksamensafdelingen.

Skrive og vejledningsfasen - 2 Februar: Eleverne udarbejder synopsis. 5.-6. februar. 3.g ernes normale skema er ryddet. Et skema viser, hvilke timer de forskellige vejledere vil være til stede. Målsætning med dagene: Alle eleverne præsenterer vejlederne for udkast til problemformulering samt for et antal problemstillinger, der efter planen skal indgå. Vejlederne giver kritisk respons under overskriften: Er dette eksaminerbart åbner dette mulighed for at evaluere de faglige mål? 24.-25. februar. 3.g ernes normale skema er ryddet. Et skema viser, hvilke timer de forskellige vejledere vil være til stede. Målsætning med dagene: Eleverne sammenfatter deres materiale i en synopsis, og præsenterer vejlederne for nogle af de valg, de har truffet mht. hvilke problemstillinger og konklusioner, der hovedsageligt udfoldes i synopsen, hvilke der hovedsageligt reserveres til den mundtlige fremlæggelse, og hvilke ideer der er til samtaledelen. Senest 3. marts. Synopsen afleveres.

Skrive og vejledningsfasen - 3 Skolen sætter vejleder(e) på, så elevens to fag er dækket Vejledningstimerne tages hovedsageligt fra AT-puljen. Et eksempel på et regnestykke: 10% af 3.g-timerne = ca. 80 timer i efteråret i 3.g gennemføres at-forløb svarende til ca. 50 t rest = minimum til hver klasse = 30 t (med forberedelse) skolen kan vælge at sætte flere timer af elevtid udløser lærertid

Skrive og vejledningsfasen - 4 Udnyttelse af ressourcerne? 8-12 lærere får et antal timer for at sætte sig grundigt ind i, hvad der findes af materialer i ressourcerummet. Disse lærere er i perioden blandt andet ressourcepersoner for skolens øvrige lærere. skolen har forud, feks i forløb i 2. g eller i efteråret i 3.g givet eleverne træning i at bruge nogle bestemte værktøjer, så de selv kan komme i gang kollektiv vejledning, jfr overordnede plan skolen tilskynder de elever, der arbejder med beslægtede emner og samme fag til at danne læse og skrive-grupper, hvor de støtter hinanden og er hinandens kritiske læsere. Bemærk: Timerammen til AT er uddannelsestid!

Bilag 3 materialer, metoder og teorier

Materialer, metoder og teorier -1 Materialer (empiri) kan fx bestå af Statistikker Kildetekster Data fra eksperimenter og iagttagelser. Materialet kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, film, musik og skønlitteratur.

Materialer, metoder og teorier 2.1 Eksempler på metoder er Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller er metoder, der benyttes hyppigt i naturvidenskabelige fag. Anvendelse af numeriske metoder (som Eulers metode og Runge Kutta s metode) til løsning af differentialligninger er eksempler på metoder, der hyppigt anvendes i matematik Kontrollerede kliniske undersøgelser med brug af statistiske test er metoder, der anvendes inden for medicinsk forskning.

Materialer, metoder og teorier 2.2 Andre eksempler på metoder er Kvantitative og kvalitative undersøgelser Tekstanalyse og fortolkning af skønlitteratur på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag Close reading Diskursanalyse Kildekritik Psykoanalyse

Materialer, metoder og teorier 3.1 Teorien for radioaktive stoffers henfald, statistisk beskrivelse af dette (med Poissonfordelingen), lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte, sandsynlighedsteoretiske modeller for arvelighed (Hardy-Weinbergs love og andet) klimamodeller gravitationsloven og den vektorielle beskrivelse af kræfter keplers love rovdyr-byttedyr modeller fiskerimodeller elektriske kredsløb og teorien for dæmpede svingninger talteori og kryptologi talteori og kodning er eksempler på matematisk-naturvidenskabelige teorier.

Materialer, metoder og teorier 3.2 Andre eksempler på teorier er Aktantmodellen (en strukturalistisk delteori) Nykritikkens tekstopfattelse Ødipuskomplekset Monetarisme Neofunktionalisme Rational choice teori Perceptionsteori

Bilag 4 Den vejledende eksamensopgave: Krig, medier og teknologi

Eksempel: Krig, medier og teknologi Emnet : Krig, medier og teknologi Overordnede problemstillinger : Før og nu har krig medvirket til at flytte landegrænser, forandre kollektiv identitet, ændre politiske styreformer og sikre ressourcer...... Du skal inden for emnet Krig, medier og teknologi udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Du skal vælge et eller flere eksempler på krige eller krigslignende situationer, hvor medier og/eller teknologi har betydning. I dit arbejde med krig og krigslignende situationer kan du fokusere på baggrund, forebyggelse, forløb, genopbygning og/eller fortolkning. Rammer for fagkombinationer : Du skal anvende viden og metoder fra to faglige hovedområder.

Eksempler fra vejledende eksamensopgave: Krig, medier og teknologi Opgave: Du skal inden for emnet krig, medier og teknologi udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Du skal vælge et eller flere eksempler på krige eller krigslignende situationer, hvor medier og/eller teknologi har betydning. I dit arbejde med krig og krigslignende situationer kan du fokusere på baggrund, forebyggelse, forløb, genopbygning og/eller fortolkning. Du skal anvende viden og metoder fra to fag, der repræsenterer to faglige hovedområder.

Problemformulering eksempel 1a Eksempel på problemformulering der er taksonomisk disponeret: Jeg vil i denne opgave: Redegøre for V-2 bombens historie Undersøge V-2 rakettens i forhold til 2. verdenskrig og dem der deltog i den Diskutere om V-2 raketten kunne have ændret krigens forløb og udfald Perspektivere til verden i dag. (Opgave i fysik C og historie)

Problemformulering eksempel 1b Eksempel på problemformulering der er taksonomisk disponeret: Jeg vil i denne opgave: Redegøre for V-2 bombens historie Undersøge V-2 rakettens i forhold til 2. verdenskrig og dem der deltog i den Diskutere om V-2 raketten kunne have ændret krigens forløb og udfald Perspektivere til verden i dag. Eksempel på en bedre problemformulering: Var det en realistisk opfattelse, når dele af den tyske militære ledelse vurderede, at udviklingen af et nyt våben af typen som V-2 bomben, ville kunne få afgørende betydning for krigens gang. (Opgave i fysik C og historie)

Problemformulering eksempel 2a Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstreperspektiv. (Opgave i filosofi og samfundsfag)

Problemformulering eksempel 2b Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstreperspektiv. Eksempel på en bedre problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten? (Opgave i filosofi og samfundsfag) tilbage