Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og 66 b. Lov om Erhvervsankenævnet 5. (Lise Høgh, Connie Leth og Vagn Joensen) K har i skrivelse af 19. september 2000 klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 22. august 2000 har meddelt ham, at alene A kan anses som part i sagen vedrørende dyrtidsregulering af hans pension, og at han som følge heraf ikke kan få aktindsigt i sagen, jfr. 66 a og 66 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser. K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet". Sagens omstændigheder: K blev pensioneret fra A Danmark A/S (i det følgende benævnt A) i 1986. Siden pensioneringen er hans faste pension blevet dyrtidsreguleret. Den 30. november 1999 fik klageren meddelelse fra B- pensionsselskab, der administrerer selskabets pensionsordning, om, at reguleringen ville ophøre. Klageren henvendte sig i den anledning til Finanstilsynet og bad Finanstilsynet se på sagen, idet det var hans opfattelse, at han havde krav på fortsat regulering. Ved den påklagede afgørelse af 22. august 2000 meddelte Finanstilsynet klageren: "Tak for Deres interesse og bidrag til behandling af sagen vedrørende spørgsmålet om A er forpligtet til at dyrtidsregulere pensionerne. I brev af 14. august 2000 har De forespurgt, hvorvidt Finanstilsynet har truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet. I denne anledning skal Finanstilsynet meddele, at tilsynet endnu ikke har truffet afgørelse i sagen, og at tilsynet i øvrigt ikke kan vejlede Dem om Deres eventuelle stilling i en retssag vedrørende spørgsmålet. Endvidere skal tilsynet understrege, at i henhold til 66 b, stk. 2 i lov om tilsyn med firmapensionskasser (lovbekendtgørelse nr. 486 af 17. juni 1999 med senere ændringer) anses alene A som part i denne sag i forholdet til Finanstilsynet, hvorfor De ikke vil få indsigt i Finanstilsynets videre behandling af sagen. Når tilsynet har truffet afgørelse i sagen, vil De dog få kendskab til afgørelsen. " I klageskrivelsen af 19. september 2000 har klageren tilkendegivet, at han alene ønsker aktindsigt og
partsstilling i Finanstilsynets sag, såfremt Finanstilsynet skulle træffe afgørelse om, at hans og de øvrige pensionisters pensioner ikke fremover skal reguleres. Erhvervsankenævnets sekretariat orienterede ved skrivelse af 22. september 2000 Finanstilsynet om klageskrivelsen og spurgte samtidig, hvornår der kunne forventes en afklaring af spørgsmålet. Finanstilsynet svarede den 3. oktober 2000, at der samme dag var truffet afgørelse i sagen, men tilsynet nævnte ikke noget om, hvad afgørelsen gik ud på. Ankenævnet anmodede herefter den 6. oktober 2000 om at blive underrettet om resultatet af afgørelsen. Finanstilsynet sendte herefter den 11. oktober 2000 en kopi af afgørelsen til ankenævnet og gjorde samtidig opmærksom på, at afgørelsen var omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, men at afgørelsen gerne måtte videregives til Erhvervsankenævnet, jfr. 66 a, stk. 5, nr. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Erhvervsankenævnets sekretariat meddelte herefter den 17. oktober 2000 klageren, at Finanstilsynet havde truffet afgørelse i sagen, men at klageren på grund af tavshedsbestemmelserne ind til videre var henvist til at rette henvendelse til A for at få at vide, hvad afgørelsen gik ud på. Ankenævnet satte herefter klagesagen i bero på en henvendelse fra klageren om, hvorvidt han ønskede at fastholde klagen. Ved skrivelse af 13. november 2000 meddelte klageren Erhvervsankenævnet, at A havde nægtet at oplyse ham om, hvad afgørelsen gik ud på. Klageren anmodede derfor ankenævnet om nu at behandle hans klage. Da A havde meddelt ham, at selskabet havde indbragt Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet, anmodede han samtidig om i medfør af 10 i bekendtgørelse om Erhvervsankenævnet at måtte indtræde i denne sag. Finanstilsynet har den 12. december 2000 udtalt: "Under henvisning til Erhvervsankenævnets skrivelse af 15. november 2000, jf. ankenævnets j.nr. 00-177.318, skal Finanstilsynet vedrørende A's ret til aktindsigt i dokumenter i Finanstilsynets sag om eventuel manglende forsikringsmæssig afdækning af reguleringer i A Danmark A/S's pensionsordning, og vedrørende K's eventuelle indtræden i Erhvervsankenævnets sag mellem A Danmark A/S og Finanstilsynet vedrørende den oven for nævnte problemstilling bemærke følgende: Reglerne om tavshedspligt og partsbegrebet i forhold til spørgsmål vedrørende 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 17. august 2000 af lov om tilsyn med firmapensionskasser (bilag 1), findes i lovens 66 a og 66 b. De to nævnte bestemmelser blev indført i lov om tilsyn med firmapensionskasser ved lov nr. 1055 af 23. december 1998 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade (bilag 2). Finanstilsynet fortolker bestemmelsen om partsbegrebet i lov om tilsyn med firmapensionskasser som udtømmende i forhold til, hvem der kan opnå partsstatus i sager efter loven. Det er en betingelse for at kunne få aktindsigt i en sags dokumenter efter loven, at man har partsstatus. Har en fysisk eller juridisk person ikke partsstatus vil Finanstilsynet ikke kunne videregive oplysninger, som tilsynet er kommet i
besiddelse af i forbindelse med behandlingen af en sag efter lovens 1, jf. 66 a, stk. 1. Udgangspunktet efter 66 b, stk. 1, er, at det alene er pensionskassen, der har partsstatus i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Bestemmelsen indeholder i stk. 2-4 undtagelser fra denne hovedregel. En af undtagelserne til hovedreglen er, at en arbejdsgiver i forhold til sager om eventuel manglende afdækning af pensionstilsagn efter lovens 1 i medfør af 66 b, stk. 2, nr. 1, har partsstatus. Pensionister, der af deres arbejdsgiver har modtaget et løfte om pension, er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Disse løftemodtagere har på baggrund af lovens udtømmende stillingtagen til, hvem der kan opnå partsstatus derfor ikke partsbeføjelser i forhold til sager om eventuel manglende forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn afgivet af en arbejdsgiver, jf. lovens 1. I K's klage til Erhvervsankenævnet af 19. september 2000 påberåber han sig lovens 66 b, stk. 2, nr. 2, og 66 b, stk. 4, som det lovmæssige grundlag for at opnå aktindsigt i forhold til en sag efter lovens 1. Efter Finanstilsynets opfattelse vedrører 66 b, stk. 2, nr. 2, alene spørgsmål efter lovens 9 om forældelse, jf. bestemmelsens ordlyd. Det er angivet i bemærkningerne til bestemmelsen (bilag 3), at: Af 9 fremgår reglerne om forældelse af krav, der er grundede i pensionsløfter. Det synes rimeligt at give partsstatus til personer, der over for Finanstilsynet rejser spørgsmål om eventuel forældelse af sådanne krav. Derudover fremgår det af Karnovs bemærkninger til den nævnte bestemmelse, at: "Personer, der rejser spørgsmål over for Finanstilsynet om forældelse af pensionsløfter, jf. 9, har partsstatus. Ud fra bemærkningerne og bestemmelsens formulering synes det klart, at en løftemodtager efter 66 b, stk. 2, nr. 2, alene kan opnå partsstatus i forhold til spørgsmålet om forældelse af pensionsløfterne. En løftemodtager kan således ikke opnå partsstatus i forhold til sager efter lovens 1 ved at påberåbe sig lovens 66 b, stk. 2, nr. 2. I forhold til 66 b, stk. 4, er det Finanstilsynets opfattelse, at denne bestemmelse giver Finanstilsynet mulighed for at tilkende partsbeføjelser til andre juridiske personer, når tilsynet tager en sag op vedrørende god pensionskassepraksis, jf. lovens 6 a. Denne bestemmelse er ligesom bestemmelsen om partsstatus i forhold til forældelsesspørgsmålet afgrænset til alene at vedrøre sager om god pensionskassepraksis efter lovens 6 a. Bestemmelsen blev indsat i lovforslaget om partsbegrebet ved 2. behandlingen i Folketinget (bilag 4) på baggrund af et ændringsforslag fra Erhvervsudvalget til det oprindelige forslag, jf. betænkning af 10. december 1998 over forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (bilag 5). I bemærkningen til ændringsforslaget udtales bla. følgende vedrørende bestemmelsen: Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en sag, der vedrører tilsynet med, at
pensionskasser drives i overensstemmelse med god pensionskassepraksis, samt at sagen har en direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser efter denne bestemmelse kan ikke tilkendes juridiske eller fysiske personer i deres egenskab som nævnt i stk. 2 og 3. Det skal derudover bemærkes, at der i den nævnte betænkning blev stillet forslag om vedtagelse af en bestemmelse i lov om tilsyn med firmapensionskasser om, at som part i forholdet til Finanstilsynet anses den firmapensionskasse, som tilsynsvirksomheden efter 65 vedrører, samt den, til hvem en af Finanstilsynet truffet afgørelse i øvrigt retter sig. Dette forslag ville have udvidet partsbegrebet i forhold til loven ganske betydeligt, men blev forkastet ved 2. behandlingen i Folketinget, jf. det tidligere omtalte bilag 4. Det skal i øvrigt bemærkes, at det forhold, at K henvendte sig til Finanstilsynet med et spørgsmål om A Danmark A/S s adfærd var i strid med 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, ikke ændrer ved det faktum, at han er undtaget fra partsbegrebet og derved ikke har ret til aktindsigt. I forhold til spørgsmålet om K kan indtræde i erhvervsankenævnssagen mellem A Danmark A/S og Finanstilsynet efter 5 i lov om Industriministeriets Erhvervsankenævn har Finanstilsynet ingen bemærkninger. Finanstilsynet mener ikke at være i stand til at vurdere, om K opfylder kravene for at kunne indtræde efter den nævnte lov. Finanstilsynet skal dog bemærke, at K - selv om han indtræder i sagen - i overensstemmelse med det oven for anførte som udgangspunkt ikke vil blive part i sagen efter lov om tilsyn med firmapensionskasser, og Finanstilsynet kan herefter som udgangspunkt ikke videregive fortrolige oplysninger til K, som Finanstilsynet er kommet i besiddelse af i forbindelse med behandlingen af den omhandlede sag. Denne videregivelse ville være i strid med tavshedspligtsbestemmelsen i lovens 66 a, stk. 1. Finanstilsynet kan - som tidligere nævnt i Finanstilsynets skrivelse af 11. oktober 2000 til Erhvervsankenævnet - i medfør af 66 a, stk. 5, nr. 4, videregive oplysninger til Erhvervsankenævnet. Det skal dog understreges, at lovens 66 a, stk. 6, bestemmer, at: Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. I bemærkningerne til denne bestemmelse anføres det, at (bilag 3): Stk. 6 svarer til den nuværende 240 c, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at alle, der efter den foreslåede stk. 4 og 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat der er tale om fortrolige oplysninger. Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen bla. ingen betydning for en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale, jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2. Finanstilsynet kan ikke vurdere, hvorvidt bemærkningerne til 66 a, stk. 6, medfører, at K i denne konkrete sag, såfremt Erhvervsankenævnet i medfør af 5 i lov om Industriministeriets Erhvervsankenævn tillader,
at K indtræder i sagen mellem A Danmark A/S og Finanstilsynet ved Erhvervsankenævnet, skal have indsigt i det foreliggende materiale." Klageren, der er gjort bekendt med udtalelsen, har herefter den 9. januar 2001 bemærket: " Jeg har ingen yderligere faktuelle kommentarer til Finanstilsynets redegørelse af den 12. december 2000. Dog skal jeg udtrykke min forundring over Finanstilsynets holdning. Det er mig uforståeligt, hvordan det kan være hemmeligt for mig, om jeg fortsat er berettiget til en dyrtidsregulering. Hvorfor kan jeg ikke få oplyst min retsstilling her? Konsekvensen er jo, at hvis Finanstilsynet skulle have truffet den afgørelse, at jeg ikke er berettiget til dyrtidsregulering, kan A jo i princippet fortsætte dyrtidsreguleringen, uden jeg aner, at de senere bare kan tage den fra mig. Omvendt hvis jeg ikke er berettiget til dyrtidsregulering, vil det jo være hensigtsmæssigt, at jeg var bekendt med min retsstilling, så jeg kan reagere, hvis min pension fortsat ikke bliver reguleret eller evt. kun bliver reguleret nogle år, hvorefter reguleringen atter ophører. I en sag som denne vil Finanstilsynet givetvis indhente materiale fra A om, hvilke oplysninger og forbehold A (som den ene aftalepart) har taget over de ansatte og pensionisterne (som den anden aftalepart). Jeg er forundret over, hvis lovgivningen hindrer Finanstilsynet i at kunne indhente kommentarer bl.a. hos pensionisterne til A's materiale. Jeg håber herefter, at Erhvervsankenævnet kan behandle sagen på det foreliggende grundlag." Ankenævnet udtaler: Efter 66 a, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser har Finanstilsynet tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som tilsynet modtager under behandlingen af en sag vedrørende den nævnte lov. Tilsynet kan derfor kun give aktindsigt i sådanne oplysninger, i det omfang partsbestemmelserne i lovens 66 b giver mulighed herfor. Den af tilsynet behandlede sag angik spørgsmålet om, hvorvidt der forelå tilsagn om pensionsydelser, som klagerens tidligere arbejdsgiver efter lovens 1, stk. 1, havde pligt til at afdække. Efter 66 b anses alene arbejdsgiveren for part i forhold til Finanstilsynet i en sådan sag, jf. 66 b, stk. 2, nr. 1. Såfremt der er spørgsmål om, hvorvidt et i øvrigt afdækningspligtigt pensionstilsagn er bortfaldet ved forældelse, anses dog også den pensionsberettigede som part, jf. 66 b, stk. 2, nr. 2, vedrørende dette spørgsmål. Da klageren efter de nævnte bestemmelser ikke var part i Finanstilsynets sag, tiltræder ankenævnet, at Finanstilsynet afslog klagerens anmodning om aktindsigt. Ifølge lovens 66 a, stk. 6, jf. stk. 4, har Erhvervsankenævnet samme tavshedspligt som Finanstilsynet i
sager efter loven, og bestemmelsen i 5 i loven om Erhvervsankenævnet, hvorefter ankenævnet kan tillade andre at indtræde i en sag for ankenævnet, kan ikke antages at give ankenævnet hjemmel til at dispensere fra tavshedspligts- og partsbestemmelserne i lov om tilsyn med pensionskasser. Erhvervsankenævnet kan derfor ikke give klageren aktindsigt i ankenævnets sag, som A har orienteret klageren om. Ankenævnet finder herefter heller ikke grundlag for at tillade klageren at indtræde i sagen.