Sag 11: Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Så går vi videre til sag nummer 11, indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. Hvem ønsker ordet? Det gør Camilla Fabricius, Socialdemokraterne. Camilla Fabricius: Da byrådet i 2010 besluttede at fravælge indkøb af den såkaldte grønne strøm skete det, fordi der kunne stilles spørgsmål ved, hvilken miljømæssig effekt indkøbet af denne type strøm reelt havde. Disse spørgsmål er nu fjernet. Og den type strøm, som Aarhus Kommune vedtager i dag at købe, er certificeret som en reel investering i vedvarende energi. Det betyder, at den meromkostning, der er, ved at købe den type energi, går til en udvikling af vedvarende og ren energi. Samtidig griber flertal muligheden for igen at anbringe Aarhus Kommune i spidsen for den miljømæssige dagsorden på verdensplan. Med denne indstilling vil Aarhus Kommune blive den første i verden, der kalder sig WindMade kommune. En titel der ligger helt i tråd med de værdier, Aarhus Kommune ønsker at repræsentere både indadtil og udadtil. Og med denne indstilling behandler vi også mere end bare strøm, mere end bare miljø og mere end bare branding. Den handler om ansvarlighed for en global sammenhæng. Så når byrådet tiltræder indstillingen, så siger flertallet, eller så siger byrådet: Aarhus er en del af verden, og Aarhus er parat til løfte denne del. Det er derfor, vi finder det nødvendigt, at vi tager ansvaret både her og senere. Jan Ravn Christensen: Ros til den her indstilling til den her aftale. Ros til at vi nu vender tilbage til sporet med at købe grøn strøm. Vi synes også, det har været fint, at vi har været lidt ude af den beslutning, fordi vi ikke har kunnet været sikre på, om den strøm, som vi så aftog som grøn strøm, at andre kunne ende med at få brun strøm, stort strøm eller hvad vi nu skal kalde det, fordi vi så ikke aftog det. Det lyder lidt teknisk, men at man i hvert fald med den her aftale er sikker på, at der kommer noget additionalitet, altså at pengene går til reinvesteringer i vedvarende energi. Det, synes vi, er rigtig fint. Og vi synes også, at det er et rimeligt leje at starte på de her 25 procent af energiforbruget. Til gengæld må vi sige, at vi jo er lidt mere skeptiske over for den udmelding, borgmesteren har haft i forhold til havvindmøllerne i Aarhusbugten. Vi synes, det er fint, at HÅB nu har rejst sagen igen overfor byrådet både med den henvendelse, vi har fået her på vores bord i dag, men selvfølgelig også i dagspressen. Derfor vil vi også gerne tage initiativ til at vi inviterer HÅB til at deltage i Økonomiudvalget og fremlægge lidt mere grundigt omkring økonomien. Det behøves ikke nødvendigvis at følge den her sag. For det er i virkeligheden to forskellige sager. Men der handler sådan set om det samme, grøn energi og grøn strøm. Men i hvert fald at vi får den mulighed i Økonomiudvalget, så vi også kan vurdere, om det er et område, hvor vi gerne vil have, at der frem til budgetforhandlingerne ligger en businesscase på, eller hvad vi nu skal kalde det, eller nogle vurderinger i forhold til de muligheder, der er, for Aarhus Kommunes deltagelse. 1
I den forbindelse er det måske særligt interessant, netop som vi var lidt inde på tidligere på byrådsmødet, at AffaldVarme jo skal i gang med at lave omfattende investeringer i forhold til vedvarende energi. Og der kunne det jo være interessant, hvis man kunne bliver partner i det her projekt. Men det kan vi jo alle sammen blive klogere på, efter vi har inviteret HÅB til det her møde med Økonomiudvalget. Niels Christian Selchau-Mark: Vi vil gerne se sagen behandlet i Økonomiudvalget. Der kan vi også sagtens tage den drøftelse, hvis det skal være. Vi synes, det kunne være meget fint at få HÅB-folkene ind over. Jeg og det Konservative Folkeparti har det sådan lidt pudsigt med den her sag her. Hvis nu Colgate eller Zendium kom til Aarhus Kommune og sagde: Vil I ikke være med til et projekt, hvor I alle sammen skal børste tænderne tre gange om dagen. Så vil vi alle sammen have sådan en naturligt skepsis. Hvor man kan sige, om der er nogle markedsinteresser, der taler her. Men når Vestas laver et tiltag, hvor man kan få et certifikat på, at det hele går op i grøn strøm og rigtig rare fornemmelser i maven, så har man straks paraderne nede og tænker, at det her bare lyder super godt. Lad os da få et certificat, hvor der er en vis sandsynlighed for, at de penge, der bliver betalt ekstra for energien, formodentlig bliver givet til Vestas til at give flere vindmøller, forhåbentligt, det er faktisk lidt svært at læse ud fra det her WindMade-dokument, vi har fået tilsendt. Det er også en af grundene til, jeg gerne vil have sendt de i udvalg. Der er ligesom to forskellige modeller, man kan have, inden for WindMade, kan jeg så kloge mig på efter at have læst lidt på det. Man kan enten få det 100 procent med vindenergi. Det er sådan ganske enkelt hjernedødt. Men det kan vi da godt vælge at gøre. Men der er bare andre typer af vedvarende energi end vindmøller. Og det ved vi jo godt efterhånden. Hvis ikke vi ved det, så er det i hvert fald ret pudsigt, hvor meget energi vi bruger på at påtvinge forskellige magistratsafdelinger at sætte solceller, og jeg ved ikke hvad, op på den ene bygning efter den anden. Dermed sagt, vi gør faktisk allerede rigtig meget som Aarhus Kommune. Og det kan vi sådan set godt være forholdsvis stolte af. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor vi så lige pludselig sådan lige skal give den en knast mere og så blive den første kommune i verden, der springer på en limpind, der gør, at et produkt, der tydeligvis er skræddersyet til SCR for virksomheder, så kan give os en eller anden ekstra omgang coom by ya til kommunen. Det, synes jeg simpelthen bare, er helt fjollet. Det her er virkelig money for nothing. Vi har kompetencerne til selv at gøre de her ting. Hvis vi gerne vil have en højere grad af solcelleenergi eller vindmølleenergi eller lignende, så må vi simpelthen selv tage skeen i den hånd og prøve at gøre noget ved det. Men at Vestas skal komme sammen med en række andre og give os et certifikat på, at vi for øvrigt er branddygtige, det er simpelthen næsten af tale ned til os. Og det provokerer mig faktisk en lille smule. I det mindste burde de have så stor selvindsigt, at de kaldte det WarmWindMade. Men det kan jeg selvfølgelig godt se brandingmæssigt ikke er helt lige så skarpt. Det her er varm vind. Det er, hvad det er. Det kan man også godt lave energi ud af. Man kan have turbiner og alt muligt, der driver det. Men jeg kan slet ikke begribe, at vi overvejer at gå med på det her. Også derfor vil vi gerne have den i Økonomiudvalget. For jeg vil virkelig gerne beroliges i, at det her ikke bare er at kaste rigtig gode penge efter et eller andet ligegyldigt certifikat. Vi kan også få svanemærket, nu vi er i gang. Der er et væld af certifikater, vi kan blive nummer et i verden på at få. Sjovt nok er der ikke mange andre 2
kommuner, der går efter det, fordi de så har selvkritik nok til at sige, at det her er noget pladder. Og kære kejser, du står nøgen. Jette Skive: Det er sjovt så forskelligt to mennesker kan se på den samme ting. I sidste uge var jeg oppe og se Anholt Vindmøllepark. Og jeg er sikker på, at hvis jeg havde haft Jan Ravn Christensen med, så havde han stået og gnedet sig i hænderne og syntes, det var det smukkeste syn, han nogensinde havde set. For mig var det det største øjebæ, jeg længe havde været udsat for. Jeg synes, det var en skændsel og forfærdeligt at se på. Og jeg kan simpelthen ikke have det. Men når det så er sagt, så er vi selvfølgelig også enige i, at vi skal passe på vores natur. Vi skal hjælpes ad med at få det til at køre. Men vindmøller er og bliver aldrig Dansk Folkepartis lykke. Og så er jeg så ligeglad med, om de står ude i havet, bare der er nok af dem, og vingerne vejer flere tons. Ej, det var frygteligt. Jeg kan slet ikke have med det at gøre. Det her, der har vi det også sådan. Da jeg læste den her indstilling blev jeg faktisk lidt ked af det. For der står, at så blive vi verdens første kommune. Undskyld mig. Hver gang Aarhus er verdens første eller Danmarks første, så går det som regel galt, og så koster det penge. Det er ikke min ambition at blive verdens første i det her. Jette Jensen: Vi har i Aarhus en ambition om at blive CO2-neutrale i 2030. Og som sådan passer projektet jo godt nok ind. Vi vil gerne være med til at fremme en bæredygtig udvikling. Vi vil gerne være med til at fremme vedvarende energi. Men på et eller andet plan er jeg jo enig med den Konservative ordfører. Det her virker lidt som varm luft. For hvis vi virkelig vil noget her, hvorfor gør vi så ikke noget? Hvorfor investerer vi for eksempel ikke massivt i solceller og vindmøller? Jeg kan mærke, at noget af det, jeg faldt over, da jeg læste indstillingen her, det er hele den polemik, der har været omkring Aarhus Kommunes manglende interesse for HÅB og for at deltage i at være med til at producere bæredygtig strøm. Og når jeg har set de investeringer, det kræver at være med i HÅB, og når jeg har set de kommuner, der går med i det, så tænker jeg, det da er sjovt nok, at vi ikke vil det som Aarhus Kommune. Det vil vi så åbenbart ikke, kan jeg forstå. Men jeg ønsker faktisk i forbindelse med udvalgsbehandlingen svar på en del spørgsmål. Jeg vil gerne have at vide, hvilke regler der gælder, hvis Aarhus Kommune vil investere i solcelleanlæg og i vindmøller. Og jeg vil gerne vide, hvilke regler der gælder, hvis den her investering, Aarhus Kommune laver, sker gennem AffaldVarme eller gennem Aarhus Vand. Og så vil jeg gerne vide, om de indtægter, Aarhus Kommune kunne få fra investeringer i solceller eller vindmøller, kunne bruges til investeringer i AffaldVarme eller Aarhus Vand. Og så vil jeg gerne have en sammenligning mellem det at købe bæredygtig strøm via WindMade-konceptet mod at investere i solceller eller vindmøller for at nå målsætningen om CO2-neutralitet inden 2030. Jeg vil gerne vide, hvad der så at sige giver den bedste businesscase. 3
Bünyamin Simsek: Med den fremskredne tid og sager, der skal behandles, vil jeg blot henvise til Niels Christian Selchau-Marks ordførertale til den her sag. Bedre kunne det ikke siges. Det er således, som Jette Skive også var inde på, hver gang vi skal forbedre noget og gøre noget ekstraordinært, så koster det ekstra penge, nogle penge vi ikke har. Og det er også dybt problematisk i den her sag i pind 3: De ekstra omkostninger pålægges el-prisen per kilowatt og afholdes inden for de enkelte magistatsafdelinger. Det vil sige noget, der er dyrere, end det ellers ville have været. Vi er noget skeptiske. Men det giver rigtig god mening, at den er sendt til behandling i udvalget. Og i den forbindelse vil vi gerne have belyst, hvad forskellen er på den her indstilling, som man lægger frem fra Borgmesterens Afdeling, i forhold til det, man skrinlægger, altså i forhold til grøn strøm. Hvad er det nye her? Det kunne vi godt tænke os at blive klogere på. Og så ved jeg godt, at det ikke har noget med den her sag at gøre, men vi synes også som Venstres byrådsgruppe, at det er noget problematisk med vindmøller på kystnære områder. Vi har ikke noget imod vindmøller. Vi er enige om, at vi i Aarhus Kommune har svært ved at placere dem. Men skal de placeres på havet, så er vi enige om, at de skal placeres på havet og ikke på kystnære strækninger, heller ikke i nærheden af Samsø. Lars Skov: Det kan gøres meget kort. Der står 25 procent af Aarhus Kommunes strøm fra 2013-15 indkøbes som bæredygtig strøm via de her certifikater. Og for at få de certifikater skal man betaler en procent mere. Det stemmer jeg simpelthen imod. Camilla Fabricius: For det første til Enhedslisten så tænker jeg i bund og grund er vi fuldstændig enige om, at det her med grøn energi er ganske fornuftigt her og nu på forretningssiden og for vores børn og børnebørn. Og så synes jeg bare, det vil glæde enhedslisten at glæde sig lidt. Og ud over det så sidder jeg her med et skema, som er fra en af vores tidligere sager. Det er bare lige sådan en kuriosum til Teknik og Miljø-rådmanden, hvor man i hvert fald kunne have en tanke om, at hvis det er sådan, men virkelig understøtter Dansk Folkeparti og de Konservative om, at lige så snart man laver miljøtiltag, så skal man have penge op af lommen. Så kunne man jo sige, at det at have en innovationspulje, hvor man tør at gå på tværs og tænke nyt, det kan man i hvert fald lave en opfordring til, at det ikke behøvede at være ren tilsætning at tænke på næste generation, men at man i stedet for prøvede at bære ind i innovationspuljen, at man prøvede både at tænke nyt og lave en god forretning. Det er faktisk det, byrådet har prøvet at skabe retning på. Jeg synes, det er en fantastisk indstilling, der er lavet. Jeg synes, den er spændende. Og jeg er egentlig ikke så bekymret for, at Aarhus tør at være først og størst. Bünyamin Simsek: Jeg er fuldstændig enig med Camille Fabricius i forhold til innovationspuljen. Den er behandlet, kan jeg se. Og i forhold til den behandling, Magistraten har givet, i forhold til de projekter, der er, der er vi fuldstændige enige i, at de skal støttes, og det giver god mening. 4
Lars Skov: Her er der jo ikke nogen tilbagekøbsværdi. Der er jo ikke nogen investering. Man giver sådan set bare en procent mere for at få nogle certifikater. Og det giver ingen mening. Godt. Jeg skal ikke trække debatten i langdrag. Jeg vil bare sige, at det her skal ses ind i den målsætning, byrådet har sat op, og som der er bred tilslutning til, nemlig at vi i 2030 skal være CO2- neutrale som bysamfund. Og det er jo en heftig ambition. Og vi er nødt til at strække os rigtig langt. Og vi er også nødt til at erkende, at en række af de investeringer, vi laver, kommer til at koste nogle penge for at nå i mål på den målsætning. Så det er en ambitiøs målsætning, der er lagt for dagen. Og det her er en mulighed for i virkeligheden at slå to fluer med et smæk, både at komme tættere på vores klimamålsætning men jo også at sætte en tyk streg under, at Aarhus er Danmarks og Verdens vindmøllehovedstad. Vi har en kæmpe interesse i at sikre, at der er fuld fokus på det her område. Vi har verdens største vindmølleproducent, der bor i byen. Vi har i den midtjyske region omkring 87 af den samlede omsætningen inden for vindindustrien i Danmark. Så vi har en stor interesse i at være førende på det her område, både når det handler om at holde en høj profil, men selvfølgelig også når det handler konkret om at nå de målsætninger, vi sætter os. Og det gør vi blandt andet med den her målsætning. Niels Christian Selchau-Mark: Hvis formålet udelukkende er at prøve at leve op til vores egne målsætninger i forhold til at reducere vores udgifter til strøm og samtidig for vedvarende energi. Så er der rent faktisk firmaer, der er specialiseret i at gå ind på de her auktioner og der igennem få det bedst mulige tilbud, hvor man sagtens kan lave en øremærkning i forhold til, at det skal være for vindmøller og en hel masse andet. Der får man det bare til en fornuftig pris. Her får vi mulighed for at parkere hovedet, uden vi selv skal gøre særlig meget. Og så kan Vestas og deres kumpaner så stå for at gøre det og sige, det alt sammen er mægtig fint. Hvis det virkelig er den vej, vi vil, så synes jeg sådan set, Enhedslisten har fat i den lange ende. Enten må vi aktivt selv gøre noget, eller så må vi overveje at tage med på sådan nogle auktioner her og så i det mindste prøve at få det til en pris, der er rimelig, i stedet for at gøre det på en bekvem måde, hvor vi får et certifikat, der beviser, at vi betaler overpriser for et eller andet, som man ikke behøver. Godt. Jeg vil bare lige til det sidste sådan helt kort sige. For det første bryder jeg mig ikke om ordvalget af kumpaner. Vi taler om hæderkronede virksomheder, LEGO, Price Waterhouse, vi taler om FN og forskellige andre. Dem betragter jeg normalt vis ikke som kumpaner. Men når det er sagt, så skal der selvfølgelig også være plads til lidt formodet sprog herinde. Jeg vil sige, at der jo altså er tale om helt konkret, at de investeringer, der bliver lavet her, går til at opføre ny dansk vindmøllestrøm. Og dermed har man jo konkret output på de her ting. Men lad os vende de resterende spørgsmål og diskussioner i udvalget. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 5