Aarhus byråd onsdag den 16. december Sag 1: Forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune

Transkript

1 Sag 1: Forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på afskriften Så vender vi tilbage til de sager, der kræver lidt længere bemærkninger. Den første af dem er forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune. Og der skal jeg bede om indtegnede. Den første indtegnede er Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo. Gert Bjerregaard (V): I Venstre der er vi noget forundret over, at borgmesteren i forhold til 2015 vil tørre den her ekstraregning og merudgift, som flygtningekrisen i Europa medfører, af på vores børn og de socialt udsatte. I Aarhus er det ikke kulturlivet, idrætslivet, naturplejen eller vejene, eller borgmesterens egen afdeling, at der skal være med til at finansiere de udfordringer i Derimod er det jo vuggestuer, børnehaver, skoler, handicappede og socialt udsatte, som alene kommer til at betale de ekstraordinære udgifter. Og det synes vi i Venstre er uhørt og rimelig dårligt, at man laver en sådan balance. Det er i hvert fald ikke lighed og solidaritet, som ellers borgmesteren prøver at slå sig op på. På den ene side så trygler borgmesteren ministeren om en lige og retfærdig fordeling af udgifterne mellem kommunerne, som vi i øvrigt i Venstre deler, herefter så drejer han så rundt på hælen og sender regningen i hovedet på børn og udsatte borgere, mens andre går fri. Det kan vi ikke stå inde for i Venstre. Europas flygtningeproblemer er et fælles problem også i Aarhus Kommune, og derfor ser vi også de ekstraordinære udgifter i en helhed. Og det tror jeg faktisk også, at de fleste er enige i. Og vi håber også, at borgmesteren vil komme til fornuft i den her sag. Nu forstår jeg jo, at sagen også har været drøftet i magistraten. Og nu har man så udskudt udfordringen for så vidt for det næste budgetår. Og det er vi sådan set udmærket tilfreds med, men det ændrer jo ikke på, at man efterlader regningen i børneværelset så at sige for 2015 på grund af en meget skæv fordeling. Til udvalgsbehandlingen, hvor vi ønsker at gå nærmere ind i det her punkt, der ønsker vi også, at vi ser på ad punkt 8 og 9. Det er i forhold til ressourcer og opkrævning af udgifter i vores dataproces. Her anføres der på baggrund at der afsættes ressourcer til at begrænse tabene som følger af sammenbrud i Skats digitale gældssystem, jeg tror, det hedder EFI. Og der kan man jo i hvert fald diskutere, om det i hele tager bliver tale om tab, da at de normale forældelseskrav, at der er, at de er jo så udsat fra den 19. november og udskudt tre år, altså frem til den 20. november Skal der så i det tilfælde være ressourcer stillet til side til det? Det vil vi også gerne drøfte i udvalget. Ja, det skulle være den indledende tekst. Så er det Jette Jensen, Enhedslisten/De Rød Grønne. Jette Jensen (EL): Indstillingen om forventet regnskab er jo ligesom indstillingerne om regnskab ofte lidt svære at læse. Jeg skal sige, at det her er jo et område, der er blevet arbejdet med de senere år i Aarhus Kommune, og 1

2 indstillingerne er blevet mere tilgængelige. Men jeg har alligevel taget forbehold for den her indstilling i magistraten, og når jeg har taget forbehold over for den, så er det fordi, at jeg mener, at der i indstillingen er puttet nogle ting ind, som ikke vedrører forventet regnskab. Det er for eksempel ad 8 afsættelse af ekstra ressourcer til opkrævning af skat, og det er ad 9 hjemmel til at afholde udgifter til Dataproces, og det er ad 11 principper for salt af mindre restarealer. Jeg mener ikke, at sådan noget sager hører under et forventet regnskab, jeg mener faktisk, at det bør være byrådssager, så byrådet er helt klar over, hvad de forholder sig til, og ikke bare forholder sig til en stor hoben sager. Som sådan er det ikke fordi, at vi ikke kan tage forventet regnskab til efterretning, for det kan vi såmænd. Vi vil gerne bare have sikkerhed for, at vi som byråd i høj grad får lov til at behandle sagerne som sager, frem for at putte en hel masse ting ind undre forventet regnskab. Nu kan jeg jo se, at sagen er sendt i udvalg, og der går jeg ud fra, at man lige drøfter sådan en ting med. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Ja, for at gøre det kort, jeg vil da også nødigt have, at mine flæskesværd de bliver bløde, så vil jeg bare lige skynde mig at sige, at jeg kan fuldt ud tilslutte mig til, Venstres ordfører Gert Bjerregaard sagde, jeg synes også, det er uheldigt, netop fordi vi får et antal flygtninge her til Aarhus, at så er det andre, det kommer til at gå ud over. Så jeg tilslutter mig fuldt ud det, Venstres ordfører har sagt. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg vil sige, vi har jo kigget den her indstilling nærmere igennem, og vi kan sådan set tiltræde indstillingen, som den ligger. Jeg kan egentligt godt dele nogle af de bekymringer, som Jette Jensen rejser, men omvendt så vil jeg også sige, det er jo lidt sådan vi har gjort det tidligere også med nogle af de her mindre ting, men man kunne jo godt principielt have et ønske omkring, at man behandlede det lidt anderledes. Vi synes også, det er fint nok at få vendt det i udvalget, og måske lige få fyldt op på, hvad er det helt præcist økonomiske styringsprincipper går på, og hvorfor er det, at det forholder sig således, som det gør i forhold til finansieringen af nogle af de her indsatser, som der blev nævnt. Lad os endelig få det frem i lyset. Altså mit indtryk er ikke, det kan rådmanden måske sige lidt omkring, at man har reduceret på serviceniveauet i Børn og Unge, fordi der har været de her ekstraordinære udgifter til flygtninge. Altså, hvis man har det, så synes jeg, det kunne være fint at få en orientering omkring det nu. Men det er jo klart, det er en udfordring, som skal håndteres, og som vi i fællesskab skal se på fremadrettet. Og det er jo også det der står, at borgmesterens afdeling vil følge med i udviklingen på området, og det er noget som byrådet kommer til at skulle adressere flere gange, så det synes vi egentligt er helt fint. Ellers så synes vi jo, at den engangsforbedring, som der så bliver nævnt i regnskabet, at den også skal indgå i de drøftelser, der er fremadrettet i forhold til de besparelser, vi er ved at gennemføre i kommunen. Hvordan kan det her engangsbeløb på millioner kroner være med til at afbøde nogle af konsekvenserne af de sparingsforslag, der er ude i høring. Det synes vi i hvert fald er helt reelt at få taget den diskussion. 2

3 Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Og det sidste synspunkt, som ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, kan vi godt tilslutte os. Det giver mening at se på i en sammenhæng, når vi så allerede nu har resultatet for forventet regnskab, det kan vi jo ligeså godt korrigere for i forhold til diskussionen om vores økonomi for I forlængelse af Enhedslistens ordfører, så er der også fra vores side et par bekymringer omkring nogle af de ting, som er røget ind i den her indstilling. Udmærket initiativer, fornuftige initiativer på en række områder, men som egentligt ikke efter vores overbevisning sådan som det ser ud nu ligger her. Vi havde engang en ret omfattende og også god diskussion af sagen på magistratsmøde, og jeg har efterfølgende også haft lejlighed til at sidde og bladre lidt i nogle gamle, tilsvarende indstillinger. Og det er rigtigt, som vi også diskuterede på det møde, at de her indstillinger er blevet mere let tilgængelige. Det er måske også derfor, at det er blevet tydeligere for nogen, hvad det rent faktisk er, at der nogle gange bliver puttet ind i de her indstillinger. Diskussionen omkring flygtningesituationen den ligger jo i et regime nærmest helt for sig selv, fordi det er en situation ud over det sædvanlige. Og i et eller andet omfang må vi jo også sige, at en af de gevinster, der kan være ved engang imellem at polstre lidt til et overskud i magistratsafdeling, er at have noget at stå imod med, når der opstår akutte situationer, indtil man får dem håndteret i et mere langsigtet perspektiv. Sådan må det alt andet lige være i den logik vi har i forhold til, at man sidder respektivt og har et ansvar for driften. I magistratens møde i mandags, der drøftede vi, om det var muligt at betragte den her flygtningesituation og fordelingen af de her midler ind i en kontekst, som hedder 2016, altså allerede nu få den på bordet. Og det henstår stadigvæk, om det kan lade sig gøre at få adresseret den udfordring. Så synes jeg, vi skal få det gjort, så der ikke er de her spørgsmål. Og det står også fast, at der er en økonomisk udfordring, blandt andet i magistratsafdelingen for Børn og Unge i forhold til den situation, vi er i, den må vi så forholde os til. Den er røget i udvalg, men jeg kan allerede nu sige, at vi er en lille bitte smule skeptiske i forhold til sagerne 8 og 9, ikke fordi det ikke er gode sager, men fordi vi måske ikke føler os overbevidste om, at det er her, de burde ligge. Og så har vi diskussionen til gode om sag nummer 7 i forhold til håndtering af det midlertidige flygtningetilskud. Godt. Jeg synes, der er sagt mange fornuftige ting i debatten. Jeg vil bare prøve lige, punkt 1, at hæve den lidt op, og sige, der er sådan set tale om et forventet regnskab her, som viser, at der grundlæggende er styr på økonomien i Aarhus Kommune. Det er sådan set, synes jeg, nok det væsentligste at slå fast. Vi ved også, at selvom vi prøver at tage højde for det, så er der typisk en overvurdering af udgifterne i forbindelse med forventet regnskab. Det har vi prøvet at korrigere for i de senere år, så vi satser på, at vi rammer nogenlunde præcist. Men der er en usikkerhed forbundet med det. Og det er sådan set også et svar på det, der både bliver rejst af den konservative ordfører, SFs ordfører, hvorvidt man kan tage at slå to streger under facit, og så bruge de her midler ind i den proces, der sker i forbindelse med besparelserne. Det vil jeg advare imod at gøre, før man ved mere håndfast, præcist om det også er her det lander. Og så kan man så i 3

4 givet fald begynde at korrigere, hvis der er et ønske om det i byrådet. Men lad os tage en drøftelse af det, det er også et spørgsmål, der hidrører, synes jeg, de partier, der står bag det forlig, der er lavet om næste års budget. Så er det rejst, bare lige to hurtige, vi ligger på et, når man går det forventede regnskab igennem, så vil man se, at vi ligger meget højt på anlæg. Altså, der bliver investeret rigtig meget i forskellige typer af byggerier, infrastruktur i Aarhus Kommune. Noget af det vil muligvis blive tidsforskudt ind i Men vi ligger på et meget pænt niveau, for at sige det som det er. Og det er et opmærksomhedspunkt, også fordi staten jo har meldt ud, at man kommer til at kigge meget grundigt på det samlede niveau for kommunernes anlægsudgifter i de kommende år. Så det vil være et tilbagevendende opmærksomhedspunkt. Så er der spørgsmålet, om de udgifter der er forbundet med, at vi modtager flere flygtninge i Aarhus end vi har gjort hidtil. Og der synes jeg sådan set, at det er fornuftigt med en behandling i Økonomiudvalget, så man kan prøve at få sat fokus på, hvad er det rent faktisk for udgifter, hvad er det for mekanismer, vi har lagt ind i vores budgetter. For ud over at vi modtager fra staten et beløb per flygtning, vi modtager, afhængig af hvad det for en type, der kommer, så har vi også modtaget for 2015 et ekstraordinært tilskud, som ligger derudover. Inden for rammerne af det ordinære tilskud der skal man kunne afholde de udgifter, der er forbundet med at tage imod flygtninge, og det gælder altså både modtagerklasser og psykologhjælp, og indkvartering og al mulig andet. Og derudover er der så kommet et ekstraordinært tilskud. Vi har en budgetmodel, der ligger derudover, på blandt andet modtagelsesklasseområdet, som sikrer, at man eksempelvis fra Børn og Unge får dækket de omkostninger, der forbundet med at have børn i modtagerklasser. Og det er baseret på de faktiske tal fra optag i modtagerklasser, og dermed også forsinket. Og det vil sige, at man i et år kan opleve at få lidt færre penge end den faktiske udgift, men at man så i det efterfølgende år vil få flere, og det udligner sig, fordi de er baseret på de faktiske udgifter. Og derfor vil jeg også sige, at jeg anerkender, at her er en ekstraordinær situation, og det er også det, der er tilkendegivet her, men det svarer for Børn og Unge magistratsafdelingens vedkommende til noget, der minder om 0,06 promille af budgettet. Det er nok ikke det, der gør, at vi underminerer den service, vi kan levere. Og derfor mener jeg, at vi kan tage hånd om det her, uden at man rejser en fuldstændig unødig bekymring om, hvorvidt det her udhuler normalområdet. Der er givet et håndslag på, at vi kigger på det for at sikre, at der bliver taget hånd om de ekstraordinære udgifter, der er. Men der skal også være en vis rimelighed i det, hvis det står til mig. Så er det rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, Venstre. Værsgo. Bünyamin Simsek (V): Jeg synes, at borgmesteren egentligt ganske konstruktivt kommer omkring tingene, bortset fra den sidste bemærkning om, at det er 0,01 promille af Børn og Unges budgetter, og at det er nok ikke det, der vælter korthuset, eller går ud over servicen. Det synes jeg simpelthen er at tale ned til de medarbejdere, der laver en indsats med færre penge i forhold til en større opgave. Ja, godt nok er Børn og Unges budget den største i forhold til magistratsafdelinger, men det er opgaven også. Det er også der Børn og Unge bidrager med flest millioner kroner, når vi skal skabe balance i budgettet. Så er det også Børn og Unge, der leverer de fleste millioner, det er ikke borgmesterens afdeling. Det er ikke Børn og Unge, der laver grønthøster ud over sit budget, som borgmesterens afdeling gør. Man går ind og tager et helt konkret ansvar i forhold til den opgave, man har fået. 4

5 Tilbage til indstillingen her. Så er det rigtigt, at på de store linjer, i forhold til hvad forventet regnskab skal vise i forhold til kommunens økonomi, ser det fornuftigt ud. Men udfordringen ligger jo i, at borgmesteren jo konsekvent forskelsbehandler i den måde, man agerer borgmester på. Når Børn og Unge berettiget gør opmærksom på en problemstilling under budgetforhandlingerne, kommer med notater, og i forbindelse med en regnskabsaflæggelse også gør opmærksom på samme problemstilling, så får man en påtegning. Men når borgmesterens afdeling har en ekstraudgift, som er sket på baggrund af et eller andet, eller når Kultur og Borgerservice har en ekstra udgift på 0,5 millioner kroner, hvor meget er det af den samlede kommunes økonomi? Det kan man sætte promiller på, det bliver problemet ikke mindre af. Jamen så skal der finansieres og tilføres ekstra midler for at løse den opgave. Det er jo ikke at lave mainstreaming på styringsprincipperne, det er jo, at hver gang man har til sin egen fordel som borgmester, så finder man løsning på den problemstilling. Og når det er Børn og Unge, så må Børn og Unge løse den problemstilling helt alene og for sig selv. Heldigvis så synes jeg også, at vi havde en god drøftelse i magistraten, som faktisk var med til at rykke. Men det er jo en kamp hver eneste gang, at borgmesteren lægger noget frem, så skal vi kæmpe det tilbage til det fornuftige med henblik på, at vi kan tage hånd om en problemstilling, som der er blevet påpeget. Det synes jeg er en af udfordringerne. Jeg værner omkring styringsprincipperne, men jeg må også konstatere at ved aflæggelse af Børn og Unges regnskab, der anviste jeg en finansiering, godt nok ikke i tråd med vores styringsprincipper, det anerkender jeg, men dog en anvisning på en konkret problemstilling. Og problemet bliver ikke mindre af, at vi kan sige, jo der kommer nogle penge, og vi har nogle budgetmodeller. De tager højde for nogle af problemstillingerne, men ikke for hele problemstillingen som der er skrevet notater op og ned omkring. Og jeg leverer gerne flere notater til Jan Ravn Christensen, hvis der er behov for det, i forhold til den her problemstilling, også i forbindelse med udvalgsbehandlingen, som er ganske fornuftig, fordi byrådet har ikke deltaget i den ganske fine magistratsdrøftelse, vi havde i forhold til den her sag, som faktisk lagde nogle rigtig gode ting frem, hvor vi prøvede på at nå hinanden. Men vi kommer ikke udover, at vi har en konkret problemstilling, hvor udgifterne for flere flygtninge i Aarhus bliver tørt af på Børn og Unge. Og det er min pligt at gøre opmærksom på det. Så er det Hans Halvorsen, Socialdemokraterne. Hans Halvorsen (S): Nu er sagen jo sendt til udvalgsbehandling, og fint nok med det. Altså, vi har jo løbende drøftet den økonomiske udvikling i Aarhus Kommune på Økonomiudvalgsmøde efter Økonomiudvalgsmøde, og også den indstilling vi står med her omkring forventet regnskab for Og som det jo er sagt af en række andre ordførere, også af borgmesteren, så ser det jo meget fornuftigt ud, og på den baggrund kan jeg også sige, at den Socialdemokratiske gruppe fuldt ud kan tilslutte sig indstillingen. Men nu er indstillingen som sagt sendt til behandling i Økonomiudvalget, og det synes jeg er fint, ikke mindst efter jeg har hørt en række af bemærkningerne og betænkelighederne ved nogle af de ting, som bliver indarbejdet. Så lad os bare tage den diskussion en gang til i Økonomiudvalget, det ser jeg frem til, sådan at vi kan få afdækket alle spørgsmål og ikke mindst alle tvivlsspørgsmål i indstillingen. Men bare for en god ordens skyld, Socialdemokraterne kan allerede i dag tilsige støtte til indstillingen. Så er det Rabih Azad Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad Ahmad (R): 5

6 I Det Radikale Venstre synes vi også, at der er meget positivt også at se på regnskabet for 2015 og det resultat vi sidder med i dag. Og så i forhold til det med flygtningestrømmen, vi ved jo selvfølgelig også, at det på nogle områder er en økonomisk udfordring, som vi anerkender. Og det er en udfordring, som man ser jo selvfølgelig på samtlige magistratsafdelingers områder, som man også prøver at tage hånd om decentralt også i forhold til nogle af de ekstra opgaver, som der også er kommet. Borgmesteren har jo været meget fint været inde på nogle af de ting, vi har fået kompenseret, men så er der selvfølgelig en række områder. I forhold til hvordan det forholder sig med Børn og Unge og den ekstra udgift, der ligger i forhold til modtagelsesklasserne, det kunne være fint i forbindelse med udvalgsbehandlingen egentligt at få vendt det her helt til bunds, i forhold til hvad er det egentligt, at det drejer sig om. Snakker vi om det ekstraordinære beløb, som rådmanden for Børn og Unge også meget har fint har været inde på, få det vendt og lige set på, hvad det er. I forhold til de forslag, eller ad punkt 8 og 9, det er fint for os i Det Radikale Venstre egentligt også at få vendt den måde, at man behandler det forventede regnskab. Nu har vi jo tidligere drøftet i forbindelse med det her byrådsmøde, hvordan man egentligt også gerne vil lette byrådsarbejdet for byrådsmedlemmerne. Man kan jo selvfølgelig godt komme med flere byrådsindstillinger. Jeg hører i hvert fald, at man generelt godt kan se den store udfordring, der ligger selvfølgelig i for eksempel i forhold til EFI og den opgave, som vi jo i Aarhus Kommune er kommet til at sidde med, eftersom at Skat ikke har kunnet opkræve de penge, og dermed var der jo også en kæmpe udfordring i forhold til at få kradset de penge, som en del borgere og virksomheder skylder, der er der taget initiativ for ligesom at være i rettidig omhu i Aarhus Kommune i Kultur og Borgerservice, hvor vi faktisk i løbet af fjorten dage med et forsøg har indkradset omkring 2 millioner kroner. Det betyder sådan set også, at det er noget vi kan fortsætte med, netop også for at sikre, at der ikke er nogle penge, der går tabt, og i hvert fald at der ikke er nogle penge, der går fra fælleskassen, fordi der er nogen, der ikke vil betale, og det har været i form af, at det har været frivillig, man kunne ringe rundt til borgere og virksomheder og gøre dem opmærksom på, at de skylder noget. Det har faktisk været meget fornuftigt, og mange virksomheder har taget det meget positivt, har været glade for, at man egentligt har ringet, netop også fordi de er blevet gjort opmærksom på en gæld, de måske ikke lige har været opmærksom på er kommet ind gennem deres e boks. På den måde har det vist sig, at det er en succes, som man faktisk har taget på landsplan også i forhold til om andre kommuner også kunne tage det op. Det synes jeg egentligt har været rigtig fint. Men det er fint, at man gerne vil diskutere, hvordan man behandler forventet regnskab. Jeg synes i hvert fald, at ser man på, hvordan man har gjort i tidligere år, og hvordan det er i år, så er der ingen tvivl om, at det her er i hvert fald blevet langt bedre i forhold til, at man også har præciseret, hvad der ligger i regnskabet. Der er ikke nogen, der kan læse det, der ligger i den indstilling, og kan være i tvivl om, hvad der ligger i de her forskellige ad punkter. Så det er ikke fordi, at der i hvert fald er noget, der er dækket, det står klart og tydeligt, hvad de her er til. Så det spørgsmål om man egentligt skulle sende det som en separat indstilling, det er også igen, det er den balance, der ligger i forhold til byrådsmedlemmernes byrde. Men det er fair nok, lad os tage det. Nu kommer den jo i udvalget, og vi får vendt nogle af de her ting også omkring økonomi og så de styringsprincipper, der måtte dukke op i forbindelse med behandlingen. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): 6

7 Der ligger jo altid en diskussion på nogle af de her punkter i forventet regnskab om, hvor meget der faktisk bare burde ligge inden for drift og egen hverdag, og ingen for egen ramme. Den diskussion kan man jo altid tage. Ingen tvivl om at de forventede regnskaber også regnskabsindstillingerne, når vi kommer til dem, jo sådan er byrådets svar på en trøffel. Altså, at vi får blandet en hel masse ting sammen og også får løst nogle sager. Jeg tror, man skal kende mig dårligt, hvis man tror, at vi er indstillet på at begynde at bruge penge, som vi ikke sikker på, at vi har. Og det var sådan set heller ikke elementet i mit indlæg omkring forventet regnskab, men hvis vi kan begynde at kigge ind i en tendens, så kan vi jo godt lægge noget retning på, hvad vi tænker, og have det som en option. Ikke at vi skal disponere midlerne i forbindelse med den sparerunde, vi skal til at implementere, men gøre os nogle tanker og sætte noget retning på. Hvis det så skulle vise sig, når det endelige regnskab foreligger for 2015, at der ligger et par engangsbeløb, der kan bruges til at afbøde nogle af konsekvenserne i det sparekatalog direktørgruppen har fremlagt, så kunne det godt give mening allerede nu at sætte en retning på det, så vi arbejder os i retning af det. Lad det være mit input i forhold til den del, og ikke en opfordring til at begynde at bruge penge, vi ikke har. Det er der andre, der er bedre til end det Konservative Folkeparti. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jeg har også et par kommentarer til regnskabstrøflen. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at holde fast i den her oplevelse af retfærdighed og lige behandling, at den skal vi holde fast i. Derfor da tror jeg også, at det er rigtig vigtigt, at det der skal være udkommet af den her diskussion, det er, at vi skal have en proces, hvor vi tager de her drøftelser ind ad fordøren. Altså, når der er nogle udgifter, der kan betales af fælleskassen, og når der er nogle udgifter, som ikke kan betales af fælleskassen, så kan der jo være argumenter for det, men så er det i hvert fald vigtigt, at man så er ærlig om, hvornår det er, og hvornår det ikke er. Det her med de stigende udgifter til modtagerklasser og flygtninge i Børn og Unge, det var vi jo nogen der rejste under budgetforhandlingerne, det tænker jeg, at I godt kan huske, det havde SF oppe som sag, vi rejste, at vi gerne ville afsætte penge til. Det prøvede vi at tage ind ad fordøren på det tidspunkt. Jeg synes egentligt stadigvæk, det er relevant at diskutere. Jeg synes måske så ikke, at det skal håndteres i en regnskabsindstilling, men jeg synes stadigvæk, at det er relevant at få diskuteret. Og kan det lade sig gøre i den videre budgetforligsproces, så er det fornuftigt. Der er også andre ting, der er relevante at diskutere. Vi satte jo gang i en analyse også med budgetforliget af handicapområdet og de fortsat stigende udgifter på handicapområdet, hvor borgmesterafdelingen og socialforvaltningen sidder og analyserer, og også bliver klar til budgetforligskredsen, hvor vi også kan drage det ind. Jeg er fuldstændig overbevist om, at Jette Skive også vil kunne pege på nogle udgifter, der ligesom i øvrigt udgifterne på handicapområdet langt overstiger det, som det handler om på flygtningeområdet, og som i øvrigt også dækker andre magistratsafdelinger. Så vi har en række udgifter i Aarhus Kommune, som sådan går ud over budgettet, og som jo kan være en diskussion værd. Men der tænker jeg, at det er naturligt, at vi holder fast i vores styringsprincipper, men så alligevel måske får nogle måder, hvor vi kan drøfte det andre gange, end ja bare en gang om året. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): 7

8 Jeg synes, at debatten her sender et klart vink med en vognstang til borgmesteren om, at vi ønsker sådan set ikke få fyldt forskellige dagsordener ind i en afrapportering i forhold til et forventet regnskab. Vi ønsker at få de indstillinger frem på bordet, at der er, så de ikke bliver puttet ind for på godt befindende. Til udvalgsbehandlingen så synes jeg også, at vi skal lige se på den del, at der afsættes jeg tror det er en halv million kroner til et bestemt firma, der skal sikre merindtægt i det kommunale udledningssystem. Kunne man ikke overveje, om de penge de ikke burde finansieres af innovationsmidler, frem for at det er ikke decentraliserede midler? Det spørgsmål må også godt følge udvalgsbehandlingen. Og så i forhold til bilag nummer 3, så har jeg også et konkret spørgsmål. Undskyld det er bilag 1. I bilag 1 fremgår det, at der forventes en merudgift på de ikke decentraliserede område, altså det ikke styrbare område, et serviceområde på 51 millioner. Det fremgår, at en del af disse serviceudgifter er disponeret eller overført til en modregning/forbrug i det efterfølgende år. Derfor vil vi gerne vide, hvilket område mindre udgifter præcist stammer fra. Vi ønsker også at få af vide, hvor mange af pengene der allerede er disponeret, og hvad de er disponeret til? Og ellers ser vi frem til en drøftelse i Økonomiudvalget. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Ja, det er jo dejligt, hvis det ser godt ud for Aarhus Kommunes økonomi. Derfor er det også endnu mere ufatteligt, at man har valgt at drosle ned på gældsafviklingen, hvis det nu ser så godt ud for Aarhus økonomi. Til selve den her indstilling, så skal vi også tage de positive briller på, og tidligere så var de her ekstraudgifter, de var gemt inde i bilagene, nu er de da kommet frem på forsiden, så det er alligevel, og det vil jeg godt anerkende, at man har faktisk fået rykket dem lidt frem. For jeg kan huske, at jeg stod med en sag for et års tid siden, hvor jeg skulle helt ind i bilagene for at finde selve beløbene på det. Men nu er det rykket frem, så det faktisk er lettere at navigere sig igennem. Så det synes jeg også, at vi skal huske at rose, at der faktisk er sket et fremskridt på den vej. Og kan vi nu rykke et skridt videre, så er det selvfølgelig måske endnu bedre. Men også ros til, at man faktisk har lagt sig i selen for og lyttet til det, synes jeg. Det skal også være en anerkendelse herfra. Og så synes jeg, det er dejligt, at borgmesteren rejser spørgsmålet omkring den flygtninge og migrantsituation, som vi har, og som vi bliver nødt til at adressere. Og det synes jeg er væsentligt, at vi får taget den debat. Og jeg synes, at selvfølgelig skal der også være fokus på de her tre år, asylperioden, men den periode er jeg måske faktisk mindre bekymret for, fordi der kommer den her refusion, og der kommer de her midler fra staten, som dækker noget af det. Min bekymring omkring det her, det er, at når den her periode er færdig. Fordi hvis jeg kigger på de tal, og hvor mange mennesker, der kommer hertil, hvis vi kigger med de historiske briller, hvor mange der vælger at rejse hjem til deres land igen, og hvis jeg kigger på, hvor mange der er beskæftigelse efter nogle år, de har været her, så står vi altså foran en massiv millionregning, som snildt hvis jeg bare lige kigger på de tal af hvad vi skal modtage i 2015 og 2016 godt kan rende op i over hundrede millioner. Hvis vi ikke får hævet beskæftigelsesgraden for de mennesker her. Og så er det ikke, selvom det kan være væsentlige beløb til modtagerklasser, så snakker vi altså virkelig store beløb på det samlede budget, som det her kan ruste. Så jo hurtigere, at vi kan få taget hul på 8

9 debatten om, hvordan vi målrettet kan lave en indsats for at have en måde at få de her mennesker i beskæftigelse, når den her periode, og så hurtigt som muligt synes jeg absolut er anbefalelsesværdigt. Godt. Jeg vil egentligt kvittere, for det, jeg synes, er en rigtig god debat. Og jeg anerkender fuldt ud, at der er nogle balancegange i, hvilke typer af beslutninger skal man lægge ind i forventede regnskaber, og lad os tage den sådan lidt tekniske diskussion, men som selvfølgelig har en vis politisk overbygning, også i udvalget. Og så tror jeg, at vi vender tilbage til den næste gang vi laver regnskabsindstilling, så vi sikrer, at det er afstemt. Og det handler dybest set om at få de debatter, vi gerne vil have i byrådet, og givet plads til de debatter, vi gerne vil have, og få truffet beslutninger lidt hurtigere på dem, der måske ikke er så vigtige, og som bare skal ekspederes. Jeg synes egentligt også det, som SFs ordfører rejste, er yderst relevant. Selvfølgelig den her oplevelse af retfærdighed, så man ikke kun bliver, men også har opfattelsen af at blive behandlet lige med de punkter, man kommer med, jo særligt når de afviger fra de principper, vi har. Hvis de ikke afviger fra principperne, så kører det jo sin vante gang. Så det synes jeg også, at vi skal prøve at tage en tur på. Jeg vil bare sige, at i min bog, der er der væsentlig forskel på at komme med et ønske om at hive penge ud af kommunekassen for at finansiere en merudgift på et styrbart område, og så komme med et forslag til byrådet om at lave en investering, der enten kan reducere udgifterne, øge indtægterne, eller reducere et potentielt tab. Det mener jeg faktisk er en væsentlig forskel, også i forhold til det, der tidligere er kommet fra Børn og Unge, som handlede om at få dækket en udgift af kommunekassen, og med de bedste intentioner, men bare med et andet perspektiv end der ligger i de her forslag, og det er derfor, at de her er taget med i forventet regnskabsindstilling, og at der var en påtegning, da man prøvede at komme igennem med det tidligere fra Børn og Unge magistratsafdelingen. Men det ændrer jo ikke på, at det er fuldstændig afgørende, at vi ser nogenlunde ens på det her, og i hvert fald er i stand til at få det diskuteret et sted hen, hvor det kan lykkes. Til det meget, meget store spørgsmål, som Lars Boje Mathiesen rejser, så tænker jeg, at den gemmer vi, fordi det kræver grundigt forberedelse at begive sig ind i den diskussion. Fordi det er en kæmpe diskussion. Jeg tror, at regeringen har vel afsat noget, der minder om over en årrække 50 milliarder kroner til at imødekomme den her meget store opgave, der ligger. Og der må vi insistere på, at det er regeringen og Folketinget, der bestemmer, hvor mange man lukker ind i Danmark af flygtninge. Og derfor er det også dem, der skal betale de omkostninger, der er forbundet med. Og det kommer der en første armlægning på formentligt allerede her i januar, og så vil det blive måske det største tema i forbindelse med de økonomiforhandlinger, der skal være til sommer. Så det rager for vidt. Og derfor da jeg nævnte, at det er en meget lille del af Børn og Unges samlede økonomi, der kunne jeg også have sagt, at det er en meget lille del af Aarhus Kommunes samlede økonomi, de her 9 millioner kroner, man har rejst ind i problemstilling, som er mange, mange, mange gange større, når vi bare ser ud i den umiddelbare fremtid. Og derfor har vi brug for at sætte det her ind i en sammenhæng og kigge på den store problemstilling, der ligger i det her. Rådmand Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): 9

10 Jeg vil blot gerne bekræfte, at SF fremlagde forslaget i forhold til den problemstilling omkring flere flygtninge og indvandre i Aarhus Kommune og de udgifter der er i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det støttede Venstre også op omkring. Det nåede vi desværre ikke at få overbevist andre om, at det skulle være med i en fælles aftale. Og så er jeg nødt til at sige til Lars Boje Mathiesen i forhold til at anerkende, at borgmesteren tager flygtninge og indvandreproblemstillingen op. Det gør borgmesteren ikke. Det har borgmesteren ikke gjort i den regnskabsaflæggelse, der ligger her. Der ligger der jo klokkeklart i den der har indstillet til magistraten, at pengene går ind i fælleskassen, man budgetlægger ud fra de budgetmodeller, der er, og resten må magistratsafdelingerne selv løse. Det var det, der var lagt frem. Men med den påtegning, der er kommet fra magistraten, og min påtegning efterfølgende, er der nu skabt en debat omkring, at vi skal tage hånd omkring den her problemstilling. Så kan man have mange holdninger om, hvad der er vigtigt, og hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Jeg kan bare konstatere, at både under budgetforhandlingerne og senere i flere sammenhæng har jeg gjort opmærksom på den her problemstilling. Jeg har peget på en finansiering, som jeg anerkender ikke er i tråd med de styringsprincipper vi har, og det har jeg forelagt byrådet, og nu må byrådet jo forholde sig til at tage ansvar for. Og så må vi se, hvor i servicen det rammer. Godt. Bare for en god ordens skyld, vi har sådan set forholdt os til det her i budgetforliget, hvor der er en passus, som peger på, at det her er noget, vi skal have undersøgt, og det kunne man selvfølgelig godt have gentaget på forhånd i indstillingen. Jeg synes, det er fint, at det er blevet præciseret, og det måske den største udfordring, vi står over for i de kommende år. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 10