Sådan styres kvælstofressourcen

Relaterede dokumenter
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Afgrødernes næringsstofforsyning

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Danske forskere tester sædskifter

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Regler for jordbearbejdning

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Gødskning efter N-min-metoden

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Det økonomiske økosædskifte

Produktion og næringsstofudnyttelse

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

Biogas som økologisk columbusæg

GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

Muligheder og udfordringer i efter- og

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Økologimøde. 25. januar 2017

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Plantens liv under jorden

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Uvandet finsand JB og ) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Mobil grøngødning til grønsager og bær

A1: Driftmæssige reguleringer

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Rodudvikling og vand

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Økologi uden konventionel gødning og halm

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning

C12 Klimavenlig planteproduktion

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Formler til brug i marken

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Det økonomiske øko-sædskifte

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Hvor sker nitratudvaskning?

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Genberegning af modellen N-LES

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000)

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Transkript:

Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus

Plante N Pløjelag N i bakterier og svampe Tilført organisk stof N NO 3- - N NH 4 + - N Rod N Humus N Underjord NO 3- - N

EUrotate_N Gødskning af grønsager Simulerer mange afgrøder men simpelt Fokus på at simulere forfrugtsvirkninger ofte store i grønsagsdyrkning kræver god simulering af rodvæskt forfrugtsvirkninger findes dybt i jorden Simulere både konventionelle og økologiske systemer men brug for udvikling omkring økologisk

Hvor er der brug for dybe rødder? - N eftervirkning findes især i dybe jordlag 0.0 Dybde (m m) 0.5 Forfrugt: Ært Løg Gulerod Byg 1.0 1.5 0 30 60 90 Nitrat-N i maj (kg N/ha)

Forskelle i afgrøders roddybde 75 cm 100 cm > 150 cm > 250 cm Ært Kartoffel Rajgræs Kløver Vårkorn Frøgræs?? Vinterrug / havre Vinterkorn Roer Gul sennep Olieræddike Vinterraps Lucerne?? Cikorie Farvevajd

Udvikling af roddybde D = k* (ddg - ddg lag ) Parametre: k Dybde ddg lag min og max temperaturer for beregning af daggrader Daggrader (ddg)

Rod fordeling ved høst, 3 grønsagsarter 0 Dybde (m) 1 2 Rødbede Hvidkål Porre 0 20 40 60 80 100 Rod frekvens (%)

Effekt af a z parameterværdi på rodtæthedsfordeling med dybde 0 Relative Root Density 0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1 1.1 Depth (m) -0.2-0.4-0.6-0.8-1 -1.2-1.4-1.6-1.8-2 a z 0 1 3 8

Rodvækst og kvælstofoptagelse i EU-Rotate N fra jord til planter N optagelse fordelt på soil units : dybde for rækkeafgrøder også afstand fra rækken rodtæthed og N koncentration for hver soil unit beregnes for NH 4 og NO 3 afhængig af afgrødens N behov

N-optagelse - korn efter græs 3. års kl.gr. Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord 0 100 200 Planteoptag (kg N pr. ha) Korn Jørgen Eriksen m.fl. 2006

N-optagelse - korn efter græs 3. års kl.gr. Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord 0 100 200 Planteoptag (kg N pr. ha) Korn Efterafgrøde Jørgen Eriksen m.fl. 2006

Udvaskning - korn efter græs 3. års kl.gr. Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord 0 100 200 Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Jørgen Eriksen m.fl. 2006

Ændre vækstfølge for at nedsætte N tab - modelsimulerede effekter Opsummeret N udva askning (kg N/ha) 600 400 200 0 Vinter hvede Vårhvede Olie ræddike fangafgrøde Hvidkål Reduceret grøngødning 2000 2001 2002 2003 Grøngødning... Vinterhvede Kartofler Gulerødder vårhvede, hvidkål

Simuleret N mineralisering efter grøngødning Effekt af længde af grøngødningsperiode 800 700 600 Uden Efterafgrøde 1-år 2-år Kg N per hektar 500 400 300 200 100 0 0 1 2 3 4 År efter grøngødning

Simuleret N mineralisering efter grøngødning Effekt af længde af grøngødningsperiode 800 Kg N per hektar 700 600 500 400 300 Uden Efterafgrøde 1-år 2-år Gent. Efterafg 200 100 0 0 1 2 3 4 År efter grøngødning

Efterårs N min i et økologisk sædskifte med fangafgrøder 140 120 Målt under efterårs plantedække Målt uden efterårs plantedække N min November N 100 80 60 40 20 0 1996 1998 2000 2002 2004 År

Simuleret N udvaskning efter grøngødning Effekt af længde af grøngødningsperiode 200 180 160 140 Uden Efterafgrøde 1-år 2-år Gent. Efterafg Kg N per hektar 120 100 80 60 40 20 0 0 1 2 3 4 År efter grøngødning

N dynamik efter fangafgrøder mineralisering ved lav temperatur Olieræddike Ubevokset Rug N november Rajgræs 0 30 60 90 120 150 kg N/ha

N dynamik efter fangafgrøder mineralisering ved lav temperatur Olieræddike Ubevokset Rug N marts N november Rajgræs 0 30 60 90 120 150 kg N/ha

N dynamik efter fangafgrøder mineralisering ved lav temperatur Olieræddike Ubevokset Rug N maj N marts Rajgræs 0 30 60 90 120 150 kg N/ha

Nedbør og virkning af efterafgrøder N min (0-100) med og uden efterafgrøde 240 Uden efterafgrøde 180 Med efterafgrøde Nmin (kg N/ha) 120 60 0 200 300 400 500 600 700 800 mm nedbør (august til april)

Nitrogen i jorden efter høst af rødbede, - effekt af forudgående fangafgrøde 0-0.5-1 Dybde (m) -1.5 N min efter: Fangafgrøde Ingen fangafgrøde -2-2.5 0 30 60 90 N min. (kg N ha -1 )

Forskelle på danske jordtyper Sandjord Lerjord Vandindhold ved markkapacitet Ned til 100 mm Op til 300 mm Nedbørs overskud Op til 400 mm Ned til 100 mm Roddybde Max. 75 cm på grovsand?? Vinterhvede 150 cm Korsblomstrede>250 cm Eftervirkning =mineralisering =mineralisering + ikkeudvasket

Kg N per hektar 350 300 250 200 150 100 S-Hvede S-Byg S-Byg-efterafgrøde L-Hvede L-byg L-Byg-efterafgrøde 50 0-0.5 Vinterhvede 0.5 rug efterafgr. Kartofler 1.5 Byg Havre 2.5

200 180 160 140 S-Hvede L-Hvede Kg N per hektar 120 100 80 60 40 20 0 Vinterhvede -0.5 0.5 Byg rug efterafgr. Kartofler 1.5 Havre 2.5

160 140 120 100 S-Hvede S-Byg S-Byg-efterafgrøde L-Hvede L-byg L-Byg-efterafgrøde 80 60 40 20 0 Hvede/byg Efterafgrøde Kartofler Havre

400 350 Afgrøde N Udvaskning 300 250 200 150 100 50 0 S-Hvede S-Byg S-Bygefterafgrøde L-Hvede L-byg L-Bygefterafgrøde

Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus

Konv Øko1 Øko2 Øko3 Sædskifte Konventionelt Økologisk Økologisk Økologisk type minimalt Efterafgrøder Efterafgr./mell emafgrøder Gødning Handelsgødn. Gylle efter reglerne Gylle til mest krævende Gylle til mest krævende Afgr. 1 Havre Havre Havre Havre Udlæg Udlæg Afgr. 2 Løg / gulerod Løg / gulerod Løg / gulerod Løg / gulerod Rug Rug Rug Rug Afgr. 3 Rug Rug Rug Rug Udlæg Udlæg Afgr. 4 Salat / Kål Salat / Kål Salat / Kål Salat / Kål Ræddike / kålgenvækst Mellemafgr. / Ræddike?/ kålgenvækst

Simuleret vs. målt efterårs Nmin i VegQure forsøgssædskiftet 250 200 150 100 50 Konv-sim Konv-meas Øko2-sim Øko2-meas Nmin (kg N ha -1 ) 0 Gulerod Vinterrug Hvidkål Havre Løg Vinterrug Salat Havre

N dynamik efter fangafgrøder mineralisering ved lav temperatur Olieræddike Ubevokset Rug N byg, august N maj Rajgræs 0 30 60 90 120 150 180 kg N/ha

Effekt af a z parameterværdi på N-optag fra to jorddybder Soil mineral N content. Relative to start 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 Mineral N in soil layer 0.25-0.50 m a z 0 1 3 8 Mineral N in soil layer 1.00-1.25 m 0 0 20 40 60 80 100 120 Days (day)

Simuleret N udvaskning efter grøngødning Effekt af efterafgrøder Kg N per hektar 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Uden Ræddike Vikke 2 år 0 1 2 3 4 År efter grøngødning