Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014 af KIG 8 Formål: At pårørende opnår ensartet information om delir. Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Anvendelsesområde: Hos pårørende til delirøse patienter på Hospice Definition: Delir er hjernens reaktion på biologisk overbelastning. Det vil sige at delir er ikke en psykisk sygdom, men et psykisk symptom på somatisk sygdom eller påvirkning af medicin. Delirium eller akut organisk psykosyndrom er en organisk betinget bevidsthedsplumring og ses ikke sjældent hos alvorligt syge og døende patienter. Tilstanden kan være svær at diagnosticere især tidligt i symptomudviklingen og der er reel risiko for, at en delirøs patient kan udvikle en psykotisk tilstand før den korrekte diagnose er stillet. Delirium er karakteriseret ved uklar bevidsthed, desorientering og svækket korttidshukommelse, ændret søvnrytme og psykomotoriske forstyrrelser. Langtidshukommelsen er relativt velbevaret. Der er desorientering i egne data, tid og sted, men identitetsfølelsen er intakt. Tænkning og sprog er ofte usammenhængende. Typisk debuterer delirium akut, har et svingende forløb og varer kort tid, sædvanligvis fra timer til dage, men kan også varer i ugevis. Gennemførelse: Hvad Handling Hvem Information om delir til pårørende Information til pårørende omkring delir gives i enrum og så tidligt i forløbet som muligt og altid når medicinsk behandling overvejes. Optimalt gives informationen af læge og
sygeplejerske sammen. Er der ikke en læge tilstede, gives informationen af den sygeplejerske, som passer patienten. Ved brug af delirskema stiller vi en formodet diagnose. Vi må informere om hvad delir er, og at symptomerne tyder på dette. At der bliver startet behandling At patienten senere vil blive tilset af læge At vagtlæge kontaktes ved behandlingssvigt. Ved førstkommende stuegang tilbydes patienten og familien en samtale med lægen. Pårørende til patienter med akut organisk delirium informeres om: at tilstanden skyldes en forbigående ændring i hjernes funktion at tilstanden ofte kan behandles og normaliseret funktion genetableres at patienten ikke nødvendigvis er døende at patienten ikke er varigt sindssyg, og at symptomerne kan svinde hurtigt. at der er en risiko for, at patienten kan udtrykke sig usædvanligt eller aggressivt eller komme med grundløse udtalelser og beskyldninger. Pårørende til patienter som har et terminalt delirium skal informeres om: at patienten er døende at hjernens funktion er nedsat som en del af dødsprocessen at det ikke er muligt at ændre patientens tilstand at fortsat lindring under dødsprocessen som regel er nødvendig at en urolig, døende patient bør have beroligende medicin.
Der er vigtigt at informere om hvorfor patienten har fået delir Informere om symptomerne på delir Der informeres kun om de relevante årsager. Det er vigtigt at informere om: Det er ikke en psykisk sygdom, men en til stand, som opstår fordi hjernen er på overarbejde. Disponerende faktorer kan være: høj alder demens underernæring lavt albumin flere konkurrende sygdomme reduceret funktions niveau Udløsende faktorer kan være: intracraniel sygdom medicin abstinenser organsvigt (hjerte, lever, nyrer, lunger) infektioner (særligt lunger og urinveje) anæmi dehydrering forskellige elektrolytforstyrrelser Der informeres kun om de relevante symptomer. Symptomer kan være: opmærksomhedssvækkelse nedsat koncentration forstyrret døgnrytme med natteuro desorientering i vekslende grad hallucinationer mistolkning af omgivelserne vrangforestillinger tankekaos apati rastløshed angst vrede tristhed stigende til udtalt depression kontakt til andre mennesker præget af utryghed, fjendtlighed eller negativisme
Anerkende de pårørendes situation Vejledning af de pårørende Informere om behandlingen Patientens oplevelse af delirtilstanden kan sammenlignes med voldsomt stress. Anerkende, at det er svært at være pårørende samt tilbyde hjælp og aflastning. Tilstedeværelsen af et familiemedlem eller en kendt person kan være vigtigt for, at en delirøs patient kan føle sig tryg. På den anden side kan det også forventes, at familiemedlemmer til alvorligt syge og døende patienter selv vil være bekymrede og stressede og ikke i stand til at håndtere samværet med en svært agiteret pårørende. Personalet må derfor vurdere det ideelle balancepunkt mellem patientens behov for en pårørendes tilstedeværelse og dennes psykiske og sociale ressourcer. Aflastningen kan være frivillige eller andet personale. Det kan være nødvendigt at indkalde personale til fast vagt. Udlevere pjece Delir, der er tænkt som en hjælp til at huske den mundtlige information. Ud fra pjecen vejlede i, hvordan de pårørende bedst kan hjælpe patienten. F.eks. ikke at diskutere med patienten skabe ro finde balance mellem nærhed og afstand. Pjecen må ikke stå alene. Vi kan hjælpe medicinsk: Serenase styrer tankerne og sløver kun ganske lidt. Er med til at modvirke hallucinationer I store doser kan det give stivhed af musklerne/ bevægelserne. Kan behandles, men forsvinder ofte ved reduktion i dosis. /KV
BILAG: Pjece Delir Dokumentation: Noteres på bagsiden af hovedkortet når der er informeret og pjecen udleveret Sygeplejersken dokumenterer for læst og forstået procedure på det særskilte signeringsskema. Ansvar: (Hvem har ansvaret for de forskellige elementer?) Lægen og sygeplejerskerne på Hospice Det er sygeplejerskens ansvar at være opdateret i forhold til proceduren. Litteraturhenvisning/kilde: ( Navn på relevant politik, lovgivning og fag -, og skønlitteratur.) Hospice Søholm: Information til pårørende om delir (Lawlor, Support care cancer 2002) (Gulmann, Medicus 8/2001) Arresødal Hospice: Kliniske retningslinier for behandling af delirium Navn Signering for læst/forstået procedure. Dato Alle medarbejder navne, sættes ind i feltet