Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
|
|
- Hedvig Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kliniske Retningslinjer om Delirium
2 Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme
3 Fire kliniske retningslinjer 1. Validering af Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk, geriatrisk og palliativ afdeling/hospice 2. Interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning hos pårørende til delirøse patienter med uhelbredelig kræft i palliativ fase 3. Forebyggelse af delirium hos patienter > 65 år 4. Farmakologisk behandling af patienter med delirium
4 Arbejdsgruppen Identifikation af delirium Birgit Villadsen, oversygeplejerske, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Emilie Courier, sygeplejerske, Sankt Lukas Hospice Charlotte Thorborg Stage, sygeplejerske, Svanevig hospice Interventioner til pårørende Hanne Kiesbuy, sygeplejerske, Hospice Sjælland Kirsten Bachmann, sygeplejerske, Det palliative team, Sygehus Sønderjylland Forebyggelse af delirium Herdis Hansen, hospicechef, Anker Fjord Hospice Elin Forum, sygeplejerske, Hospice Sydvestjylland Gudrun Dyrvig, sygeplejerske, Anker Fjord Hospice Farmakologisk behandling af delirium Mette Egelund Julin, sygeplejerske, Hospice Djursland Charlotte Tambo Holm, sygeplejerske, Hospice Vendsyssel Lis Lang, sygeplejerske, Hospice Søholm
5 Forår 2011: Arbejdsprocessen Storgruppen mødes første gang Aftaler processen Beslutter fire arbejdsgrupper Fokuserede spørgsmål udarbejdes Juni 2011: Gennemlæsning og udvælgelse af abstrakts i de små grupper. Sommer 2011: Gennemlæsning af artikler Udarbejdelse af evidenstabel
6 Efterår 2011: Arbejdsprocessen Storgruppen mødes og drøfter foreløbige udkast Opstart af skriveprocessen med sammenskrivning af retningslinjen November 2011: Oplæg om / undervisning i skriveprocessen Januar 2012: To-dags møde, hvor vi skriver og finpudser retningslinjen Forår 2012 Færdigsammenskrivning af retningslinjen
7 Juni 2012: Arbejdsprocessen Opponentgrupper dannes og læser korrektur Møde i storgruppen med opponering på hinandens retningslinjer Efterår 2012 Intern bedømmelse af de fire retningslinjer i CKR Retningslinjer sendes til ekstern bedømmelse Slutningen af 2012 og primo 2013: Februar 2013: Retningslinjer rettes til udfra ekstern bedømmelse Sendes til 2. eksterne bedømmelse Møde i storgruppen om videre proces og implementering
8 Definition af delirium udfra ICD-10 A. Bevidsthedsuklar i form af nedsat opfattelse af omgivelserne og svækket opmærksomhed B. Kognitive forstyrrelser: 1. svækkelse af umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse med relativ velbevaret langtidshukommelse 2. desorientering i tid, sted og egne data C. Psykomotorisk forstyrrelse med mere end 1 af følgende: 1. hurtige skift fra hypo- til hyperaktivitet 2. øget reaktionstid 3. øget eller nedsat talestrøm 4. tendens til at fare sammen D. Forstyrret nattesøvn med mere end 1 af følgende: 1. søvnløshed eller inverteret søvnrytme 2. natlig forværring af symptomer 3. urolige drømme og mareridt, evt. med hallucinationer eller illusioner 4. Akut indsætten og fluktuerende forløb E. Evidens for fysisk eller hjerneorganisk ætiologi
9 Prævalens af delirium Patientgruppe Hyppighed Hospitaliserede patienter 10-30% Hospitaliserede ældre patienter 10-40% Hospitaliserede cancer patienter 25% Hospitaliserede AIDS patienter 30-40% Terminalt syge patienter 80% Reference: Brown TM, Boyle MF. ABC of psychological medicine: Delirium. BMJ 2002; 325:
10 Konsekvenser af delirium Øget indlæggelsestid Dårligere genoptræningsresultat Øget dødelighed Øget risiko for fald Øget risiko for udvikling af demens Referencer: BMI 2002 Clinics 2006 Scand. J Caring Sci 2005 Palliative Care 2003 Cancer 2000 J. Palliative Med JAGS 2003
11 Identifikation af delirium Fokuseret spørgsmål: Hvilken evidens er der for, at Confusion Assessment Method (CAM) er et validt (sensitivt og specifikt) redskab til at sikre identifikation af delirium hos voksne ( 18 år) indlagt i medicinske, kirurgiske, geriatriske og palliative afdelinger/hospice?
12 Identifikation af delirium Anbefalinger: CAM er et validt redskab til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år i medicinsk, kirurgisk, geriatrisk og palliativ afdeling/hospice (25)(Ia)(A) CAM kan anvendes systematisk, f.eks. i hver vagt (38) (IIb) (B) Identifikation af den delirøse patient kan styrkes ved at træne personalet i brugen af CAM ved hjælp af en træningsmanual (27) (IIb)(B) CAM kan med fordel suppleres med DSM IV indtil personalet har opnået tilstrækkelig sikkerhed i brugen af CAM (35) (IIb) (B) Andre differentialdiagnostiske tilstande bør udelukkes ved brug af Mini Mental State Examination (25) (Ia) (A)
13 Identifikation af delirium 1. Akut indsættende og fluktuerende forløb Er der tegn på en akut ændring i patientens mentale tilstand i forhold til den habituelle? Varierer den abnorme adfærd i løbet af døgnet, dvs. kommer og går den eller bliver den mere eller mindre alvorlig? 2. Uopmærksomhed Har patienten svært ved at fastholde opmærksomhed, er let at distrahere, har svært ved at holde styr på det der blev sagt? 3. Uorganiseret tankegang 4. Ændret bevidsthedsniveau Er patientens tankegang uorganiseret og sammenhængende med vrøvlende og irrelevant tale, uklare og ulogiske tanker eller uforudsigelig skift fra et emne til et andet? Er patientens bevidsthedsniveau ændret, således at patienten er: På vagt (overopmærksom), Sløv (søvnig) Som i en døs (vanskeligt at få opmærksomhed) Ukontaktbar For at stille diagnosen delirium skal kendetegn 1 og 2 og 3 eller 4 være tilstede Reference: Inouye SK et al, 1990
14 Interventioner til pårørende Begrundelse for valg af emne Symptom Patient Pårørende Sygeple-jersker Vrangforestillinger 33 % 46 % 15 % Desorienteret i tid 58 % 80 % 68 % Desorienteret i sted 53 % 76 % 58 % Øget psykomotorisk 56 % 83 % 49 % aktivitet Berørings 12 % 26 % 10 % hallucinationer Synshallucinationer 51 % 56 % 14 % Hørehallucinationer 18 % 31 % 3 %
15 Interventioner til pårørende Fokuseret spørgsmål: Hvilken evidens er der for, at målrettet information om delirium i forhold til ingen information reducerer psykisk og følelsesmæssig belastning hos pårørende til palliative patienter, som er i delirium?
16 Interventioner til pårørende Processen Hvad vi fandt ud af men måtte undvære Kvalitative studier At arbejde med fokuserede spørgsmål Konklusionen
17 Anbefalinger: Interventioner til pårørende Sygeplejersker kan give mundtlig information om delirium til pårørende til palliative kræftpatienter Den mundtlige information kan understøttes med skriftligt materiale om delirium Information kan indeholde en forklaring på, hvad delirium er, dets symptomer, årsager, behandlinger og forslag til, hvordan de pårørende kan agere, hvis den palliative patient bliver deliriøs (34)(III) C
18 Forebyggelse af delirium Fokuseret spørgsmål: Hvilke nonfarmakologiske interventioner til forebyggelse af delirium, sammenlignet med ingen intervention, er der evidens for reducerer antal delirium tilfælde blandt patienter 65 år med risiko for at udvikle delirium?
19 Risikofaktorer: Forebyggelse af delirium» Kognitiv svækkelse» Søvnbesvær» Immobilitet» Svækket syn og hørelse» Dehydrering
20 Forebyggelse af delirium Udløsende årsager: Patofysiologiske årsager Infektion især urinvejsinfektion og pneumoni (4,12,14) Medikamenter som opioider, corticosteorider, benzodiazepiner og præparater med anticholinerg effekt (14) Smerter (13,15) Søvnmangel (10) Dehydrering (10,13) Urinretention (10,13) Obstipation (10,13) Ernæringsdeficit (10,13) Hypoxi (10,13) Polyfarmaci (10,13) Biokemiske forstyrrelser (f.eks. se-natrium eller calcium, hypo og hyperglycæmi, se-albumin (10,13,16)) Hurtig indsættende sygdom (17)
21 Forebyggelse af delirium Udløsende årsager: Psykosociale årsager Angst (12) Nye omgivelser (18)
22 Anbefalinger: Forebyggelse af delirium Der kan løbende identificeres risikofaktorer og udløsende årsager til delirium (kognitiv svækkelse, søvnbesvær, imobilitet, svækket syn og hørelse, dehydrering) blandt patienter på > 65 år (31) (IIa) B I forebyggelse af delirium kan der igangsættes nonfarmakologisk intervention målrettet risikofaktorer og udløsende årsager til delirium (kognitiv svækkelse, søvnbesvær, immobilitet, svækket syn og hørelse, dehydrering) (31) (IIa) B.
23 Anbefalinger: Forebyggelse af delirium Interventionen kan indeholde nedenstående (se også bilag 4 for eksempel på et program): Sikring af patientens basale behov (søvn, smertebehandling, medicinsanering, væske, ernæring, ilttension, blære- og tarmfunktion, mobilisering) (31) (IIa) B Opmærksomhed på omgivelser/miljø (ro, god belysning, ur, kalender, radio/tv og familiære objekter) (31) (IIa) B God kommunikation (briller, høreapparat) (31) (IIa) B Kontinuitet i patientens indlæggelsesforløb (kontaktpersoner, individuel sygepleje) (33) (IIa) B
24 Anbefalinger: Forebyggelse af delirium Læger og sygeplejersker kan forebygge delirium. Kompetencerne til at forebygge delirium kan sikres ved at indføre et struktureret undervisningsprogram (33) (IIa) B Hvis der på afdelinger med patienter i risiko for at udvikle delirium er tilknyttet en geriater, så kan der med fordel igangsættes proaktiv geriatrisk konsultation for at forebygge delirium (34) (Ib) A
25 Farmakologisk behandling Fokuseret spørgsmål Hvilken evidens er der for, at symptomatisk, farmakologisk behandling med haloperidol, risperidon, olanzapin og benzodiazepiner har reduktion af og eller behandlende effekt på delirium hos voksne patienter indlagt på hospital, hospice og i den primære sektor?
26 Farmakologisk behandling Anbefalinger: 1.1 Haloperidol, risperidon eller olanzapin bør anvendes til symptomatisk, farmakologisk behandling af delirium. Da haloperidol er billigst anbefales det som førstevalgspræparat. (38) (Ia) A.
27 Farmakologisk behandling Anbefalinger: 1.2 Risperidon eller olanzapin bør overvejes som alternativ til haloperidol til patienter som behøver højdosis haloperidol (4,5 mg/døgn) i symptomatisk behandling af delirium eller til patienter som udvikler ekstrapyramidale symptomer (38) (Ia) A. 1.3 Benzodiazepiner bør ikke anvendes til behandling af delirium (29) (Ia) A.
28 Farmakologisk behandling Fokuseret spørgsmål Hvilken evidens er der for specifik dosering af haloperidol, olanzapin, risperidon og benzodiazepiner, i forhold til reduktion og/eller behandlende effekt af voksne patienter med delirium indlagt på hospital, hospice og i den primære sektor?
29 Anbefaling: Farmakologisk behandling 2.1 Der kan ikke opstilles anbefalinger om dosering af de forskellige farmaka, da der ikke er fundet studier, der sammenligner effekten på delirium ved forskellige doser af ovennævnte farmaka
30 Doseringsforslag: Farmakologisk behandling Anbefalet opstartsdosis af haloperidol peroralt eller subcutant kan være 0,5-2 mg x 2-3/døgn. Hvis det tolereres godt uden bivirkninger kan det om nødvendigt overvejes at øge dosis af haloperidol (34,35,36,37) (Ib).
31 Doseringsforslag: Farmakologisk behandling Alternativt bør risperidon eller olanzapin anvendes (38) (Ia). Startdosis for risperidon, peroralt er 0,5 mg x 2/døgn. Vedligeholdelsesdosis på 0,5-2,0 mg/døgn fordelt over 1-2 doser (36) (Ib). Startdosis for olanzapin, peroralt 1,25 mg 2,5 mg x 1/døgn. Vedligeholdelsesdosis er 1,25-20 mg x 1, peroralt (37) (Ib).
Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Fire kliniske retningslinjer 1. Validering af Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk,
Læs mereRetningslinje for identifikation og behandling af delirium.
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereDelir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereSøvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt
https://www.youtube.com/watch?v=eehfbffee90 Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt Dorte Dall-Hansen, Udviklings og kvalitetskoordinator Ortopædkirurgi Kolding Sygehus SØVN, DELIRIUM
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereErfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen
Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs mereKliniske Retningslinjer. Status
Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige
Læs mereKliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015
Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereDEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard
DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard E-mail: ek@odense.dk TVÆRFAGLIG INDSATS VED DELIR HOS DEMENTE OG SVAGE ÆLDRE
Læs mereIntensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereKliniske retningslinjer i 2014
- Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereDELIR symptomer og behandling
DELIR symptomer og behandling Temadag 31. oktober 2013 Demensrådet Region Hovedstaden Overlæge Hanne Pedersen Medicinsk Afdeling O Geriatrisk område DELIR Delirius = forrykt De = fra/væk/bort fra Lira
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d
Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d. 21.03.2016 OBS: Overvej rækkefølgen af de fokuserede spørgsmål, det giver f.eks god mening at have udredningsspørgsmål før behandlingsspørgsmål Indhold 1. PICO
Læs mereDelir Akut gerontopsykiatri
Delir Akut gerontopsykiatri Annette Lolk specialeansvarlig overlæge ph.d., klinisk lektor Psykiatrisk afd. Odense universitetsfunktion Syddansk Universitet - Odense Delir En tilstand som kan udvise stort
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs merePsykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,
Læs mereX X X X X X X X X X X
Kliniske retningslinjer Plagsomme symptomer/opgaver Medicinering de sidste levedøgn Åndelig omsorg Søvn og hvile Træthed Sociale forhold Smerter Sansning, guiding Pårørende, elerladte (både børn og voksne
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereLink til retningslinjen. http://www.kliniskeretningslinjer.dk/media/343341/kr_delirium_endelig_version_260913.pdf. Resumé
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø
Læs merePraktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Læs mereGorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Læsning og anvendelse af den kliniske retningslinje Klinisk retningslinje om delirium Denne kliniske retningslinje består af fire selvstændige retningslinjer om delirium. De fire retningslinjer er:
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Læsning og anvendelse af den kliniske retningslinje Klinisk retningslinje om delirium Denne kliniske retningslinje består af fire selvstændige retningslinjer om delirium. De fire retningslinjer er:
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereDemensvenligt Sygehus
Demensvenligt Sygehus Demensvenligt Sygehus- Patientvenligt for alle Oversygeplejerske Janeke Espensen Projektleder Mette Foldager Geriatrisk Afdeling OUH Svendborg Sygehus Agenda Strategi og indsatsområder
Læs mereIndledende vurdering Status ved indlæggelsen
Status ved indlæggelsen Oplysninger givet af: Patient Pårørende Andre Forudsætninger for modtagelse af information, vejledning, træning og/eller undervisning Revurdering eskriv specielle behov hos patienten:
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereEffekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereKlinisk retningslinje for farmakologisk behandling af patienter med delirium. Andre søgeord: Delirium, farmakologisk behandling
Titel Klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af patienter med delirium Indeksering Hoved søgeord: Psykosociale forhold Andre søgeord: Delirium, farmakologisk behandling Forfattergruppe Denne
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 9 Bilag 9 Konsensusprocessen Med henblik på at opnå konsensus om retningslinjens anbefalinger fra nationale eksperter på området, blev der udvalgt en ekspertgruppe bestående af læger indenfor den
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereDet kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereUpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens
OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereErfaringer og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i den palliative indsats
Erfaringer og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i den palliative indsats Birgit Villadsen, sygeplejerske, MPH Formand for kliniske retningslinjer, DMCG-PAL Oversygeplejerske,
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereDansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereDen kompetente sygeplejerske - Palliative felt
- Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mere