Kalender for Kr. Saaby, Hvalsø, Kisserup & Særløse



Relaterede dokumenter
FRA KIRKEN JUNI - JULI - AUGUST 2014

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

FRA KIRKEN JUNI - JULI - AUGUST 2013

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Påskedag 27. marts 2016

I brevet til Korintherne siger Paulus følgende om kærligheden:

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Forord. Thomas Kristensen

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

2. påskedag. Salmevalg

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Tro og ritualer i Folkekirken

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

2. søndag efter påske

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. påskedag 28. marts 2016

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

En sommerfuglekristen

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Studie. Den nye jord

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

PRÆDIKEN 2. PÅSKEDAG 2. APRIL 2018 AASTRUP KIRKE KL Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235

4. søndag efter påske

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Opstandne Herre og frelser mød mig midt i livet og tag mig til dig i evighed. AMEN

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Prædiken til Påskedag Tekst: Matt. 28,1-8.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

BAUNEPOSTEN. April & maj

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Bryndum og Vester Nebel kirker

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Alle mine kilder skal være hos dig! Det var Guds-ordet i tidens fylde, da han fødtes, som engle hylde, da Jomfru Marie ham bar hos sig.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Prædiken til 16. s. e. trin. kl i Engesvang

Konfirmand i Mølholm kirke

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

3. søndag efter påske

Transkript:

D a sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden:»hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?«men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem:»vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.«og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. FRA KIRKEN MARTS APRIL MAJ 2015

MARTS Kalender for Kr. Saaby, Hvalsø, Kisserup & Særløse Onsdag den 4. kl. 18.30: Torsdag den 5. kl. 17.00: Fredag den 6. kl. 14.00: Søndag den 8. Søndag den 8. kl. 11.15: Onsdag den 11. kl. 9.30: Fredag den 13 kl. 14.30: Lørdag den 14. kl. 9.30: Onsdag den 18. kl. 19.30: Onsdag den 18. kl. 14.00: Onsdag den 18. kl. 19.00: Søndag den 22. kl. : Onsdag den 25. kl. 9.30: Torsdag den 26. kl. 17.00: Fredag den 27. kl. 14.30: Søndag den 29. kl. : Kirkespisning i Den gamle Skole, Kirke Saaby Godnathistorie i Kirke Saaby Eftermiddagsmøde i Hvalsø Sognegård Indsamling Folkekirkens Nødhjælp Se foregående kirkeblad (Dec. februar 2014) på side 3 Fernisering på fotoudstilling i Den gamle Skole Morgenmøde i Den gamle Skole, Kirke Saaby Juniorklub i Kirke Saaby Forårslørdag om Job og Jung i Hvalsø Sognegård Koncert i Kirke Saaby kirke Bibelstudiekreds i Kirke Saaby Sogneaften i Hvalsø Sognegård Kisserup kirke genåbner på fuld tryk Ekstra morgenmøde om kalkmalerierne i Kirke Saaby Spaghettigudstjeneste i Hvalsø kirke Juniorklub i Kirke Saaby Børnegudstjeneste med klovneshow og æggejagt APRIL MAJ JUNI Torsdag den 2. kl. 19.00: Fredag den 3.: Lørdag den 4. kl. 22: Torsdag den 9. kl. 17.00: Fredag den 10. kl. 14.30: Fredag den 10. kl. 14.00: Onsdag den 15. kl. 14.00: Torsdag den 16. kl. 19.30: Onsdag den 22. kl. 19.30: Torsdag den 23. kl. 19.30: Fredag den 24. kl. 14.30: Søndag den 3. kl. 15: Mandag den 4. kl. 19.00: Torsdag den 7. kl. 17.00: Fredag den 8. kl. 14.30: Fredag den 22. kl. 9.30: Onsdag den 27. kl. 9.00: Lørdag den 30. kl. 9.00: Fredag den 5. kl. 13: Skærtorsdagsmiddag i Hvalsø Sognegård Læs i bladet om de rullende gospelgudstjenester Påskenat i Kirke Saaby kirke Godnathistorie i Kirke Saaby kirke Juniorklub i Kirke Saaby Peter Callesen om sin kunst i Hvalsø Sognegård Bibelstudiekreds i Kirke Saaby Syng foråret ind i Den gamle Skole Koncert i Kirke Saaby kirke Trio Klezmer i Hvalsø kirke Juniorklub i Kirke Saaby Barokkoncert i Kirke Saaby kirke Sommeraftenudflugt til Ledøje kirke Godnathistorie i Kirke Saaby Juniorklub i Kirke Saaby Børnedag i Kirke Saaby kirke og præstegårdshave Menighedsudflugt Sogneudflugt til Helsingør Grundlovsfest i Kirke Saaby præstegårdshave med kræmmermarked TVIVL: I søndags fandt jeg en tegnebog fyldt med penge lige uden for kirken. Nå, da, har du så indleveret den? Ikke endnu. Jeg prøver at finde ud af om det er djævelen, der frister mig, eller Gud, der svarer på mine bønner. 2

I julen stod præsten Per Ramsdal frem og hævdede, at han ikke kunne tro på Jesu opstandelse fra de døde med hud og hår. Opstandelsen skulle forstås som et billede, en metafor på at kærligheden er stærkere end ondskab og død. Det skabte stort røre i teologiske kredse, og Per Ramsdal trak sine udtalelser tilbage og blev sendt til genopdragelse hos en teologisk professor. Debatten rejser spørgsmålet, om præstens tro er forudsætning for prædikenens indhold? Her er to bud fra lokalområdet. Præst Søren E Jensen og Poul Joachim Stender. Allinclusivekristendommen Lad os forsøge os med en journalistisk tilgang og beskrive trosspørgsmålet i telegramform. Det lyder sådan her: Det er ikke kun dagens præster, som ikke er faste i troen. Også på Jesu tid kunne man støde på folk, der vendte ryggen til det overnaturlige. Det fremgår i følge apostelen Matthæus, som beskriver tre disciple Peter, Jakob og Johannes der vender Herren ryggen, da de hører hans røst. I følge parallelteksten fra apostlen Johannes står det endnu mere grelt til. Hos Johannes er det nemlig en hel folkeskare, som hører Herrens røst, men langt fra alle tror på, hvad de hører. En stor del forklarer røsten som torden, mens andre mener, at Herrens røst i virkeligheden blot stammer fra en engel. Det beviser, at der altid har været forskel på folks tro, forklarer en hjælpepræst fra Midtsjælland, der opdeler Jesu vidner i tre kategorier: De naturvidenskabelige, der mener at Herrens røst er torden. Kulturvidnerne, som reducerer røsten til en engel, og endelig en forsvindende lille del, der rent faktisk tror på, at det er Herrrens røst, de hører. De sidste kunne man kalde for allinclusive vidnerne, fortæller den midtsjællandske hjælpepræst. Så meget for den journalistiske udlægning, der allerede i jargonen viser, at journalistik og forkyndelse ikke går særligt godt i spænd sammen. Alligevel er det medierne, der sætter dagsordenen for kirkens indre liv, og det kan hurtigt føre til udsagn, som i en artikel eller et radioindslag lyder logisk, men som ikke desto mindre er aldeles grotesk ved nærmere eftertanke. På et tidspunkt sagde en politiker, som selv er præst og teolog og kirkeordfører for et stort særdeles dansk folkeparti, at præsten fra Sydhavnen har skadet folkekirkens troværdighed med sin udtalelse til forskellige medier om, at han ikke tror på Kristi kødelige opstandelse. Det lyder umiddelbart rigtigt, da det synes som en fælles præmis blandt alle journalister, at præster i den danske folkekirke skal tro på Gud. Derfor er det også en sensation, når en præst siger det modsatte, sådan som det for en del år siden skete for Thorkil Grosbøll og nu gentager sig med præsten fra Sydhavnen. Hvis præsten ikke tror på Gud, er det ikke bare hans egen anfægtelse, men hele kirkens troværdighed, som står på spil, sådan som kirkeordføreren sagde det. Men kan man overhovedet tale om kirken som troværdig? Er det troværdigt, at et tilsyneladende tilfældigt barn i virkeligheden er født af en jomfru, allerede i tolvårsalderen viser fantastiske teologiske evner, skønt intet tyder på, at barnet har haft nogen specielt stor skolegang om nogen overhovedet for ikke at tale om hans senere bedrifter, hvor han både er i stand til at gå på vandet, lave vand om til vin, bespise en tusindtallig skare ved hjælp af en håndfuld brød, gøre syge raske, genoplive de døde eller som en selvfølge sidde og drøfte med Moses og Elias på en bjergtop med et ansigt, der er oplyst som solen. Er det troværdigt? Absolut 3

Langfredag. Jesus korsfæstes. 4 ikke, og det kræves da heller ikke af landets præster, at de skal tro på alt, hvad der står i de hellige skrifter. Hvis en præst hævder, at han eller hun stiller sig tvivlende overfor, at Jesus rent faktisk tog en vandring oven på Genesaret Sø, ville det næppe føre til en tjenstlig samtale med et biskoppeligt krav om teologisk efteruddannelse. Uden at kunne henvise til nogen statistik forholder det sig sandsynligvis tværtimod sådan, at mange betragter de bombastiske, bogstavtro præster som særdeles skadelige for den folkekirkelige troværdighed, da deres firkantede forståelse ligger for langt fra moderne viden. Her melder sig imidlertid nok en absurditet: Vi kan sagtens leve med præster, der ikke tror på de små mirakler, som at Jesus kan forudse at der ved næste hjørne vil stå et æsel bundet til et træ for nu at pege på et uhyre beskedent mirakel. Det behøver præsterne ikke tro på, og der kommer ingen debat, hvis en præst hævder, at en del af de større eller mindre undere kan tilskrives datidens overtro og almene uvidenhed. Men når det kommer til miraklet over dem alle, det om at Jesus på tredjedagen opstod fra de døde med hele sit legeme og sjæl, så er al diskussion med et elimineret, for hvis man begynder at betvivle dette kolossale mirakel, så står kirkens troværdighed som sagt på spil, da præsten hermed har bevæget sig uden for kirkens bekendelsesgrundlag, som det hedder med atter en flov floskel i og med, at man med sådan en formulering reducerer trosbekendelsen til en hvilken som helst vuggestues værdigrundlag, og det er så pinligt, at denne præst end ikke gider gå ind i det. Men lad os gå planken ud og vælge, at hvis vi skal tro på det store mirakel om Kristi kødelige opstandelse, så må vi også have de små mirakler med; det som vi tidligere betegnede som allinclusivemodellen. Det gør udlægningen af teksterne let: Det hele er rigtigt! Vi tror på hvert et bogstav; hvis skemaet blev delt ud med spørgsmålet om, hvor enige var vi i, at Peter på en bjergtop notorisk havde sagt til en lysende Jesus, at han ville opføre tre hytter til ham og Moses og Elias, så ville vi uden at ryste på hånden sætte kryds ved meget enig. Så simpel er den teologiske debat i disse tider, al tvivl er fejet bort til fordel for et skema og en avisartikel, og når vi har krydset troen af, går vi videre til et andet emne. Her er det, at vi igen må pege på, at trosliv og teologi på den ene side og journalistik og hurtig medievirksomhed på den anden ikke matcher hinanden særlig godt. Teologiske emner tager tid, et enormt emne som Kristi opstandelse tager vildt lang tid; det er ikke bare overstået med en journalistisk happening. Søren E. Jensen

Kødforskrækkelse Jesus møder Maria Magdalene efter opstandelsen. Jeg elsker at se for mig, hvordan Maria Magdalene møder den nøgne, opstandne Gudssøn i haven ved graven og rækker sine hænder ud efter ham og vil røre ham. En Frelser, der efter at have ligget i graven som gravad evighed, træder ud, og er så fysisk lækker, at en kvinde også vil tage ham andre steder end på ordet. Den sanselige opstandelse kan bruges til meget. Stort set forsøger jeg ikke andet i mit præstekald end med Guds ord at kalde folk ud fra deres forskellige grave. Og jeg ser f.eks. ikke bare folk symbolsk forlade et stresset arbejde. Jeg ser folk med hud og hår gå ud af et møgjob og begynde at leve livet, fordi de har fået mod til det i kirken. Det fantastiske ved Kristi kødelige opstandelse, er at den sætter en lavine af opstandelser med hud og hår i gang. De præster, der i øjeblikket ikke vil den kødfulde opstandelse, er præget af vor tid. Vi er ikke længere begejstret for kødet. Det nøgne kød dækkes mere og mere til i det offentlige rum. Prostitution vil snart blive forbudt, fordi vi skræmmes af den anarkistiske seksualitet. Hver 7. danske mand går til en prostitueret. Det er ikke underligt. Mange kvinder vil hellere løfte jern i et fitnesscenter end at løfte deres mands jern. Det drejer sig om at få et så langt liv som muligt. Ikke et så højt liv som muligt. Men vi må forlange mere liv og ikke længere liv. Og mere liv får vi, hvis vi tør gamble med vort liv, sætte trygheden på spil, lade os tirre af biblens utæmmelige univers. Dertil kommer endnu en ting, der gør, at kødet er blevet fremmed for os. Vi taler ikke længere så meget med hinanden kød til kød. Men mere gennem mobiltelefonens display, Skype, email, Facebook, Instagram. Vi mar cherer direkte hen mod det kødløse samfund og langsomt er kirken blevet trukket i den samme retning. Dette er mit opråb, mens engle svæver duftende over mit hoved, og døde stiger op af gravene. Det er overvældende at tro på en Gud, for hvem alt er muligt. Jeg er træt af symboler og metaforer og teorier. Jeg vil have et kristent univers, der konstant kan tirre mine tanker, give mig store syner, ryste mig, gøre mig hunderæd og salig og få folk til at smile overbærende af mig, når jeg midt om natten kan se Moses og Elias sydvest for Orion. Poul Joachim Stender 5

Ære være mindet om tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt Født 24. april 1938 død 11. november 2014 Mens jeg sad på en taverna i den sydgræske by Kardamili og spiste restaurantens fede, stærke oksekødssuppe, lød smældet i min lomme fra en sms. Min ældste søn skrev: Jan Lindhardt er død. Så lød der også et smæld i mit hoved, som om et eller andet kortsluttede. På samme taverna havde jeg for år tilbage siddet og spist nøjagtig den samme suppe med Jan. Som sædvanlig havde han været underholdende, vittig 6 og det jeg holdt mest af hos ham. Skæv! Der er fotografer, der kan fotografere en bygning, som vi alle kender. Men de kan finde en vinkel, der gør, at vi ser bygningen for første gang. Sådan var Jan. Han sad over for mig med oksekødsglinsende læber og kunne hele tiden finde en skæv vinkel på de emner, vi talte om. På en gang følte jeg mig enormt beriget i hans selskab. Men samtidig også dum, fordi jeg aldrig selv havde evnet at tænke de kloge tanker, han fremførte. Jeg er sikker på, at den suppe Jan og jeg spiste sammen på tavernaen havde en fedtprocent, der skvulpede på omkring 30 procent. Bagateller som fedtprocenter gik min tidligere biskop ikke op i. Men det har, trods fedtprocenterne, været et livgivende måltid, jeg spiste dengang og de mange andre gange, jeg fik lejlighed til at dele et måltid med ham. Hans vid, skævhed, humor tilførte måltidet store mængder sundhed. I Grækenland spiser man med de døde. Både ved begravelsen og ved de senere mindesammenkomster i kirken får man overrakt en sød kage. Hvorfor skulle vi ikke fortsat tage de døde med til bords og spise os sammen med dem? Jeg har tænkt mig at fortsætte mine måltider med Jan. Ikke bare ved nadveren, hvor de døde også er inviteret. Jeg vil spise fed sydgræsk oksekødssuppe, drikke god vin, have søde kager i munden. Og mens jeg tygger vil jeg tænke på, at mænd som Jan ikke burde rammes af sygdom og død. Der er mennesker, der kan give mere næring og liv fra sig end selv de mest fiberrige og vitaminbugnende retter. Og Jan Lindhardt var sådan et menneske. Poul Joachim Stender

Manden med det mystiske E bliver 50 år Hjælpepræst, forfatter, journalist Søren E Jensen bliver 50 år. Det mystiske E i hans navn kunne stå for Ejnar eller Egon eller Erik. Eller også kunne det stå for tonen E. Der er et eller andet mellem Søren og musikken, der får en til at tænke på, om de er kærester. Han lader sig rive så meget med af pop og jazztoner, at han f.eks. måtte forfatte en bog og producere en CD om den ukendte Grethe Ingmann. Det kunne også tænkes, at det mystiske E i hans navn slet ikke står for noget. Det er der for at understrege det uudgrundelige, der er over Søren. På alle planer er han nemlig et dybt facetteret menneske. Som forfatter er han fremragende. Også når han bevæger sig bort fra musikken. Han finder emner frem, som ingen umiddelbart synes er værd at skrive om. Hvem andre end Søren E Jensen kunne finde på at skrive en tyk bog om Carmen Curlers, papillotternes efterfølgere? Og hvem andre end han kunne finde på at udgive en bog om Røde Kai fra Vesterbro og hans kriminelle karriere? Som journalist er Søren E Jensen også helt i toppen. Hans klummer og artikler er skarpe, præcise, frække og ubehageligt sande. Som en anden Jørgen Leth har han længe været fascineret af Tour De Frances poesi, taktik, erindring og kraftudfoldelse. Det har ikke kun ført til bøger om emnet. Men i sommeren 2013 kommenterede han meget levende løbet på Radio24syv. Manden med det mystiske E i sit navn har også en del år fungeret som hjælpepræst i Hvalsø og Særløse sogne. Hans lavkirkelighed kombineret med en total mangel på kirkelig pli, har ført til adskillige besøg hos biskoppen. I præstekredse går der rygter om, at Søren har fast parkering i bispegården. Selv hvor meget han forsøger at lade være, kommer han altid til at træde nogen over tæerne, når han prædiker. Som f.eks. dengang han i en prædiken nævnte, at Hvalsø og Tølløse konkurrerer med hinanden om, hvem der kan være mest grim. Sådan noget slipper man ikke godt fra i et område fuld af lokalpatrioter. Det hænder meget ofte, at Gud, Kristus og Helligånden ikke får meget plads i prædikenen. Journalisten giver præsten et knockout og prædikenen bliver en klumme. Men det hænder aldrig, at prædiken er kedelig og uden indhold. Og når Søren E Jensen over for de kirkelige myndigheder står skoleret for at have sagt noget i sin prædiken, kan man undre sig over, hvorfor alle de præster, der aldrig har sagt noget, ikke også skal drages til ansvar. Søren E Jensen er en mystisk og spøjs person. Nogle vil sige, at han er for utæmmet til folkekirken. Men vi er også nogle, der nødigt vil undvære ham. Der er, når alt det andet er sagt om ham, også noget poetisk over manden. Både når han står og ryger sin cigaret i solen klædt i sine elskede seler og med sine sylespidse støvler. Og når han veloplagt i artikler, bøger, prædikener, foredrag kaster sig frådende over alt, der bevæger sig. Søren E ønskes et hjerteligt tillykke og Guds velsignelse. Poul Joachim Stender 7

MARTS APRIL MAJ JUNI Fotograf og journalist Palle Bruselius udstiller i Den gamle Skole Fernisering 8. marts efter gudstjenesten i Kirke Saaby kl. Med udstillingen Street Life viser fotografen Palle Bruselius en stribe fotografier med gaden som fælles tema. Til dagligt arbejder han som lokaljournalist i Lejreområdet. Det har han gjort i godt 10 år. Det har givet mange artikler og mange fotografier undervejs om lokale forhold. Men fotografiet er ikke kun noget, der dyrkes i forbindelse med arbejdet. Det er også en mere personlig interesse. Palle beskæftiger sig især med den type fotografi, der kaldes street photo og det betyder billeder med et ofte råt og umiddelbart udtryk. Street Photo er typisk billeder, der ikke planlægges det er motiver, der opstår for næsen af fotografen, der så prøver at indfange det, der sker. Palle har især fotograferet billeder i denne stil i London, Berlin, Danmark, Sverige, Irland og ikke mindst i Italien, som han har en særlig forkærlighed for. Det er de små historier, der fængsler mig de små detaljer i hverdagen på gaderne, siger Palle om sine fotografier. Han arbejder især i sort/hvid, og det er der en forklaring på. Det sort/hvide fotografi giver beskueren muligheden for at betragte indholdet i billedet, uden at skulle forholde sig til farver, der måske kan forstyrre fortællingen. Men det er ikke sådan, at jeg kun laver sort/hvid. Ikke alle motiver er lige gode i sort/hvid. Nogen gange skal farverne med, fordi de i nogle sammenhænge er med til at fortælle historien, forklarer Palle. Billederne på udstillingen vil alle være i sort/hvid. Palle har en lang række udstillinger bag sig, ligesom han ofte har været dommer i en række fotoklubbers interne konkurrencer. Udstillingen åbnes søndag den 8. marts efter gudstjenesten. Alle er velkomne. Her vil Palle kort fortælle om sine billeder. Udstillingen kan ses en måned frem. 8

MARTS APRIL MAJ JUNI Livet skal leves hele livet Fredag den 6. marts kl. 14.00 i Hvalsø Sognegård Chefen for hospice i Måløv, LiseLotte Andersen, fortæller om sit arbejde med døende ud fra overskriften: Livet skal leves hele livet. Kirkespisning med Ålen Onsdag den 4. marts kl. 18.3021.00 i Den gamle Skole Mød Peter Aalbæk Jensen, der sammen med Lars von Trier stiftede filmskabet Zentropa. Han er født i Osted og søn af den kendte præst og forfatter Erik Aalbæk Jensen. Nogle har kaldt ham nutidens svar på Simon Spies. Selv siger han: Mange danskere har et dødkedeligt liv. Jeg ser det som min primære opgave at være med til at sprede godt humør. Forårskurv fra pårørende Morgenmøde Hvordan har psykiatrien det? Onsdag den 11. marts kl. 9.3011.00 i Den gamle Skole Vicedirektør i psykiatriledelsen Søren Bredkjær. Danskerne beskrives ofte som et af verdens lykkeligste folk, og den gensidige tillid i den danske befolkning er en af de højeste i verden. Samtidig tager en betydelig del af befolkningen antidepressiv medicin og andre former for psykofarmaka for at få hverdagen til at hænge sammen. Mange unge kvinders liv er præget af nedsat trivsel, og antallet af drenge og unge mænd i medicinsk ADHDbehandling vokser eksplosivt. Er det korrekt at psykiatrien har fået det bedre? Hvilke udfordringer er der? Er patienten en partner, og hvordan vil fremtidens psykiatri se ud? 9

MARTS APRIL MAJ JUNI Sogneaften om Aastrup Kloster Onsdag den 18. marts kl. 19.00 i Hvalsø Sognegård Stiftsforvalter på Aastrup Kloster, Søren Bo Bøjesen, som er højt dekoreret officer i forsvaret, og bl.a. har været militærattache i Rusland i 6 år, samt desuden besøgt mere end 20 destinationer i det store land, holder et meget spændende foredrag: Rusland kan ikke forstås med forstanden Hvorfor (re)agerer Putin som han gør? Der serveres kaffe/the. Kisserup kirke genåbner Søndag den 22. marts kl. Kisserup kirke er blevet kalket og istandsat indvendigt. Vi genåbner kirken med et brag af en åbningsgudstjeneste med efterfølgende snitter og øl. Forårslørdag om Job og Jung Lørdag den 14. marts kl. 9.30 ca. kl. 15.00 i Hvalsø Sognegård Om Jobs Bog og om Guds forvandling. Jobs Bog i Det gamle Testamente fortæller om et uskyldigt menneske, som med Guds tilladelse bliver udsat for uhyrlige pinsler og plager. Fortællingen har provokeret mennesker i de 2500 år, der er gået, siden den blev skrevet. For hvad er det for en Gud, der tillader Satan at agere så frit og uhæmmet? Psykologen C.G. Jung gav midt i sidste århundrede sit bud på et svar: Gud er levende og i forvandling. Jobs Bog fortæller om en primitiv og ubevidst Gud, som gennem mødet med den uskyldige Job erkender sig selv og træder ind i den forvandlingsproces, der leder frem mod åbenbaringen af Jesu kærlige Gud. Præst og retræteleder Peter Ruge vil fortælle om Jungs tolkning af Jobs Bog og lægge op til samtale: om de billeder af Gud, vi hver især bærer med os, og om den mulighed at Gud stadigvæk er under forvandling. Vi slutter dagen med nogle enkle meditationer, der sætter gudsbilledet i perspektiv. Pris: 50 kr. for frokost. Tilmelding til: Anne Spangsberg, email: anne.spangsberg@paradis.dk, tlf.nr.: 46408055 Bibelstudiekreds i Kirke Saaby, Den gamle skole Onsdag den 18.marts og onsdag den 15. april. Begge dage kl. 14 Bibelkredsen studerer gennem læsning og samtale biblens forskellige skrifter. Alle er hjertelig velkommen. I øjeblikket er fokus rettet på udvalgte tekster hos profeten Esajas. Bibelkredsen ledes af cand. theol. Birgit Melgaard. 10

MARTS APRIL MAJ JUNI BBQ Kirke Saaby kirke, onsdag den 18. marts kl. 19.30 Birkerød Brass Quintet. BBQ er en traditionel messingkvintet, der spiller et meget alsidigt repertoire en del klassisk, men også populærmusik i form af evergreens og rytmisk musik. Kvintetten lægger derudover vægt på at fortælle om musikken for på den måde at give publikum en god og hel oplevelse. BBQ vil besøge Canada og USA her til sommer, og programmet vil derfor bestå af dansk Ekstra morgenmøde! Langt fra og tæt på Onsdag den 25. marts kl. 9.3011.00 i Den gamle Skole og Kirke Saaby kirke og amerikansk musik i forbindelse med turnéen over there. Der er gratis adgang og en forfriskning i våbenhuset efter koncerten. Kalkmalerierne i Kirke Saaby er blevet grundigt undersøgt af bl.a. konservator Susanne Ørum fra Nationalmuseet. Konklusionen på undersøgelsen er, at kalkmalerierne i Kirke Saaby kirke skal istandsættes. I anledning af undersøgelsen kommer Susanne Ørum til Kirke Saaby og fortæller om kalkmalerier i Danmark i almindelighed og i Kirke Saaby i særdeleshed. Hendes foredrag vil dreje sig om den århundredlange tradition for at udsmykke Danmarks kirker med kalkmalerier, om hvordan middelalderens kalkmalerier blev genopdaget i 1800tallet og om, hvilke værdier kalkmalerierne har for os idag. Susanne arbejder over hele landet med sætte kalkmalerier i stand. Hun vil derfor også benytte lejligheden til at vise os kalkmalerierne, som vi aldrig har set dem før! Spørgsmål under og efter foredraget er velkomne! Tro, håb & kærlighed Spaghettigudstjeneste Torsdag den 26. marts kl. 17.00 i Hvalsø kirke Tro, håb og kærlighed er 3 vigtige udtryk i kristendommen. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden fra Paulus første brev til Korinterne, kapitel 13, vers 13. For tilmelding og yderligere information kontakt: Anne Spangsberg, tlf: 46408055 eller email: anne.spangsberg@paradis.dk senest den 19. marts. En spaghettigudstjeneste er: En børnegudstjeneste for alle, særligt for familier. Hyggelig og afslappet med noget for øjne, ører og mund. Bibelfortælling, sang og meget mere. Kort og nem den tager ca. 30 min. Og bagefter spiser vi spaghetti og kødsovs sammen i sognegården. Billig aftensmad: 30 kr. pr. voksen, gratis for børn. 50 kr. for en familie. 11

MARTS APRIL MAJ JUNI Skærtorsdagsmiddag i Hvalsø Skærtorsdag den 2. april kl. 19.00 i Hvalsø Sognegård Traditionen tro spiser vi en god middag skærtorsdag efter nadvergudstjenesterne i Særløse kirke, som finder sted kl. 16.30 og Hvalsø kirke kl. 18.00. Tilmelding til Anne Spangsberg, tlf.nr.: 46408055, email:anne. spangsberg@paradis.dk senest den 26. marts. Den, der gerne vil synge, finder altid en sang Syng foråret ind i Den gamle Skole torsdag den 16. april kl. 19.30 Organist Anders Danman og Sawarabykoret indbyder til den traditionelle halvårlige sangaften, hvor vi synger fra højskolesangbog og salmebog efter deltagernes egne ønsker. I pausen byder vi på kaffe/ te og hjemmebag. for Sjælen Kristuskransen er en central del af Pitstop for sjælen. Vi vil også synge sange og bede bønner, der bruges indenfor keltisk, kristen spiritualitet, krydret med Taizésange. Pitstop er en mulighed for i en travl hverdag at få ladet de mentale batterier op, koble lidt fra, tænde lys og i stilhed at bede en bøn. Keltisk spiritualitet med sange og bønner. Må vejen stå klart for dig. Må du altid have vinden i ryggen. Må solen skinne varmt på dit ansigt; regnen falde blidt på dig; og indtil vi mødes igen, må Gud holde dig sin hånd. kl. 17.00 i Hvalsø Kirke onsdag den 11. marts, 8. april & 21. april 2015 www.hvalsoekirke.dk & facebook Peter Callesen fortæller om sin kunst Fredag den 10. april kl. 14.00 i Hvalsø Sognegård Peter Callesen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi. Han er især kendt for sine malerier, videoværker og performances, samt for sine silhuetter i pap og papir. Han er med sin tekniske overlegenhed og fine fornemmelse for menneskelivets og materialets skrøbelighed en markant skikkelse i dansk samtidskunst. 12

MARTS APRIL MAJ JUNI Påsken i Kirke Saaby og Kisserup kirker: Palmesøndag med bl.a. børnegudstjeneste med børnekoret Søndag den 29. marts er der gudstjeneste kl. 9 i Kisserup og kl. i Kirke Saaby. Gudstjenesten i Kirke Saaby er en børnegudstjeneste, hvor klovnen Tapé i slutningen af gudstjenesten kommer ind i kirken og spiller på klokker, og hvor Børnekoret under ledelse af Marie Villadsen og Anders Danman medvirker. Efter gudstjenesten er der klovneshow med Tapé i Den gamle Skole. Dagen slutter med jagt efter påskeæg i præstegårdshaven. Skærtorsdag med røget lam, granatæbler og brød Torsdag den 2. april kl. i Kirke Saaby Skærtorsdagsgudstjeneste med efterfølgende lam og brød i våbenhuset. Smag ved kirkens påskereception Jesu påskemåltid i ovensalen i Jerusalem. Langfredag on the road i Kirke Saaby og Kisserup Fredag den 3. april Sognekirken on the roadigen Langfredag med gospel i Kirke Saaby og Kisserup, Rye og Kirke Sonnerup sogne. Mød gospelsangeren Miriam Juul Rasmussen med band. På denne dag holder vi ikke gudstjeneste i vore kirker. I stedet kommer kirkerne rundt i sognene på ladet af en lastbil lastet med et gospelband, 2 præster og et alter. Mini gospelgudstjenester langfredag på 15 minutter ved Birgit Svendsen og Poul Joachim Stender. Kl. 11.30: Jenslev ved festpladsen Kl. 12.00: Ejby ved parkeringspladsen ved Netto Kl. 12.30: Plænen over for købmanden i Kirke Sonnerup Langfredag. Jesus dør. Kl. 13.00: Gadekæret Vester Såby Kl. 13.30: Gadekæret Kirke Saaby Kl. 14.0: Busholdepladsen i Kisserup Påskenat med syndsforladelse i Kirke Saaby kirke Lørdag den 4. april kl. 22.00 Foran kirken brænder et bål. Kirkeklokkerne ringer. Kirken er inden for kun oplyst af levende lys. En norsk sangerinde synger. Præsten prædiker ikke. Der synges kun salmer og læses fra påskeberetningen. I slutningen af gudstjenesten kan alle, der ønsker det, ved alteret få syndsforladelse. En stemningsfuld påskegudstjeneste for de, der vil opleve påskens mysterium. Påskesøndag i Kirke Saaby og Kisserup Jesu opstandelse fra de døde fejres påskemorgen i Kirke Saaby kl. 9 og Kisserup kl. med festgudstjeneste. Lars Frederiksen spiller tværfløjte sammen med orgel og Sawarabykoret. Efter gudstjenesten skåles der i mousserende vin for opstandelsen. 2. påskedag kl. i Kirke Saaby Gode fester varer flere dage. Gudstjeneste endnu engang for Jesu opstandelse 6. april kl. i Kirke Saaby. 13

MARTS APRIL MAJ JUNI Sang og orgel Kirke Saaby kirke, onsdag den 22. april kl. 19.30 Birgitte og Lasse Ewerlöf præsenterer et program med dansk og fransk musik af bl.a. Kingo, Buxtehude, N.W. Gade, Carl Nielsen, Bent Lorenzen, Peter Cornelius, Francois Couperin, Cesar Franck og Erik Satie. Birgitte er Kgl. operasanger og har siden 1988 været fast engageret som operasanger ved Det kgl. Teater. Lasse er organist ved Kastelskirken i København og associate professor i orgel ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Der er gratis adgang og en forfriskning i våbenhuset efter koncerten. Trio Klezmer Torsdag den 23. april kl. 19.30 får Hvalsø Kirke besøg af Trio Klezmer, som vil spille en koncert, der fylder kirkerummet med musik af både højstemt og livfuld karakter. Programmet spænder lige fra indfølte ballader til medrivende festmusik. Alle livets sider er repræsenteret, når Trio Klezmer spiller kirkekoncert. Klezmer er en folkemusikstil, der har sine oprindelige rødder helt tilbage i det oldgamle Israel. Trio Klezmer har både traditionen og fornyelsen med, og dette kan være en af årsagerne til, at trioen ved adskillige tidligere kirkekoncerter har vist sig at passe rigtig godt ind i denne sammenhæng. Trioen tilhører da også eliten blandt genrens udøvere, ikke blot målt efter danske forhold, men også på internationalt plan. Så der er lagt op til en oplevelse ud over det sædvanlige! Trio Klezmer består af: Channe Nussbaum: sang, Mette Smidl: violin og Øyvind Ougaard: harmonika 14

MARTS APRIL MAJ JUNI Sogneudflugt Lørdag den 30. maj Sogneudflugten i år går til Gilleleje kirke, som bl.a. var opsamlingssted under 2. verdenskrig for jøder, der blev sejlet til Sverige. Det vil en af de involverede, Tove Udsholdt fortælle meget levende om. Senere gæstes Rudolf Tegner museet i Rusland, hvor vi vil få en guidet rundvisning. Det er et særdeles spændende sted med både inden Sommeraftentur Mandag den 4. maj 2015 til Ledøje kirke Turen afholdes efter kør selv princippet, men der vil blive arrangeret samkørsel, hvis der er brug for det. Vi mødes kl. 19.00 ved Ledøje kirke til rundvisning. Derefter serveres kaffe i sognehuset. Tilmelding kan ske til Erling Svendsen, tlf. 46408027, email: erlingsvendsen@post.tele.dk og udendørs museum, samt tegneskole. Her vil vi spise vores medbragte sandwich. Drikkevarer kan købes. På hjemturen har vi et særligt sted, hvor vi drikker kaffen. Afgang fra Sognegården kl. 09.00 og hjemkomst senest kl. 18.00. Turen koster kr. 100. Tilmelding kan ske til Erling Svendsen, tlf. 46408027. Email.: erlingsvendsen@post.tele.dk Deltagelse gratis, men tilmelding er nødvendig. Barokkoncert Kirke Saaby kirke, søndag den 3. maj kl. 15.00 Barokensembler fra Musikhögskolan i Malmø byder på et sensuelt program med musik af bl.a. Telemann, Bach, Castello, Strozzi, Frescobaldi og Froberger alt på tidstro instrumenter. For den musikalske ledelsen svarer Cecilia Kjelldén og Anders Danman. Der er gratis adgang og en forfriskning i våbenhuset efter koncerten. Ildrød pinsefest i Kirke Saaby og Kisserup kirker Søndag den 24. maj kl. 9 i Kirke Saaby og i Kisserup Vi markerer pinsen, ankomsten af Guds ånd som røde tunger af ild, med en rødpyntet kirke og rødt traktement i våbenhuset. Erik Rasmussen, trompet, medvirker ved gudstjenesterne sammen med organist Anders Danman og Sawarabykoret. 15

MARTS APRIL MAJ JUNI Børnedag Den 22. maj kl. 9.30 Kirke Saaby kirke og præstegårdshaven Sognemedhjælper Tinne Leth indleder med sang og musik i kirken. Præsten inviterer op i kirketårnet. I præstegårdshaven optræder klovnen Tape og harmonikaspilleren Lars Grand. Der er futtog, forskellige lege, kagekone, popkorn og friske frugter. Alle dagplejebørn, børnehavebørn og hjemmegående børn er hjertelig velkommen. Menighedsudflugt Onsdag den 27. maj kl. 9.00 til 16.30 Udflugten går til Frederiksborg Slot med bl.a. særudstillingen af portrætter fra hele Norden og Rusland. Ligeledes besøg i Knud Rasmussens hus i Hundested med udsigt over Kattegat. Udflugten begynder på parkeringspladsen foran Kirke Saaby præstegård, hvor bussen venter. Herefter til Frederiksborg Slot, hvor der i to timer bliver mulighed for at gå rundt på slottet og i slotskirken. Herefter går udflugten til Hundested. Efter en frokost i Hundested, hvor man enten kan tage madpakke med eller spise på et af byens spisesteder, går turen til Knud Rasmussens hus, der i dag er indrettet som mindestue for Danmarks berømte polarforsker Knud Rasmussen. Her er der mulighed for at opleve minder fra Knud Rasmussens videnskabelige ekspeditioner i Grønland. Til huset hører et over 25.000 m² stort naturområde lige ud til Kattegat og i umiddelbar tilknytning til Spodsbjerg fyr. Pris for udflugten, der inkluderer transport og entreer, er 120 kr. Tilmelding til Helle Möbius på tlf. 22118117 eller pjs@km.dk efter princippet: først til mølle. Grundlovsfest med kræmmermarked i Kirke Saaby præstegårdshave Fredag den 5. juni kl. 13.0016.00 Årets grundlovstaler offentliggøres i dagspressen og på kirkernes hjemmeside. Desuden gymnastikopvisning, underholdning med musik, slushicemaskine, kaffe og kageboder, pølseboder, fadølbod med mere. Grundlovsmødet er blevet et stort trækplaster. Blandt andet på grund af de mange boder, der er tilstede i præstegårdshaven. Det koster ikke noget at have en bod, og der er som regel godt salg i alle boder. Tilmeld din bod nu pjs@km.dk eller 46492117. Medbring selv bord og hvad der behøves til en bod. Vi håber igen i år at have 2030 boder. Velkommen.

DECEMBER FAKTABOKS JANUAR FEBRUAR Læsekredsen i Kirke Saaby vil du også være med? Et læsefællesskab med snak, lytten, latter og eftertænksomhed er på vej i Kirke Saaby. Kender du den lidt tomme fornemmelse, der kan opstå, når du har vendt sidste side i en roman? Du har identificeret dig med bogens hovedperson. Du har været igennem tilsvarende op og nedture, kvaler og glæder, oplevet de samme konflikter, følt de samme følelser. Hvis du drømmer om at dele dine læseoplevelser med andre og diskutere det, du har læst, kan du være med i den nye læsekreds. Vi vil mødes for at tale om bøger. Vi vil sætte ord på vores læseoplevelser, og vi har lyst til at høre om andres læseoplevelser. Vi mødes den første tirsdag i måneden kl. 14 i Den gamle Skole i Kirke Saaby. Har du lyst til at være med, giver du blot besked til Helle Lundø Jensen: hellelundoe99@gmail.com eller tlf.: 20 14 60 74. Kirkespisningerne Kirkespisningerne koster 65 kr. per person. Prisen er inklusiv en hovedret, kaffe med småkager og et glas vin/sodavand/øl. Tilmelding på email eller telefon til Helle Möbius tlf. 22118117 eller helle@mobius.by eller pjs@km.dk. Aftenen består af en kort andagt i kirken, middag og foredrag i Den gamle Skole. Kirkespisningen indledes i kirken kl. 18.30 og er afsluttet kl. 21 Morgenmøderne Morgenmøderne har en pris på 30 kr. (er steget med 5 kr.) for morgenmad og foredrag og en lille en til ganen. Ingen tilmelding. Morgenmøderne begynder 9.30 og afsluttes kl. 11.00 MELLEM KOLLEGER: Det er da frygteligt, som du praler: Snart påstår du vel også, at dine forældre var med på Noahs Ark? Nej, det kunne jeg aldrig drømme om. De havde egen båd. Palmesøndag. Jesu indtog i Jerusalem. 17

Til forældre med børn fra 0 til 12 mdr. BABYSALMESANG Sangen ledsages af enkle dansetrin, rolige gyngeture i et lagen, enkle rytmeinstrumenter som triangel, rasleæg, sæbebobler, vifte osv. Det er en stimulerende oplevelse for alle sanser, og du får mulighed for at forny bekendtskabet med vores rige sang og salmeskat sammen med dit barn. Babysalmesang foregår i Hvalsø Sognegård. Til forældre med børn fra 1 til 4 år RYTMIK Vi synger, danser, leger og spiller på instrumenter, så alle sanser bliver stimuleret. Du får mulighed for at forny bekendtskabet med vores rige sang & salmeskat sammen med dit barn. Kurset foregår i Hvalsø Sognegård. Nærmere oplysninger om TIDSPUNKTER og PRIS fås hos: Underviser Line Skovhaug Tlf: 21 24 63 93 Email: line@skovhaug.dk 18

Juniorklub i Kirke Saaby er for alle børn i 4.6. klasse. Klubben er for dem, der ikke fik helt nok kirke eller hygge eller saftevand som juniorkonfirmander. Eller for dem, der ærgrede sig over ikke at have tid eller lyst til det med juniorkonfirmand. Vi ses hver anden fredag lige efter skole fra 14.30 17.30. Elever fra 6. klasse kommer bare lidt senere, når de har fri. I Juniorklubben laver vi alle mulige ting, der er spændende eller sjove eller hyggelige. Det med kirke kommer ind i måden vi er sammen på eller gennem fortællinger mm. Du skal være tilmeldt klubben via dine forældre, der sender mig en mail på kateket.tinneleth@hotmail.com Datoer for juniorklubben i foråret: Fredage den 13. marts, 27. marts, 10. april, 24. april og 8. maj Vi ses! Pinsen. Helligåndens ankomst. Kristi opstandelse. Godnathistorie i Kirke saaby Godnathistorien er kommet for blive! Den fortælles hver den første torsdag i måneden på fortælletæppet i Kirke Saaby kirke kl. 17. Bagefter er der fællesspisning i Den gamle Skole for 20 kr. pr. næse fra 15 år og opefter. Børnene spiser gratis. Godnathistorie er for de mindste børn fra 28 sammen med deres familier. Tilmelding til kateket. tinneleth@hotmail.com senest tirsdagen før. Vi ses! 19

Babysalmesang i Kirke Saaby Alle babyer på 29 mdr. inviteres sammen med deres forældre eller bedsteforældre til at gå til babysalmesang i Kirke Saaby kirke. Hver tirsdag kl. 10 10.45 åbner kirke og kulturmedarbejder Tinne Leth kirkedøren til en stille, glad og hyggelig stund med salmer, dans og bobler. Alle kan være med. Forløbet bygger på gentagelser med korte salmebidder, sange eller remser. Børnene vugges, og der danses med dem i favn på trin, der hurtigt er lært. Und dig selv og dit barn eller barnebarn denne formiddagsstund i kirken, hvor et helt særligt nærvær og samvær skabes af musik og sang fra alle til stede. Der er ingen tilmelding, det er gratis, og man kan hoppe på og stige af, som det nu passer i kalenderen. Der kræves dog et fremmøde af mindst 3 børn pr. gang. Første gang: tirsdag den 17. februar Sidste gang: tirsdag den 2. juni NB: ingen babysalmesang i uge 7 + 14. Juniorkonfirmand i Kirke Saaby er for nysgerrige børn i 3. klasse på Kirke Saaby skole. Hvad hedder alle tingene inde i kirken? Hvordan snakker man med Gud? Hvorfor er der så meget ondskab? Hvad var Jesus for en fyr? Hvad er tro og hvad er viden? Du får historier, vi leger, og vi fremstiller ting, der har med emnerne at gøre. Vi laver dramaleg og synger og øver os i at være gode mod hinanden. Og vi har det ret sjovt. Kom ind i Den gamle Skole lige efter skole på tirsdage kl. 14.1516. Kirke og kulturmedarbejder Tinne Leth venter på dig med gode oplevelser og lidt forfriskninger. Vigtige datoer Første gang vi ses er: Torsdag den 19. februar kl. 17 i Kirke Saaby kirke her holder vi en kort andagt og møder hinanden. Forløbet: ligger på tirsdage den 24. februar til og med den 21. april. Afslutning med andagt og bibelsk mad i kirken: Torsdag den 23. april kl. 17. Tilmelding er nødvendig til kateket.tinneleth@hotmail.com hvor disse oplysninger gives: 1. Navn 2. Telefon nummer forældre kan træffes på 3. Tilsagn til evt. brug af fotos på hjemmeside og/eller facebook (Kirke Saaby Kisserup Sogne) 4. email adresse Vi SES! Skærtorsdag. Jesus indstifter nadveren. 20