Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats med tilhørende rehabiliteringsydelse Præsentation af problemet Der har stik imod hensigten med den nuværende beskæftigelsesindsats udviklet sig en række parkeringspladser, hvor mennesker med langvarig nedsat fysisk og psykisk arbejdsevne opholder sig. Det er en gruppe mennesker, der har mange forskellige typer handicap og sygdomme, men fælles for gruppen er den markante usikkerhed omkring udsigterne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Netop det meget langvarige og uforudsigelige aspekt i deres sygdomsforløb, og dermed usikkerhed om arbejdsevnens udvikling på sigt, betyder manglende aktive tilbud. I nogle tilfælde medfører det manglende forsørgelsesgrundlag, og i alle tilfælde medfører det massiv usikkerhed om den enkeltes forsørgelsesgrundlag. Langt de fleste af disse mennesker finder vi på sygedagpenge, kontanthjælp, nedsat kontanthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse (visiteret til fleksjob) eller uden forsørgelse som følge af ægteskabelige forhold. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Det er en situation vi ikke kan byde syge og mennesker med handicap. Det er alle aktører på området sådan set enige i. DH, DS og HK har indsigt i dagligdagens praksis. Vi repræsenter både de mennesker som kommer i klemme i lovgivningen samt de professionelle sagsbehandlere, som har kontakten med de pågældende borgere. Vi vil gerne give en konkret anbefaling af hvad der bør gøres. Organisationerne har derfor skitseret et forslag til en indsats kombineret med en ydelse, som kan dæmme op for de massive problemer som organisationerne oplever. Organisationerne har valgt at kalde denne nye indsats for aktiv udviklings- og rehabiliteringsindsats, og den tilhørende ydelse for en rehabiliteringsydelse. Indholdet af forslaget Hvorfor bruge ordet rehabilitering? Problemet for samfundet, men særligt for de mennesker der er i målgruppen, er langt større end blot at stoppe tilgangen til førtidspension, som synes at være tilgangen for flere aktører fx Arbejdsmarkedskommissionen.
Det drejer sig for denne gruppe om at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig grad af selvforsørgelse ligesom det gør for alle os andre. Men for denne gruppe er vejen tilbage ikke mulig, uden de tilbydes en aktiv rehabiliteringsindsats. Der er behov for langt mere end behandling, men derimod en samlet social, helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats. Fig. 1 Rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark, 2004 Koordinatoren er vigtig Organisationerne foreslår som noget nyt en fast tilknyttet koordinator, der beholder det store overblik, den tætte kontakt til hovedpersonen, og som kan iværksætte konkrete handlinger. En koordinator har til opgave at inddrage de relevante instanser og få alle involverede til at arbejde i samme retning. Koordinatoren skal være den person, der har den gode kontakt til hovedpersonen, og som kan få ting til at ske. Hvor koordinatoren er placeret i forløbet, eller hvor denne er ansat (kommune, sygehus, privat aktør, egen læge mv.), er ikke afgørende. Det er derimod at skabe resultater og sikre løbende afklaring og opfølgning. HK, DS OG DH ved, at det kan betyder nye roller til fastetablerede instanser at deltage i et udviklings- og rehabiliteringsforløb. Eksempelvis for den behandlende læge, der måske skal have en opfølgende forpligtigelse i forhold til en koordinator, der er placeret hos en privat aktør. Men den tværfaglige indsats skal i spil og fungere som én indsats, hvis hovedpersonen skal hjælpes tilbage til selvforsørgelse. Risikovillige virksomheder - offentlige som private - søges! Et succesfuldt udviklings- og rehabiliteringsforløb kan kun opnås ved et tæt samarbejde med risikovillige virksomheder. Risikovilligheden betyder i denne sammenhæng, at virksomheden allerede tidligt i forløbet skal åbne døren for praktikophold af kortere og længere varighed og med få eller flere timer. Virksomhederne skal kunne rumme tilbagefald og perioder, hvor hovedpersonen er i behandling, i uddannelsesforløb eller andet. Virksomhederne skal forpligtes til at åbne sig, men de skal ikke klare opgaven alene. Jobcenteret skal i bedst muligt omfang støtte virksomheden, så virksomhederne kan magte opgaven. 2
Nye metoder for virksomhedssamarbejdet skal udvikles Arbejdsgiverorganisationerne har været nogle af de mest højrøstede i forhold til at stoppe for tilkendelse af pension til unge med psykiske lidelser. Ifølge Ankestyrelsen dækker gruppen over 33 % mentalt retarderede, 25 % med skizofreni og psykoser, 13 % med personlighedsforstyrrelser og resten har andre psykiske lidelser. Det er nødvendigt, at der udvikles og formidles konkrete og anvendelige metoder til arbejdspladserne, så det er muligt for arbejdspladserne at udvise deres sociale ansvar. Ny ydelse til en ny indsats Målgruppen, der er i spil, bør ikke anvende unødige ressourcer med at bekymre sig om deres forsørgelsesgrundlag. En række af de mennesker, som er i målgruppen, vil pga. af deres psykiske lidelsers karakter reagere med stress på usikkerheden i forsørgelsen. Ligeledes er det vigtigt for netop denne gruppe, at der er økonomisk råderum til at opretholde eller skabe sociale aktiviteter for at imødegå social isolation, der er et massivt problem for mennesker med psykiske lidelser, og som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Organisationerne ønsker derfor, at ydelsesniveauet skal ligge på linje med sygedagpenge, ledighedsdagpenge eller førtidspension. Formålet er at skabe en reel økonomisk tryghed for den enkelte. Aktivitet i et udviklings- og rehabiliteringsforløb En person i et udviklings- og rehabiliteringsforløb står i princippet til rådighed hele tiden til rådighed for behandling, genoptræning, opkvalificering osv. Det er vigtigt at understrege at ingen opgives forløbet er ikke passivt. Men der kan være aftalte passive perioder idet handicappets eller sygdommens karakter medfører, at det er det eneste rigtige at gøre i en periode. Koordinatoren skal ses i sammenhæng med vurderingen af mulighederne for at opnå udbytte af udviklings- og rehabiliteringsforløbet. Forslaget indebærer derfor, at der ikke skal knyttes en rådighedsforpligtelse til udviklingsog rehabiliteringsforløbet, som vi traditionelt kender den fra den aktive beskæftigelsespolitik. Hovedpersonen vil typisk allerede have oplevet ikke at kunne honorere kravene i den nuværende aktive beskæftigelsespolitik. De har derfor oplevet markant usikkerhed omkring forsørgelsesgrundlaget og fastholdelse af bolig mv. Kravene der ikke kan honoreres, samt truslen om økonomiske sanktioner ser organisationerne som en af årsagerne til, at den aktive beskæftigelsespolitik henviser denne afgrænsede målgruppe til parkeringspladser på sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp, nedsat kontanthjælp eller til manglende forsørgelse. Organisationernes forslag indebærer derfor, at der hverken knyttes en rådighedsforpligtigelse samt økonomiske sanktioner til udviklings- og rehabiliteringsforløbet. Visitationen til indsatsen samt koordinatoren er med til at sikre, at indsatsen gives til de personer, der kan drage nytte af den, og at den kun gives i den periode, hvor det forventes muligt at opnå hel eller delvis selvforsørgelse. 3
Et tidsbegrænset forløb Organisationerne ønsker bestemt ikke at foreslå en ny parkeringsplads for den omtalte målgruppe. Derfor foreslås det, at ydelsen er tidsbegrænset til 5 år, evt. med mulighed for forlængelse. Udviklings- og rehabiliteringsforløbene bør være aktive og realistiske i forhold til at opnå en arbejdsmarkedstilknytning, og der bør hele tiden være et perspektiv for hovedpersonen. Organisationerne foreslår, at det er muligt at oppebære ydelsen i 5 år. Ydelsen er altid knyttet til et aktivt udviklings- og rehabiliteringsforløb. Nuværende førtidspensionister skal tilbydes indsatsen Førtidspensionister der mener at de kan generhverve arbejdsevnen helt eller delvist, skal kunne tilbydes et udviklings- og rehabiliteringsforløb på lige fod med andre i målgruppen. På den måde sikres at der er et aktivt tilbud til førtidspensionister, og at det ikke er en parkeringsplads for dem der mener at kunne deltage i arbejdslivet igen. Arbejdsmarkedskommissionens forslag Organisationerne hilser velkomment, at også Arbejdsmarkedskommissionen har identificeret problemerne, og imødeser derfor en kvalificeret debat om etablering af en indsats og en ydelse, der vil afhjælpe denne gruppes barrierer, så de kan opnå hel eller delvis selvforsørgelse. Der er gode takter i kommissionens forslag, som organisationerne tilslutter sig. Det drejer sig om hele indsatsdelen, hvor kommissionen også mener den skal tilrettelægges individuelt efter behov og forudsætninger, og kan dreje sig om behandling, afvænning, sociale indsatser mv. Men der er væsentlige forskelle. Særligt i forhold til ydelsesniveau og målgruppe. Fig. 2 Forskelle på Arbejdsmarkedskommissionens udviklingsforløb og HK s, DH s og DS s forslag om udviklings- og rehabiliteringsindsats. Målgruppe Ydelsesniveau Arbejdsmarkedskommissionen Obligatorisk for alle inden tilkendelse af førtidspension. Udgangspunktet er at personen bliver på eksisterende ydelse. Dog således at alle modtager min. kontanthjælpssatserne for voksne (uden modregning for ægtefælleindkomst eller formue). HK, DH & DS Mennesker med forventet langvarig fysisk eller psykisk nedsat arbejdsevne, men hvor der kan være mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse. (Visitation påkrævet.) Målgruppen på samme ydelse, rehabiliteringsydelse på dagpenge niveau. 4
Tidsbegrænsning Ingen, så længe der er udsigter til forbedrings af arbejdsevnen 5 år med mulighed for evt. forlængelse. 5