Resultater af cyklistundersøgelsen november 2009

Resultater af cyklistundersøgelsen november 2009 Udarbejdet af mobilitetskonsulent Marianne Weinreich, Veksø A/S for Kristiansandsregionen i forbindelse med projektet Nordiske Cykelbyer. 1

Indhold Introduktion... 4 Respondenterne generelt... 4 Cyklisterne i Kristiansand... 5 Cyklisternes demografi... 5 Cyklisters brug af andre transportmidler... 6 Hvilke formål bruger cyklisterne cyklen til?... 7 Hvorfor cykler cyklisterne, og hvorfor cykler de ikke?... 8 Cyklisternes tilfredshed ved Kristiansand som cykelby... 10 Cykelstier og baner... 10 Vedligeholdelse af stier og -baner... 11 Udformningen af cykelstier... 11 Vedligeholdelse af vejene... 11 Antal cykelparkeringspladser... 12 Standard cykelparkering... 12 Skiltning og rutevejvisning... 12 Fremkommelighed... 13 Cykel og kollektiv trafik... 13 Cykel og bil... 13 Følelse af sikkerhed... 14 Følelse af tryghed... 14 Kristiansand som cykelby... 14 Oversigt over tilfredshedsscoren... 15 Hvad generer cyklisterne i trafikken?... 16 Hvad kan få cyklisterne til at cykle mere?... 17 Brug af cykelhjelm... 18 Brug af lygter... 18 Ikke-cyklister... 18 Demografi ikke-cyklister... 18 Cykelejerskab... 20 Ikke-cyklisternes transportmiddelvalg... 20 Hvorfor cykler ikke-cklisterne ikke?... 21 Hvad motiverer ikke-cyklisterne... 21 Bilag 1: Respondenternes demografi... 23 Bilag 2: Cyklisternes demografi... 25 Bilag 3: Cyklisternes utilfredshed med omfanget af stinettet... 27 Bilag 4: Cyklisternes utilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier... 29 Bilag 5: Cyklisternes utilfredshed med kvaliteten af stinettet... 32 Bilag 6: Cyklisternes utilfredshed med vedligeholdelsen at vejnettet... 33 Bilag 7: Cyklisternes utilfredshed med antallet af cykelparkerings-pladser... 35 Bilag 8: Cyklisternes utilfredshedhed med standarden af cykelparkeringpladserne... 36 Bilag 9: Cyklisternes utilfredshed med skiltning... 37 Bilag 10: Cyklisternes utilfredshed med fremkommelig-heden... 38 Bilag 11: Cyklisternes utilfredshed med kombinationen cykel/kollektiv... 39 2

Bilag 12: Cyklisternes utilfredshed med kombinationen cykel/bil... 41 Bilag 13: Cyklisternes utilfredshed med trafiksikkerheden... 42 Bilag 14: Cyklisterens utryghed... 44 Bilag 15: Hvad generer cyklisterne... 45 Bilag 16: Ikke-cyklisternes demografi... 53 Bilag 17: Hvorfor ikke-cyklisterne ikke... 55 3

I ntroduktion I forbindelse med at Kristiansandsregionen er med i Interreg-projektet Nordiske sykelbyer gennemførte Kristiansand i efteråret 2009 en undersøgelse af borgernes cykelbrug og cyklisternes tilfredshed med forholdene for cyklisterne i Kristiansand. Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk åben spørgeskemaundersøgelse på nettet. Borgerne blev inviteret gennem annoncer i medierne, på kommunens hjemmeside og gennem e-mails til tidligere deltagere i sykkelkampagner som Tusentråkk og Jeg kjører grønt. Respondenterne i undersøgelsen er ikke repræsentative for borgerne i Kristiansand, og resultaterne er dermed udelukkende udtryk for, hvad undersøgelsens respondenter mener. Som følge af den anvendte hvervemetode, er der også en klar overvægt af aktive cyklister repræsenteret i undersøgelsen. Dette var dog også intentionen, da hovedparten af undersøgelsen omhandler cyklisternes cykelbrug og tilfredshed med Kristiansand som cykelby. Respondenterne generelt I alt har 420 borgere fra Kristiansand svaret på spørgeskemaet. Heraf er der en overvægt af mænd (62%), og respondenterne er hovedsagelig fra 30 til 59 år (75%). Det vil sige, at respondenterne primært er voksne etablerede mennesker. Respondenterne er også veluddannede, idet 70% har en videregående uddannelse. Dette faktum har sandsynligvis indflydelse på deres holdninger og adfærd, da det er velkendt, at folk med længere uddannelser ofte er mere bevidste om sund levevis, miljøet osv. 91% af respondenterne er lønmodtagere, 4% er studerende eller lærlinge, mens 3% er selvstændige. Det betyder, at godt 98% af respondenterne har et dagligt transportbehov til og fra arbejde/uddannelse. Heraf har 80% under 10 km til arbejde/uddannelse og har således mulighed for at benytte cyklen. Og cyklen bliver brugt i forbindelse med transport til arbejde/uddannelse på den ene eller anden måde - hele 86% af respondenterne angiver, at de jævnligt bruger cyklen helt eller delvist til og fra arbejde 1. 50% af respondenterne lever i parforhold og har hjemmeboende børn. Dette kan have betydning for deres brug af cykel som transportmiddel, da bringning og afhentning af mindre børn ofte er en barriere for brug cykel. Dog viser undersøgelsen, at 92% af skolebørnene i familier med børn benytter cyklen eller går til skole i en eller anden udstrækning. 1 Da der er mulighed for at markere flere svar på spørgsmålet om brug af transportmiddel til arbejde overstiger procenterne 100, hvis de lægges sammen. Det centrale er dog hvor mange, der markerer, at de anvender cykel i forbindelse med transport til arbejde - alene eller i kombination med andre transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 4

92% af respondenterne har bil til rådighed i husstanden, og 22% af disse har mere end én bil. Og bilerne bliver brugt 82% af respondenterne kører bil dagligt eller et par gange om ugen. Det samme gør sig kun gældende for 17%, når det handler om brug af kollektiv transport. 2 Cyklisterne i Kristiansand 82% af respondenterne i undersøgelsen benytter cyklen hyppigt - hvilket vil sige Daglig eller Et par ganger i uken. Denne gruppe kaldes i det følgende for cyklister. Den høje andel af cyklister i undersøgelsen er et resultat af, at der er rundsendt e-mails med opfordring til at deltage i undersøgelsen til deltagerne i forskellige cykelkampagner. Da undersøgelsens hovedformål er at undersøge cyklisternes holdning og adfærd, er dette dog kun glædeligt. Man må blot ikke drage den konklusion, at 82% af borgerne i Kristiansand cykler jævnligt. Cyklisternes demografi Blandt cyklisterne i undersøgelsen er der en klar overvægt af mænd, idet hele 65% af cyklisterne i undersøgelsen er mænd. Dette faktum skal tages i betragtning, når man benytter resultaterne af undersøgelsen, da mænd og kvinder ikke nødvendigvis har de samme ønsker og behov som cyklister. Aldersmæssigt er cyklisterne i undersøgelsen hovedsagelig mellem 30 og 59 år og er således modne og veletablerede mennesker. De 60-årige er repræsenterede med 14% blandt cyklisterne, mens unge <30 er underrepræsenterede i undersøgelsen (11%). Den skæve aldersfordeling skal tages i betragtning, når man kigger på cyklisternes besvarelser. 70% af cyklisterne har en videregående uddannelse. At cyklisterne i undersøgelse er meget veluddannede er vigtigt at tage i betragtning, når resultaterne skal bruges fremadrettet, da det kan have stor betydning for deres bevæggrunde til at cykle. Blandt cyklisterne er 90% lønmodtagere, 4% er studerende, mens 3% er selvtændige, hvilket betyder, at godt 97% af respondenterne har et dagligt transportbehov. Af disse har 80% under 10 km til arbejde/uddannelse, hvilket betyder, at de har mulighed for at benytte cyklen. Og cyklisterne benytter også i stor udstrækning cyklen til arbejde/uddannelse hele 92% benytter på en eller anden måde cykel i forbindelse med transport til arbejde eller 2 Se Bilag 1 for grafer over alle resultaterne. 5

uddannelse nogen i kombination med bus eller bil, mens andre i løbet af ugen veksler mellem forskellige transportmidler. 3 56% af cyklisterne har hjemmeboende børn. Dette kan have indflydelse på deres brug af cykel, da følgeskab af børn kan være en barriere for brug af cykel. Af de cyklister, der har hjemmeboende børn, anvender 47% cyklen i forbindelse med transport til og fra skole på den ene eller anden måde fx i kombination med andre transportmidler på den enkelte tur eller i løbet af ugen. En stor del af cyklisternes børn (44%) går også ofte til skole. Hvis man tror, at cyklister kører på cykel, fordi de ikke har andre muligheder, så tager man fejl. 98% af cyklisterne har en eller flere biler til rådighed i familien. Naturligvis skal de, der lever i parforhold, deles om bilen i de tilfælde, hvor der kun er én. 4 Cyklisters brug af andre transportmidler Som det fremgår af grafen til venstre, benytter cyklisterne ikke kun cyklen, men også bilen jævnligt hele 81% kører i bil dagligt eller et par gange om ugen. Dette understreger, at cyklisterne ikke bruger cyklen, fordi de ikke har andre muligheder, men at de kombinerer cyklen med bilen. Man skal således ikke betragte cyklisterne som en gruppe, der kun cykler, men som trafikanter, der veksler mellem cykel og bil i dagligdagen. At cyklisterne også ofte kører bil, betyder således også, at der er et stort potentiale for at flytte nogle af disse bilture til cykelture, da denne gruppe i forvejen er motiverede for at cykle. Man kan også anvende denne viden i forhold til trafiksikkerhedskampagner, idet hovedparten af cyklisterne ved, hvordan det er at være i henholdsvis cyklistens og bilistens sted. Fx ved man som cyklende bilist, hvor svært det kan være at se cyklister i mørke eller i et højresvingskryds. 3 Da der er mulighed for at markere flere svar på spørgsmålet om transportmiddel til arbejde overstiger procenterne 100, hvis de lægges sammen. Det centrale er dog hvor mange, der har krydset af, at de bruger cyklen som primært transportmiddel, alene eller i kombination med andre transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 4 Se Bilag 2 6

Hvor cyklister hyppigt sætter sig ind i en bil, så kan man ikke sige det samme om busser. Kun 15% af cyklisterne kører jævnligt med bus. Ved at lave kampagner målrettet personer, der allerede cykler, med det formål at få dem til at cykle mere, indikerer denne undersøgelse således, at eventuelle nye cykelture primært vil erstatte bilture og ikke busture. Der er således ikke tale om, at bæredygtige transportmidler som busser og cykler konkurrerer mod hinanden. Hvilke formål bruger cyklisterne cyklen til? Som det fremgår af ovenstående graf benytter cyklisterne primært cyklen til og fra arbejde/uddannelse. Derudover benytter cyklisterne cyklen til og fra fritidsaktiviteter og sport samt som rekreation eller sport, dvs. som motionscykling. Ca 1/3 benytter også cyklen i forbindelse med besøg hos venner eller familie og til ærinder og indkøb. Cyklen fungerer således primært som et transportmiddel i forbindelse med daglige ture i særlig grad som transportmiddel til og fra arbejde. Hele 84% benytter således cykelen til og fra arbejder hverdag eller flere gange ugenligt. Dette betyder både jævnlig motion til den enkelte cyklist og bidrager væsentligt til reduktion af CO2-udledningen fra trafikken. 5 5 Man kunne regne på, hvor meget CO2 disse cyklister sparer klimaet for, da man kender deres antal, deres afstand til arbejde samt hyppighed brug af cykel og benytte udledningsdata for en standard bil. 7

I følge cyklisterne selv kører næsten 40% under 10 km pr. uge. Dette understreger, at cyklen primært anvendes på de korte ture, mens kun meget få kører lange ture. Hvorfor cykler cyklisterne, og hvorfor cykler de ikke? Cyklisterne blev i undersøgelsen også bedt om at angive årsagen til, at de vælger cyklen, når de gør det. Da respondenterne kunne markere flere svar end ét giver procentangivelserne over 100%, hvis de lægges sammen. Det interessante er dog, hvor mange procent af respondenterne, der angiver hver enkelt svarmulighed. Som det fremgår af grafen til venstre angiver 98% af cyklisterne, at de cykler, fordi de får motion og frisk luft. På anden pladsen kommer klimaet, og at det er hurtigere og nemmere at cykle, mens kun 54% angiver, at de cykler, fordi de sparer penge. Cyklisterne blev også bedt om at prioritere deres svar. Herunder ses en grafisk fremstilling af disse. Cyklisterne kunne prioritere deres svar på et skala fra 1-5, hvor 5 var højeste prioritet. 8

Som det fremgår af ovenstående graf er Jeg får mosjon og frisk luft ikke blot en af hovedårsager til, at cyklisterne cykler, hele 86% af respondentene rater også årsagen med 5. Kun halvt så mange rater Syklen er raskere og lettere og For klimaets skyld til 5. Cyklisterne blev i undersøgelsen også bedt om at forholde sig til, hvorfor de vælger cyklen fra, når de vælger at bruge et andet transportmiddel på en given tur. Da respondenterne kunne markere mere end ét svar giver procentangivelserne samlet over 100%. Det interessante i denne sammenhæng er dog, hvor mange procent, der angiver hver enkelt svarmulighed. 9

59% angiver, at de vælger cyklen fra, når de har meget bagage. Denne viden kan man med fordel benytte til at informere cyklisterne om de forskellige muligheder, der er for at transportere varer og bagage på cykel eller at undgå varer på cyklen cykeltasker, cykelvogn, vareudbringning osv. 46% angiver, at de vælger cyklen fra, når der er for langt at cykle. Afstand er en vanskelig barriere at overvinde, men man kan fx forøge cyklens radius ved at køre på el-cykel eller kombinere cyklen med busser eller tog. 41% angiver, at de vælger cyklen fra, når de skal afsted sammen med andre, mens 39% vælger cyklen fra, når det er dårligt vejr. Udover uddeling af regntøj, er der vist ikke så meget at gøre ved det faktum! Sidst men ikke mindst vælger 1/3 af cyklisterne cyklen fra, når det er hurtigere med bilen, eller de skal bruge den i jobsammenhæng. At cyklisterne på nogle ture, vælger cyklen fra, fordi noget andet er hurtigere, kan godt gemme på potentialer for flere cykelture fx ved at gøre cykelturen hurtigere grøn bølge, færre stop, direkte cykelruter eller gøre bilturen langsommere. Cyklisternes tilfredshed ved Kristiansand som cykelby Cyklisterne blev i undersøgelsen bedt om at angive, hvor tilfreds de er med forskellige cyklist forhold i Kristiansand. I det følgende er resultaterne præsenterede. For hver 10% af cyklisterne, der er Meget tilfredse eller Tilfredse får kommunen et tilfredshedspoint. Maximumpoint er således 10 (10x 10% = 100% tilfredse) Cykelstier og baner Cyklisterne i Kristiansand er overvejende tilfredse med omfanget af cykelstier og ruter i kommunen. Kun 10% er decideret utilfredse. Disse peger primært på konkrete veje, hvor der mangler cykelsti 6. Tilfredshedsscore: 7 ud af 10. 6 Se Bilag 3 10

Vedligeholdelse af stier og -baner Mens cyklisterne overvejende er godt tilfredse med omfanget af cykelstier og baner, så er de mindre tilfredse med vedligeholdelsen af disse. 41% er tilfredse eller meget tilfredse, mens 21% er decideret utilfredse. Disse peger primært på dårlig snerydning samt manglende fejning for glasskår, blade og grus. 7 Tilfredshedsscore: 4 ud af 10. Udformningen af cykelstier 49% af cyklisterne er tilfredse med udformningen af cykelstier og veje, mens kun 12% er utilfredse. De utilfredse nævner konkrete steder, som de er utilfredse med. 8 Tilfredshedsscore: 5 ud af 10 Vedligeholdelse af vejene 43% af cyklisterne er tilfredse med vedligeholdelsen af vejene, men kun 13% er decideret utilfredse. Utilfredsheden går primært på manglende snerydning og fejning. 9 Tilfredshedsscore: 4 ud af 10. 7 Se Bilag 4 8 Se Bilag 5 9 Se Bilag 6 11

Antal cykelparkeringspladser 39% af cyklisterne er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladserne, mens kun 9% er utilfredse. De utilfredse nævner især, at der mangler pladser i centrum af Kristiansand. 10 Hovedparten, 52%, er således enten hverken tilfredse eller utilfredse eller har ikke nogen holdning til spørgsmålet. Tilfredshedsscore: 4 ud af 10. Standard cykelparkering 32% af cyklisterne er tilfredse med standarden af kommunens cykelparkeringspladser. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men det er på den anden side kun 5%, der er decideret utilfredse. Disse peger især på, at der mangler overdækninger og muligheder for fastlåsning. 11 Hovedparten, 63%, er enten hverken tilfredse eller utilfredse eller har ikke nogen holdning til spørgsmålet. Tilfredshedsscore: 3 ud af 10. Skiltning og rutevejvisning 39% af cyklisterne i Kristiansand er tilfredse med skiltningen og rutevejvisningen. Kun 9% er utilfredse, mens 53% hverken er tilfredse/utilfredse eller har en holdning til spørgsmålet. De utilfredse er primært utilfredse med at skiltningen er mangelfuld og ikke gennemført. 12 Tilfredshedsscore: 4 ud af 10. 10 Se Bilag 7 11 Se Bilag 8 12 Se Bilag 9 12

Fremkommelighed 69% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at komme frem i trafikken i Kristiansand. 25% er hverken tilfredse eller utilfedse, mens kun 5% er utilfredse. De utilfredse nævner specifikken steder, hvor infrastrukturen gør turen langsommere for cyklisterne. 13 Tilfredshedsscore: 7 ud af 10. Cykel og kollektiv trafik 23% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport, mens 13% er utilfredse. De utilfredse er primært utilfredse med den kollektive trafiks udbud, at det er dyrt og svært at tage cyklen med i bussen, og at der ikke er sikker cykelparkering til rådighed ved skift. 14 Hele 64% er dog hverken tilfredse/ utilfredse eller ved ikke, hvad de mener om spørgsmålet måske fordi kendskabet til mulighederne er lille. Tilfredsscoren er 2 ud af 10. Cykel og bil 27% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og bil, mens 6% er utilfredse. De utilfredse efterlyser primært såkaldte park n ride pladser, hvor man kan parkere bilen og køre videre på cyklen. 15 Hele 67% er dog hverken tilfredse/utilfredse eller har ingen holdning til spørgsmålet måske fordi kendskabet til muligheden er lille. Tilfredshedsscoren er 3 ud af 10. 13 Se Bilag 10 14 Se Bilag 11 15 Se Bilag 12 13

Følelse af sikkerhed 52% af cyklisterne føler sig sikre i trafikken i Kristiansand, 30% føler sig hverken sikre eller usikre, mens 18% føler sig usikre i trafikken. I Bilag 12 er der en liste over, hvor cyklisterne føler sig usikre. 16 Sikkerhedsscoren er 5 ud af 10. Følelse af tryghed 76% af cyklisterne føler sig trygge i Kristiansand, 19% føler sig hverken trygge eller utrygge, mens kun 3% føler sig utrygge! De få, der føler sig utrygge, er primært bange for at få stjålet deres cykel. 17 Tryghedsscore: 8 ud af 10. Kristiansand som cykelby 56% af cyklisterne finder som helhed, at Kristiansand er en Meget god eller God cyklby. Kun 7% finder, at Kristiansand er en Dårlig cykelby. Dette må man sige, er en meget flot bedømmelse fra cyklisterne, der jo om nogen kender byen fra to hjul. 16 Se Bilag 13 17 Se Bilag 14 14

Oversigt over tilfredshedsscoren 1. Cyklisternes tilfredshed med omfanget af cykelstier og baner: 2. Cyklisternes tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier og baner: 3. Cyklisternes tilfredshed med udformningen af cykelstier: 4. Cyklisternes tilfredshed med vedligeholdelsen af vejene: 5. Cyklisternes tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser: 6. Cyklisternes tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladserne: 7. Cyklisternes tilfredshed med skilning og rutevejvisning: 8. Cyklisternes tilfredshed med fremkommeligheden: 9. Cyklisternes tilfredshed med at kombinere cykel og kolletiv trafik: 15

10. Cyklisternes tilfredshed med at kombinere bil og cykel: 11. Cyklisternes følelse af sikkerhed: 12. Cyklisternes følelse af tryghed: 13. Kristiansand som cykelby: Hvad generer cyklisterne i trafikken? Cyklisterne blev i undersøgelse også bedt om at forholde sig til, hvad der generer dem i trafikken. Da respondenterne kunne angive flere svar i samme spørgsmål giver procenterne mere end 100%, hvis de lægges sammen. Det, man skal hæfte sig ved, er, hvor mange procent, der har angivet hver enkelt svarmulighed. 16

Cyklisterne i undersøgelsen er hovedsagelig generet af, at der ikke er separert mellom syklende/gående på gang/sykelveier. Herefter følger farlige kryds. På tredje- og fjerdepladsen finder man andre trafikanter som bilister og fodgængere. Hvad angår fodgængerne, så kunne man slå dem sammen med at der ikke er separert mellom syklende/gående på gang/sykelveier, da kommentarerne til, hvad der generer ved fodgængerne, er, at de går på cykelstien. I forhold til bilisterne handler det primært om, at bilisterne ikke respekterer cyklisterne. 18 Hvad kan få cyklisterne til at cykle mere? Cyklisterne i undersøgelsen bruger allerede cyklen regelmæssigt, men de kører også meget i bil. Da de allerede har gode cykelvaner, er der dog potentiale til, at de kan skifte flere af bilturene ud med cykelture. Cyklisterne blev derfor også spurgt om, hvad der kunne få dem til at cykle endnu mere: 38% af cyklisterne svarer, at de cykler alt, hvad de kan, og mener således ikke, at der er flere cykelture at hente i dem med der er stadig 62%, som ikke mener, at de cykler alt, hvad de kan, og i denne gruppe er der flere cykelture gemt! Godt halvdelen af de cyklister, som ikke mener, at de cykler alt, hvad de kan, svarer, at de ville cykle mere for at få mere motion og et sundere liv. Der er således mulighed for at motivere personer, der allerede cykler, gennem fokus på sundhed og motion. Derudover angiver cyklisterne, at flere cykelstier og baner samt bedre trafiksikkerhed kunne motivere dem på trods af, at cyklisterne netop tidligere har angivet at være meget tilfredse med omfanget af cykelstier og baner. 18 Se Bilag 15, hvor cyklisternes kommentarer til, hvad der generer ved de forskellige svarmuligheder er listet. 17

Brug af cykelhjelm Hele 65% af cyklisterne angiver, at de Altid cykler med cykelhjelm. Dette tal kan med fordel suppleres med tællinger på gaden af faktisk hjelmbrug. Ifølge denne undersøgelse er der ca. 20% at arbejde med i forhold til kampagner for mere hjelmbrug. Brug af lygter Kun 48% af cyklisterne angiver altid at køre med lys i mørke! Hele 28% kører ofte med lys, mens 15% kun kører med lys af og til. Ikke- cyklister Når under 50% af cyklisterne som en selvfølge har lys på cyklen, er der klart potentiale for en lygtekampagne evt. for fastmonterede lygter, så cyklisterne ikke skal huske på lygterne. Hvis man tilmed anvender moderne dynamolygter skal cyklisterne heller ikke tænke på batterier. 18% af respondenterne i undersøgelsen bruger ikke cykel regelmæssigt. De bliver i det følgende benævnt ikke-cyklister. Deres demografiske profil er beskrevet i det følgende: Demografi ikke-cyklister I gruppen af ikke-cyklister (som er væsentligt mindre en gruppen af cyklisterne) er der 8%- point flere kvinder end i gruppen med cyklisterne. Hvorvidt det er udtryk for, at cyklisterne i Kristiansand er mænd, kan man ikke sige noget entydigt om ud fra denne undersøgelse, men det kunne være interessant at undersøge nærmere. Aldersmæssigt er ikke-cyklisterne overraskende nok væsentligt yngre end cyklisterne, selv om der helt generelt er en underrepræsentation af yngre mennesker. 69% er således i 30- erne/40-erne. 18

Uddannelsesmæssigt har ikke-cyklisterne samme meget høje uddannelsesniveau som cyklisterne. Ikke-cyklisterne har lige som cyklisterne også en høj beskæftigelsesgrad (95%). Í modsætning til cyklisterne er der dog en arbejdsløshedsprocent på 5 blandt ikkecyklisterne. Denne lille gruppe har således ikke noget dagligt transportbehov til og fra arbejde. I gruppen af folk i arbejde/uddannelse er der 6% færre, der har under 10 km til arbejde blandt ikke-cyklisterne i forhold til cyklisterne. Som det gør sig gældende blandt cyklisterne, er der et meget højt bilejerskab blandt ikkcyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der lidt flere, der har to eller flere biler i forhold til cyklisterne, hvilket ikke er overraskende. Det er kendt, at jo flere biler, jo mindre cykler man. Blandt ikke-cyklisterne er der ikke overraskende rigtig mange, der på den ene eller anden måde benytter bil i forbindelse med transport til arbejde (83%). Mere overraskende er det, at hele 40% benytter kollektiv transport. At 35% svarer, at de i løbet af en uge bruger cykel i forbindelse med transport til og fra arbejde på en elle anden måde, må skulle tolkes i retning af, at de en gang i mellem benytter cykel til og fra arbejde. I hvert fald har de senere i undersøgelsen angivet, at de meget sjældent eller aldrig benytter cykel overhovedet. 19 I det hele taget kører ikke-cyklisterne ikke overraskende mere i bil på daglig basis end cyklisterne. 62% kører dagligt, mens det kun gør sig gældende for 29% af cyklisterne. I alt kører 88% af ikke-cyklisterne bil dagligt eller et par gange om ugen, mens dette tal tilsvarende er 81% for cyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der også (overraskende?) en meget høj andel, der hyppigt kører med kollektive transportmidler hele 38% af ikke-cyklisterne kører således kollektivt hver dag eller et par gange om ugen, mens dette kun er tilfældet for 15% af cyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der dobbelt så mange enlige med børn, som blandt cyklisterne, men da der er tale om et lille antal respondenter, er det nok snarere udtryk for tilfældigheder end en tendens. Normalvis ville enlige med børn ofte være at finde blandt cyklisterne, da det kan være svært at have råd til en bil som enlig forsørger. 20 19 Procenterne overstiger 100%, hvis de lægges sammen, da respondenterne kunne angive flere transportmidler, hvis de kombinerer flere transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 20 Se Bilag 16 19

Cykelejerskab Kun 14% af ikke-cyklisterne har ikke en cykel. Hele 86% har således en cykel stående, som bare venter på at blive gjort køreklar! Ikke-cyklisternes transportmiddelvalg Til og fra arbejde benytter ikke-cyklisterne primært bus (31%) og bil (40%), mens bilen benyttes sammen med andre af 62%, når venner og familie skal besøges. I forbindele med ture til og fra fritidsaktiviteter og sport benytter 40% bil alene og 24% bil sammen med andre. Samme billede gør sig gældende i forbindelse med indkøb og bringning og afhentning af børn. I forbindelse med rekreation og fritid benytter hovedparten 57% bil sammen med andre. 20

Umiddelbart ser det ud til, at der er et potentiale i forhold til at påvirke ikke-cyklisterne til at benytte cykel til og fra arbejde samt til og fra fritidsaktiviteter og sport. Hvilket transportmiddel, man benytter i forbindelse med indkøb, er ofte defineret af, hvilket transportmiddel man benytter til og fra arbejde. Hvis man kan ændre disse ture, vil man også kunne påvirke disse tures transportmiddel. Da indkøb ofte er en barriere for cykelbrug, kan man med fordel sætte fokus på forskellige måder, hvorpå man kan købe ind på cykel. Hvorfor cykler ikke-cklisterne ikke? Der er mange forskellige årsager til, at ikke-cyklisterne ikke cykler. Et par stykker har ikke en cykel, nogle har problemer med helbredet, flere har ikke tid eller gider bare ikke cykle, da det er meget nemmere at tage bilen. 21 Hvad motiverer ikke-cyklisterne Ikke-cyklisterne blev som det sidste bedt om at markere, hvad der kunne få dem til at cykle. Da respondenterne kunne markere flere svar på spørgsmålet giver procenterne over 100, hvis de lægges sammen. Det væsentlige er dog, hvor mange af respondenterne, der har angivet de forskellige svarmuligheder. 79% af ikke-cyklisterne angiver, at muligheden for motion og et sundere liv kunne motivere dem til at cykle. God samvittighed i forhold til miljøet og klimaet motiverer 48%. Kun 2% af ikke cyklisterne (= én respondent!) svarer, at han/hun aldrig kommer til at cykler. Det betyder, at der på papiret er et stort potentiale for at flytte nogle af ikke-cyklisterne til cykel. 21 Bilag 17 21

22

Bilag 1 : Respondenternes demografi 23

24

Bilag 2 : Cyklisternes demografi 25

26

Bilag 3 : Cyklisternes utilfredshed m ed om fanget af stinettet Utilfreds 1:hamresanden - timeneskrysset--> mangler sykkelsti - må ha alternativ til den stupbratte traseen opp 2: vollevann - bjørndalssletta--> livsfarlig å sykle der, både i forhold til farlige situasjoner i møte med andre syklister og biler Utilfreds Bedre tilrettelagt for sykler og bedre forståelse fra bilførerer. Utilfreds Det er for mange skarpe, mellom fortau og vegen. Bruk er asfalt Utilfreds det er ikke gang/sykkel felt på vestsiden av flekkerøy. Utilfreds Det mangler sykkelstier Utilfreds Dårlig tilrettelegging av sykkelsti generelt, spesielt hvis man skal fra vestheiene til vågsbygd Utilfreds Elvegaten, Dronningensgate, Torridalsveien Utilfreds Flekkerøy Utilfreds fra vennesla til kristiansand: venneslaveien Utilfreds Generellt sett behov for flere sykkelstier Utilfreds Hele byen, ikke fysisk adskilt fra fotgjengere. Utilfreds Hølleveien, Toftelandsveien, E39 Utilfreds Høvågveien (fra Rona videre i retning Høvåg) Utilfreds i sentrum i Kristiansand generelt Utilfreds I sentrum og på Sødalsiden Utilfreds Kunne ønske det var en sammenhengende plan over sykkelstier i byen, dvs som hang sammen. Mulig det er det, men det føles ikke slik Utilfreds Langeneskrysset: svært uoversiktlig og mye trafikk. Auglandsbukta og lumberkrysset Utilfreds langenesveien,vågsbygdveien Utilfreds Mangler sykkelsti i Steindalen, Voiebyen. For mange steder man må krysse bilvei mellom Voiebyen og Kjøita, Lund Utilfreds mellom Gjervoldstad og Hortemo; kommer snart sti mellom Nodeland og Brennåsen Utilfreds Mellom Ålefjær og Justvik. Mellom Ålefjær og Vennesla. Mellom Ålefjær og Ryen Utilfreds Over mesteparten av Kvadraturen; Kirkegt, Tollbodgt, Festningsgt. Utilfreds Randesund Utilfreds Rona-Dvergsnesveien (i starten), deler av kvadraturen. Ikke særlig god ide å ha brostein på sykkelstien (ved SQ) Utilfreds Slettheiveien mangler sykkelsti fra Kartheia og opp. Mye kryssende trafikk på sykkelstien + sykler og fotgjengere i samme felt Utilfreds Sødalssiden mot vennesla og mot ålefjær Utilfreds Sødalssiden opp til Mosby (Torridalsveien) Utilfreds Sødalsveien mellom Vennesla og Kristiansand Utilfreds Torridalsveien Utilfreds Tveit,nesten hele bygda mangler sykkelsti. smale veier og mye tungtrafikk gjør det skummelt å sykle. Utilfreds Vesterøya 27

Meget utilfreds Det bør etableres adskilt gang/sykkelsti, da farten i utforbakker er stor på sykkel Meget utilfreds kvadatur og innfartsveier til sentrum Meget utilfreds RV 401 Meget utilfreds Ryen-Solsletta, Hamresanden- Timenes krysset Meget utilfreds sykkelstier kan med foredel (de bør) være adskilt fra bilvei, ikke alle kan sykle langs en trafikert vei... Meget utilfreds timenes mot hamresanden, Topdalsveien 28

Bilag 4 : Cyklisternes utilfredshed m ed vedligeholdelsen af cykelstier Utilfreds Alle hovedsykkelveier, for sein brøyting, bilveier prioriteres! Utilfreds Alle sykkelstier Utilfreds alle sykkelstier dårlig feid og vedlikeholt Utilfreds Altfor lang tid før grus blir fjernet på våren, og mange steder dårlig dekke Utilfreds Andreas Kjærsvei, problemer med løv om høsten og dårlig strøing mot is om vinteren Utilfreds bellevuebakken-jernbanebroa Utilfreds blir mye punkteringer på sykkelstier pga knust glass, skarpe steiner etc Utilfreds Brennåsen-Kristiansand Utilfreds Buråsen, dårlig beleg dårlig fejning buske inn over sti. Sti over Rona, dårlig beleg. Barstølveien, dårlig fejning dårlig beleg. Sti ved Dvergnesveien, dårlig fejning. Utilfreds Dvergsnesveien, brøyting, bom, biler til eiendommer. Korsvikkilen, asfalthull. Utilfreds Dårlig asfalt, manglende strøing Utilfreds Dårlig feiing, Vågsbygd Utilfreds Egsveien: snø- og isrydding. Marviksveien: snø- og isrydding Utilfreds Feier for sjeldent, særlig høst og vår Utilfreds Feies regelmessig bare i de helt sentrumsnære områder. Resten feies en gang i løpet av hele sesongen. Utilfreds Feiing kan generelt bli bedre, snørydding stort sett OK Utilfreds feiing kunne bli bedre/øftere sjenerelt Utilfreds Feiing på Våren slik at vi kan bruke racer på sykkelsti sommertid Utilfreds for dårlig feiing av sykkelstier Utilfreds fra kristiansand til strai, oppover mot vennesla mye stein Utilfreds Generelt innen kommunen ligger mye glasskår i sykkelstien. Også endel sand i sykkelstien er et generelt problem. Utilfreds Generelt mye grus i sykkelstier Utilfreds Generelt, man brøyter for biler og snøen blir liggende på forttau. Utilfreds Hannevika - oppkjøring til overgang, Fidjane - sykkelvei, Lumber Utilfreds haumyrveien, vollebakken, sykkelsti mellom vollebakken og bjørnebakken Utilfreds I kvadraturen i Kristiansand Utilfreds I tilknytning til busstoppene langs Vågsbygdveien - knuste ruter og knuste flasker. Spes vanskelig å få øye på i den mørke årstiden. Utilfreds Jeg sykler mest på sommeren. Det er mye knust glass på sykkelstien Utilfreds Kartheia, gang-/sykkelvei Hannevika, Samsen området. Utilfreds Kuholmen-Marviksbakken-sykkelvei fortau brøytes senere på morgenen Utilfreds Langs Vågsbygdveien:Mye ujevheter, mye søppel langs veien, rester ettr graving blir liggende Utilfreds Loneveien, lundeveien og Eikeveien Utilfreds Lund, Jegers Utilfreds Lundsbroa, Setesdalsv/nedre, Utilfreds Lundsbroene, feies kun 1 gang i året, alle sykkelstier? 29