OK 15-ændringerne og arbejdsmiljøet Belastningsgrænse på 13 timer for alle vagter Forbedret arbejdsmiljøbestemmelse 1
De vigtigste ændringer i din nye overenskomst Livet som yngre læge er blevet tiltagende travlt rigtig mange steder i såvel dagarbejdstiden som i vagten og arbejdsmiljøet opleves trængt. Samtidig er produktivitetsstigningen blevet reelt mærkbar flere patienter behandles og på kortere tid, og patientforløbene forsøges afkortet til et minimum. Det har påvirket overenskomstforhandlingerne i foråret 2015, kaldet OK 15, og her blev der tænkt nyt og aftalt en række forandringer, hvoraf en række først træder i kraft 1. april 2016. I denne pjece vil Yngre Læger gennemgå ændringerne, så medlemmer og tillidsrepræsentanter nemt og hurtigt kan sætte sig ind i reglerne. De væsentligste ændringer i denne overenskomst omhandler arbejdsmiljøet og vilkårene for arbejdstilrettelæggelsen. Ved OK 15 blev der især tænkt nyt i forhold til den udvikling, sundhedsvæsenet har gennemgået de sidste mange år en udvikling, der har været drevet af strukturændringer, stram økonomi og store krav til øget produktivitet. Samtidig har der været stigende krav til faglighed, kvalitet og patientsikkerhed. 22 stk. 5 arbejdsmiljøbestemmelsen er blevet udvidet. Hidtil har den kun omfattet vagtbelastningen, men fra 1. april 2015 kan tillidsrepræsentanten (TR) også indkalde til lokal forhandling, hvis arbejdstilrettelæggelsen i dagtiden udgør et arbejdsmiljømæssigt problem. Arbejdsmiljøbestemmelsen er overordentlig vigtig og er et godt redskab til at indlede dialog og drøftelse med sin ledelse om uhensigtsmæssigheder i arbejdsmiljøet husk på den! Der er kommet en belastningsgrænse i alle aften- /nattevagter på 13 timer, dvs. uanset hvor lang ens vagt er, må man maksimalt være belastet i 13 timer. I de almindelige aften-/nattevagter, som de fleste kender, og som typisk strækker sig i tidsrummet 16-08, er det yderligere præciseret, at der maksimalt må være en belastning på ¾, dvs. maksimalt 9 timers belastning i tidsrummet 20-08. Er belastningen i vagten større end maksimalt 13 timer i alt eller 9 timer i tidsrummet 20-08, skal der indledes forhandling mellem TR og ledelse om at bringe belastningen ned også det er beskrevet i overenskomsten, og også her skal arbejdsmiljøbestemmelsen anvendes. I de få - situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre at overholde belastningsgrænsen på trods af alle forsøg på at bringe den ned, kan ledelsen efter forhandlinger med Yngre Lægers lokale repræsentanter omlægge til 13 timers vagter. Hvis TReren ikke oplever, at ledelsen er lydhør, og der ikke reelt arbejdes på at bringe belastningen ned, kan Yngre Læger centralt deltage i forhandlingerne. Bestemmelserne om fællesvagt og bestemmelserne om udetjeneste er blevet ændret. For fællesvagterne gælder der fra 1. april 2016 de samme regler for vagthyppighed og belastning som i alle andre vagter. Til gengæld fastholdes kravene til lokale drøftelser, uddannelsen må ikke forringes, referencelinjer og ansvarsforhold skal være afklarede, og de involverede læger skal have modtaget relevant oplæring. Det er endvidere blevet nemmere for afdelingslæger at indgå i vagter, som dækker flere matrikler, på lige fod med overlægerne. På OK 15-siden: Få styr på din nye overenskomst på yl.dk kan du læse meget mere om ændringerne og finde hjælp til bl.a. vagt op gørelser og drøftelserne med ledelsen om nedbringelse af belastningen. 3
Bedre beskyttelse af arbejdsmiljøet 22 stk. 5 kaldes i daglig tale arbejdsmiljøbestemmelsen. Den sikrer yngre læger en helt unik adgang til at forhandle arbejdsmiljø direkte med den lokale ledelse en adgang andre faggrupper ikke har i samme omfang. Bestemmelsen blev forbedret ved OK 15, og ændringen trådte i kraft allerede 1. april 2015. Den giver yngre læger ret til en forhandling, hvis arbejdsmiljøet halter, fx hvis vagtbelastningen udgør et arbejdsmiljømæssigt problem eller ambulatorierne konsekvent er overbookede, så det fx ikke er muligt at nå frokost eller gå til tiden. Forhandling indebærer, at arbejdsgiveren skal tage initiativ til at afdække, forebygge og afhjælpe problemerne. Hvis der er brug for det, kan man inddrage de centrale parter Danske Regioner og Yngre Læger. Hvor bestemmelsen indtil 1. april 2015 kun kunne bruges til at forhandle om belastningen i vagten, er den altså nu blevet udvidet, så den dækker alle spørgsmål om arbejdets tilrettelæggelse. Bestemmelsen giver TR på afdelingen et vigtigt redskab. Den giver adgang til at drøfte alle forhold, som de yngre læger mener udgør et arbejdsmiljømæssigt problem, med ledelsen. Er de lange vagter for belastede? 22 stk. 5 er ikke til at komme udenom Arbejdsmiljøbestemmelsen kan altid anvendes, når TR mener, at arbejdets tilrettelæggelse udgør et arbejdsmiljømæssigt problem. Men der er situationer, hvor den skal anvendes. Med OK 15 blev der aftalt en belastningsgrænse på 13 timer for alle aften-/nattevagter og en maksimal belastning på ¾ i tidsrummet 20-08. Begge dele set som et gennemsnit for et vagtlag. Hvis enten TReren eller ledelsen mener, at belastningen er højere, skal parterne indlede lokale forhandlinger. De kan blandt andet beslutte, at et eller flere vagtlag gennemfører en belastningsopgørelse for at afdække den faktiske belastning og hvilke opgaver, der typisk belaster i vagten. Når vagtopgørelsen foreligger, skal TReren og ledelse bruge arbejdsmiljøbestemmelsen til at afhjælpe problemet. Processen er følgende: 4
Proces for omlægning til korte nattevagter TR eller ledende overlæge mener, at belastning er højere end 13 timer og/eller mere end ¾ i tidsrummet 20-08. Forhandling mellem TR og ledende overlæge ( 22, stk. 5) Tiltag til lavere belastning Belastningsopgørelse Aften-/nattevagter med belastning under 13 timer og under ¾ i tidsrummer 20-08 Omlægning til kort nattevagt Forhandlingen om belastningen i vagten kan bl.a. omfatte: Aftaler om hvilke opgaver der ikke skal laves i vagten Kan visitationen af det akutte indtag gøres anderledes? Kan subakutte opgaver omlægges til ambulant? Kan arbejdsgangene optimeres? Kan man øge tilstedeværelsen af speciallæger indtil kl. 21/23? Kan man afhælpe belastningen på tværs af vagtlag? Kan man forbedre introduktionen og oplæringen til arbejdsopgaver i vagten? Kan man omformulere instrukser på andre afdelinger, der giver klarere retningslinjer og begrænser behovet for tilsyn? Kan man efteruddanne sygeplejersker til at varetage flere opgaver? 5
Hvad kan jeg gøre som medlem? Hvis du kan konstatere, at belastningen på vagt erne er for høj (mere end ¾ i tidsrummet 20-08), skal du gøre to ting: 1) Kontakte din TR, 2) Registrere hvilke tiltag der vil kunne afhjælpe belastningen. Du skal kontakte din TR, fordi det er din TR/FTR (fællestillidsrepræsentant), der kan gå til ledelsen for at få en forhandling om at gøre noget ved belastningen. Men din TR har brug for din hjælp. Når der skal forhandles med ledelsen, skal TR helst kunne levere nogle gode forslag til, hvordan belastningen kan sættes ned. Og TR er afhængig af gode forslag fra medlemmerne. Hvad kan jeg gøre som TR? Tag kontakt med din FTR - og evt. også med den regionale yngre læge FTR. De har brug for at være informeret og har erfaringer, der kan kvalificere forhandlingerne Du og din FTR kan arrangere et møde for de yngre læger i vagtlaget. Vær opmærksom på at få ledelsens opbakning til mødet, hvis det skal foregå i arbejdstiden. På mødet kan I i fællesskab drøfte og afdække, hvor udbredt problemstillingen opleves. opmærksom på også at formulere forslag, som det er nemt for ledelsen at imødekomme. Tag kontakt med ledelsen og bed om en forhandling. I kan også drøfte med ledelsen, om der er brug for at lave en vagtopgørelse, og hvordan den skal laves hvor lang en periode og skal man også registrere, hvad man laver i vagten. Husk du er altid velkommen til at kontakte Yngre Lægers sekretariat. Se på yl.dk hvem der er kontaktperson for din region. Når I drøfter problemstillingerne, kan I samtidig drøfte, hvilke tiltag der kan afhjælpe dem. Vær 6
Hvordan laver man en belastningsopgørelse? De eneste regler for, hvordan man laver en belastningsopgørelse, er i overenskomstens 21 stk. 6. Selv om bestemmelsen oprindeligt blev brugt til at opgøre effektivt arbejde under rådighedsvagter, er det den samme bestemmelse, man bruger til at opgøre belastningen i tilstedeværelsesvagter. Belastning opgøres per påbegyndt time, hvor yderligere arbejde inden for samme time dog ikke tæller yderligere. Telefonopkald opgøres og indregnes dog svarende til den faktiske belastning. Se skema på næste side med fire eksempler. Se skemaer og film på OK 15-siden På OK 15-siden på yl.dk kan du se en film om, hvordan man laver en belastningsopgørelse, og du kan finde det skema, som vi anbefaler, at man bruger til at lave opgørelsen. På OK 15-siden kan du også hente eksempel på skema, hvor man samtidig registrerer, hvilket arbejde, der laves i vagten. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis man skal bruge opgørelsen til at drøfte, hvilke arbejdsopgaver der kan flyttes eller ændres for at få belastningen ned. Som TR er det vigtigt at huske, at du skal aftale med din ledende overlæge, hvordan I gennemfører opgørelsen. Herunder hvilket skema I skal bruge, og hvornår opgørelsen skal gennemføres. Yngre Læger er ved at udvikle elektroniske værktøjer, der gør det nemmere at opgøre og beregne vagtbelastningen. Hvis du har brug for det, er du som TR velkommen til at sende de udfyldte skemaer til Yngre Læger, som vil være behjælpelig med at tælle sammen og beregne belastningen. Hvis du ønsker at gøre brug af Yngre Lægers hjælp til beregningen, er det en god ide at kontakte os, inden du går i gang. 7
SKEMA X: Belastning, som lægen har krydset af som faktisk præsteret tid X: Tid som derudover indgår i opgørelsen af belastningen Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 Kommentarer om arbejdet... 2000-2015 X X X X OPRYDNING FRA DAGTIDEN I MODTAGELSEN 2015-2030 X X X X 2030-2045 X X X X 2045-2100 X X X X 2100-2115 X X 2115-2130 X X X X OPRETTE JOURNALER 2130-2145 X X X X 2145-2200 X X X X 2200-2215 X X X X 2215-2230 X X 2230-2245 X X X X INDLÆGGELSE AF PATIENTER 2245-2300 X X X X 2300-2315 X X X X 2315-2330 X X X X 2330-2345 X X 2345-0000 X X X X 0000-0015 X X X X 0015-0030 X X X X 0030-0045 X X X X 0045-0100 X X 0100-0115 X X X X 0115-0130 X X X X TILSYN AF PATIENTER PÅ AFD. X 0130-0145 X X X X 0145-0200 X X X X 0200-0215 X X 0215-0230 X X X X 0230-0245 X X X X 0245-0300 X X X X 0300-0315 X X X X 0315-0330 X X 0330-0345 X X X X 0345-0400 X X X X 0400-0415 X X X X 0415-0430 X X X X 0430-0445 X X 0445-0500 X X X X 0500-0515 X X 0515-0530 X X 0530-0545 X X 0545-0600 0600-0615 X X 0615-0630 X X 0630-0645 X X 0645-0700 X X 0700-0715 0715-0730 0730-0745 0745-0800 0800-0815 0815-0830 0830-0845 0845-0900 BELASTNING 9 9 9 9 8
13-timers vagter I enkelte tilfælde vil det ikke være muligt at afhjælpe problemerne med belastningen i vagterne så meget, at belastningen kan bringes ned under 13 timer og ¾ mellem kl. 20 og 8. I så fald kan ledelsen omlægge vagten, så døgnet deles tidsmæssigt mere ligeligt, og vagtskiftet foregår tidligt på aftenen fremfor sidst på eftermiddagen. Derved deles døgnet i to funktioner/vagter, der maksimalt kan være 13 timer lange, men som til gengæld kan være fuldt belastede gennem hele vagten. Se overenskomstens 20. 13-timers vagter minder på langt de fleste måder om de velkendte aften-/nattevagter. Et vagtlag dækker et døgn med henholdsvis en dagvagt og en nattevagt. Men hvor almindelige aften-/nattevagter typisk har vagtskifte omkring kl. 16 (og senest kl. 18), ligger vagtskiftet om aftenen i 13-timers vagterne. Nattevagten på 13 timer har en hyppighed på hvert 6. døgn som et gennemsnit over en normperiode. Dagvagten er ikke direkte omfattet af en vagthyppighed på trods af, at den indeholder tilstedeværelse efter kl. 18, som i almindelige aften-/nattevagter er skæringstidspunktet. Men vagtarbejdet skal fordeles ligeligt mellem vagtlagets læger, og herunder ligger også dagvagtsarbejdet. Alt andet lige betyder det, at man over en normperiode vil have lige mange dagvagter og nattevagter. 9
Fællesvagt og udetjeneste Fra 1. april 2016 findes ordene fællesvagt og udetjeneste ikke mere i overenskomsten. Men det betyder ikke, at de regler, som gælder for de typer af tjenester, er helt væk. Fællesvagt hedder fremadrettet tjeneste/vagt ved flere afdelinger. Hvor det hidtil har været sådan, at der gjaldt særlige regler for vagthyppighed og -belastning for fællesvagter, er det nu ens for alle vagter. Men det vil fortsat være sådan, at vagt ved flere afdelinger kræver en lokal drøftelse mellem leder og TR, referencelinje og ansvarsforhold skal være afklarede, de involverede læger skal have modtaget relevant oplæring og besidde de fornødne kompetencer, og endelig forudsættes det, at uddannelsesprogrammerne for læger i uddannelsesstillinger kan gennemføres uden forringelse. Reglerne om udetjeneste er blevet ændret en smule, og selve ordet er som nævnt væk fra overenskomsten. Fra 1. april 2016 vil det stå i ansættelsesbeviset, hvis der til ansættelsesforholdet er knyttet flere tjenestesteder. Alle yngre læger har fortsat krav på at have ét hovedtjenestested, hvor lægen forretter hovedparten af sin tjeneste. Det har hidtil været sådan, at hvis man havde en rådighedsvagt, som dækkede flere matrikler, så skulle der etableres et ekstra vagtlag, så den yngre læge ikke risikerede at blive kaldt til flere matrikler samtidig. Den regel gælder fortsat for alle yngre læger med undtagelse af afdelingslæger. For dem gælder det, at det lokalt skal drøftes, hvordan fremmødepligten skal varetages, hvis der er fremmødepligt ved flere matrikler. I drøftelserne kan bl.a. indgå: Hvilke instrukser, procedurer og vejledninger, der er på de implicerede tjenestesteder, herunder mulighed for at overføre patienten. Behov for introduktion til og/eller yderligere information om de implicerede tjenestesteder. Sikring af adgang til relevant patientinformation, prøvesvar mv. Vurdering af behov for supplerende vagtordning. Evt. forøget fremmødefrist ved tilkald. 10
12 yngre læger Kristianiagade 12 2100 København Ø 35 44 85 00 yl.dk