Perspektiver for Just-Eat s mobile applikation

Perspektiver for Just-Eat s mobile applikation Innovative forretningsmodeller med mobile enheder E2013 Jonas Kristjansen (jokr@itu.dk) Lars Lyskjær-Rudbæk (llyj@itu.dk) Maiken Høj Hansen (mhoe@itu.dk) Oliver Mosfelt Rusbjerg (omos@itu.dk) Vejledere: Claus Seeberg Friis & Carsten Levin 1

Abstract In this paper we analyze the situation where a company find its dominance threatened by new competitors. The case is the danish fastfood company Just-Eat who recently supplied their website with a mobile application for ordering food on the go. In Denmark the company has been the dominant force for some years, but now a competitor with similar solutions and business model, Hungry, has entered the market. Through qualitative interviews with Just-Eat, users and restaurants the company's current situation and near future is being analysed and discussed. By comparing this to existing research and theory in the field of Blue Ocean Strategy, Business Model Canvas, Multi-sided platforms and Crossplatform Applications it is argued that they will need to be aware and perhaps take action in order to remain the dominant force in their business. Keywords Just-Eat, Fastfood business, Blue Ocean Strategy, Business Model Canvas, Mobile Application, 2

Indholdsfortegnelse 2. Indledning... 5 2.1 Problemformulering... 5 2.2 Afgrænsning... 5 3. Teori... 5 3.1 Blue Ocean Strategy... 6 3.2 Business Model Canvas... 6 3.3 Multi-sided platforms... 7 3.4 Cross-Platform Applications... 7 4. Metode... 8 4.1 Mail interview... 8 4.2 Restaurant interviews... 9 4.3 Brugerinterviews... 9 5. Just-Eat s nuværende strategi og konkurrenter... 10 5.1 Just-Eat s Business Model Canvas... 10 5.1.1 Customer segments:... 11 5.1.2 Value proposition:... 11 5.1.3 Channels... 12 5.1.4 Customer relationship... 12 5.1.5 Revenue streams... 12 5.1.6 Key Resources... 13 5.1.7 Key Activities... 13 5.1.8 Key Partnerships:... 14 5.1.9 Cost structure:... 14 5.2 Promovering af Just-Eat... 14 5.3 Konkurrentanalyse... 15 5.3.1 Hungry... 15 3

5.3.2 Zerved... 17 5.4 Analyse af Just-Eat s app... 17 6. Resultater & Analyse af indsamlet empiri... 19 6.1 Mail interview med Just-Eat s marketingchef... 19 6.1.1 Just-Eat (Marketingchef)... 19 6.1.2 Tanker og overvejelser... 19 6.1.3 Den økonomiske model og app... 20 6.1.4 Kundefeedback... 20 6.2 Brugerinterviews... 21 6.3 Restaurant Interviews... 22 7. Forbedret Business Model Canvas... 23 8. Diskussion... 24 9. Konklusion... 26 10. Perspektivering... 26 11. Referencer... 27 12. Bilagsliste... 27 4

2. Indledning I nutidens samfund er mobile medier og social it blevet det centrale omdrejningspunkt for kommunikation og informationssøgning. Mange lever et liv på farten og er nærmest blevet afhængige af deres smartphones. Smartphones bliver brugt til at micro koordinere vores daglige interaktioner og holde sociale relationer ved lige (Ling, 2002). Der bliver løbende udviklet applikationer (app s) til de forskellige mobile platforme, som skal gøre det enkelte individs dagligdag lettere og vigtig information hurtigere tilgængelig end tidligere. Applikationer inden for madbestilling er derfor også begyndt at komme i fokus. Mad er en væsentlig del af vores dagligdag for at kunne fungere. Derfor er det oplagt at firmaer også udvikler applikationer inden for mad. Der findes apps som hjælper med at finde opskrifter, apps der fortæller hvordan fødevarer skal opbevares og apps der giver dig mulighed for at lave en indkøbsliste inden for den pågældende butik, du har tænkt dig at handle i. Der er mange muligheder at vælge imellem. Dette gør sig også gældende, hvis du har travlt eller bare gerne vil have mad udefra. Derfor er der heller ikke gået langt tid før nogen har lavet en app som samler en masse restauranter under samme tag? Mad-applikationer er et eksplosivt marked og salg af fastfood er blevet et meget konkurrencepræget felt. I Danmark er det indtil nu Just-Eat, der har haft de største markedsandele. Der er dog kommet flere nye spillere på banen. Vi argumenterer i denne rapport for at Just-Eat tidligere i år lancerede deres velkendte webbaserede madbestillingsløsning som applikation på Apple platformen ios netop på grund af disse. Hungry og Zerved er to udfordrere til mad tronen og med udgivelsen af deres produkter er der kommet konkurrence til virksomheden som ellers har siddet alene på det i lang tid. Spørgsmålet er så hvordan Just-Eat håndterer denne nye situation i Danmark? Fungerer det at bestille mad over smartphonen? Hvordan ser fremtiden ud for Just-Eat? Bliver de nødt til at tilpasse og udvikle sig for ikke at blive udkonkurreret og hvordan er det muligt at skabe en bedre oplevelse for den enkelte bruger? 2.1 Problemformulering Hvordan kan Just-Eat med en større forståelse for deres marked forbedre kundeoplevelsen på deres eksisterende mobile løsning? Hvordan bør de forholde sig til de nye konkurrenter på deres marked? Hvilke muligheder kan Just-Eat udnytte, som giver den mobile løsning en fordel overfor den webbaserede? 2.2 Afgrænsning Just-Eat s app er blevet valgt som hovedfokus, hvilket betyder at det primært er Just-Eat som rapporten vil dreje sig om. For at se hvor godt Just-Eat s app fungerer, har vi valgt at sammenligne med Hungry og Zerved, eftersom at disse er konkurrenter til Just-Eat på markedet (Trends Online, 2013). 3. Teori I teoriafsnittet vil vi præsentere og redegøre for de modeller og teorier som vi finder vigtigst i forbindelse med at forstå Just-Eat s nuværende situation på markedet og hvilke muligheder de har 5

fremover. Disse teorier danner fundament for at forstå resultaterne, som vi har fået gennem vores metoder. 3.1 Blue Ocean Strategy For at få en bedre forståelse af det marked, som Just-Eat har bevæget sig i over de seneste år og hvordan det marked ser ud fremadrettet, benyttes Blue Ocean strategien i form af bogen af samme navn, skrevet af W.Chan Kim og Reneé Mauborgne (2005). Her bliver beskrevet, hvordan Cirque du Soleil lykkedes med at skabe en stor forretning i en cirkusverden der egentlig var på vej mod bunden. Red Oceans represents all the industries in existence today. This is the known marketspace. Blue Oceans denote all the industries not in existence today. This is the unknown marketspace. (Kim & Maulborgne, 2005) I bogen bliver industrien kritiseret for at have haft for stort fokus på Red Ocean-strategien efter de gældende forhold på markedet. Man forsøger blot at blive stærkere end de andre på en masse parametre, snarere end for eksempel at innovere. Man burde i stedet begynde at søge mere imod Blue Ocean eller selv skabe det, hvor der ikke er nogen konkurrence og hvor man selv kan sætte spillereglerne. Dette er gældende indtil der begynder at komme konkurrenter på markedet. Hvis man befinder sig i et konkurrence frit eller lavt-konkurrence marked, så har man selv mulighed for at definere den værdi man skaber. Dette gælder også de priser der sættes og dermed har man også mulighed for stor profit. Red Ocean, eller det konkurrence fyldte marked, bør dog ikke glemmes og vil altid være der. Begrundelsen for dette er fordi det også er vigtigt for en virksomhed at kunne navigere i sådan et farvand og stadigvæk kunne udkonkurrere og være bedre end konkurrenterne. Samtidig skal man dog også huske at søge mod nye blå oceaner i forhold til at vedligeholde en høj kvalitet og performance (Kim & Maulborgne, 2005). 3.2 Business Model Canvas Vi har valgt at benytte Business Model Canvas teorien af Alexander Osterwalder og Yves Pigneur (2010) til blandt andet at beskrive Just-Eat s forretningsmodel som den ser ud pro tempora og til at analysere hvordan forretningsmodellen kan blive forbedret. A Business model describes the rationale of how an organization creates, delivers, and captures value (Osterwalder & Pigneur, 2010). Når en virksomheds forretningsmodel skal diskuteres, arbejdes på eller ændres, så er det godt at have en fælles forståelse for hvad det egentlig indebærer. Man skal opbygge en forretningsmodel, og finde en måde at kommunikere den ud på, som alle forstår. Samtidig skal man kommunikere sit canvas uden at den bliver alt for simpel i sin forståelse af virksomhedens funktioner (Osterwalder & Pigneur, 2010). Det som Canvas tilbyder er et fælles sprog til nemt at beskrive og manipulere forretningsmodellen og skabe nye strategiske alternativer. Den beskriver forretningsmodellen ved hjælp af 9 byggeklodser som viser logikken bag virksomhedens måde at tjene penge på og kan fungere som blueprintet til dens organisationsstruktur, processer og systemer (Osterwalder & Pigneur, 2010). 6

For kort at gennemgå de 9 byggeklodser, starter man med at definere sine kundesegmenter (Customer Segments, CS). Derefter kigger man på hvilken værdi man skaber til disse kundesegmenter og hvilke problemer man løser (Value Propositions, VP). De to byggeklodser bliver forbundet af de kanaler som værdien bliver overført til kunderne gennem (Channels, CH) og hvordan man opbygger og vedligeholder relationen til kunderne (Customer Relationships, CR). Endelig forbinder man disse 4 og beskriver hvordan dette skaber indkomst til virksomheden (Revenue Streams, R$). Derefter kigger man på hvad der skal til for at denne forretningsmodel kan opbygges og vedligeholdes, via hvilke ressourcer man skal have (Key Resources, KR), hvilke aktiviteter der skal udføres (Key Activities, KA) og hvem man skal samarbejde med (Key Partnerships, KP). Ud fra de sidste 3 finder man ud af hvilke udgifter der er nødvendige for at køre firmaet effektivt (Cost Structure, C$). 3.3 Multi-sided platforms En måde at forstå Just-Eat s værdi for kunderne og restauranterne på, er ved at kigge på virksomheden i forbindelse med Multi-Sided platforms. Det er en teori som har været brugt og misbrugt en del, i løbet af de seneste år, hvor clichéen har været: Når alt kommer til alt, er alle virksomheder ikke en multisided platform? (Hagui & Wright, 2011). Multi-sided platform (MSP) [is]: an organization that creates value primarily by enabling direct interactions between two (or more) distinct types of affiliated customers (Hagui & Wright, 2011). Som citatet her lyder, forsøger Hagui & Wright (2011) at skabe en nærmere definition af Multi-Sided platform. De forsøger at adskille begreberne; MSP og re-sellers som er virksomheder, der har leverandører og sælger videre til kunderne. I deres definition af MSP er en organisations primære værdi at skabe direkte interaktion mellem de to eller flere kundegrupper. I deres definition er det også vigtigt, at denne interaktion sker på eller gennem den platform som MSP virksomheden har. En feature som kan gøre en virksomhed til en MSP er, at man skaber et tilhørsforhold til platformen. De bruger eksemplet med et datingsite som skaber direkte forbindelse mellem mænd og kvinder, noget som sker på deres site og hvor man så kan købe et abonnement for ekstra muligheder på sitet - tilhørsforhold (Hagui & Wright, 2011). 3.4 Cross-Platform Applications Der er mange overvejelser, der skal gøres når man skal designe en mobilapplikation, også kaldet app, til de moderne telefoner. Den største diskussion der er i disse tider er, hvorvidt man skal udvikle sin app som værende native, cross-platform eller blot som mobile website. Faktisk findes der endnu flere definitioner såsom Hybrid og Interpretered (Raj & Tolety, 2012). Native applikationer er apps som er blevet udviklet direkte til et bestemt styresystem. Dette vil sige at hvis man vil have en app der kan køre både på ios og Android telefoner, laver man faktisk to forskellige apps fra bunden. Fordelen ved dette er at man får en app som virker fuldstændig som den skal, og efter styresystemets måde at navigere på, men ulempen er så at man skal udvikle mange apps - noget der især er et problem når der findes så mange forskellige typer af Android telefoner med forskellige versioner af Android og skærmstørrelser (Palmeiri, Singh & Cicchetti. 2012). 7

Den mobile website er en anden måde at lave en mobil løsning på, hvor brugeren ikke downloader en app, men bare går gennem browseren til virksomhedens website. Ved hjælp af responsive websites kan man skalere siden til brugerens enhed (Sin, Lawson & Kannoorpatti, 2012), men det kan hermed være svært at få alt indhold med på siden. Herudover er den hybride version også en app der ligger på brugerens enhed, dog med den forskel at nogle funktioner er webindhold. Den interpreterede app tager en enkelt app-udvikling og oversætter koden til noget der passer til brugerens enhed og endelig er der cross-compilerede apps der konverterer koden til en native app (Raj & Tolety, 2012). Raj og Tolety (2012) foreslår en mobil website løsning, hvis det blot er serverdata man skal flytte rundt. Man kan også have en hybrid løsning, hvis man gerne vil have at der for eksempel kommer lokale notifikationer på telefonen. Hvis man derimod skal bruge mobilens hardware på nogen måde, som for eksempel GPS en eller Wifi, så er cross-compilerede løsninger det bedre valg. 4. Metode I dette afsnit vil der blive redegjort for de metodiske valg, der er foretaget i forhold til at besvare problemformuleringen. Under hver metode vil der blive taget højde for fordele og ulemper ved metoden for at få et overblik over hvad opgaven besvarer og hvor fremtidige undersøgelser bør fokusere. 4.1 Mail interview For at få en forståelse af Just-Eat s synsvinkel og deres overvejelser i forbindelse med udviklingen af deres app, har vi foretaget interview med Jeff, som er chef for Marketing i Just-Eat. Dette har udmøntet sig i et kvalitativt interview over mail, hvor der er blevet svaret på vores spørgsmål. Det kvalitative interview giver os en forståelse for respondentens verden, som gør det muligt at skabe et overblik over den adspurgte persons synspunkter. Det giver os nogle basale data som kan bruges til at forstå den relation der er mellem respondentens valg og respondentens nuværende situation (Gaskell, 2000). Vi har ved hjælp af mail interviewet med Just-Eat, fået resultaterne og værktøjerne til at få indblik i situationen og problemstillingen fra deres synspunkt. En begrænsning ved denne metode er, at det ikke har været muligt at observere respondenten under interviewet. Denne begrænsning medfører og at vi ikke kan lægge mærke til den adspurgte persons kropssprog, hvor der bliver tænkt grundigt over spørgsmålet og hvor vedkommende kommer i tvivl. Interviewet giver os nogle basale data, som er nødvendige at følge op på for at kunne komme dybere i besvarelsen. Efter den første besvarelse på 12 spørgsmål, blev svarene gennemgået og analyseret, hvorefter vi på et senere tidspunkt sendte 4 uddybende spørgsmål. Begrænsningen ved denne metode er, at man ikke kan stille de uddybende spørgsmål med det samme eller gå ned af en gren når man interviewer sin respondent. 8

4.2 Restaurant interviews Restauranternes synsvinkel er en anden faktor som skal undersøges og derfor er der blevet foretaget korte kvalitative interviews med udvalgte fastfood restauranter i København, som er medlem af Just- Eat....qualitative interviewing may play a vital role in combination with other methods. For example insights gained from qualitative interviewing may improve the quality of survey design and interpretation (Gaskell, 2000). Her vender vi det dog om og bruger de korte interviews som en survey-form til at underbygge vores kvalitative interviews. Dette gøres for at få et bredere overblik over hvad medlems-restauranternes holdning til Just-Eat og deres mobile løsning er. Begrænsningen ved denne metode er, at mængden af respondenter til at skabe et validt billede af restauranternes holdning kan blive for lille, da det er interviews og ikke et spørgeskema som bliver sendt rundt (Gaskell, 2000). Vi har lavet 2 kvalitative interviews med det formål at disse restauranters holdning kunne supplere vores analyser og diskussion. Der er dog ikke blevet foretaget en større kvantitativ undersøgelse med for eksempel spørgeskemaundersøgelser der kunne skabe et samlet overblik over restauranternes holdning til Just-Eat og deres app, da det ikke er vores fokus. 4.3 Brugerinterviews For at finde frem til hvordan modtageren opfatter produktet har vi valgt at interviewe en udvalgt gruppe af Just-Eat brugere. Vi er interesseret i at indhente data vedrørende hvad der fungerer og hvad der kan forbedres for at skabe en mere komplet brugeroplevelse. Dette vil samtidig skabe god grobund for en gavnlig debat i diskussionsafsnittet. De forskellige interviews blev gennemført med en blanding af såvel gamle som nye brugere. Det blev gjort med tre brugere, hvoraf to var kvinder og den sidste mand. De tre personer er alle mellem 20-25 år (en del af Just-Eat s målgruppe) og er basale smartphone brugere. De har på ingen måde haft indblik i formålet med denne opgave, hvilket har gjort at de ikke er blevet påvirket og at der derfor er en høj validitet i svarene (Kuniavsky, 2003). En begrænsning har været, at de indsamlede data ikke udgør et repræsentativt udsnit af de samlede Just-Eat brugere. Dataene er kvalitative og kan derfor ikke bruges til at skabe et overordnet overblik over brugen af app en. Formålet med interviewene har fra start været at få et indblik i brugerens subjektive holdninger til app en og de tre respondenters svar må derfor vurderes som valide i den sammenhæng. Interviewene blev udført med henblik på at få erfaringsbaserede svar, men også for at se hvordan en bruger reagerer når de får stukket produktet i hånden Efter at have åbnet app en blev de uerfarne brugere bedt om at fortælle hvad de oplevede mens de udforskede produktet. Dette gav et godt indblik i hvordan strukturen/opbygningen fungerer og samtidig kom der meget umiddelbare og detaljerede svar, som med stor sandsynlighed ikke var kommet frem ved et mere statisk interview. For at få et komplet billede af hvordan app en fungerer valgte vi også at inddrage mere erfarne brugere. Deres svar var mindre umiddelbare, men mere velovervejede og gav en mere udførlig gennemgang af den fulde brugeroplevelse - fra man åbner app en til man har handlet og lukker den igen. 9

De forskellige interviews blev dernæst analyseret og grupperet således at der blev skabt et godt overblik over indholdet. Analysen viste at der trods forskelligheder var mange fællesnævnere i brugernes svar. Disse fungerede som fundament for den senere diskussion og analyse af produktet. Ydermere blev en række citater udvalgt og grupperet således at de kunne indgå i opgaven, til at underbygge de forskellige teorier. De fulde brugerinterviews kan findes i bilag 1-3. 5. Just-Eat s nuværende strategi og konkurrenter I dette afsnit vil vi redegøre for det nuværende billede som Just-Eat opererer i, i forbindelse med deres strategi, forretningsmodel og konkurrenter. Virksomheden har eksisteret siden 2001 og har lige siden begyndelsen gjort det muligt for danskere at bestille mad online. De har bragt deres forretning ud på 13 lande og har samlet 38.000 restauranter med i projektet (Just-Eat.dk, 2013). Vi fokuserer på deres danske afdeling, hvor de i Marts og August 2013 lancerede deres mobile løsning til henholdsvis iphone og Android (Just-Eat Blog, 2013). 5.1 Just-Eat s Business Model Canvas Billede 1. Business Model Canvas baseret på Just-Eat s nuværende situation. 10

5.1.1 Customer segments: - Restauranter - Kundesegmenter The customer segments building block defines the different groups of people or organizations an enterprise aims to reach and serve (Osterwalder & Pigneur, 2010.) Da Just-Eat er en virksomhed som forbinder kunderne med alt fra indisk fastfood til smørrebrød, kan man argumentere for at den målgruppe de ønsker at henvende sig til spænder bredt og at Just-Eat derfor fokuserer på ældre mennesker såvel som unge. Priserne hos Just-Eat s restauranter er i low-end afdelingen, hvilket også betyder at mange segmenter har mulighed for at benytte servicen. Vi ved derfor ikke på nuværende tidspunkt hvilke kundesegmenter Just-Eat henvender sig til. Udover de sultne kunder, er det restauranterne som kunne være en målgruppe, da de kunne være interesseret i at være en del af Just-Eat kæden for at optimere deres salg. 5.1.2 Value proposition: - Hurtig og nem madbestilling - Udbringning - Bredt sortiment - Formindsker tidsspild - Mad på farten - tilgængelighed på mobilen The Value Propositions Building Block describes the bundle of products and services that create value for a specific Customer Segment (Osterwalder & Pigneur, 2010, s 22.) Fastfood - det ligger i selve navnet. Det skal gå hurtigt og være nemt. Kundens behov virker ved første øjekast simple, men ved nærmere eftersyn er det et kompliceret problemfelt. Just-Eat bevægede sig for ca 10 år ind i et marked der i forvejen byggede på de nævnte værdier. Fimaets funktion var at gøre det simple, endnu mere simpelt. Ved udgivelsen af deres applikation er Just-Eat igen igang med at raffinere begrebet simpelhed. De skal tilbyde kunden noget unikt på et nyt teknologisk medie, hvor andre allerede har etableret en platform (Olsterwalder & Pigneur). Konkurrenterne var hurtigere ude end Just-Eat og firmaet har derfor ikke nogen væsentlig newness i deres produkt. Fokus må derfor ligge på performance og customization (Olsterwalder & Pigneur). Det gælder om at forbedre den service, der allerede eksisterer, hvilket også kan være med til at skabe nye behov hos kunden. Ydermere kan Just- Eat vælge at ramme forskellige customer segments ved at skræddersy dele af deres løsning. Dette kunne fx være tilbud til personer i et givent område, der tilgodeser kunderne så der opstår en relation mellem firma og modtager, der i sidste ende kan føre til mersalg. 11

5.1.3 Channels - Website - App The Channel Building Block describes how a company communicates with and reaches its Customer Segments to deliver a Value Proposition (Osterwalder & Pigneur, 2010, s 26.) Just-Eat søger at ramme modtagerne gennem flere kanaler. Den primære interaktion foregår gennem websitet og de mobile løsninger, hvor selve produktet bliver benyttet. Det er herigennem, at virksomheden bringer deres værdi ud til deres kunder og det er på denne måde, at de kommunikerer. Man kan argumentere for, at deres reklamekampagne også er en måde at kommunikere med kunderne på. Men det er ikke derigennem at der bliver skabt værdi for kunden og derfor mere en måde at holde relationen med kunderne på. 5.1.4 Customer relationship - Reklamerne holder relationen ved lige mellem app en og kunderne. - App/brugerdata - man skal oprette sig som bruger for at bruge app en hvilket betyder at man får en relation til app en. Man personliggør app en i form af de ting man spiser. The customer relationships building block describes the types of relationships a company establishes with specific customer segments (Osterwalder & Pigneur, p. 28, 2010) Just-Eat opbygger og vedligeholder først og fremmest relationen til deres kunder ved at promovere sig på diverse medier. Som det kan læses i afsnittet reklamekampagne har Just-Eat reklameret sig i TV, via nettet og i det offentlige rum såsom metrostationer. Reklamerne gør kunderne opmærksom på at Just-Eat findes og eksisterende kunder bliver husket på restaurant-kædens hjemmeside og applikation. Når brugere tager app en i brug skal der angives kontooplysninger, hvilket betyder at Just-Eat får indsamlet brugerdata og derved har mulighed for at give sine kunder tilbud når de har bestilt et bestemt antal gange. Derudover giver den indsamlede brugerdata, kunderne mulighed for at få en relation til Just-Eat, hvis app en lister kundens favoritter op. 5.1.5 Revenue streams - Salg hos restauranterne. (10-11% af hvert køb) The revenue streams building block represents the cash a company generates from each customer segment (cost must be subtracted from revenues to create earnings) (Osterwalder & Pigneur, p. 31, 2010) Just-Eat får deres indkomst gennem deres opkrævning som lyder således at Just-Eat skal have 10-11 % per bestilling fra restauranterne (Just-Eat; our story). Dette betyder også at kunderne ikke direkte betaler til Just-Eat, det er nemlig restauranterne der gør dette. Dog kan man argumentere for at kunderne kommer til at betale mere, hvis restauranterne ligger de 10-11% oven i deres originale priser, således at de bibeholder deres overskud. 12

5.1.6 Key Resources - Fysiske: Kontor - Intellektuelle:Viden og kundedatabase over restauranter - Menneskelige: It/software folk, marketing folk, generel ledelse - Finansielle: økonomi til udvikling, egenkapital, lån The Key Resources Building Block describes the most important assets required to make a business model work (Osterwalder & Pigneur, 2010, s. 34) Just-Eat opererer ud fra deres fysiske kontor hvor de har deres base. Herfra foregår al kommunikation og samtidig er det her man finder både de intellektuelle og menneskelige ressourcer - lige bortset fra evt. outsourcede dele. De intellektuelle ressourcer består af den viden man har om alt fra ledelse, konkurrenter, partnere og lige til teknikken. Det er den interne know-how både den implicitte og eksplicitte. Endelig består ens ressourcer selvfølgelig også af det økonomiske aspekt så som egenkapital og lån. 5.1.7 Key Activities (hvad skal man gøre for at vedligeholde kontakten med kunden): - Kontakt til restauranter - Marketing (reklamer via tv og internet og reklame på selve restauranterne) - Løbende udvikling af app (it mennesker) The Key Activities Building Block describes the most important things a company must do to make its business model work (Osterwalder & Pigneur, 2010, s. 36) For at vedligeholde kontakten med kunden, er Just-Eat nødt til at have et tæt forhold til de forskellige spisesteder. Alt salg foregår gennem spisestederne og samtidig afhænger størstedelen af firmaets Customer Relationship af de produkter der bliver leveret samt den reklame der bliver gjort i form af reklamekampagner mm. Dette leder videre til punktet marketing, hvor Just-Eat er nødt til at investere rent økonomisk for at få deres produkt ud til kunden. Dette skal gøres med jævne mellemrum og er derfor en igangværende process. Afsenderen er nødt til konstant at minde kunden om at de eksisterer, da eventuelle konkurrenter ellers har muligheden for at få fat i kundens opmærksomhed. Når kunden så er blevet ledt over til firmaets produkt, i dette tilfælde websitet eller de håndholdte løsninger, gælder det om at give kunden en tilfredsstillende oplevelse. Databasen skal opdateres så nye varer er tilgængelige og samtidig skal brugeroplevelsen løbende optimeres. 13

5.1.8 Key Partnerships - Restauranter - Udviklere af app (it folk) - SBS kanal The Key Partnerships Building Blocks describes the network of supplier and partners that make the business model work (Osterwalder & Pigneur,2010, s. 8) Just-Eat fungerer som bindeleddet mellem forbruger og virksomhed. Derfor er de afhængige af de ressourcer og aktiviteter, som spisestederne selv er herrer over. Uden dem ville Just-Eat ikke kunne eksistere og de er derfor essentielle for firmaets overlevelse. Samtidig er det ikke alt, som Just-Eat kan klare in-house og de er derfor nødt til at købe hjælp udefra. Dette sker hos udviklere af applikationer, som er med til at konstruere og vedligeholde deres app. Derudover er der også deres visuelle identitet, som de har fået udviklet af et grafisk bureau. Just-Eat har ikke direkte adgang til deres målgruppe, og de er derfor nødt til at købe sig adgang. Dette sker blandt andet gennem SBS net, hvor de køber reklameplads til deres tv-spots. Ydermere sker det på diverse hjemmesider og reklamesøjler. Dette er centralt i Just-Eat s kamp for at udvide deres kundebase og yderligere holde på den eksisterende. 5.1.9 Cost structure: - Betaling for reklamer - Videre udvikling - Generel løn Enhver forretning er forbundet med udgifter og investeringer med det formål at skabe endnu mere indtjening. I Just-Eat s tilfælde er der hele marketings strategien, som selvfølgelig koster en del for virksomheden. Der skal sættes udgifter af til reklamer og eksponering. Udover dette kommer der opdateringer og videreudvikling af både app og website og dertilhørende elementer, som kræver at man har en udviklingsafdeling siddende. En anden løsning kan være at outsource det til eksperter uden for firmaet. Endelig er der den generelle løn i firmaet for alle ansatte, som skal tages med i regnskabet. For nemheds skyld er elementer som kontorleje, medarbejderomkostninger og så videre med i denne. 5.2 Promovering af Just-Eat Virksomheden har i efteråret 2013 lanceret en større reklamekampagne for deres nye app. Denne kampagne er blevet observeret både i form af TV-spots på SBS Net, på nettet som reklamebannere og i det københavnske byliv med bannere på især metrostationer. Billede 2. Bannerreklame observeret på BT s forside bt.dk d. 10. november 2013. 14

Som nævnt har deres iphone app været på markedet siden marts 2013 og deres Android app siden august 2013 og fra oktober kører reklamekampagnen. Dette indikerer, at Just-Eat mener at de to apps fungerer som de skal og de er klar til at den mobile løsning skal spille en større faktor i deres strategi. Reklamerne kører i samme design med en rød baggrund, logo og så en stor tekst med at man skal downloade deres app. Website bannere er animerede og viser en mus der klikker på download knappen før teksten med at man skal downloade den dukker op. TV spottet viser en hånd med en Smartphone i den, og hvor der så bliver navigeret rundt i app en. Billede 3. Fysiske bannere i metrostation og S-tog, observeret mellem 10-24 november 2013. Vi kan altså argumentere for, at Just-Eat benytter sig af en tværmedialitet, både i form af selve produktet (web og mobil løsning) og deres marketingstrategi som er lagt ud på mange medier. De benytter sig af den samme grafiske platform, ligesom de enkeltstående medier peger på hinanden, for eksempel med at reklamerne peger på app en og hjemmesiden. Dette er en kommunikationsform som gør Just-Eat s budskab og promovering langt stærkere end hvis de havde valgt færre medier eller de ikke pegede på hinanden (Petersen & Rasmussen, 2007). 5.3 Konkurrentanalyse Just-Eat er ikke den eneste på markedet, der gerne vil forbinde kunder og restauranter. Derfor har vi valgt at kigge på de 2 vigtigste. Dette er for at få et billede af det marked, Just-Eat befinder sig i og hvor meget de kan tillade sig i forhold til Blue Ocean Strategy teorien, inden de bliver overhalet af konkurrenterne. 5.3.1 Hungry Hungry.dk er en ny spiller på markedet. De blev stiftet i efteråret 2012 og gik i luften marts 2013. Hungry.dk har i skrivende stund over 500 restauranter med i projektet og fungerer som direkte konkurrent til Just-Eat. Stifteren af virksomheden er den tidligere Just-Eat direktør Morten Larsen, ligesom at storinvestoren i September blev Jesper Buch, der også har investeret i Just-Eat (Hungry.dk, 2013). 15

Billede 5. Screenshots af Hungry s app. Sorteret i bestillings rækkefølge. Hungry kører både som internet platform og som mobil løsning og kører med missionen: at give dig Danmarks bedste takeaway oplevelse. (Hungry.dk, 2013). Det er værd at bemærke at mange af de samme restauranter kan findes både hos Hungry og Just-Eat, hvilket vil sige at konkurrencen ikke ligger på specifikke restauranter som brugeren kan bestille fra. Dette passer godt overens med deres mission, som kan tyde på at Hungry vil slå Just-Eat på brugeroplevelsen, nu hvor kunden blot skal bestemme sig for om vedkommende vil bruge den ene eller den når der skal bestilles fra den foretrukne restaurant. Virksomheden kører med princippet om at efter 10 køb / måltider, kan man få et gratis måltid, hvilket er en feature som også bør bemærkes af Just-Eat, da dette giver brugeren en fordel ved at logge ind. Hvis man tager et hurtigt øjekast på deres app, er der nogle features som kan øge brugeroplevelsen. Blandt andet har app en allerede fundet din adresse (enten via GPS eller Wifi) og givet dig et udvalg af de nærmeste restauranter. Man kan ligeledes hurtigt vælge hvilken type man er til (Amerikansk, Italiensk, Japansk osv.). Når man trykker på Min Konto, bliver man bedt om at logge ind, men der er også mulighed for nedenunder at bestille mad, uden at logge ind / oprette bruger. Når man skal bestille mad på farten tager det reelt kun 3 steps før ens mad er på vej: 1. Vælg restaurant (den har allerede givet dig en liste over de nærmeste) 2. Vælg hvad du vil have fra restaurantens menukort (informationer vedrørende levering er givet, ligesom det også er muligt at se restaurantens beliggenhed) 3. Indtast dine oplysninger og betalingsinformation og klik betal a. Adressen er allerede indtastet men kan ændres b. Man kan logge ind hvis man vil optjene til sit gratis måltid efter 10 bestillinger Vi vurderer at her i den tidlige fase af app ens eksistens, kan Hungry ikke tage bemærkelsesværdig markedsandele fra Just-Eat. Det er dog bestemt en konkurrent som Just-Eat bør holde et vågent øje 16

med. Hvis de kan lykkedes med at at have en bedre brugeroplevelse samtidig med at de udvider deres restaurant udvalg og styrker deres brand, så kan Hungry blive en seriøs konkurrent på længere sigt. Endda i et marked som Just-Eat har domineret i en årrække, hvilket også betyder at de skal til at omstille sig. Dette kan være vanskeligt da Just-Eat er en international virksomhed og derfor skal beslutte om de ændringer der muligvis er nødvendige på det danske marked også skal gennemføres i andre lande. 5.3.2 Zerved Zerved kører med en lidt anden forretningsmodel end Just-Eat og hungry. Her køres der ikke med takeaway princippet, men i stedet at du kan få dine varer med det samme når du ankommer til stedet. Derfor har de også en lidt bredere målgruppe end de to andre, fordi man på denne måde også kan betale for sine drinks før man ankommer til baren i byen. Et andet eksempel er, hvis man skal ind og se fodbold i enten Brøndby eller Parken, så kan man betale for sin hotdog og øl, afhente dem og så derigennem slippe for lang kø. Hvilket også har været med til at fjerne køerne på teatrer rundt omkring i København (Zerved, 2013). Selve app en fungerer ved at man vælger på listen over nærmeste steder de varer man gerne vil have. Så betaler man via app en (man kan scanne sit kreditkort ind) og så får man en besked fra app en når ens varer er klar i baren. Man kan sige, at Zerved ikke er en direkte konkurrent til Just-Eat da det snarere er en nemmere-betaling / slip-for-køen app end at have med Take Away at gøre. Men i og med at den breder sig ind over fastfood markedet i forbindelse med for eksempel hotdogs til fodboldkampe, er det en del af Just-Eat s marked og kundesegment som de har taget. 5.4 Analyse af Just-Eat s app Just-Eat s app er en ny tilføjelse på det digitale marked for fastfood apps. Deres apps kom ud på iphone og Android telefonen i henholdsvis februar og august 2013. App en rækker ud til mere end 1800 restaurant rundt om i Danmark og servicerer kunderne med en stor vifte af take away fastfood, der spænder over Thaifood, sushi, pizza og Indisk (Just-Eat, 2013). Just-Eat har markedsført deres app som en nem og hurtig mulighed at købe mad på. Samtidig sparer man sig selv for madlavningen og opvasken, samt får maden bragt til døren. Dette er uden tvivl rigtigt, men der er stadigvæk nogle ting som brugeren skal tage stilling til. Hvilket kan påvirke oplevelsen af at bestille mad. 17

Billede 4. Screenshots af Just-Eats app, sorteret i den rækkefølge man bestiller Ved en hurtig gennemgang af bestillingen af mad opleves det, at man skal igennem 5 led før man kommer til kassen. Dette er to led mere end Hungry s app. Der er dog et lille problem, når man kommer til betalingen. Eftersom at man bliver ført hen til endnu en side, hvor brugeren skal oprette sig selv som brugere af Just-Eat for at komme videre. Vi finder dette problematisk da man som førstegangsbruger muligvis ikke forventer at man skal igennem en hel oprettelsesprocess, når man er klar til hurtigt at betale. Dette bliver underbygget af de brugerinterviews vi har lavet, som vil blive præsenteret senere i afsnittet af samme navn. Det bør bemærkes, at der er en mening med at de potentielle købere skal oprette sig sig som brugere. Jeff beskriver i vores interview, at det er bevidst design valg for at undgå svindel og øge sikkerheden. 18

Desuden er skabelsen af en brugerprofil også et led i en strategi, hvor Just-Eat kan udvide deres kundebase. Dette er især nyttefuldt, da de kan skabe langt skarpere reklamekampagner over SMS, Email, Facebook osv (bilag 6). Der er dog nogle mangler, som vi er blevet opmærksomme på. Just-Eat har skrevet på deres hjemmeside, at deres app automatisk finder frem til de restauranter, som er i nærheden. Det virker ikke som om det er blevet implementeret endnu. I vores test af Just-Eat s app bliver vi stadigvæk nødt til manuelt at indtaste postnummeret, hvor vi befinder os. For at give brugeren en så strømlinet oplevelse som muligt, ville en højere automatisering af områder som GPS være et felt man skal kigge på. En anden mulighed, der kan forbedre oplevelsen for brugeren vil være at skære ned på det antal af led der kræves for at bestille mad. Hungry s app markedsfører sig på at være Danmarks bedste app til take away fastfood. Just-Eat s app kan drage nytte af en optimering indenfor det felt; nemlig at skære antallet af led ned og gøre det endnu hurtigere for brugeren at bestille mad. Vi vurderer dog, at da Just-Eat s app er en ny app, er der stadigvæk nogle små fejl og mangler som skal udredes. En optimering af processen af at købe mad er også påkrævet. Man kan endda påstå at Just-Eat kan tage ved lære af Hungry s app. Det er en konkurrent som Just-Eat helt klart skal tage seriøst indenfor markedet med online fastfood bestilling. 6. Resultater & Analyse af indsamlet empiri I dette afsnit vil der vil blive foretaget en analyse af de forskellige interviews, der er blevet foretaget. Først vil et mail interview med Just-Eat blive gennemgået, efterfulgt af brugerinterviews og slutteligt vil restautant interviews blive inddraget. Dette er relevant i forhold til at forstå Just-Eat s nuværende situation og mobile løsning. 6.1 Mail interview med Just-Eat s marketingchef 6.1.1 Just-Eat (Marketingchef) For at få et indblik i Just-Eat s tanker bag den mobile løsning, har vi henvendt os til den ansvarlige for marketing, Jeff Beekhuis. Vi har benyttet os af et kvalitativt interview bestående af 12 spørgsmål fordelt ud over flere temaer. Dette er gjort for at få et overblik over hvorfor Just-Eat har udgivet en app. De temaer vi har valgt at spørge ind til er, hvilke tanker og overvejelser Just-Eat har gjort sig i fremstilling af app en. Vi har derefter valgt at spørge ind til den økonomiske model og om app en er økonomisk rentabel. Til sidst har vi spurgt ind til kundernes feedback og om app en har vist sig at være succesfuld. 6.1.2 Tanker og overvejelser Grunden til at Just-Eat har valgt at lave en app bunder i, at de gerne vil være med på det mobile marked. Det er samtidig også en perfekt mulighed for at være til stede for kunderne på alle tider af døgnet. Jeff nævner i interviewet, at app en er en perfekt mulighed for kunderne, da de kan bestille mad lige meget hvor de er rent geografisk. Herudover er et måltid bogstaveligt talt kun er et par klik væk (bilag 6). Just-Eat s app er stadigvæk under udvikling, hvilket vi også selv har oplevet under vores løbende evaluering af app en. I begyndelsen af vores undersøgelse af app en var muligheden for at købe varer fra 19

flere forskellige restauranter til stede, hvilket kan føre til problemer. Det er dog rettet i den nye version, men det betyder ikke at der ikke stadigvæk er nogle vanskeligheder som skal justeres. Jeff pointerer dog også, at app en ikke er færdigudviklet og at Just-Eat stadigvæk arbejder videre for at forbedre brugeroplevelsen (bilag 6). 6.1.3 Den økonomiske model og app Grunden til at Just-Eat s app endnu ikke er i et færdigudviklet stadie, kan begrundes med at Just-Eat endnu ikke ved, hvor meget app en skal fylde i den overordnede markedsstruktur. Just-Eat har udover deres app også en hjemmeside. Men app en er begyndt at tage flere markedsandele fra deres hjemmeside. Jeff udtaler i interviewet, at da flere og flere personer bruger deres app er det også et bevidst træk fra Just-Eat s side af. Dog skal app en stadigvæk kun ses som et supplement til hjemmesiden. Just-Eat er dog ikke det eneste firma som konkurrerer på fastfood markedet. Hungry og Zerved er bare to ud af mange andre firmaer, som med deres lignende apps gør bestilling af fastfood online til et yderst fyldt marked. Just-Eat har da også indset dette, da de kom relativt sent i gang med deres app. Det har resulteret i, at de har benyttet sig af Red Ocean modellen både i form af deres marketingstrategi (se afsnittet: Promovering af Just-Eat) og det faktum at de sender en app på gaden samtidig med Hungry s stiftelse (Kim & Maulbourgne, 2005). Just-Eat er dog en af de store firma inde for netop denne branche og det giver et vist frirum til at eksponere sig selv yderligere. Just-Eat har brugt penge på TV reklamer for at promovere for deres app og vil i det nye år fokusere på at sprede yderligere kendskab til deres app via stickers som bliver uddelt til restauranterne (bilag 6). App en er også ifølge Jeff en meget rentabel forretning. Jeff begrunder det i, at mange personer kender til Just-Eat. Da app en ifølge Just-Eat bliver brugt oftere, kan man se dette som et yderligere argument for øget rentabilitet. 6.1.4 Kundefeedback Kundernes modtagelse af Just-Eat app en har været blandet. Ifølge Jeff er de fleste tilfredse med hvordan app en fungerer, men der kommer stadigvæk krav på forbedringer og manglende features. Det er en kritik som Just-Eat tager seriøst og prøver at inkorporere i de løbende opdateringer. Restauranterne, som er medlem af Just-Eat, har også taget godt imod app en. Mange af restauranterne har aktivt spurgt ind til hvordan de kan få mere branding. I samarbejde med Just-Eat har restauranterne fået et nyt tiltag på benene, hvor de kan få stickers, som reklamerer for diverse mobile apps og få dem placeret rundt omkring (bilag 6). 20

6.2 Brugerinterviews Ud fra de indsamlede data fremgår det tydeligt at brugerne har et kritisk syn på Just-Eat app en. Indledningsvis er der strukturelle problemer for størstedelen af brugerne, hvilket påvirker totaloplevelsen: Jeg synes ikke menuen er særlig nem at finde og den er ikke just imponerende (bilag 1). Hvilket underbygges af følgende kommentar: Først kunne jeg ikke lige finde ud af hvordan jeg skulle bruge den (bilag 1). Rent visuelt er der negativ feedback fra specielt en af brugerne: Den er ikke særlig flot rent visuelt (bilag 3) bliver der konkluderet. De fleste af brugerne kan godt se formålet med selve app en, men de mener ikke at den tilfører noget nyt til Just-Eat, som ikke allerede eksisterer på websitet: Umiddelbart ser jeg den bare som en forlængelse af websitet. Den tilfører egentligt ikke noget nyt og jeg ville til hver en tid vælge websitet frem for app en (bilag 1). En anden bruger mener også at der er fordele ved websitet:...men ellers er det nemmere på computeren. Kan forestille mig at det er langt nemmere også fordi man kan skrive på tastatur (bilag 3). Når brugerne bliver spurgt ind til hvordan Just-Eat app en kunne blive mere attraktiv, nævner de at nye funktioner kunne gøre en stor forskel: Jeg tænker umiddelbart at noget ekstra fx kunne være specielle tilbud rettet mod de brugere der gør meget brug af app en (bilag 1). En anden lægger stor vægt på brugeranmeldelser og nævner følgende: Man har ikke mulighed for at se billeder eller noget så man ved ikke om maden er god eller dårlig. Der er alt for mange muligheder og jeg ville gerne have mulighed for at læse hvad andre synes om det og ikke bare stjerner (bilag 3). Noget brugerne er enige om, er at det kunne være smart at benytte lokationsbaserede funktioner: Jeg vil gerne have at man kunne se det på et kort, så man ikke kun tog det sædvanlige sted, fordi de andre også ligger i nærheden. Jeg er stor fan af at hente min egen mad i stedet for at få det bragt ud (bilag 2) 21

Jeg kunne også godt tænke mig at den var tænkt mere til mediet. Måske med lokalitetsbaserede tiltag find din nærmeste pizza butik (bilag 1) Hvor står adressen? Det er jo meget smart så man ikke vælger et sted i den forkerte ende af byen, fordi 2300 det er jo stort. Så der kunne godt lige være et kort (bilag 3). Det er også væsentligt at notere, at en af brugerne udtrykker klar utilfredshed med at skulle indtaste brugeroplysninger: Det tager lang tid når man gerne vil have noget mad (bilag 3), Man kan ikke bare få andre til at betale og ændre kontooplysninger. Så det tog lige en halv time og det smarte er jo at det skal gå hurtigt (bilag 3) Det virker til at være ret besværligt det der med at have en bruger og skulle logge ind. Jeg kan bare ikke rigtig se hvordan de ellers skulle gøre det. Bare man ikke skulle taste så mange ting ind (bilag 3). 6.3 Restaurant Interviews For at få en større forståelse for de samarbejdspartnere, som Just-Eat har, har vi været ude og lave korte interviews med restauranter. Vi har spurgt et antal restauranter, hvordan de forholder sig til Just-Eat s app. Reaktionerne har været blandede da nogle af de restauranter, vi har spurgt, slet ikke kendte til app en (se bilag 7). De kendte dog til Just-Eat, samt hvordan samarbejdet mellem Just-Eat og restauranter fungerer. Restauranterne ser et potentiale i app en og er generelt interesserede i, hvordan den kommer til at påvirke dem. Vi har stødte også på en enkelt restaurant, som ikke var medlem af Just-Eat eller så den store mening med selve app en. Det hang sammen med, at restauranten bevidst havde fravalgt sig et samarbejde med Just-Eat, da det ville få priserne over hele deres sortiment til at stige med 4-5 kr. Eftersom at en pizza normalt koster omkring de 50-60 kr. er det en stigning på små 10 % (bilag 7). Det stemmer også overens med Just-Eat s oplysninger på deres hjemmeside, hvor der står nævnt at de opkræver 10-11 procent per salg, hvis man er medlem. Den førnævnte restaurant frabad sig også samarbejdet med Just- Eat, da udbringelse af fastfood ville blive dyrere. Noget som medarbejderen ikke mente han ville byde sine kunder. 22

7. Forbedret Business Model Canvas Billede 6. Business Model Canvas med vores forslag til forbedringer. Sort skrift er taget fra det første canvas (se højere oppe), mens blå skrift er forbedringer. Hvis man sammenligner det canvas vi udarbejdede først, baseret på Just-Eat s nuværende situation, med det vi har udarbejdet udfra vores resultater og analyser, så er der mange ting der går igen. Vi har dog også tilføjet mange af de attributter (blå punkter) til canvas et som vi mener kan være med til at give Just-Eat den forretningsmodel, som er nødvendig for at bevare eller udbygge deres position på markedet i de kommende år. Starter man med customer segments, er dette næsten uændret. Just-Eat ville dog kunne få meget ud af, at definere et endnu skarpere kundesegmenter. Disse kan være anderledes fra webklient til mobilapplikation, og derfor bør virksomheden dele dem op. I forhold til den værdi (value proposition) Just-Eat skaber til disse segmenter, skal madbestillingen gøres endnu hurtigere og nemmere. Der skal være færre led i processen på den mobile løsning og herudover bør Just-Eat også overveje at implementere automatisk lokationsbestemmelse og mulighed for bestilling uden login i deres app - hvilket hænger sammen med at der skal være færre led i processen. Deres argument for at der skal være login funktion er på grund af sikkerhed, men hvis man også gav fordele ud til kunderne, som for eksempel at få 11. bestilling gratis kunne det blive modtaget bedre. Deres channels bør stadigvæk ligge på både web og mobil klient, men de kunne med fordel udvikle en cross platform applikation frem for de native-apps som de har i øjeblikket. Dette vil kunne spare både tid og ressourcer, når der skal udvides til andre platforme. Customer relationships er uændret. Kigger man på disse 4 samlet og ser hvordan virksomheden skal tjene penge, vil man se at konceptet med 23

procenter af salget stadigvæk er en god måde at gøre det på. Selvom at det kan resultere i, at nogle restauranter vælger dem fra, fordi prisen på maden blot bliver dyrere for alle kunder. Et forslag til hvordan man kunne holde konkurrenter som Hungry fra markedet ville være en abonnementsordning, da restauranten herved højst sandsynligt kun ville være en del af en af de to. Key ressources og key activities er ikke det, der bør fokuseres på. I key partnerships kunne man dog overveje at lave et partnerskab med Zerved app en, da det ikke er en direkte konkurrent, men fordi at Zerved sidder på nogle ret interessante markedsandele inden for fastfood. Endelig er der udgifterne i cost ressources, som forbliver uændrede. 8. Diskussion Når man ser på Just-Eat, har de igennem en årrække været i et Blue Ocean. Der har ikke været andre konkurrenter med samme forretningsmodel eller måder at forbinde kundesegmenterne på. Vi vil argumentere for, at Hungry.dk begynder at blive en seriøs konkurrent til virksomheden Just-Eat. Hungry.dk har endnu ikke et lige så stort udvalg som Just-Eat og har kun været på markedet i et års tid, men den måde de vil slå dem på er noget som Just-Eat bør bemærke. Da Just-Eat og Hungry begge tager en procentdel af købet, kan en restaurant nemt være med i begge løsninger. Det betyder ikke noget for restauranten om der skal betales en procentdel til den ene eller den anden. Det betyder også, at Hungry kan og allerede har mange af de samme restauranter med i deres udvalg som har været på Just-Eat i mange år. Hungry.dk har som mål at skabe den bedste brugeroplevelse og ud fra vores analyser af deres mobile løsninger, lykkedes det for Hungry at gøre netop dette. Det er nemmere og tager kortere tid at bestille mad hos Hungry, ligesom at der er nogle features såsom automatisk lokationsbestemmelse og bestilling uden login, der kan øge oplevelsen. Vi vil argumentere for, at Just-Eat er en multi-sided platform, da deres primære formål er at skabe en forbindelse mellem restauranterne og kunderne. Som nævnt i teoriafsnittet adskiller dette sig fra en reseller, hvor Just-Eat så i stedet havde købt maden fra restauranterne og solgt videre til kunderne. I stedet har de fundet på en ny måde at gøre tingene på, ved at tage et skridt tilbage og tilbyde en platform hvorpå de to segmenter nemt kan kommunikere med hinanden. Når man kigger på det på den måde, er det præcis dette som Hungry også har gjort. De har gået ind og kopieret den primære værdi som Just-Eat har tilbudt deres brugere og de har forsøgt at gøre brugeroplevelsen bedre for at komme foran. Udfordringen for Just-Eat er hvordan de begynder at bevæge sig i dette nye Red Ocean. Kim & Maulborgne (2005) nævner, at det er en vigtig ting at kunne som en virksomhed - at slå konkurrenter i sådan et farvand. Samtidig nævner de også at man hele tiden bør søge mod blå oceaner, i hvert fald med hensyn til nye måder at gøre tingene på, frem for at føle sig komfortabel som den stærkeste i det røde. Vi kan argumentere for at en måde hvorpå Just-Eat forsøger at gøre dette på er via deres marketing, hvor deres tværmedielle strategi ifølge teorien (Petersen & Rasmussen) burde være stærk. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Hungry er blevet stiftet af den gamle direktør for Just-Eat og at de begge er kommet ud med deres mobile løsninger i marts 2013. Spørgsmålet er, om Just-Eat s strategi er at bruge deres brand og størrelse til at slå Hungry, eller om de har tænkt sig at finde nye måder at gøre 24