Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009
1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og Anlægsudvalg har i sin handlingsplan for 2009-10 gjort det til et hovedemne at behandle det vedvarende problem med uklare udbudsmaterialer og AB 92- fravigelser. Tidligere undersøgelser har vist, at en overvejende del af mindre håndværkvirksomheder angiver uklare udbudsmaterialer og for korte sammenpressede tidsplaner som den væsentligste årsag til dårlige og uøkonomiske byggerier for alle parter. Og tidligere økonomiske nedgangsperioder har resulteret i flere markante fravigelser fra AB 92, som fjerner balancen i bestemmelser i bestillerens favør. Håndværksrådets Bygge- og anlægsudvalg besluttede som et led i dette arbejde at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse blandt en bred kreds af byggevirksomheder for at sikre et solidt grundlag for det videre arbejde. Resultatet af denne undersøgelse følger her. 893 virksomheder inden for byggebranchens forskellige fagområder er spurgt, 370 har svaret hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 41,4, som er meget højt. Resultatet bekræfter entydigt, at der fortsat er markante problemer med kvaliteten af udbudsmaterialer og tidsplaner. Der er ligeledes en klar og fælles oplevelse af mange fravigelser til AB 92 i strid med hensigtserklæringen ved udstedelsen af AB 92 og formålet med at udarbejde en fælles standardkontrakt for byggeriet. Rapporten vil nu indgå i Håndværksrådets Bygge- og Anlægsudvalgs videre arbejde og blandt andet være en del af grundlaget for drøftelser med bl.a. Bygherreforeningen. 2
2. OVERSIGTER OVER SVAR A. Tilbud på grundlag af udbudsmateriale Har du inden for de seneste 3 år givet tilbud på byggeopgaver på baggrund af et udbudsmateriale? 10 8 6 Ja Nej En meget stor andel af de adspurgte har afgivet tilbud på grundlag af et udbudsmateriale. Det viser at betydningen af dels at kunne forstå udbudsreglerne og at afgive et tilbud i overensstemmelse med udbuddet har afgørende betydning for at kunne forstå, beregne og vinde opgaver. På den anden side viser tallene også at det er lige så vigtigt at udbudsmaterialet indeholder den tilstrækkelige klarhed og præcision for at der kan afgives konditionsmæssige og rigtige tilbud. Med andre ord er debatten af kvaliteten af udbudsmateriale ligeså relevant som det altid har været. 3
B. Entydige udbudsmaterialer Hvor ofte har du oplevet, at opgavebeskrivelser i udbudsmateriale er så entydige, at de er velegnede til at udregne tilbud efter? 7 6 5 3 1 Efter AB 92 2, stk. 2 skal der bydes på grundlag af de oplysninger, der indeholdes i udbudsmaterialet. Materialet skal være entydigt og skabe klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Undersøgelsen viser, at det er sjældent, at tilbudsgivere finder udbudsmaterialerne så tilstrækkeligt klare og entydige, at de er egnede til at afgive tilbud efter. Hos tømrer/snedkere, entreprenører og er savner ca. 65 % af de adspurgte entydighed og klarhed i udbudsmaterialet. De øvrige grupper følger tæt efter. Størst tilfredshed findes hos anlægsgartnerne, idet 60 % er tilfredse med entydigheden af udbudsmaterialerne. 4
C. Fravigelser fra AB 92 i udbudsmaterialet Hvor ofte oplever du egentlige fravigelser fra AB 92 i udbudsmaterialer? 8 7 6 5 3 1 Det ses at hovedreglen er at der er fravigelser fra AB 92 i udbuddene oftest inden for el-installationsbranchen. Overordnet er det et problem når udbyder foretager fravigelser til AB 92 fordi aftalegrundlaget som et juridisk aftaledokument mellem byggeriets parter er udtryk for byggebranchens fælles bud på en balanceret samarbejdsgrundlag indenfor bygge- og anlægsbranchen. Jo flere fravigelser, der forekommer i AB 92, desto flere ressourcer skal byggesagens parter bruge på at sætte sig ind i det konkrete byggeris regler. Mange håndværksvirksomheder vil ikke kunne overskue konsekvensen af fravigelser til AB 92, som der heller ikke er taget højde for i organisationernes standardforbehold. 5
D. Udmålte mængder Hvor ofte er udmålte mængder opgivet i udbudsmaterialer? 8 7 6 5 3 1 Det er sjældent, at der er præcise mængdeopgivelser i et udbudsmateriale for smedene, anlægsgartnere og maleres vedkommende angiver 68 og 73 % af disse tre grupper det som sjældent, at der er udmålte mængder. På den anden side er der få i disse grupper, der oplever, at der aldrig er angivet mængder. er og tømrer/snedkere er de to grupper, der hyppigt angiver, at der aldrig er opgivet opmålte mængder. Det er forbundet med et meget stort ressourcespild, når alle tilbudsgivere skal udregne de samme mængder. Et andet problem er at der kan opstå mange diskussioner om hvilke arbejdsmængder og volumen, der er omfattet af tilbuddet og hvilke, der må anses som ekstraarbejder. 6
E. Udbudskontrolplan Hvor ofte følger der en udbudskontrolplan med udbudsmaterialet? 8 7 6 5 3 1 Et flertal svarer, at der sjældent følger en udbudskontrolplan med i udbudsmaterialet og stort set ingen, at der altid følger en kontrolplan med. I bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder er det et krav, at udbudsmaterialet skal indeholde en udbudskontrolplan. 7
F. Ekstraarbejder som følge af uklarheder eller fejl i udbudsmaterialet Hvor ofte opstår der behov for ekstraarbejder undervejs i en byggesag på grund af uklarheder eller fejl i udbudsmaterialet? 9 8 7 6 5 3 1 De fleste svarer, at der ofte er behov for ekstraarbejder i en byggesag. Omkring 2 % af tømrer/snedkere svarer, at der aldrig er behov for ekstraarbejder. Svarene hænger godt sammen med besvarelserne på de øvrige spørgsmål. Desto mere uklare udbudsmaterialer er, desto flere uoverensstemmelser om hvad tilbuddet/udbudsmaterialet omfatter og desto større sandsynlighed for ekstraarbejder. Det giver anledning til konflikter og fordyrelser af byggeriet. 8
G. Tid til at beregne tilbud Hvor ofte har du mindst 15 arbejdsdage til at udregne tilbud, fra du har modtaget udbudsmaterialet? 7 6 5 3 1 I udbud omfattet af tilbudsloven skal tilbudsgivere have rimelig tid til at udregne tilbud. I pris og tid cirkulæret er angivet en frist på minimum 15 arbejdsdage til udregning af tilbud. Svarene viser, at der sjældent er 15 arbejdsdage til at udregne tilbuddet. Derved øges risikoen for fejl ved tilbudsgivningen. Det øger risikoen for at der opstår problemer og diskussioner undervejs i byggesagen, med konsekvenser for tidsplan og økonomi. 9
H. Udbudstidplan i forhold til byggesag Hvor ofte anser du udbudstidsplanen i en byggesag for passende i forhold til den tid, du har brug for til at udføre arbejdsopgaven tilfredsstillende? 8 7 6 5 3 1 Et meget stort antal svarer at tidsplanen ikke er passende 60 og 70 % angiver, at udbudstidsplanen ikke er passende i forhold til arbejdsopgaverne. Det vil typisk gå ud over kvaliteten og begrænse entreprenørernes mulighed for fleksibilitet. De fleste anlægsgartnere er dog tilfredse, idet 55 % svarer, at udbudstidsplanen ofte er passende. 10
3. INDIVIDUELLE KOMMENTARER Ud over de konkrete spørgsmål til deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen har deltagerne haft lejlighed til at redegøre for deres holdning til følgende 3 spørgsmål a. Hvad kunne bygherrer generelt gøre for at forbedre byggeprocessen og kvaliteten af byggerier? Svarene samler sig i vid udstrækning om følgende udsagn: - realistiske tidsplaner - bedre udbudsmateriale, dvs. klarhed og entydighed - bedre byggestyring, herunder løbende tilsyn - fokus på kvalitet frem for ren økonomi langsigtet tænkning - bedre projektmateriale Af enkelte besvarelser fremgår følgende: Ordentlig planlægning. Være mere lydhør over for forslag til løsninger faggrupperne imellem De burde smide arkitekterne på porten Udvælge de rigtige firmaer, ikke altid gå efter billigste pris. Mere elastik i tidsplanen. Sørge for et ordentligt tegningsmateriale Sørge for at deres projekterende er mere synlige/deltagende/opfølgende på pladserne, når der opstår problemer og derved tror jeg også at kvaliteten vil blive en smule bedre ellers får de vel bare hvad de har betalt for!!! Beslutsomhed Ikke haste byggesagen igennem At maleren kunne få den tid, der er påkrævet En realistisk tidsplan, der bliver holdt undervejs. Undgår at trykke prisen, så det stadig er sjovt at kunne udføre et håndværksmæssigt rigtigt arbejde b. Hvad kunne de udførende byggevirksomheder generelt gøre for at forbedre byggeprocessen og kvaliteten af byggerier? De fleste svar peger på: - Samarbejde, samarbejde, samarbejde - realistiske tidsplaner - styring af byggeprocessen - planlægning - projektgennemgang - tilsyn 11
Af enkelte besvarelser fremgår følgende: Være mere projektgranskende. Mere byggepladsledelse/koordinering En vigtig ting er at holde orden på byggepladsen De involverede virksomheder bør indledningsvist deltage i en organiseret og samlet afklaring af alle deltagende personalers kompetencer, ansvarsområder. Den enkelte virksomhed leverer en personaleliste med angivelse af beslutningsniveau og kompetence i den konkrete sag. Derved kan forsinkelser grundet ansvarsforflygtigelse undgås og samarbejdet kunne derved gøres mere forpligtende for den enkelte Holde tidsplanerne og udvise respekt for de øvrige på pladsen Først og fremmest at lære at respektere andre fags arbejder man ser efterhånden en respektløshed for hvad andre har lavet. Opfølgning fra mester/formand osv. Gør som os: hvis vi ikke må levere et ordentligt stykke arbejde og ordentlige materialer, så sig nej tak til jobbet. Hellere sige nej og beholde sit gode ry end at levere en vare man på forhånd ved ikke vil komme til at fungere At tale sammen Sætte farten ned Lære at planlægge byggefasen. Først 8 dage før aflevering kan tømreren som ofte er hovedentreprenør overskue byggeriet. Man skal virkelig lære at planlægge. Der ligger 20 30 % af fortjenesten. Og kvaliteten bliver meget bedre. c. Øvrige generelle betragtninger Tage hensyn til hinandens arbejde Plukke nogle bedre formænd og give dem den nødvendige opbakning/mulighed for at samarbejde fagvist hvis ellers interessen er der i dag hytter alle sit! Det er utrolig svært at stille krav som tilbudsgiver man kan jo bare lade være med at afgive tilbud, hvis man er utilfreds. Det er blevet vanskeligere at give et tilbud som en mindre virksomhed udbuddene bliver større og større Generelt er beskrivelser meget dårlige. Arkitekter m. fl. har ikke en dyt begreb på at beskrive malerarbejdet Jeg kunne godt tænke mig at ALLE der udfører håndværk skal have en eller anden form for autorisation, altså ikke kun de tekniske fag. 12
4. SAMMENFATNING Håndværksrådets undersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet bekræfter, at problemet med dårlige udbudsmaterialer er usvækket i forhold til tidligere undersøgelser. Bygherrernes uklare krav, upræcise tegninger og byggebeskrivelser kombineret med meget stramme tidsplaner får betydning for både kvaliteten af byggerierne og den samlede økonomi for såvel udførende entreprenører som bygherrer. Undersøgelsen peger på, at der især er problemer med urealistiske tidsplaner, samarbejde og koordinering undervejs i byggeprocessen, herunder byggestyring og tilsyn ligesom en ensidig prioritering af økonomi frem for på kvalitet er udslagsgivende. Desto mere uklar bygherren er i sine ønsker, krav og forventninger desto flere ændringsarbejder i forhold til udbudsmaterialet vil der opstå undervejs i byggeprocessen. Samlet medfører dette en fordyrelse og en risiko for forsinkelse af det enkelte byggeprojekt. Det er vigtigt at fremhæve, at undersøgelsen og de adspurgte udførende entreprenører ikke alene peger på rum for forbedringer hos bygherre der er tale om afbalancerede bud på hvordan byggeprocessen kan forbedres fra begge parters side. Imidlertid er det afgørende at understrege, at kvaliteten af byggeriet ikke bliver bedre end kvaliteten af bygherrens udbudsmateriale, projekt og tidsplaner. Undersøgelsens svar peger i høj grad på et behov for at forbedre kvaliteten af udbudsmaterialer og projektbeskrivelser. Men der peges i høj grad også på nødvendigheden af et øget fokus på kommunikation mellem parterne undervejs i byggesagen. Efter Håndværksrådets opfattelse er det et gammelt kendt og erkendt problem, at udbudsmaterialer er alt for dårlige, - det er blevet en tilstand, som er en af de væsentligste årsager til konfliktfyldte byggerier. I stedet for at forbedre udbudsmaterialerne har man udelukkende fokuseret på nye samarbejdsformer som eksempelvis partnering. Partnering indeholder mange glimrende elementer. Men Håndværksrådet vurderer, at man for at fremme kvalitet og optimere processen i byggeriet også skal fokusere på at anvende kendte samarbejdsformer i byggeriet og ikke kun på partnering og totalentreprise, der primært har store full-service virksomheder som deltagere. De fleste byggesager vil kunne optimeres ved et grundigt forarbejde, hvor parterne investerer mere tid i en fælles projektgranskning, gennemgang og forbedring af tidsplan ved opstartsworkshops og identifikation af fælles mål og fokus på byggeprocessen. At få vendt de grundlæggende sten inden igangsætning af det egentlige byggearbejde vil være fremmende for en højere kvalitet, færre misforståelser og vil samlet lette en løbende kommunikation undervejs i byggeprocessen. Men det hele begynder med et godt og gennembearbejdet udbudsmateriale. Skal man sammenfatte undersøgelsens resultat og budskab er det: Entydige udbudsmaterialer og realistiske tidsplaner, kombineret med et formaliseret og forøget samarbejde mellem byggeriets aktører, er vejen til bedre byggerier for alle. 13