Resultatrapport på ældreområdet Nr. 2, 2016

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 2, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til og med marts 2016 (1. kvartal) primært. Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder, som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer, der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Budget 2016 I denne og efterfølgende resultatrapporter indarbejdes opfølgning på beslutningerne vedtaget i budget 2016. Der sker i det omfang, det er relevant i forhold til at følge indsatsernes effekt på ældreområdet. 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Status på målsætninger...3 2 Indledning...4 3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt...5 3.1 Status på tildeling af hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp...6 3.2 Status på effekt af hverdagsrehabilitering vedrørende hjemmehjælp...8 3.2.1 Flere nye og nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering...8 3.2.2 Flere skal gennemføre et træningsforløb med positiv effekt...9 3.2.3 Effekten af hverdagsrehabilitering skal øges...10 3.3 Status på omlægning af hjemmehjælpsydelser...11 3.4 Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet...14 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår...16 4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser...17 4.2 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)...19 4.3 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik)...20 4.4 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik)...20 4.5 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser...22 4.6 Ventedage i psykiatrien...22 4.7 Ventedage til plejeboligpladser...23 4.8 Nødopkald...26 2

1 Status på målsætninger Nedenstående oversigt giver et overblik over aktuel status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives med en grøn, gul eller rød lampe: Grøn lampe fortæller, at målsætningen indfris efter planen. Gul lampe fortæller, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen Rød lampe fortæller, at der er problemer med at indfri målsætningen. Status Målsætninger Indikatorer Opfølgning Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt Tilknytning til arbejdsmarkedet længst Ældre borgere i arbejde eller uden for arbejdsstyrken 3 mulig Årligt Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3 Status på hjemmehjælp Kvartalsvist Effekt af hverdagsrehabilitering på 2 hjemmehjælpsområdet og status på hjemmehjælp Kvartalsvist Status på omlægning af hjemmehjælpen jf. budget - Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed 2 3 Øget selvhjulpenhed - Omlægning af hovedrengøring til ekstra Kvartalsvist rengøring 3 - Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker 3 - Bedre arbejdsgange med hjælpemidler - - Effekt af hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen 3 Effekt af inkontinensindsatsen Kvartalsvist Frederiksberg består af aktive medborgere Sikre tilbud til alle ældre borgere og Analyse af fordeling af 79 midler 3 styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og Frederiksberg Kommune Årligt Tryghed - hjælp når behovet opstår 2 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Kvartalsvist Færre indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team (UST) 3 Kvartalsvist Ventedage (somatik og psykiatri) efter endt 3 Minimere ventedage efter endt hospitalsbehandling Kvartalsvist hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser 3 Kvartalsvist 3 Minimere ventetid Ventedage pr. borger til plejebolig Kvartalsvist 3 Hjælp når behovet opstår Status på nødopkald Kvartalsvist Signaturforklaring: 3 Målsætningen indfris efter planen 2 Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen 1 Der er problemer med at indfri målsætningen Aktuelle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de enkelte afsnit nedenfor. Bemærk, at der ikke er angivet en status for de indikatorer, hvor målingen starter i næste resultatrapport f.eks. effekt af hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen. 3

2 Indledning Der var godt 17.700 borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune 2015. Mange gør brug af et eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur. Figur 1 Antallet af ældre (65 + årige) fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: FKLIS, afgrænset til 65 + årige Note: Opdateres kun 1 gang årligt (ved årskifte) Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. I de kommende resultatrapporter vil der blive set nærmere på stigningen i hjælpemidler fra 2014 til 2015. 4

3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på grundopfattelsen, at ældre både kan og vil selv. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksbergs borgere skal have et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til denne målsætning er hverdagsrehabilitering og den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med igennem en længere årrække. På hjemmehjælpsområdet blev konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen vedtaget med budget 2015, SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen. Der er mål for følgende 4 områder, som der følges op på i resultatrapporten: Med det vedtagne budget for 2016 udvikles hjemmehjælpsområdet yderligere. Det sker ved en omlægning, hvor der iværksættes en række initiativer, som skal sikre: at flere borgere bliver selvhjulpne og uafhængige af hjælp og at hjælpen målrettes mod borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, så borgere med omfattende behov kan prioriteres. Afhjælpning/mere intensiveret forebyggelse af inkontinens. Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. I denne resultatrapport bliver de første opgørelser til opfølgning på disse tiltag præsenteret, således at Sundheds- og Omsorgsudvalget løbende kan følge status på implementeringen. Opgørelserne udvikles og udvides løbende i de kommende resultatrapporter. Indhold i dette kapitel Som følge af ovenstående er afsnittene som følger: Status på hjemmehjælp Status på hverdagsrehabilitering på hjemmehjælp Status på omlægning af hjemmehjælpsområdet Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet 5

3.1 Status på tildeling af hverdagsrehabilitering og hjemmehjælp Omlægningen af hjemmehjælp i regi af tiltagene fra budget 2016 ses endnu ikke markant i den overordnede udvikling i antallet af visiterede timer og antallet af visiterede borger. Det hænger sammen med, at der i de første måneder af 2016 har været fokus på forberedelse og klargøring af tiltagene. Efterhånden som tiltagene implementeres og sættes i drift forventes udviklingen at ændre sig, og der vil ske et fald i både antal visiterede borgere og visiterede timer, hvilket allerede så småt kan ses af udviklingen fra marts til april. Som nævnt gives der en nærmere status på tiltagene fra budget 2016 senere i rapporten. Figur 2 Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere, fra 65 år og ældre Kilde: Care, visiterede timer, 83, dog ikke mad-, vaskeri- og indkøbsordningen, træningsydelser og ydelser finansieret af ældremilliarden. Note: Omfatter borgere fra 65 år. Afslag, frafald og bevillinger Med til billedet af antallet af borgere, som er visiteret til hjemmehjælp, hører også antallet af ansøgninger og afgørelser i form af afslag, frafald og bevillinger. Ansøgninger fordelt på antal, nye ansøgere og eksisterende modtagere af hjemmehjælp er opgjort i tabel 2A. Nye ansøgere om hjemmehjælp er borgere, som ikke har fået hjemmehjælp før og som søger om hjemmehjælp. Af tabel 2A fremgår det, at 2 procent eller 2 nye ansøgere fik afslag på deres ansøgning i 1. kvartal 2016. Eksisterende modtagere af hjemmehjælp, som søger om hjemmehjælp, er borgere der får hjemmehjælp i forvejen og som søger om øget hjemmehjælp. Af tabel 2A fremgår det, at 5 procent eller 15 eksisterende modtagere af hjemmehjælp frafaldt eller fik afslag på deres ansøgning i 1. kvartal 2016. Tabel 2A viser også, at hverdagsrehabilitering (Servicelovens 83a) bevilges til hver 3. ansøgning om (mere) hjemmehjælp. For nye modtagere af hjemmehjælp er andelen mindre end i 4. kvartal 2015. Som det vises senere, i afsnit 3.2.1, er der dog i marts sket en markant 6

stigning i antallet af startede hverdagsrehabiliteringsforløb. Denne tendens kan ikke ses i tabel 2A, da den er opgjort på kvartaler, men samme udvikling gemmer sig bag tallene. Nærmere opgørelser viser således, at der er godt 35 pct. nye modtagere i marts, der bevilges hverdagsrehabilitering, og 32 pct. blandt eksisterende modtagere. Det er derfor forventningen, at antallet og andelen af bevilget hverdagsrehabiliteringsforløb vil ligge på et højere niveau fremover. De eksisterende modtagere af hjemmehjælp som søger om nye eller forøgede ydelser kan tidligere have været tilbudt et hverdagsrehabiliteringsforløb. Det kan f.eks. have været da de oprindeligt søgte om hjemmehjælp for første gang, eller hvis de tidligere har ansøgt om mere hjemmehjælp. Der gives afslag, hvis borgeren ikke er i målgruppen for hjemmehjælp ligesom en række borgere selv vælger at frafalde ansøgningen når målgruppen og rammerne for at få hjemmehjælp oplyses. Tabel 2A Ansøgninger om hjemmehjælp fordelt på bevillinger, afslag og frafald 2015 2016 Sagsafgørelse 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Eksisterende modtagere af hjemmehjælp Pct Pct Pct Pct Pct Afslag hjemmehjælp ( 83) 4% 6% 3% 5% 2% Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a)* - 1% 2% 2% 1% Bevilling hjemmehjælp ( 83) 94% 73% 61% 61% 66% Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a)* 2% 18% 29% 25% 29% Frafald ansøgning om hjemmehjælp* - 3% 5% 7% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Antal 168 199 238 262 293 Nye ansøgere af hjemmehjælp Afslag hjemmehjælp ( 83) 5% 1% 0% 4% 2% Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a)* - 0% 3% 4% 2% Bevilling hjemmehjælp ( 83) 95% 65% 57% 49% 66% Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a)* - 32% 36% 41% 30% Frafald ansøgning om hjemmehjælp* - 2% 4% 2% 0% I alt 100% 100% 100% 100% 99% Antal 104 108 159 112 117 Kilde: Care. Omfatter alle aldersgrupper. Adskiller sig fra figur 3, da datakilden ikke er den samme og da figur 3 ikke indeholder hverdagsrehabilitering på ordningerne (mad, vask og indkøb). Der arbejdes på at afdække forskellen og foretage eventuelle korrektioner. *) Blev først udskilt/registreret fra juni 2015. 7

3.2 Status på effekt af hverdagsrehabilitering vedrørende hjemmehjælp Fra februar til marts er antallet af borgere, som starter et hverdagsrehabiliterende træningsforløb steget markant. Med 72 startede forløb ligger antallet samtidig lidt under det ønskede niveau på omkring 80 startede forløb pr. måned. Stigningen vil først kunne aflæses i antallet af afsluttede forløb fra næste kvartal. Her skal også andelen af forløb som afsluttes med positiv effekt stige til 63 pct. jf. effektiviseringstiltaget vedtaget i budget 2015. I 1. kvartal 2016 er andelen 60 pct. Samlet set betyder det, at der skal ske en mindre forøgelse af både antallet af startede forløb og af andelen af forløb, der afsluttes med positiv effekt. Målene er tæt på at være indfriet, men ikke helt, hvorfor indikatoren har fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen) i statusoversigten i afsnit 1. Alle som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår et afklarings- og træningsforløb i eget hjem med udgangspunkt i de daglige opgaver og aktiviteter, der søges hjælp til. Afklaringsforløbet starter med besøg af visitator, som vurderer funktionsniveau og træningspotentiale i relation til de konkrete opgaver, der volder borgeren besvær. Herefter udarbejdes en rehabiliteringsplan sammen med borgeren. Hvis visitator vurderer at borgeren kan klare sig uden hjælp via vejledning og/eller træning, men borgeren ikke ønsker at indgå i det tilbudte afklarings- og træningsforløb gives borgeren afslag på hjemmehjælp. Afklarings- og træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede afklarings- og træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borger og visitator igen behovet for varig hjælp til de opgaver, som borgeren anmodede om. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå fuld selvhjulpenhed, visiteres borgeren til den nødvendige hjemmehjælp. De konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen på hjemmehjælpsområdet blev vedtaget med budget 2015, Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen. Indfrielsen af de enkelte mål uddybes og gennemgås nærmere i de følgende afsnit. 3.2.1 Flere nye og nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes hverdagsrehabilitering Der har været en stor stigning i antallet af startede hverdagsrehabiliterende træningsforløb fra februar til marts 2016, jf. figur 3A. Således blev der startet 72 forløb i marts. Antallet ligger dermed lidt under det ønskede niveau på omkring 80 startede forløb pr. måned. Det relativt lave niveau omkring årsskiftet kan henføres til forberedelses- og implementeringsarbejdet af tiltagene på hjemmehjælpsområdet vedtaget med budget 2016. For at SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen fra budget 2015 kan realiseres i 2016, skal antallet af påbegyndte træningsforløb i alt pr. måned ligge på omkring 80. Her er det en forudsætning, at andelen af forløb som resulterer i en positiv effekt mindst er på 63 pct. I øjeblikket er andelen 60 pct., dog alene baseret på 1. kvartal 2016. Det betyder, at der skal ske en mindre forøgelse af både antallet af startede forløb og af andelen af forløb der afsluttes med positiv effekt. 8

Figur 3A Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som påbegynder et træningsforløb. Kilde: Care, visiterede timer. Omfatter alle aldersgrupper. Uden vurderingsbesøg og uden de hverdagsrehabiliterende forløb som er en del af SOU01 A fra budget 2016, som der følges selvstændigt op på. Anm.: Tallene kan ændre sig i forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre data og præcisere opgørelsen. Anm. vedr. 1. kvartal 2015: Stigningen i påbegyndte forløb i 1. kvartal 2015, antages at hænge sammen med omorganiseringen af hverdagsrehabiliteringen, jf. tidligere resultatrapporter. 3.2.2 Flere skal gennemføre et træningsforløb med positiv effekt Stigningen i antallet af startede forløb er endnu ikke slået igennem i forhold til antallet af afsluttede forløb, jf. figur 3B. Det sker først når træningsforløbene fra marts afsluttes. Resultatet vil derfor først være med i næste resultatrapport. Figur 3B Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som har afsluttet et træningsforløb - med positiv effekt* på afslutningstidspunktet. Kilde: Care, visiterede timer. Omfatter alle aldersgrupper. Uden de hverdagsrehabiliterende forløb som er en del af SOU01 A fra budget 2016, som der følges selvstændigt op på. Anm.: Tallene kan ændre sig I forhold til tidligere pga. arbejdet med at kvalitetssikre data og præcisere opgørelsen. *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet 9

Som en forudsætning for SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen fra budget 2015 er det målet, at der hvert kvartal i 2016 skal afsluttes 60 forløb blandt nye modtagere af hjemmehjælp og 90 forløb blandt eksisterende modtagere med positiv effekt. Dette mål indfries endnu ikke. Med til billedet hører også, at en mindre andel af nye ansøgere af hjemmehjælp får afslag eller frafalder deres ansøgning. Se tabel 2A. Derudover ydes der også rehabiliterende træning til borgere, som ansøger om vaskeri-, madeller indkøbsordning. Disse fremgår ikke af figuren, som alene vedrører ansøgninger om hjemmeplejetimer f.eks. rengøring eller personlig pleje. 3.2.3 Effekten af hverdagsrehabilitering skal øges I budget 2015 er der fastsat mål for hvornår og hvor meget effekten skal øges af hverdagsrehabilitering. Målet er, at succesraten hæves i 2016, således at 8 pct. point flere afslutter et forløb med positiv effekt end i 2014, se figur 4 til venstre. I figuren til højre vises målsætningen betydning for udviklingen i forløb med positiv effekt 3, 6, 9 og 12 måneder efter at træning er afsluttet - i forhold til 2014. Målsætningen betyder, at træningens effekt skal øges, således at flere borgere fastholder en positiv effekt over tid. Figur 4 Målsætning for effekten af hverdagsrehabilitering på længere sigt, andel af borgere med positiv effekt* Kilde: Care. Opgørelsen kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. Forløb som er afbrudt pga. hospitalsindlæggelse eller lignende er ikke sorteret fra. Effekten beregnes ud fra alle ydelser og ikke kun de ydelser der trænes i. Omfatter alle aldersgrupper. Der er som udgangspunkt et træningsforløb pr. borger. Omfatter alle aldersgrupper. *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet. I 2017 skal raten yderligere hæves med 4 procent point og igen i 2018 yderligere med 2 procent point. Succesraten har i 2016 ikke betydning for antallet af forløb, som skal afsluttes med positiv effekt idet antallet fortsat, jf. effektiviseringen SOU01 fra budget 2015, skal være på 50 pr. måned. Forøgelsen af succesraten handler således om at antallet af frafald skal mindskes og at flere skal have effekt af træningen. 10

Status på udviklingen fremgår af tabel 5A. Heraf ses det, at der i 1. kvartal 2016 generelt set er en stigning i andelen af borgere, der afslutter et forløb med positiv effekt, set i forhold til niveauet i 2014. Niveauet er dog svingende i 2015, hvorfor det endnu er for tidligt at konkludere på, om målsætningen er opnået. Det skal bemærkes, at tallene for 2015 og 2016 er foreløbige i det der stadig afsluttes forløb, og da effekten over tid først endelig kan opgøres henholdsvis ultimo 2016 og ultimo 2017. Tabel 4A Index over udvikling i effekten på længere sigt, udviklingen i borgere med positiv effekt* Tid efter afslutning af forløb 2014 1. kvartal 2015 Tidspunkt forløbet er afsluttet 2. kvartal 3. kvartal 2015 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 borgere med positiv effekt Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Umiddelbart efter 55 349 58 73 55 124 42 90 57 103 60 64 Udvikling i effekten, index Index Antal Index Antal Index Antal Index Antal Index Antal Index Antal Umiddelbart efter 100 349 100 73 100 124 100 90 100 103 100 64 3 måneder efter 80 280 95 69 79 98 87 78 85 88 6 måneder efter 70 245 75 55 68 84 74 67 9 måneder efter 62 218 66 48 62 77 12 måneder efter 58 201 60 44 _ Kilde: Care. Opgørelsen kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. Forløb som er afbrudt pga. hospitalsindlæggelse eller lignende er ikke sorteret fra. Effekten beregnes ud fra alle ydelser og ikke kun de ydelser der trænes i. Omfatter alle aldersgrupper. Der er som udgangspunkt et træningsforløb pr. borger. Omfatter alle aldersgrupper *) Træningsforløb som har ført til hel eller delvis selvhjulpenhed eller fasthold funktionsniveauet 3.3 Status på omlægning af hjemmehjælpsydelser Den omlægning og omstilling af hjemmehjælpsområdet der, som nævnt, er vedtaget med budget 2016 (i tiltagene SOU01A-E En hjemmepleje målrettet effekt for borgeren ) har overordnet følgende mål: At flere borgere skal blive selvhjulpne og uafhængige af hjælp. At hjælpen skal målrettes mod borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, så borgere med omfattende behov prioriteres. Med budget 2016 er fokus således ikke kun på, at flere skal tilbydes hverdagsrehabilitering. Fokus er også på målretning af ydelser til borgere med behov. Omlægningen består af: 1) Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed 2) Omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring 3) Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker 4) Bedre arbejdsgange med hjælpemidler 11

Visitationen har sammen med leverandørerne af hjemmehjælp siden budget 2016 blev vedtaget arbejdet intensivt med at planlægge og gennemføre implementeringen af de 4 tiltag. Implementeringen foregår efter en nøje tilrettelagt plan, hvor der er taget ekstra hensyn til den enkelte borgere. Der er fokus på den gode og smidige proces med grundig afdækning af den enkelte borgers situation og behov. I de følgende afsnit gives en status på hver af de 4 tiltag. I statusoversigten i afsnit 1 har hele omlægningen af fået farven grøn (målsætningen indfries efter planen), selvom et enkelt tiltag: Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed har fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen). Baggrunden er at tiltaget: Omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring er mindre udgiftsdrivende end forventet i den vedtagne effektivisering. Ad 1) Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed Processen med den intensive revisitation (jf. SOU01 A fra budget 2016) er kommet godt fra start med 283 revisiterede borgere i perioden fra slutningen af januar til og med april. Ved vedtagelsen af budget 2016 var det forventningen, at de første borgere var endeligt revisiteret i marts 2016. Processen er således godt på sporet og forventes fortsat afsluttet ultimo 1. kvartal 2017. 1.700 borgere forventes revisiteret i alt når processen er færdig. Op mod 75 pct. forventes gjort helt eller delvis selvhjulpen via træning, vejledning, råd m.m. I øjeblikket sker det for ca. 40 pct., hvorfor indikatoren har fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen) i statusoversigten i afsnit 1. Når andelen af borgere, som er gjort helt eller delvis selvhjulpen via træning, vejledning, råd m.m. ikke er højere, og når der er mange borgere, som efter revisitation er gået op i tid eller er uændret i tid, hænger det sammen med, at mange af de revisiterede borgere selv har henvendt sig. De borgere som selv henvender sig, har oftere et øget behov for hjemmehjælp end borgere, som ikke selv henvender sig. Efterhånden som revisitationen udvides til de øvrige borgere, forventes en stigning i antallet af borgere som afvisiteres, visiteres ned i tid eller visiteres til hverdagsrehabiliterende træning. Således er der sket en stigning i antallet af borgere som efter revisitationen er gået ned i tid eller er blevet afvisiteret på næsten 50 pct. fra marts til april. Figur 5A Status pr. ultimo april på tiltaget: Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed (SOU01 A fra Budget 2016), antal revisiterede borgere Kilde: Egne registreringer 12

Den intensive revisitation består af en konkret individuel vurdering af hver eneste borger i målgruppen for forslaget, dvs. borgere som kun modtager praktisk hjælp, oftest kun rengøring, i under 1-1,5 time i gennemsnit om ugen. Revisitationen er grundig og omfattende, bestå af flere eller udvidede møder med borgeren, en fornyet udvidet funktionsvurdering af helbred og træningspotentiale, en motivationsproces, øget koordination m.m. Det fysiske møde mellem visitator og borger er helt centralt i revisitationen. Det handler om, at se borgeren og dennes ressourcer og behov, og det handler om at sikre det korrekte match mellem borger og tilbud. Nogle borgere skal have øget vejledning, nogle skal tilbydes træning og nogle skal visiteres til de rette hjælpemidler og vejledes til bedre redskaber for at blive mere selvhjulpne. Nogle er fortsat visiteret korrekt, og skal uændret fortsætte med den hjælp de modtager. Ad 2) Omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring Processen med omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring (SOU01 B fra budget 2016) er afsluttet. Visitationen har gennemgået alle i målgruppen og fundet, at 46 borgere havde et behov for ekstra rengøring. Visitationen har fremadrettet fortsat fokus på, om der er borgere der har behov for ekstra rengøring. De øvrige borgere i målgruppen havde enten ekstra rengøring i forvejen eller havde ikke et øget behov. Baggrunden for tiltaget er, at nogle borgere har brug for en ekstra rengøringsindsats. En indsats der bedre end én årlig hovedrengøring kan ske i form af en styrket ekstra rengøring. Derfor blev der ved vedtagelsen af budget 2016 omprioriteret fra ydelsen hovedrengøring til ydelsen ekstra rengøring, så der i konkrete tilfælde og ud fra en konkret og individuel vurdering er mulighed for at imødekomme et særligt rengøringsbehov, som ellers ikke ville blive løst. Ad 3) Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker Dette tiltag (SOU01 C) består af 2 dele. Del 1: Omlægning af besøgspakken Rengøring omfattende støtte Omlægningen af besøgspakken Rengøring omfattende støtte er gennemført for alle borgere (næsten 400). Baggrunden for omlægningen af besøgspakken Rengøring omfattende støtte var en gennemgang af pakken efter omlægning fra enkeltydelser. Gennemgangen viste, at tiden kan reduceres da bl.a. tid til ankomst og afgang samt til klargøring og oprydning mindskes. Således kan tiden til pakken reduceres med 10 minutter fra 80 til 70 minutter, hvilket er sket. Del 2: Omlægning fra enkeltydelser til besøgspakker Omlægningen fra enkeltydelser til besøgspakker er teknisk set sket ultimo 2015, men er endnu ikke endelig i det Visitationen sammen med leverandørerne af hjemmehjælp nøje følger konsekvenserne i 1. halvår af 2016. Det gør de for at sikre, at omlægningen er foretaget korrekt. Der kan derfor endnu ikke gøres status for denne del af effektiviseringsforslaget. Baggrunden for beslutningen om en total omlægning fra enkeltydelse til besøgspakker handlede blandt andet om, at sikre større fleksibilitet og kvalitet, til gavn for den enkelte borger, ved leveringen af hjemmehjælp end hvad det var muligt med de minutstyrede enkeltydelser. Beslutningen blev taget i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 8/6-2015 (punkt 61). 13

Erfaringerne fra pilotprojektet indikerede, at samlingen af ydelser i besøgspakker gav mulighed for en tidsmæssig effektivisering netop ved at flere ydelser er samlet. Det kan f.eks. give en mere effektiv udførelse af opgaven samt reduceret tid til ankomst og afgang. Pakkerne giver således en mere effektiv opgavevaretagelse uden, at det har betydning for de ydelser der tilbydes borgerne. Samlet set var der en forventning om en tidsmæssig besparelse, som blev indarbejdet i tiltaget SOU01 C: Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker og vedtaget med budget 2016. Omlægningen er en stor øvelse, som påvirker alle modtagere af hjemmehjælp, arbejdsgange i Visitationen såvel som leveringen af hjemmehjælp af leverandørerne. Den tekniske omlægning fra enkeltydelser til besøgspakker blev færdiggjort ultimo 2015, men processen er endnu ikke endelig afsluttet idet Visitationen i første halvdel af 2016 nøje følger konsekvenserne af omlægningen i tæt samarbejde med leverandørerne. Det handler om, at være sikker på, at omlægningen er foretaget korrekt for hver enkelte borger. Der kan derfor endnu ikke gives en endelig status på denne del af effektiviseringsforslaget. Ad 4) Bedre arbejdsgange med hjælpemidler Tiltaget med bedre arbejdsgange med hjælpemidler (SOU01 E fra budget 2016) er efter planen under forberedelse og implementering. Tiltaget kræver bl.a. en række logistiske forberedelser og ændringer. Først når disse er implementeret vil relevante borgere blive revisiteret til den nye forbedrede ydelse. Ca. 200-250 borgere vurderes at være i målgruppen for forslaget. Tiltaget forventes fuldt implementeret til maj. 3.4 Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet Med vedtagelsen af budget 2016 er hverdagsrehabiliteringen også udvidet til hjemmesygeplejen. Følgende to tiltag er sat i værk: A. Afhjælpning af inkontinens/mere intensiveret forebyggelse. B. Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. I de følgende 2 afsnit gives en status på implementeringen af hvert af tiltagene. Opgørelserne udvides og udvikles i de kommende resultatrapporter, blandt andet med fokus på, at kunne opgøre effekten af tiltagene. Ad A) Afhjælpning af inkontinens/mere intensiveret forebyggelse Med vedtagelsen af budget 2016 blev tilbuddet til borgere med inkontinens udvidet. Udvidelsen har medført en stigning på 25 pct. i antallet af nye borgere, der deltager i et kommunalt behandlingsforløb. Resultatet viser, at udvidelsen af inkontinensklinikken er kommet godt fra start. Målet er, at endnu flere gør brug af tilbuddet og dermed bliver helt eller delvist afhjulpet med inkontinens. I alt giver klinikken mulighed for godt 100 behandlingsforløb i kvartalet. Dette niveau forventes først opnået i 2. halvår af 2016. Klinikken bygger videre på en række kommuners erfaringer (bl.a. fra Odsherred Kommune) med, at en styrket og tidlig indsats overfor inkontinens kan føre til, at flere borgere får helt eller delvist afhjulpet deres problem. Det øger livskvaliteten for den enkelte borger, som lettere vil kunne deltage i sociale aktiviteter og det mindsker kommunens udgifter til bl.a. bleer. Klinikken står ikke alene. Øvrige behandlingssteder for inkontinens er egen læge eller på hospitaler på gynækologiske, urologiske eller kirurgiske afdelinger. 14

Inkontinens er et meget tabubelagt område og generelt findes der mange borgere, som ikke søger hjælp eller som først sent søger om hjælp. Sundhedsstyrelsen anslår, at på landsplan er det alene hver 4. kvinde med urininkontinens, som henvender sig til læge med problemer, og at kun 2,6 pct. (ca. 8.000) af alle med urininkontinens (ca. 300.000) henvises til ambulant undersøgelse på hospitaler om året 1. Omsat til Frederiksberg svarer det til, at der henvises ca. 150 borgere om året ud af potentielt godt 5.500. Der er således et stort behov for tilbud, som kan tiltrække borgere med inkontinens. Hertil kommer at der findes forskellige grader af inkontinens og dermed forskellige behov for behandling. Det er et godt resultat, at udvidelsen af klinikken i 1. kvartal 2016 har ført til en stigning på 25 pct. (svarende til 9 ny borgere) i antallet af nye borgere, som modtager et behandlingstilbud vedr. inkontinens. Antallet af nye borgere er således steget fra 28 i 4. kvartal 2015 til 37 i 1. kvartal 2016, jf. figur 10. Hertil skal bemærkes, at klinikken først været i fuld drift fra marts, da januar og februar er blev brugt til ombygning, rekruttering og uddannelse af medarbejdere. Klinikken har ikke været lukket i januar og februar. Figur 5B Status pr. ultimo februar på tiltaget: Afhjælpning af inkontinens/mere intensiveret forebyggelse, antal nye borgere Kilde: Care Ad B) Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. Pr. april 2016 er 50 hverdagsrehabiliterende forløb startet i hjemmesygeplejen. Der kan endnu ikke følges op på effekten, da antallet af afsluttede forløb endnu er for få. Der vil blive fulgt op på effekten i næste resultatrapport. Med hverdagsrehabilitering i sygeplejen vil borgerne modtage træning så borgeren selv kan varetage visse ydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. For borgeren betyder det en større uafhængighed fra kommunen og en større frihed. F.eks. vil 1 Sundhedsstyrelsen, Urininkontinens hos kvinder, 2009, København. 15

borgerne blive mindre begrænset i deres sociale liv. Det betyder også at der vil være en mulighed for at nedsætte hyppigheden, hvormed der foretages sygeplejefaglig indsats. Således vil en borger med et sårbind f.eks. selv kunne skifte sårbind 1 gang om ugen, mens hjemmesygeplejen skifter det hver 2. gang. Herved fastholdes et sygeplejefagligt tjek af sårets tilstand. Det vurderes, at den sygeplejefaglige kvalitet ikke berøres af denne tilpasning. Ved vurdering af træningspotentiale anlægges der en sygeplejefaglig vurdering både i forhold til ydelsestype og borgerens samlede funktionsniveau m.v. 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår Mange mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Opfyldelsen af dette behov er centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er, at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig eller sundhedsydelser fra den regionale sektor (behandlinger på hospitaler mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp når behovet opstår: Indlæggelser: Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Indsatser for at undgå hospitalsophold: Udgående Sygeplejerske Team (UST) Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik): Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Kapacitetsudnyttelse af rehabiliteringspladserne Ventetider: Ventedage i psykiatrien Ventetider plejebolig, rehabilitering og genoptræning samt ældreboliger Nødopkald 16

4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Frederiksberg Kommune ligger fra september 2015 og frem under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden, når det kommer til antallet af akutte indlæggelser pr. 1.000 65+ årige. Udviklingen kan indikere, at Frederiksbergs indsats er mere effektiv end indsatsen i de øvrige kommuner i regionen. Samtidig fastholdes niveauet over for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden, når det kommer til akutte forebyggelige indlæggelser. At niveauet fastholdes er derfor en indikation på, at tiltagene på Frederiksberg har samme effekt, som tiltagene i de øvrige kommuner. Derfor har de akutte forebyggelige indlæggelser fået farven gul (Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen) i statusoversigten i afsnit 1. Det skal nævnes, at forvaltningen har nedsat en hurtig arbejdende task-force, der skal afdække nuværende indsatser og komme med anbefalinger til udvidelser eller nye indsatser, der kan nedbringe antallet af akutte forebyggelige indlæggelser. Task-forcens arbejde afsluttes i maj 2016. Akutte indlæggelser Figur 6 Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65 + årige) Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2015 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder, dog senest i marts 2016. Tabel 6A Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65 + årige), Frederiksberg. 2015 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Antal 598 563 630 560 533 518 544 549 473 514 492 507 504 Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Oplysninger om akutte indlæggelser fås fra Statens Serum Institut. 17

Udviklingen i akutte indlæggelser blandt ældre viser, at Frederiksberg Kommune fra september 2015 og frem har ligget under gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Således ligger Frederiksberg Kommune nu 1-2 akutte indlæggelser pr. 1.000 ældre under gennemsnittet. Udviklingen kan indikere, at Frederiksberg Kommune har en mere effektiv indsats end de øvrige kommuner i regionen. Det faktiske antal akutte indlæggelser blandt ældre fremgår af tabel 6A. Tabellen viser at antallet af indlægget svinger omkring 500 600 akutte indlæggelser pr. måned. Akutte forebyggelige indlæggelser Figur 7 Akutte forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65 + årige) Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge og som noget nyt heller ikke medtager tryksår. Tabel 7A Udvikling i antal akutte forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65 + årige), Frederiksberg. 2015 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan Antal 136 132 142 128 133 124 115 124 96 122 130 137 129 Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Opgørelsen viser, at Frederiksberg Kommune følger den gennemsnitlige udvikling blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Dog er der 1-2 flere akutte forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre på Frederiksberg end hos gennemsnittet af de øvrige kommuner. Forskellen synes fortsat at være relativ stabil gennem den viste periode. 18

Det faktiske antal forebyggelige akutte indlæggelser fremgår af tabel 7A. Niveauet svinger mellem 110-130 forebyggelige indlæggelser pr. måned. 4.2 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Det Udgående Sygeplejerske Team (UST) er oprettet bl.a. for at mindske antallet af unødvendige indlæggelser. UST har typisk omkring 6-700 kontakter i kvartalet jf. figur 8, hvilket vidner om at tilbuddet benyttes og har effekt. Antallet af kontakter svinger periodisk over året med det højeste niveau i 3. kvartal og det laveste i 1. og 2. kvartal. 2. - 4. kvartal 2015 er ekstraordinær lav. Det kan henføres til et tilfældigt men uheldigt sammenfald af ledige stillinger, som har betydet at åbningstiden har været reduceret. Alle stillinger er igen fuldt besatte, og åbningstiderne på alle hverdage er tilbage på normal tid fra 8-22. Det Udgående Sygeplejerske Team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt kan blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i dagstimerne i et tæt samarbejde med praktiserende læger og uden for deres åbningstid med lægerne på 1813. UST sygeplejerskerne har desuden tæt samarbejde med lægerne på Akut Medicinsk Modtageafdeling (AMA). Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats i forhold til at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. Figur 8 Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Anm.: 2. kvartal 2015 1. kvartal 2016 er manuelle optællnger foretaget af Frederiksberg Hospital. 19

4.3 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst mulige omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte/træningsindsats fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indlæggelsen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indlæggelsen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 om udskrivning fra hospital til plejebolig eller døgnrehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig eller rehabiliteringsplads. For de tilfælde, hvor der ikke er en ledig plejebolig har kommunen gennem de senere år oprettet fleksible døgnpladser som giver mulighed for at plejehjemsgodkendte borgere kan tilbydes en midlertidig plads i ventetiden, hvis ventetiden på en plejebolig ikke kan arrangeres forsvarligt i eget hjem. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Som det fremgår senere (af figur 9) er antallet af ventedage stort set ophørt, således at ventedage på hospitalet er minimalt og begrundet i hensyn til borgeren. Forvaltningen monitorerer konsekvent udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 4.4 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune fortsætter det lave niveau for antallet af ventedage efter endt hospitalsbehandling. Samtidig er der en tendens til stagnering eller mindre stigning blandt de øvrige kommuner i regionen. I Frederiksberg Kommune har stort set ingen borgere ventedage efter endt hospitalsbehandling, og de som har venter i kort tid og med en borgerfokuseret faglig begrundelse. 20

Figur 9 Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Tabel 9A: Gennemsnitligt antal ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg. Samlet antal 2015 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. ventedage 2 4 0 4 1 0 9 2 1 0 3 1 5 Antal borgere 1 2 0 1 1 0 3 1 1 0 1 1 2 Gennemsnitlige antal ventedage 2,0 2,0 0,0 4,0 1,0 0,0 3,0 2,0 1,0 0,0 3,0 1,0 2,5 Kilde: esundhed. Der kan forekomme forskelle til figur 9, da datagrundlaget ikke er fuldstændigt ens. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Udviklingen betyder, at der er få borgere som venter efter endt hospitalsbehandling, langt de fleste hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere som venter, er det gennemsnitlige antal ventedage få og altid borgerfokuseret fagligt begrundet. Det ses i tabel 9A. Den næste fase (efter hospitalsbehandling) i et borgerforløb kan blandt andet være et ophold på en af kommunens fleksible døgnpladser se nedenfor. 21

4.5 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Generelt er billedet, at der er behov for de fleksible døgnpladser og, at pladserne stort set har været fuldt belagte siden oprettelsen, dog med en faldende tendens i 1. kvartal 2015. Udsvingene i behovet for de fleksible døgnpladser kan tilskrives udsving i udbuddet af ledige plejeboliger og det svingende funktionsniveau hos borgere, som er visiteret til plejebolig. Det tilstræbes at borgere visiteret til plejebolig afventer denne i eget hjem og kun hvis dette ikke er muligt, tilbydes en fleksibel døgnplads i ventetiden. Figur 10 Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser Kilde: Manuel registrering og Care Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i december 2015 og forklarer den høje udnyttelsesprocent der. 4.6 Ventedage i psykiatrien Resultatopgørelserne er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud mv. Dette er også baggrunden for at ventedagene i juni er relativt høje. Tabel 11 viser det samlede antal ventedage for de borgere, som er udskrevet i pågældende måned. Antallet af ventedage er alle ventedage den pågældende borger har ventet i, og altså også dage, som går ud over den pågældende måned. Derfor er det gennemsnitlige antal ventedage højere end antallet af dage i juni måned. 22

Tabel 11 Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling. Samlet antal 2015 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. ventedage 0 0 0 0 0 106 0 15 0 4 0 3 0 Antal borgere 0 0 0 0 0 3 0 1 0 1 0 1 0 Gennemsnitligt antal ventedage 0 0 0 0 0 35,3 0 15 0 4 0 3 0 Kilde: Esundhed, alle uanset alder. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere. 4.7 Ventedage til plejeboligpladser Figur 12 Ventedage pr. borger, plejebolig Kilde: Care og egen opgørelse. Anm: Ventetid vedrørende plejebolig uden specifikt ønske beregnes fra godkendelse/seneste tilbud til forvaltningen giver et tilbud som borgeren accepterer. I begge opgørelser af ventetid til plejebolig med specifikt ønske indgår udenbys borgere ikke. 4 sociale pladser, som er placeret på plejecentrene, men benyttes til borgere under Socialudvalget indgår i opgørelsen. Borgere uden specifikt ønske/med garanti Ventetiderne til plejeboliger for borgere uden specifikt ønske ligger i 2015 og primo 2016 på et niveau på omkring 15-25 dage. For borgere som er visiteret til plejebolig, men som ikke har et specifikt ønske er der jf. lovgivningen en garanti om tilbud af en plejebolig inden for 2 måneder eller 60 dage. Denne garanti overholdes fortsat. 23

Borgerne kan vælge at takke nej til et tilbud, hvorfor ventetiden reelt kan være kortere eller længere, da ventetiden opgøres fra godkendelse/seneste tilbud til borgeren siger ja. 2 Borgere med specifikt ønske Ventetiden for borgere med specifikt ønske, som afventer et tilbud ligger generelt på et niveau på 160-220 dage i gennemsnit. Det gælder for omkring 90-100 borgere i kvartalet. For borgere, som har sagt ja til et tilbud, er ventetiden i gennemsnit 90-120 dage. Det gælder for omkring 30-50 borgere i kvartalet. Tallene kan have ændret sig fra tidligere opgørelser pga. efterregistreringer og rettelser. Årsagen til at ventetiden for borgere som siger ja til et tilbud er lavere end ventetiden for borgere som afventer et tilbud er bl.a., at ventetiden til specialiserede pladser er meget lav. Det trækker gennemsnittet ned. De specialiserede pladser er primært pladser til demente. Ventetiden til plejeboliger for borgere med specifikt ønske er blevet præciseret i forhold til tidligere opgørelser. Hvor det tidligere var ventetiden fra godkendelse/seneste tilbud til borgeren siger ja, der blev opgjort, er det nu: 1) Ventetiden fra godkendelse til ophør på ventelisten, hvor borgeren siger ja til en bolig (fra godkendelse til borger siger ja til tilbud). 2) Ventetiden fra godkendelse frem til kvartalets afslutning, hvis borgeren endnu ikke har modtaget et tilbud i kvartalet (afventer tilbud). Således er hele ventetiden med fra borger er godkendt til borger siger ja til et tilbud. Eller hvis borger stadig venter på et tilbud, så er ventetiden med frem til udgangen af aktuelt kvartal. For at kunne følge op på den politisk målsætning om den samme ventetid for borgere med specifikt og ikke-specifikt ønske, arbejder forvaltningen på, at opgøre et fælles mål for ventetiden til plejeboliger. Nedenfor i tabel 12A angives antallet af borgere på venteliste med et specifikt ønske. Af tabellen fremgår, at i 1. kvartal 2016 var der 147 borgere med et specifikt ønske. Ud af de 147 sagde 39 borgere ja til et tilbud. Yderligere 7 er ophørt på ventelisten af andre grunde. Overordnet set er 1. kvartal 2016 på niveau med tidligere kvartaler. 2 Forvaltningen arbejder på en opgørelse, som viser ventetiden fra godkendelse til 1. tilbud, hvad enten der siges ja eller nej, da det er den ventetid plejeboliggarantien omfatter. 24

Tabel 12A Borgere på venteliste til plejeboliger med specifikt ønske fordelt på ophørsårsag mv. Eksisterende borgere på venteliste 2015 2016 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 97 72 91 96 97 Nye på venteliste 37 53 47 44 50 I alt 134 125 138 140 147 Afgang fra venteliste: 62 34 42 43 46 - Har sagt ja til plejebolig 49 30 31 31 39 - Fraflyttet kommunen 1 0 0 1 0 - Ændret ventelistestatus* 4 3 5 6 1 - Døde 8 1 6 5 6 Heraf: Borgere der venter på omflytning til andet plejecenter 27 31 30 26 21 Udenbys borgere 27 23 20 20 24 Kilde: Care. Bemærk, at borgere som venter på en parbolig tælles dobbelt, hvis begge borgere er godkendt til plejebolig. 4 pladser til borgere på socialområdet indgår i opgørelsen. Borgere som søger udenbys plejehjem indgår ikke. *) Omfatter borgere som skifter fra at have et specifikt ønske til at have et uspecifikt ønske. Dermed overgår de til ventelisten for uspecifikke ønsker. Om borgere der siger nej til en tilbud plejebolig I 1. kvartal 2016 har 24 borgere sagt nej til en plejebolig, som de har fået tilbudt. Det drejer sig både om borgere med plejeboliggaranti/uden specifikt ønske og borgere med et specifikt ønske. Bemærk, at borgere med plejeboliggaranti har mulighed for at sige nej, uden at de udgår fra ventelisten. I forhold til borgere med et specifikt ønske medfører et nej som hovedreglen, at man udgår fra ventelisten, med mindre der er en opsættende begrundelse f.eks. sygdom. Forvaltningen forventer fremadrettet at kunne differentiere mellem borgere med og uden specifikt ønske i opgørelsen. Borgernes begrundelse for at sige nej fremgår af figur 12b nedenfor. Som det fremgår angiver 42 pct. at den bolig, som de er blevet tilbudt er for lille eller utidssvarende, mens 25 pct. ikke er klar til at flytte. Yderligere 21 pct. er allerede på et plejehjem, men har fortrudt ønsket om flytning. For 25 pct. s vedkommende er begrundelsen uoplyst. At hovedårsagen for et nej er for små eller utidssvarende boliger understreger aktualiteten af Frederiksberg Kommunes masterplan for plejehjemsmodernisering. 25