April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 4 Dato 2013-04-08 Udarbejdet af Joachim Boll Ram bøl

UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE INDHOLD 1. Introduktion 1 1.1 Undersøgelsesspørgsmål 1 1.2 Hovedkonklusioner 2 2. Risiko for kontanthjælp blandt 15-17 årige uden uddannelse 5 3. Ledige 18-29 årige uden uddannelse 6 3.1 Ledige unge med og uden uddannelse 6 3.2 Lediges uddannelsesstatus opdelt på ydelse og alder 7 4. Målgruppeanalyse for ledige 18-29 årige 8 4.1 Andel af ledige unge uden uddannelse, som afslutter til uddannelse 8 4.2 Profil af unge uden uddannelse som hhv. afslutter/ikke afslutter til uddannelse 9 5. Afgangsmønstre for Ledige 18-29 årige 12 5.1 Afgangsmønstre for unge ikke faglærte 12 5.2 Afgangsmønstre for unge ikke faglærte studenter 14 6. Riskofaktorer 16 7. Flowanalyse for ledige 18-29 årige 18 7.1 Resultater for ikke faglærte 18 7.2 Resultater for ikke faglærte studenter 19 BILAG Bilag 1 DEFINITION AF UDDANNELSE Bilag 2 UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNINGER Bilag 3 SAMMENLIGNINGSTABELLER TIL TIDLIGERE ÅR

1 1. INTRODUKTION Nærværende rapport giver et indblik i sammenhængen mellem uddannelse og forsørgelse blandt unge i Østdanmark. Rapporten beskriver dels 15-17 åriges risiko for at ende på offentlig forsørgelse når de fylder 18, og dels bevægelses- og afgangsmønstre for ledige 18-29 årige uden uddannelse. Formålet med analyserne er at opnå en større viden om, hvilke typer unge ledige, der starter i uddannelse, og hvilke der ikke gør. Analysen er gennemført for at kunne målrette og styrke jobcentrenes uddannelsesindsats overfor ledige unge uden uddannelse. Rapporten er en opdatering af to tidligere gennemførte analyser, udarbejdet i 2010 og 2011. I nærværende rapport er alle tal opdateret til at afspejle senest tilgængelige data. Endvidere kommenteres der i rapporten på eventuelle substantielle forskelle i analysernes resultater mellem de oprindelige analyser og de opdaterede tal, således at der tegnes et billede af den eventuelle udvikling fra 2011 og frem til i dag, som følge af den ændrede konjunktursituation og den intensiverede ungeindsats. I forhold til sammenligning med de tidligere offentliggjorte rapporter er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene i nærværende rapport ikke er fuldstændig sammenlignelige med tallene i de tidligere rapporter. Dette skyldes en omlægning af DREAM registret, som betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er blevet mindre, hvilket påvirker analysernes resultater en smule. Dette forhold er uddybet nærmere i rapportens bilag 2. For de analyser, hvor en sammenligning med tidligere år er særlig relevant, er analyserne for de tidligere år derfor genberegnet på de nye registre, og de sammenlignelige tal for tidligere år er gengivet i bilag 3, og refereret i teksten hvor det er relevant. 1.1 Undersøgelsesspørgsmål Rapporten behandler to separate målgrupper af unge: Unge 15-17 årige som ikke har en igangværende uddannelse Ledige 18 29 årige, som ikke har en afsluttet uddannelse Under hovedtemaet unge 15-17 årige behandler rapporten følgende spørgsmål: Hvor stor en andel af de 15 17 årige uden uddannelse overgår til kontanthjælp i det år hvor de fylder 18? DEFINITION AF UNGE 15-17 ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDAN- NELSE 15 17 årige uden igangværende uddannelse defineres som alle 15-17 årige bosiddende i Østdanmark, som ikke har en igangværende uddannelse (grundskole eller ungdomsuddannelse) på statustidspunktet Under hovedtemaet ledige 18-29 årige uden uddannelse behandler rapporten følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvor mange af de ledige unge i Østdanmark har ikke en uddannelse? Hvor mange af de unge uden uddannelse afgår til uddannelse? Hvad karakteriserer dem, der kommer i uddannelse i forhold til dem som ikke afgår til uddannelse? Hvilke faktorer øger sandsynligheden for at de unge afgår til andet end uddannelse, og hvem skal man på baggrund heraf have særlig opmærksomhed på? Hvordan bevæger de unge sig mellem ledighed, SU og selvforsørgelse?

2 DEFINITION AF UNGE 18-29 ÅRIGE UDEN UDDANNELSE Undersøgelsens fokus er ledige unge under 30 år uden uddannelse. Alle de unge, der indgår i analysen, er i udgangspunktet ledige, og har derfor heller ikke en aktiv igangværende uddannelse. I analysen arbejdes der med følgende uddannelsesafgrænsninger: a) Unge ikke faglærte. Er unge, som har folkeskole som højest fuldførte uddannelse. b) Unge ikke faglærte studenter. Er unge, som har gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Gymnasial uddannelse omfatter almengymnasial, HTX, HHX eller HF. For mere uddybende definition se bilag 1. 1.2 Hovedkonklusioner Markant risiko for kontanthjælp blandt 15-17 årige uden uddannelse På landsplan havde ca. 18.000 15-17 årige, svarende til 9 pct. af alle 15-17 årige ikke en igangværende uddannelse i 2008. Blandt disse unge uden igangværende uddannelse modtager 33 pct. kontanthjælp i det år hvor de fylder 18. Det tilsvarende tal for 15-17 årige der har en igangværende uddannelse er 8 pct. 70 pct. af de 18-29 årige ledige har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse I oktober 2010 var der i alt godt 31.000 ledige unge under 30 år i Østdanmark 1. 68 pct. af de ledige havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse 2. 61 pct. havde ingen uddannelse udover grundskole, mens 7 pct. havde en gymnasial uddannelse. Andelen af ledige unge, som er uden uddannelse er faldet en smule fra 2009 til 2010, hvilket formentlig skyldes den generelt stigende ungeledighed, herunder dimittendledighed, og en større uddannelsestilbøjelighed blandt de unge. Det er primært unge kontanthjælpsmodtagere, der er uden kompetencegivende uddannelse. Blandt de ledige unge a-dagpengemodtagere har størstedelen (76 pct.) en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er flere ledige 18-25-årige, som er uden uddannelse (79 pct.) end blandt de 26-29-årige (56 pct.). Kun 15 pct. af de ledige unge, som kun har folkeskolen, er i gang med uddannelse 1 år senere Af alle 18-29 årige unge, som var ledige og ikke faglærte i oktober 2009, var kun ca. 15 pct. i gang med en uddannelse et år senere i 2010. De påbegyndte uddannelsesforløb omfatter primært erhvervsfaglige praktik og hovedforløb samt grundforløb, hvorimod almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser kun påbegyndes af ganske få blandt de ledige ikke faglærte. For de ledige ikke faglærte studenter er der generelt betydelig flere, som overgår til uddannelse (ca. 35 pct.) end blandt de ikke faglærte. I denne gruppe er det primært bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser, der påbegyndes, men også en del erhvervsfaglige forløb. Selvom der er mere end dobbelt så mange blandt studenterne, som blandt de ikke faglærte, der påbegynder uddannelse, forekommer det stadig at være relativt få. De ikke faglærte studenter er netop kendetegnet ved, at de har været i stand til at gennemføre en studieforberedende ungdomsuddannelse, og det kunne forventes, at flere end 35 pct. ville påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. 1 Opgjort pr. oktober 2010, som er den senest tilgængelige opgørelse i uddannelsesstatistikken 2 Uden uddannelse dækker over, at de hverken har afsluttet en uddannelse eller er i gang med uddannelse. Det at de ikke har en igangværende uddannelse ligger implicit i deres status som ledige, derfor ses i praksis udelukkende på afsluttet uddannelse.

3 For både de ikke faglærte og for de ikke faglærte studenter er andelen der påbegynder uddannelse steget en smule fra opgørelsen i 2008/2009 til opgørelsen i 2009/2010. 20 pct. af de ledige i 2010 er startet på SU på et tidspunkt inden 2012 Da uddannelsesdata ikke er særligt up to date, er der også lavet en analyse, der viser, hvor mange unge uden uddannelse, som overgår til SU på et tidspunkt i perioden fra oktober 2010 til marts 2012. Samlet set er det ca. 20 pct. af de ikke faglærte og 45 pct. af de ikke faglærte studenter, som på et tidspunkt i perioden fra 2009 til 2011 afslutter deres ledighed til SU mv. Godt 40 pct. af de ikke faglærte og 20 pct. af de ikke faglærte studenter er ledige i hele den 1½-årige periode. SU er naturligvis en god indikator for, at man er aktiv på en uddannelse, men man skal i tolkningen af tallene huske på, at der på en del af erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser ikke modtages SU 3. En stor del af dem, der starter uddannelse falder tilbage til ledighed Som en del af analysen er der gennemført en flowanalyse, som viser bevægelser mellem ledighed, SU og selvforsørgelse for unge ledige uden uddannelse i perioden fra oktober 2010 til marts 2012. For de ikke faglærte viser flowanalysen, at blandt dem, der i løbet af den undersøgte periode på 1½ år overgår fra ledighed til SU mv., er det kun omkring 40 pct., der vedbliver at modtage SU i hele perioden. Blandt dem, der igen ophører fra SU, overgår omkring 1/3 til selvforsørgelse 4 og 2/3 går tilbage til ledighed eller anden offentlig forsørgelse. Der er således et betydeligt frafald af unge ledige, som får kontakt til uddannelsessystemet, men som alligevel falder tilbage til offentlig forsørgelse indenfor en kort tidshorisont. Studenter bedre til at fastholde uddannelse For de ikke faglærte studenter er der flere, som på et tidspunkt i løbet af de følgende 1½ år overgår til SU mv. end blandt de ikke faglærte. Blandt de ikke faglærte studenter, der overgår til SU, vedbliver knap 60 pct. med at modtage SU i hele perioden. Blandt dem, der igen ophører fra SU, går omkring halvdelen til selvforsørgelse og den anden halvdel tilbage til ledighed eller anden offentlig forsørgelse. De ikke faglærte studenter er således, ikke overraskende, bedre til at fastholde deres efterfølgende uddannelse, sammenlignet med de ikke faglærte. Lang forudgående ledighed, lav indkomst og lavtuddannede forældre reducerer sandsynligheden for at starte uddannelse Der er en række faktorer som påvirker, hvor sandsynligt det er, at de unge ledige påbegynder uddannelse. En del af disse faktorer er velkendte faktorer, som generelt hænger sammen med risikoen for manglende uddannelse og svag arbejdsmarkedstilknytning. Således har mænd en mindre sandsynlighed for at starte uddannelse end kvinder, jo svagere arbejdsmarkedstilknytning den ledige har haft i året før jo mindre er sandsynligheden for at starte uddannelse, ligesom lavere indkomst hos forældrene giver mindre sandsynlighed for at starte uddannelse. Nogen af disse sammenhænge er dog blevet svagere i den nuværende analyse end i den tidligere. Jobklare kontanthjælpsmodtagere overgår langt oftere til uddannelse end dagpengemodtagere Der er dog også en række resultater af analysen, som er anderledes end de traditionelle risikofaktorer i forhold til ledighed. Således er der betydelig forskel på sandsynligheden for at påbegynde uddannelse afhængigt af ydelsen, den ledige modtager. De jobklare kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse har størst sandsynlighed for at påbegynde uddannelse, mens a-dagpengemodtagere og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse har lavere sandsynlighed for at starte uddannelse efter deres ledighed. Forskellen mellem a-dagpengemodtagerne og de jobklare kontanthjælpsmodtagere er dog blevet mindre end i de tidligere analyser. 3 Når der alligevel er flere der påbegynder SU mv. end der er registreret med igangværende uddannelse i uddannelsesstatistikken skyldes det primært at der er frafald i perioden, så der er påbegyndte uddannelsesforløb der ikke når at blive registreret i uddannelsesstatistikken. De to opgørelser har endvidere forskellige opgørelsesperioder. 4 En del af denne overgang mellem SU og selvforsørgelse kan være personer i erhvervsuddannelser der overgår til praktik med løn.

Det er vigtigt at få de unge i uddannelse tidligt Der ses også en tydelig tendens til, at de 18-24-årige har en betydelig større sandsynlighed for at påbegynde uddannelse end de 25-30-årige. Denne sammenhænge er næppe i sig selv overraskende, men understreger betydningen af at få de ledige i uddannelse i så ung en alder som muligt. Når de unge finder fodfæste på arbejdsmarkedet som ufaglærte, og derefter bliver ledige i en højere alder og evt. som a-dagpengeberettigede, er det betydeligt mindre sandsynligt, at de vil påbegynde og gennemføre en uddannelse. 4

5 2. RISIKO FOR KONTANTHJÆLP BLANDT 15-17 ÅRIGE UDEN UDDANNELSE 15 17 årige, som ikke er i gang med en uddannelse udgør en særlig risikogruppe for at møde op i jobcentret som kontanthjælpsmodtagere når de fylder 18. I dette afsnit analyseres omfanget af denne problemstilling ved at se på en gruppe af 15-17 årige pr. 1. januar 2008, og følge deres risiko for at være kontanthjælpsmodtagere i det år hvor de fylder 18. I tabellen nedenfor er ungegruppens fordeling på uddannelsesstatus og en række baggrundsvariable illustreret. Figur 2-1 15-17 årige i 2008 fordelt efter deres uddannelsesstatus. Separat for region, køn og herkomst Region Igangværende uddannelse Ingen igangværende uddannelse I alt Pct. Pct. Pct. Antal Hovedstaden 91,2 8,8 100,0 54.528 Sjælland 90,8 9,2 100,0 32.176 Syddanmark 91,3 8,7 100,0 48.138 Midtjylland 91,8 8,2 100,0 48.533 Nordjylland 92,4 7,6 100,0 Køn 23.204 Kvinder 92,0 8,0 100,0 100.635 Mænd 90,9 9,1 100,0 105.944 Herkomst Danskere 91,6 8,4 100,0 186.481 Vestlige lande 85,5 14,5 100,0 2.498 Ikke vestlige lande 90,7 9,3 100,0 17.600 Alle 91,4 8,6 100,0 206.579 Som det fremgår af figuren var der på landsplan i 2008 8,6 pct. af de 15-17 årige som ikke havde en igangværende uddannelse. Dette svarer til ca. 18.000 personer. Andelen uden igangværende uddannelse varierer en smule mellem regionerne. Den er således 8,8 pct. i Hovedstaden og 9,2 pct. i Sjælland, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. Der er noget flere mænd (9,1 pct.) end kvinder (8,0 pct.) i aldersgruppen, som ikke har en igangværende uddannelse. Ligeledes er personer med udenlandsk herkomst i større omfang end personer med dansk herkomst uden igangværende uddannelse.

6 Figur 2-2 Andel 15-17 årige, som modtager kontanthjælp det år de fylder 18, separat for uddannelsesstatus i 2008. Procent. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 15-17 årige uden igangværende uddannelse 15-17 årige med igangværende uddannelse 5,0 - Alle Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Som det fremgår af figuren har de unges uddannelsesstatus meget markant betydning for deres tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp når de fylder 18. Blandt 15-17 årige i 2008 som var uden igangværende uddannelse er det således ca. 33 pct., som er at finde blandt kontanthjælpsmodtagerne når de fylder 18. Blandt den tilsvarende gruppe med igangværende uddannelse er det tilsvarende tal ca. 8 pct. Der er nogen regional variation i tallene. Region Sjælland har således landets højeste andele af unge der overgår til kontanthjælp, blandt unge uden igangværende uddannelse er andelen der overgår til kontanthjælp ca. 37 pct. i region Sjælland. Region Hovedstaden ligger stort set på niveau med landsgennemsnittet. 3. LEDIGE 18-29 ÅRIGE UDEN UDDANNELSE De unge ledige i Østdanmark er i meget stort omfang personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Når man ser på uddannelsesstatus for de ledige i oktober 2010, som er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger, viser analysen, at 68 pct. af alle unge ledige i Østdanmark er uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Metode til opgørelse af ledige unge med og uden uddannelse Analysen tager udgangspunkt i unge under 30 år bosat i Østdanmark, som pr. 1.10.2010 modtog kontanthjælp, starthjælp eller dagpenge. Uddannelsesstatus opgøres i Danmarks Statistiks registre pr.1.10.2010. Dette er de senest tilgængelige uddannelsesdata. Uddannelsesstatus opdeles i tre kategorier: Ikke faglærte, ikke faglærte studenter, og personer med erhvervskompetencegivende uddannelse (faglig eller videregående). 3.1 Ledige unge med og uden uddannelse I Østdanmark var der ca. 31.000 ledige unge pr. 1.10.2010. 68 pct. havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse hverken afsluttet eller igangværende. 7,4 pct. havde dog en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse. Når man sammenligner med den tidligere analyse, er andelen af ledige, som ikke havde en kompetencegi-

7 vende uddannelse faldet en smule fra 70 pct. i 2009 til 68 pct. i 2010. Dette skal ses i sammenhæng med at antallet af ledige unge er steget fra ca. 27.000 til ca. 31.000 i samme periode. 5 Andelen af unge med grundskole som højest fuldførte uddannelse er højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden, hvorimod andelen af unge med studentereksamen er højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland. Figur 3-1: Ledige unge med og uden uddannelse, okt. 2010 Ikke faglærte Ikke faglærte studenter Erhvervskompetencegivende uddannelse Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Hovedstaden 58,4 12.316 8,5 1.796 33,1 6.978 100 21.090 Sjælland 65,2 6.638 5,2 528 29,6 3.009 100 10.175 Østdanmark 60,6 18.954 7,4 2.324 31,9 9.987 100 31.265 Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, 1.10.2010 (HFUDD og IGUDD) Note: Sammenligning med tilsvarende data for oktober 2009 findes i bilagstabel B3-1 Alle 3.2 Lediges uddannelsesstatus opdelt på ydelse og alder Andelen uden uddannelse er langt højere blandt unge kontant og starthjælpsmodtagere end blandt a-dagpengemodtagere (jf. Figur 3-2). 76 pct. af de unge jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. For ikke-jobklare kontant og starthjælpsmodtagere er andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse 89 pct. Nogle af de unge kontant- og starthjælpsmodtagere har dog en gymnasial uddannelse - henholdsvis 14 pct. af de unge jobklare og 6 pct. af de unge ikke-jobklare. Billedet er markant anderledes for de unge a-dagpengemodtagere. Her har 76 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse, 4 pct. har en gymnasial uddannelse, og 20 pct. har ingen uddannelse udover grundskolen. Ikke overraskende er der flere uden erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de yngste ledige end blandt de lidt ældre. Blandt de ledige 18-24-årige er andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse således 71,5 pct., mens den for de 25-29-årige er 48,9 pct. Figur 3-2: Ledige unge med og uden uddannelse, Østdanmark, okt. 2010 6 Aldersgruppe Ikke faglærte Ikke faglærte studenter Erhvervskompetencegivende uddannelse I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Antal 18-24 år 71,5 7,9 20,6 100 16.219 25-29 år 48,9 6,9 44,2 100 15.046 Ydelse Dagpenge 20,1 3,9 76,1 100 11.119 Kontanthjælp - ikke jobklar 88,9 5,7 5,4 100 11.049 Kontanthjælp - jobklar 75,9 13,9 10,3 100 9.097 Alle 60,6 7,4 31,9 100 31.265 Note: Ikke-jobklar dækker over matchkategori 2 og 3 Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, 1.10.2010 (HFUDD og IGUDD) 5 jf bilagstabel B3-1 6 Se bilag 2 for opgørelse for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland.

8 4. MÅLGRUPPEANALYSE FOR LEDIGE 18-29 ÅRIGE For at få et billede af de ledige unge uden uddannelse er der foretaget en målgruppeanalyse af de ledige, der overgår til uddannelse på et tidspunkt efter deres ledighed. Analysen viser, hvor mange ledige unge uden uddannelse, som afslutter til uddannelse, samt hvad der kendetegner dem, som afslutter til uddannelse i forhold til dem, der afslutter til selvforsørgelse. For at få de mest aktuelle data er der anvendt DREAM-data til at opgøre overgang til uddannelse. Uddannelse omfatter i denne analyse SU-berettiget uddannelse, SVU og voksenlærling. Noter til målgruppeanalysen Analysen tager udgangspunkt i unge under 30 år bosat i Østdanmark, som pr. 1.10.2010 modtog kontanthjælp, starthjælp eller dagpenge, og som ikke havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et ledighedsforløb er afsluttet, hvis personen ikke modtager kontant- eller starthjælp eller a-dagpenge i 4 sammenhængende uger. Hvis en person afslutter flere ledighedsforløb inden for den valgte periode, vil kun den første sammenhængende 4-ugers afgangsstatus medtages i målingen. Afgang til SU opgøres i DREAM og omfatter SU med og uden ydelse, SVU og voksenlærling. Afgang til andet inkluderer selvforsørgelse og udvandret samt øvrige offentlige ydelser der ikke er kontanthjælp eller dagpenge, herunder barsel, sygedagpenge, førtidspension, revalidering fleks/skånejob mv. 4.1 Andel af ledige unge uden uddannelse, som afslutter til SU Af de samtlige 28.000 unge, der var ledige i Østdanmark pr. 1.10.2010 er der foretaget en analyse af, hvad de afslutter til i perioden frem til april 2012. Ca. 20 pct. af de ledige ikke faglærte (dvs. unge med folkeskole som højest fuldførte uddannelse) afslutter deres ledighedsforløb til SU i perioden oktober 2010 til april 2012. 39 pct. afgår til andet end SU, mens 41 pct. er ledige hele perioden. For de ledige ufaglærte har uddannelsestilbøjeligheden ikke flyttet sig nævneværdigt i forhold til den tidligere analyse. Når man sammenligner de ledige i 2010 med de tilsvarende ledige i 2009 er der ca. 1 pct. point flere der påbegynder SU blandt de ledige i 2010. 7 For de ledige ikke faglærte studenter (dvs. unge med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse) er andelen som afslutter til SU højere. I alt 45 pct. af de unge ledige studenter påbegynder SU i løbet af den 1½-årige periode. 35 pct. afslutter deres ledighedsforløb til andet end forsørgelse, og 20 pct. er ledige i hele perioden. I denne gruppe er uddannelsestilbøjeligheden noget højere blandt de ledige i 2010 end den var i den tilsvarende analyse blandt ledige i 2009. Der er således ca. 5 pct. point flere, som afgår til SU i 2010, og tilsvarende 5 pct. point færre, som afgår til selvforsørgelse eller andet. De ledige unge med erhvervskompetencegivende uddannelse har et væsentligt andet afgangsmønster end dem uden uddannelse. For ledige unge med kompetencegivende uddannelse påbegynder 10 pct. SU og 78 pct. afgår til andet, herunder selvforsørgelse. 13 pct. er ledige i hele perioden. Samlet set er mønstret for de unge uden uddannelse således, at der er mere end dobbelt så mange unge med gymnasial uddannelse, som starter SU (45 pct.), end unge som kun har grund- 7 jf bilagstabel B4-1

9 skole (20 pct.). Ikke overraskende er det kun er mindre del (10 pct.) af de ledige unge, som allerede har en kompetencegivende uddannelse, der afslutter ledigheden til SU 8 Figur 4-1: Andel af unge ledige som er afsluttet til SU, andet eller ledige hele perioden, okt. 2010 marts 2012. Separat efter uddannelsesstatus pr. okt. 2010 Ikke faglærte Afsluttet til Afsluttet til Ledig hele SU andet perioden I alt pct. pct. pct. pct. Antal Hovedstaden 19,6 41,4 39,0 100 12316 Sjælland 21,8 34,8 43,4 100 6638 Østdanmark 20,4 39,1 40,6 100 18954 Ikke faglærte studenter Hovedstaden 44,2 36,5 19,3 100 1796 Sjælland 47,2 28,4 24,4 100 528 Østdanmark 44,8 34,7 20,5 100 2324 Med erhvervskompetence Hovedstaden 10,2 77,7 12,1 100 6978 Sjælland 8,0 77,2 14,9 100 3009 Østdanmark 9,6 77,6 12,9 100 9987 Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, 1.10.2010 (HFUDD og IGUDD) Note: Sammenlignelige tal for perioden okt. 2009 marts 2011 findes i bilagstabel B4-1 4.2 Profil af unge uden uddannelse som hhv. afslutter/ikke afslutter til SU Nedenstående tabeller svarer til ovenstående, men er opgjort på køn, herkomst, alder og forsørgelsesgrundlag 9. For de ledige ikke-faglærte unge ses følgende mønstre (jf. Figur 4-2): Der er stort set lige mange kvinder og mænd, som starter SU (ca. 20 pct.). Derimod er der langt flere unge kvinder, som er ledige i hele perioden end der er unge mænd. En mindre andel af unge med vestlig og ikke-vestlig baggrund afslutter til SU (hhv. 14,5 og 17 pct.) end unge med dansk oprindelse (21,7 pct.). Jo højere alder, des lavere andel afslutter til SU Der er langt flere unge jobklare kontanthjælpsmodtagere, som afslutter til SU (ca. 33 pct.) end unge ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og unge a-dagpengemodtagere (ca. 13 pct.). 8 Det kan dog her være relevant at bemærke, at brugen af SU som indikator på uddannelse undervurderer omfanget af særligt dele af erhvervsuddannelserne og ungdomsuddannelserne, hvor der for en dels vedkommende ikke modtages SU, eller kun modtages SU i dele af uddannelsesforsløbet. Dette er primært uddannelser som påbegyndes af de ikke faglærte. Forskellen mellem uddannelsestilbøjeligheden mellem de ikke faglærte og ikke faglærte studenter er således formentlig en smule overvurderet. 9 Se bilag 3 for opgørelse for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland

10 Figur 4-2: Andel af ikke faglærte, som hhv. er afsluttet/ikke afsluttet til SU, Østdanmark, okt. 2010 marts 2012 Køn Afsluttet til SU Afsluttet til andet Ledig hele perioden I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Kvinder 20,4 32,2 47,4 100,0 8.954 Mænd 20,4 45,2 34,4 100,0 10.000 Herkomst Dansk 21,7 36,2 42,2 100,0 13.936 Vestlig 14,5 59,6 25,9 100,0 636 Ikke-vestlig 17,0 45,5 37,6 100,0 4.382 Alder 18-24 år 26,7 36,8 36,5 100,0 11.593 25-29 år 10,4 42,8 46,9 100,0 7.361 Forsørgelsesgrundlag A-dagpenge 12,4 71,6 16,1 100,0 2.230 Kontanthjælp - ikke jobklar 13,6 29,5 56,9 100,0 9.822 Kontanthjælp - jobklar 32,6 42,2 25,2 100,0 6.902 I alt 20,4 39,1 40,6 100,0 18.954 Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, 1.10.2010 (HFUDD og IGUDD) For de ledige ikke-faglærte studenter ses følgende mønstre (jf. Figur 4-3): Der er stort set samme uddannelsestilbøjelighed blandt mandlige og kvindelige studenter. Men der er en større andel af de kvindelige studenter som er ledige hele perioden, og tilsvarende en større andel af de mandlige studenter, som afslutter ledigheden til selvforsørgelse eller andet. Andel af studenter med dansk baggrund, som fortsætter i SU, er højere (47 pct.) end for studenter med vestlig og ikke-vestlig baggrund (ca. 32 hhv. 37 pct.). I forhold til året før er uddannelsestilbøjeligheden dog steget blandt alle grupper. Over halvdelen af alle ledige studenter mellem 18-24 år påbegynder SU (60 pct.), mens andelen er 26 pct. for de 25-29-årige. Studenter, som modtager kontanthjælp matchgruppe 1, har den højeste afslutningsgrad til SU (60 pct.). 29 pct. af de ikke-jobklare studenter påbegynder SU, mens andelen kun er 23 pct. for studenter på a-dagpenge. Det er bemærkelsesværdigt, at de jobklare kontanthjælpsmodtagere er 2½ gange mere tilbøjelige til at påbegynde SU end a-dagpengemodtagerne. En del af denne forskel kan skyldes, at a- dagpengemodtagerne er ældre og mere etablerede, samt at de har lettere ved igen at finde beskæftigelse på grund af deres erfaring på arbejdsmarkedet.

11 Figur 4-3: Andel af unge ikke faglærte studenter, som hhv. er afsluttet/ikke afsluttet til uddannelse, Østdanmark, okt. 2010 marts 2012 Køn Afsluttet til SU Afsluttet til andet Ledig hele perioden I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Kvinder 45,2 32,0 22,8 100,0 1.311 Mænd 44,3 38,2 17,5 100,0 1.013 Herkomst Dansk 47,3 33,1 19,6 100,0 1.772 Vestlig 32,4 54,4 13,2 100,0 68 Ikke-vestlig 37,6 37,6 24,8 100,0 484 Alder 18-24 år 59,8 27,1 13,1 100,0 1.287 25-29 år 26,2 44,1 29,7 100,0 1.037 Forsørgelsesgrundlag Dagpenge 23,3 64,6 12,1 100,0 429 Kontanthjælp - ikke jobklar 29,1 22,7 48,2 100,0 635 Kontanthjælp - jobklar 60,1 30,6 9,4 100,0 1.260 I alt 44,8 34,7 20,5 100,0 2.324 Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, 1.10.2010 (HFUDD og IGUDD)

12 5. AFGANGSMØNSTRE FOR LEDIGE 18-29 ÅRIGE For at få et mere detaljeret billede af, hvilke type af uddannelse de unge ledige uden uddannelse påbegynder, er der foretaget en afgangsanalyse baseret på en anden datakilde end i det foregående kapitel. I stedet for at se på overgang til SU i DREAM ses på uddannelsesstatus i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Fordelen ved at anvende denne datakilde er, at der kan opnås et langt mere detaljeret billede af typen af påbegyndt uddannelse. Ulempen er til gengæld, at data opdateres sjældnere og er derfor er ældre, og at man derfor er nødt til at se på ledighedsforløb, der ligger længere tilbage i tiden (oktober 2009). Noter til afgangsanalyse Analysen tager udgangspunkt i unge under 30 år bosat i Østdanmark, som pr. 1.10.2009 modtog kontanthjælp, starthjælp eller dagpenge, og som ikke havde en registreret afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik. Pr. 1.10.2010 er der foretaget en opgørelse af de unges uddannelsesstatus. For de unge der ikke har en registreret igangværende eller afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse opgøres forsørgelsesgrundlag i DREAM pr. 1.10.2010. Der er således tale om et nedslag pr. 1.10.2010, hvor status for alle de unge, som var ledige året før, opgøres. For de ikke faglærte registreres overgang til igangværende eller afsluttede uddannelser på alle niveauer, såvel erhvervskompetencegivende som gymnasialt og grundniveau. For de ikke faglærte studenter tælles kun overgang til uddannelser på erhvervskompetencegivende niveau. For den del af den igangværende uddannelsesstatus, der hentes fra DREAM, kan der dog ikke ses, hvilke typer uddannelse der er tale om. Det skal bemærkes, at uddannelsesstatistikken og DREAM er to forskellige registre, som har meget forskellige datakilder og bagvedliggende metode. Der er således ikke fuldstændig konsistens imellem de registrerede tilstande i de to registre. Derfor forekommer det, at en person kan modtage SU ifølge DREAM, men ikke have en igangværende uddannelse i uddannelsesregistret, ligesom der er personer, der har en igangværende registreret uddannelse samtidig med at de står opført som modtagere af a-dagpenge eller kontanthjælp i DREAM. Analyserne tager udgangspunkt i unge ledige i Østdanmark, som pr. 1.10.2009 ikke havde kompetencegivende uddannelse. Det er undersøgt, hvilken uddannelsesstatus denne gruppe har et år efter (1.10.2010). Analyserne er foretaget separat for unge ikke faglærte og unge ikke faglærte studenter. 5.1 Afgangsmønstre for unge ikke faglærte Af de ca. 17.000 ledige ikke faglærte, var 15,2 pct. i gang med eller havde afsluttet en kompetencegivende eller studieforberedende uddannelse året efter (jf. Figur 5-1). En lidt større andel af de unge uden uddannelse påbegynder uddannelse i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Den tilsvarende andel som påbegyndte uddannelse året før 11,8 pct. Der er således sket en mindre stigning i overgangen fra ledighed til uddannelse i perioden 2008/2009 til 2009/2010 10. 10 På grund af omlægninger i DREAM registret kan disse 2008/2009 tal ikke umiddelbart sammenlignes med tallene i den tidligere rapport. Der er derfor vigtigt at man ikke analyserer på udviklingen ved at sammenligne nærværende rapport med den tidligere rapport. For de sammenlignelige tal henvises i stedet til nærværende rapports bilag 3.