Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. august 2010 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Der er behov for at ændre regnskabsprincipperne på varmeområdet. Årsagen til ændringerne er klare anbefalinger fra Energitilsynet om flere acontoregninger og periodisering af såvel indtægter som udgifter. Ændringerne vil medføre en bedre økonomistyring. Ændringen af regnskabsprincipperne vil medføre ændringer i antal acontoregninger, antal afregningsområder, periodiseringer, profil for afskrivninger og henlæggelser samt principper for fremtidige takstændringer. Antal acontoregninger ændres således fra tre til fire, mens antal afregningsområder ændres fra 12 til fire. Bautavej 1 8210 Århus V Sagsnummer AVA/08/00824 Sagsbehandler Lars Gjørtz Hougaard Telefon 8940 1500 Direkte telefon 8940 1934 Telefax 8940 1505 E-post ava@aarhus.dk E-post direkte lagh@aarhus.dk www.affaldvarme.dk AffaldVarme Århus har inden fremsendelsen af denne indstilling sendt ændringerne til Energitilsynet for at få tilsynets vurdering. Energitilsynet har tilkendegivet, at forslagene i denne indstilling er i fuld overensstemmelse med Varmeforsyningsloven. Periodiseringen vil medføre et éngangslikviditetsunderskud på 121,0 mio. kr. Efter korrespondance med Energitilsynet foreslås underdækningen indregnet i varmetaksten over fire kvartaler, med virkning pr. 1. januar 2011. Profilen for afskrivninger og henlæggelser revideres, så der benyttes samme principper for hele varmeområdet. Principperne for takstændringer fastlægges, så det tydeligt fremgår, hvornår der kan komme takstændringer samt årsagerne til disse. Herunder foreslås indført bagatelgrænser for generelle takstændringer i løbet af året.
2. Beslutningspunkter At 1) De fremtidige regnskabsprincipper fra 2011 godkendes som beskrevet i indstillingen. Det indebærer bl.a., at: Antallet af årlige acontoregninger ændres fra tre til fire Antallet af afregningsområder ændres fra 12 til fire Der akkumuleres et engangslikviditetsunderskud på 121,0 mio. kr. i 2010 Likviditetsunderskuddet indregnes i varmetaksten over fire kvartaler med virkning pr. 1. januar 2011. At 2) Der fastlægges en bagatelgrænse for takstændringer i Varme. Bagatelgrænsen fastlægges til 20,0 mio. kr. i omkostning/år for den samlede ændring for abonnements-, effekt- og forbrugsbidraget, svarende til ca. 1 øre pr. kwh. At 3) Der fastlægges tilsvarende en bagatelgrænse for takstændringer i Varmeplan Århus. Bagatelgrænsen fastlægges til 20,0 mio. kr. i omkostning/år, svarende til 7 kr. pr. MWh. 3. Baggrund Der er behov for at ændre regnskabsprincipperne på varmeområdet. Årsagen til ændringerne er klare anbefalinger fra Energitilsynet om flere acontoregninger og periodisering af såvel indtægter som udgifter. Indtægter og udgifter har hidtil ikke fulgt hinanden på grund af forskydninger henover årsskifter, og der er ikke sket en periodisering mellem de enkelte regnskabsår. Ændringerne vil medføre en bedre økonomistyring. 4. Den forventede effekt Med ændringerne vil indtægter og udgifter i langt højere grad følge hinanden, og regnskaberne bliver derfor mere retvisende. Desuden bliver afskrivningerne omlagt, så de følger Energitilsynets afskrivningsbekendtgørelse. Side 2 af 12
5. De planlagte ydelser Acontoregninger og afregningsområder Acontoregningen blev indført i 1991 med afregning via seks årlige opkrævninger. Som følge af krav om besparelser på det administrative område blev antallet af acontoregninger nedsat fra seks til tre i 2004. Det er en klar anbefaling fra Energitilsynet, at der sendes flere acontoregninger end tre, da der ikke må opbygges en unødig likviditet i fjernvarmeområdet via forudbetaling. I lighed med antal afregningsområder anbefales det at følge kvartalerne, så der i stedet fremadrettet opkræves fire acontoregninger, hvilket er det mindste antal acontoregninger, som Energitilsynet kan anbefale. Hidtil har der været en fælles afregning af renovation, vand, spildevand og varme, som alle har haft tre acontoregninger. Varme er, som nævnt ovenfor, nødt til at ændre acontoopkrævningerne. Som følge af Vand og Spildevands selskabsgørelse pr. 1. januar 2010 er der fra dette tidspunkt udsendt separate regninger for alle tre forsyningsarter. Ændringen kan derfor foretages uden at påvirke de andre forsyningsarter. Gennem mange år har først Århus Kommunale Værker og nu Affald- Varme Århus opdelt kunderne på 12 afregningsområder med 12 forskellige måneder til årsafregningerne. Dette har historisk været baseret på et ønske om fordeling af arbejdspresset med årsafregningerne over året. Det er med tiden blevet muligt at automatisere denne proces, så der er grundlag for at gå over til færre afregningsområder. Det anbefales at benytte fire afregningsområder, som følger kvartalerne. Ændringerne anbefales indført fra regnskabsår 2011. Regnskabsprincipper Varmeforsyningsloven fastsætter bl.a. regler for hvilke omkostningstyper, der kan indregnes i varmepriserne, og hvordan det kan ske f.eks. i form af henlæggelser og afskrivning. Varmeforsyningsloven fastsætter desuden regler for det prisregnskab, der det enkelte år kan udvise en over- eller underdækning (for meget eller for lidt opkrævet hos varmekunderne). Disse regler gælder, uanset om fjernvarmeforsyningen drives i kommunalt eller privat regi og uanset forsyningens størrelse. Side 3 af 12
Kommunalt drevet forsyning er herudover underlagt Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner, mens privat forsyning er underlagt årsregnskabsloven. Varmeplan Århus og Varme aflægger således regnskab efter såvel Varmeforsyningsloven som Indenrigs- og Sundhedsministeriets konteringsregler. Sidstnævnte kræver opstilling af dels et udgiftsbaseret, dels et omkostningsbaseret regnskab for hele Århus Kommune. Det konservative Folkeparti har fremsat forslag om, at man på varmeområdet fremover tager udgangspunkt i regnskabsprincipper for almindelig erhvervsvirksomhedsdrift (byrådets møde den 23. april 2008). Teknik og Miljø er enig i, at dette bør være et overordnet mål for området. Ændringsbehov Henlæggelser ifølge Varmeforsyningsloven, forrentning og afskrivninger indgår allerede i budget- og regnskabsprincipperne for området, men der er behov for at se nøjere på afskrivningsprofiler m.v. Desuden har byrådet besluttet, at der fra 2009 hensættes midler til afdækning af varmeforsyningens forpligtelser til tjenestemandspensioner. Det er ligeledes nødvendigt med en skarpere periodisering af indtægter og udgifter i forhold til det enkelte regnskabsår (jf. årsregnskabslovens regler). For at understøtte dette er det hensigtsmæssigt at omlægge acontoopkrævningen for varmeforbrug, således at der ikke udsendes regninger, der dækker flere regnskabsår. En ændring af regnskabsprincipperne vil fremadrettet kræve en klarere periodisering og bogføring af varmeforsyningens indtægter fra kundernes acontoindbetalinger. Hvis alle målere havde fjernaflæsning, kunne det gøres uden problemer, men med årsafregninger henover årsskifte, giver det nogle udfordringer. Periodiseringen vil give et engangslikviditetsunderskud, som vil komme til at betyde, at varmetaksten i ændringsåret vil stige pga. reglerne om varmeforsyningslovens prisregnskab. Periodiseringerne anbefales indført i regnskabsår 2010, hvilket vil give en takstændring for 2011 som følge af det forventede engangslikviditetsunderskud i 2010. De økonomiske konsekvenser kan ses i afsnit 7. Side 4 af 12
Herved vil regnskabsår 2011 være det første fuldt periodiserede regnskabsår. Den udvidede regnskabspraksis vil herefter omfatte: Regnskab (udgiftsbaseret) efter de kommunale regler (indtægt/udgift) skal fortsætte Prisregnskab efter varmeforsyningsloven skal fortsætte Ekstra princip: Regnskab (omkostningsbaseret) efter principperne i årsregnskabsloven. Udvidelsen af regnskabsprincipperne anbefales indført fra regnskabsår 2011. I bilag 1 kan forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler ses. Ved at udvide regnskabspraksis vil det på mange områder blive lettere at lave sammenligninger (benchmarking) med andre fjernvarmeselskaber. Der er allerede udarbejdet regnskabsopstillinger efter årsregnskabsloven for 2008 og 2009. Fra og med regnskab 2011 forventes disse at blive underlagt fuld revision. Profil for afskrivninger og henlæggelser Varmeforsyningsloven regulerer mulighederne for afskrivninger og henlæggelser. Mulighederne er forskellige fra såvel kommunal regnskabspraksis som årsregnskabsloven. I Varmeforsyningsloven gives mulighed for afskrivninger over en periode på 5 30 år uden krav om en lineær afskrivning. Der kan foretages henlæggelser i op til fem år før projektets start med maks. 20 % om året og en maks. henlæggelse på 75 %. For Varmeplan Århus blev afskrivningsprofilen ændret i forbindelse med indstillingen Investeringsplan AffaldVarme Århus 2009-2018 Varme. Alle anlægsprojekter afskrives nu med den anlægstekniske levetid. Dog med en øvre grænse på 30 år jævnfør varmeforsyningsloven. Der benyttes p.t. ikke henlæggelser i Varmeplan Århus. Hidtil er anlægsprojekter i Varme blevet afskrevet over 15 år. Desuden henlægges der i Varme til anlægsprojekter med 20 % pr. år de sidste tre år inden projektopstart. Side 5 af 12
Det ændres nu til, at anlægsprojekter som udgangspunkt afskrives med den anlægstekniske levetid. Dog med en øvre grænse på 30 år jævnfør varmeforsyningsloven. Der henlægges som udgangspunkt ikke mere. Herved benyttes samme afskrivningsprofiler for hele varmeområdet. Fremadrettet vil alle projekter være inkluderet i den årligt opdaterede investeringsplan. Ved de enkelte anlægsprojekter vil afskrivningshorisont og evt. henlæggelser blive beskrevet, hvis de afviger for de generelle afskrivningsprofiler, som er: Grunde og bygninger afskrives over 30 år Ledninger og vekslere afskrives over 30 år Målere afskrives over 15 år Biler afskrives over 10 år De ændrede principper for afskrivninger og henlæggelser gælder kun for nye projekter. AffaldVarme Århus har i tidligere år indregnet følgende områder som driftsudgifter: Renovering af ledninger Mufferenovering Brøndrenovering Renovering af bygværker Boosterpumpestationer/SRO Opdimensionering (afskrives fremadrettet) Ændring af ledningstracé (afskrives fremadrettet) AffaldVarme Århus har et vedvarende det vil sige årligt - og ordinært behov for planmæssigt at renovere ledningsnettet. Dvs. at udtjente rør i f.eks. en hel gade af dimension Ø180 erstattes med nye rør med samme dimension men en anden isoleringsmæssig specifikation af nuværende standard og i samme ledningstracé til de samme kunder. Ledningsnettet bringes derfor i samme funktion som ved den oprindelige etablering men nu med bedre rør. Selvom der er tale om omkostninger i størrelsesorden 100 mio. kr. pr. år, er der ikke tale om omkostninger af en større, og for AffaldVarme Århus, usædvanlig karakter. Side 6 af 12
Opdimensionering sker grundet øget forbrugsmønster hos kunderne, så der sker en udskiftning af rør til en anden dimension. Ændring af ledningstracé medfører en fysisk flytning af bestående ledningsnet og en medfølgende udskiftning af rørene, hvilket må vurderes at være svarende til nye ledninger. Nye ledninger afskrives der i forvejen på i den gældende regnskabspraksis. Efter en dialog med Energitilsynet angående afskrivningsbekendtgørelsen ændres praksis nu i begrænset omfang, så udgifterne til opdimensionering og ændring af ledningstracé i stedet afskrives efter den anlægstekniske levetid, som i dette tilfælde regnes som 30 år. Påvirkningen på effektbidraget kan ses under afsnit 7.2. Set over en årrække ville en fuld afskrivning af alle områder (inkl. renovering) medføre, at gælden i varmeforsyningen gradvist ville vokse over afskrivningsperioden. Med det nuværende renoveringsbehov, ville gælden om 30 år blive ca. 1,4 mia. kr. Principper for takstændringer Tidligere praksis på fjernvarmeområdet har været en takstændring pr. 1. januar. I de seneste år har der været flere takstændringer end tidligere, og det anses nu for nødvendigt at principperne for takstændringer præciseres nærmere. Hvad medfører en takstændring? Hvornår træder den i kraft? Over hvilken tidshorisont? Som hovedregel vil der fremadrettet kunne ske takstændringer pr. 1. januar og 1. juli. Hovedårsagerne er budgettet og regnskabet. På baggrund af eventuelle væsentlige budgetændringer fra DONG Energy kan der ligeledes forekomme takstændringer pr. 1. april eller pr. 1. oktober. I bilag 3 kan en nærmere beskrivelse af årsager, ændringstidspunkter og tidshorisonter ses. En takstændring kan først træde i kraft ved byrådets godkendelse og en efterfølgende anmeldelse til Energitilsynet. Nedenfor er en kort oversigt over processen, fra det konstateres, at en takstændring er nødvendig, til den kan træde i kraft. Side 7 af 12
Behov for takstændring konstateres. Indstilling udarbejdes. Indstilling godkendes i byrådet, evt. efter udvalgsbehandling. Anmeldelse til Energitilsynet. Varsling til nabokommuner og forbrugerejede værker. Varsling til kunder via hjemmeside og avisannoncer. Udlejere varsler lejere om ændring af acontovarmebidraget med seks ugers varsel jf. lejeloven. Takstændring træder i kraft. Bagatelgrænser for takstændringer Varme Det er hensigtsmæssigt at fastlægge en bagatelgrænse for takstændringer i løbet af året for de tre takster (abonnements-, effekt- og forbrugsbidraget). Dette gælder ændringer som følge af såvel regnskab, forventet regnskab som øvrige indstillinger. Der er de senere år benyttet en bagatelgrænse på 20,0 mio. kr. i omkostning for forbrugsbidraget, svarende til 1 øre pr. kwh, hvilket er 2,3 % af den nuværende takst. Der foreslås nu en samlet bagatelgrænse for alle tre takster. For en husstand med et forbrug på 15.000 kwh og et boligareal på 120 m 2 vil det betyde en ændring på ca. 190 kr. inkl. moms. Varmeplan Århus I Varmeplan Århus foretages der alene afregning på grundlag af varmeforbruget. Her har en samme grænse på 20 mio. kr. ligeledes været benyttet. Dette foreslås fastholdt. 6. Organisering af indsatsen Der skal inden en effektuering af takstændringen - efter byrådets godkendelse foretages en anmeldelse til Energitilsynet. Acontoregningerne for oktober, november og december 2010 bliver lavere end normalt pga. periodiseringen. De berørte kunder vil modtage information om ændringen og dens årsag. 7. Konsekvenser for ressourcer De omtalte ændringer har ingen betydning for Varmeplan Århus, idet der allerede nu foretages en periodisering af udgifter og indtægter, og da der ikke foretages henlæggelser. Side 8 af 12
Gennemførelsen af periodiseringen og de ændrede afskrivninger har således alene konsekvenser for Varmes takster (bidrag). 7.1 Periodisering Periodiseringerne forventes gennemført fra regnskabsår 2010, hvilket vil give en takstændring for 2011 som følge af det forventede engangslikviditetsunderskud i 2010 i form af en mindreindtægt. Mindreindtægten anslås til i alt ca. 121,0 mio. kr.: - 88,0 mio. kr. for forbrugsbidraget. - 29,0 mio. kr. for effektbidraget. - 4,0 mio. kr. for abonnementsbidraget. I bilag 2 er en nærmere beskrivelse af engangslikviditetsunderskuddet som følge af periodisering og ved ændring fra tre til fire acontoregninger. Den manglende periodisering ved såvel overgangen til acontoopkrævninger i 1991 som ændringen i 2004 fra seks acontoregninger til tre acontoregninger gav en stor kapitalophobning, og er en del af årsagen til opbygningen af overdækningen i denne periode. Overdækningen i 2004 for Varme som følge af acontoomlægningen var på ca. 50,0 mio. kr. 7.2 Afskrivninger En ændring fra en indregning som driftsudgift til en længerevarende afskrivning over 30 år for de tidligere angivne områder i distributionsafdelingen har indflydelse på effektbidraget. Ændringen vil for 2011 omfatte et afskrivningsgrundlag på 11,5 mio. kr., hvilket med en afskrivningsperiode på 30 år vil medføre en reduktion i effektbidraget på 0,50 kr. fra 12,70 kr. pr. m 2 til 12,20 kr. pr. m 2. 7.3 Samlet takstmæssige betydning Det vil efter Energitilsynets mening være en fordel, inden for Varmeforsyningslovens rammer, at sikre stabile varmepriser med en udjævning over flere år af de økonomiske konsekvenser for ændringerne ved periodisering og ændrede afskrivninger. Side 9 af 12
AffaldVarme Århus har som følge af en overdækning i regnskab 2009 fået godkendt en takstnedsættelse fra 1. juli 2010 gældende i seks kvartaler. Underdækningen som følge af periodisering og ændrede afskrivninger foreslås derfor indregnet i varmetaksten over fire kvartaler med virkning pr. 1. januar 2011, da den kan afvikles sideløbende med takstnedsættelsen som følge af regnskab 2009. Takstændringerne som følge af periodisering, ændrede afskrivninger og takstnedsættelse fra 1. juli 2010 medfører følgende i 2011 og 2012: Samlet påvirkning kr. pr. måler kr. pr. m 2 kr. pr. kwh Abonnementsbidrag, Effektbidrag, Forbrugsbidrag, Budget 2011 665 12,7 0,4480 Påvirkning - afskrivninger og periodisering 83 1,0 0,0450 Takstnedsættelse fra 1. juli 2010 0 0-0,0290 Ny takst pr. 1. januar 2011 748 13,7 0,4640 Budget 2012 595 13,0 0,4460 Påvirkning - afskrivninger og periodisering 0,0-0,6 0,0 Forventet ny takst i 2012 595 12,4 0,4460 Samlet påvirkning 2011 Ændring for standardkunde ekskl. moms Ændring for standardkunde inkl. moms Abonnementsbidrag, kr. pr. måler 83 104 Effektbidrag, kr. pr. m 2 120 150 Forbrugsbidrag, kr. pr. kwh 240 300 I alt (merudgift) 443 554 Side 10 af 12
2012 Abonnementsbidrag, kr. pr. måler 0 0 Effektbidrag, kr. pr. m 2-72 -90 Forbrugsbidrag, kr. pr. kwh 0 0 I alt (mindreudgift) -72-90 De økonomiske konsekvenser på henholdsvis 443 kr. og -72 kr. for en standardkunde med et årligt varmeforbrug på 15.000 kwh og et areal på 120 m 2 skal sammenlignes med en årsafregning, der inden ændringerne er på ca. 11.100 kr. Acontoregningerne i oktober, november og december 2010 bliver lavere end normalt pga. periodiseringen, og størrelsen heraf vil for den enkelte kunde afhænge af, i hvilken måned de modtager regningen jævnfør mindreindtægten på 121,0 mio. kr. 7.4 Resumé af bevillingsmæssige konsekvenser 2010 2011 2012 2013 2014 Beløb i 1.000 kr. Periodisering 121.000-121.000 0 0 0 Ændret afskrivningspraksis 0 9.700 11.700 9.800 9.900 Netto mindreindtægt 121.000-111.300 11.700 9.800 9.900 Akkumuleret effekt 121.000 9.700 21.400 31.200 41.100 Laura Hay / Bjarne Munk Jensen Bilag Bilag 1: Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler (vedlagt originalsagen/+ elektronisk). Bilag 2: Engangslikviditetsunderskud som følge af periodisering ved ændring fra 3 acontoregninger til 4 acontoregninger (vedlagt originalsagen/+ elektronisk). Side 11 af 12
Bilag 3: Principper for takstændringer (vedlagt originalsagen/+ elektronisk). Bilag 4: Bevillingsændring: T-10-295-002 (vedlagt originalsagen/- elektronisk). Tidligere beslutninger Ajourføring af Århus Kommunale Værkers administrative gebyrer samt nedsættelse af det årlige antal acontoregninger fra seks til tre, godkendt i byrådet den 17. december 2003. Indstilling vedrørende Takstredegørelse 2006, godkendt den 21. juni 2006. Indstilling vedrørende Forslag til årsbudget for 2010 samt budgetoverslag for årene 2011-2013, godkendt i byrådet den 8. oktober 2009. Side 12 af 12