Formanden for Håndværksrådet, Poul Ulsøes mundtlige beretning den 10. maj 2006 1. Indledning Vi lever i de store reformers tid. Det er nu, at linierne tegnes til nye strukturer, hvor vi kritisk ser på os selv og det samfund, vi har bygget op, for at finde ud af, om vi kan skabe endnu bedre rammer for udvikling af samfund og erhverv og for at finde ud af, om de kvalifikationer, vi besidder, svarer til fremtidens krav. Det er nu, at vi kritisk ser på, hvor der skal renses ud, og hvilke værdier der skal holdes fast i. Vi er midt i udrulningen af det nye Danmarkskort, hvor ikke blot grænser mellem kommuner flyttes, men hvor også opgaverne fordeles og sættes sammen på nye måder. Jeg er selv meget optaget af de nye muligheder, der ligger i etableringen af vækstfora i alle regioner, hvor repræsentanter for region, kommuner, vidensinstitutioner og erhvervsliv sammen skal udvikle en regional erhvervsstrategi, der kan sikre, at vi udnytter de store potentialer for vækst og udvikling i erhvervslivets vækstlag. Vi står også midt i velfærdsforhandlinger. Opgaven er at sikre, at vi får en større og mere kvalificeret arbejdsstyrke. Det skal bl.a. ske ved, at flere unge får en uddannelse - og også at de får afsluttet deres uddannelse noget hurtigere, end det sker i dag. Vi skal også sikre, at ældre med et godt helbred fastholdes længst muligt på arbejdsmarkedet, og vi skal meget bedre udnytte de ressourcer, der ligger i folk med en anden etnisk baggrund. Sidst men bestemt ikke mindst har Globaliseringsrådet været omdrejningspunktet for en debat af, hvordan vi kæder alle disse tråde sammen og udvikler en samlet strategi for Danmark i den globale økonomi. Det er nok det sidste arbejde, der vil få størst betydning for de fremtidige vilkår for små og mellemstore virksomheder. Det er derfor et område, som har haft høj prioritet i Håndværksrådet, og hvor jeg som formand for jer virkelig har været i arbejdstøjet.
Med statsministeren for bordenden har jeg sammen med centrale ministre, repræsentanter for vidensinstitutioner, de andre hovederhvervsorganisationer og udvalgte ressourcepersoner deltaget i 15 lange, intense og utroligt spændende møder. Jeg skal skåne jer for en præsentation af alle de emner, vi har været igennem, for vi har faktisk stort set været rundt om alt, hvad der har betydning for en fremtidssikring af samfundet. Aldrig før har jeg deltaget i så krævende et stykke arbejde. Og aldrig før har en repræsentant for de mange små og mellemstore virksomheder været inviteret med ind til det bord, hvor regeringen har udviklet sin strategi. Resultatet er efter min mening blevet både spændende og visionært samtidig med, at det også forholder sig til hverdagens vilkår for små og mellemstore virksomheder. Vi har valgt i år kun at præsentere vores mange store og små sager i den skriftlige beretning. Jeg vil i stedet fokusere på, hvilke rammer der skal til, for at de små og mellemstore virksomheders mange ressourcer kan medvirke til at styrke et stærkt Danmark i en global verden. Jeg vil derfor tage en tur op i helikopteren og se på Danmark oppe fra. 2. Hvad kan vi i Danmark? Når man læser danske aviser, kan man nogle gange få den fornemmelse, at vi bor i et land, som er meget tæt på en afgrund. Vi hører, at det stigende antal ældre vil betyde, at vi må lave voldsomme indgreb i velfærdssamfundet for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen. Vi hører, at globaliseringen fra den ene dag til den anden vil fjerne grundlaget for en meget stor del af de danske virksomheder. Vi hører, at billig arbejdskraft fra østlandene vil storme ind over grænserne og udkonkurrere enhver byggehåndværker. Ja, jeg tror ikke, at der er et eneste dansk job, der ikke er blevet erklæret i farezonen. Men er det nu også virkeligheden? Jeg har i hvert fald svært ved at genkende den fra min hverdag. I en periode, hvor globaliseringen sætter dagsordenen overalt i verden, klarer Danmark sig nemlig forbløffende godt - ja, vi løber faktisk fra de fleste. Så et eller andet må vi jo gøre rigtigt, for situationen er jo den: at arbejdsløsheden er historisk lav at gælden til udlandet er betalt tilbage at der er overskud på betalingsbalancen og på de offentlige finanser - ja, nogle vil vel ligefrem sige, at pengene fosser ind i statskassen og et internationalt anerkendt analysebureau siger ligefrem, at vi er det bedste land at gøre forretninger i. 2
Det sidste vil jeg nok tage med et gran salt - men alligevel - noget må vi da gøre rigtigt, når vi klarer os så godt. Vi må derfor stille os selv det spørgsmål, hvad det er for elementer i den danske samfundsmodel, som i disse år i den grad viser sin styrke? Hvad er det, vi ikke må smide ud med badevandet, men tværtimod skal rendyrke og gøre endnu stærkere? Jeg skal ikke påstå, at jeg har alle svarene, og der er sikkert mange delforklaringer på, at det går så godt, men jeg vil da alligevel godt give mit bud på 3 områder, hvor jeg ser en unik dansk styrkeposition, som er stærkt medvirkende til, at det på trods af alle udfordringerne går os så godt. Kort fortalt er det: at vi lever i et meget åbent samfund med en stor og stolt tradition for international samhandel at vi også er et land, hvor beslutningsgangene er korte og fleksibiliteten stor og endelig bygger vi på en stærk selvstændighedskultur, der er så grundfæstet, at den præger samfundet langt ud over de selvstændiges egne rækker. 3. Et åbent land Når jeg siger, at det er en særlig styrke ved Danmark, at vi er et åbent land, så er det fordi, vi er et land, der har formået at vende vores lille størrelse til en fordel. Vi er et land, der ikke har fået al ting forærende i form af råstoffer og gode muligheder for at diktere en international dagsorden. Vi er et land, der må arbejde hårdt og kreativt for at finde nicher, som vi kan fylde ud. Og vi kompenserer for alle svaghederne ved at være dygtige til at skabe et handelssamarbejde uden for landets grænser. Måske netop derfor er vi også mere åbne overfor strømninger og tendenser på den globale dagsorden. Den mentale åbenhed overfor omverdenen og de praktiske erfaringer med, at vi sagtens kan handle med partnere uden for landets grænser, ser jeg som en fantastisk styrkeposition i forhold til at takle globaliseringens udfordringer. Jeg tror, at det er en af årsagerne til, at de små og mellemstore virksomheder og deres ansatte ikke kravler ned i et musehul og kræver toldmure og anden beskyttelse mod globaliseringen, som vi har set det i mange andre EU-lande. Danskerne ser i stedet for muligheder i globaliseringen. Denne åbne kultur er efter min mening en af vores helt store styrker, som vi skal holde fast i og bygge videre på. 3
4. Det fleksible land Men vi kan heldigvis meget mere end det. Vi har nemlig også et erhvervsliv, der har en stor og sund base i et vækstlag af mange små og mellemstore virksomheder. I små virksomheder er der ikke langt fra beslutning til handling, der er ikke langt fra sælger til produktion, der er ikke langt fra chef til medarbejder. Det giver basis for en meget stor fleksibilitet. Dette følges op af en regulering af arbejdsmarkedet, der på samme måde gør det let for virksomheder at hyre - når der er tryk på kedlerne - i forvisning om, at det er muligt med god samvittighed at komme af med medarbejderne igen, hvis ordrebeholdningen skrumper ind. Det er nogle rammer, som de misunder os mange steder i Europa. Vores store fleksibilitet giver grobund for hurtig tilpasning til nye forhold og er en af de styrkepositioner, der gør, at globaliseringen ikke er blevet til et stort spøgelse. 5. Et land der bygger på selvstændighed Den tredje store styrke ved det danske samfund er vores selvstændighedskultur. Vi har en god tradition for, at det er muligt at præge sine egne vilkår. Det indebærer, at mange udlever deres drøm om at blive selvstændig, hvilket giver rum for en masse energi og virkelyst. Vi har opbygget en kultur, hvor vores medarbejdere har både kompetencerne og modet til at træffe selvstændige beslutninger. En dygtig medarbejder har ressourcer og kvalifikationer til at udvikle nye produkter eller tilpasse en ydelse efter den enkelte kundes ønsker. Det ved jeg, at mange misunder os. Selvstændighedskulturen er også en kultur, der indebærer, at vi tager os af hinanden. Naboens knægt, der er kommet lidt på afveje, skal da have chancen for at få en ordentlig uddannelse, og hvis en medarbejder rammes af sygdom, ja så findes der en løsning ved at rykke lidt rundt på medarbejderne. Endelig betyder selvstændighedskulturen også, at vi har en tro på, at det kan lykkes at ændre på samfundet. Selvstændighedskulturen er en kultur, der indebærer, at vi gør noget ved problemerne i stedet for passivt at sidde og vente på, at andre løser dem. Som formand for Danmarks små og mellemstore virksomheder er jeg stolt af at kunne sige, at de små og mellemstore virksomheder og den kultur, som vi bærer med os, er en styrkeposition, der peger fremad. Det er vigtigt, at vi ikke efterligner de andre lande og de mega-trends, som hele verdenen løber efter i øjeblikket. Alle lande vil satse på nano- og bioteknologi. Vi skal have øje for, hvilken vej udviklingen går, men vi skal midt i de store satsninger finde vores egen niche, hvor vi kan udnytte vores styrker. 4
6. Hvor er det, vi skal satse for at give små og mellemstore virksomheder mulighed for at udvikle sig? Små og mellemstore virksomheder er en vigtig dynamo i det danske samfund. Vi er bærere af den kultur, der har skabt det stærke Danmark, som vi har i dag. Vi er også bærere af den kultur, der kan skabe forandring - forandring der tager udgangspunkt i det, vi er gode til i Danmark. Selvom vores udgangspunkt er rigtig godt, og selv om vi har nogle store styrker, der kan bygges videre på, skal der stadig satses på at videreudvikle styrkepositionerne. Det er præcis det budskab, jeg har fremført i Globaliseringsrådet. Som jeg sagde tidligere, skal jeg ikke bruge tiden her på at gennemgå alle vores mærkesager. Jeg vil nøjes med at fremhæve 3 områder, som det efter min mening bliver rigtig vigtigt at satse på. Det er: 1. Bedre uddannelser 2. Flere opgaver der er attraktive for mindre virksomheder 3. Gode rammer for innovation og iværksætterkultur 7. Bedre uddannelse En global verden stiller store krav til vores kvalifikationer. Flere skal have en kompetencegivende uddannelse, vi skal have bedre erhvervsuddannelser, og vi skal have et målrettet efteruddannelsestilbud til selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Jeg har tidligere fremhævet selvstændighedskulturen med dygtige og selvstændige medarbejdere som en særlig dansk styrkeposition. Men heller ikke her skal vi jo hvile på laurbærrene. Fremtidens håndværkere skal kunne væsentligt mere, end de kan i dag. Globaliseringen og den stigende specialisering af virksomhederne stiller nye krav til vores erhvervsuddannelser. De unge skal have mulighed for at opnå et højere fagligt niveau end i dag. De unge skal have mere forståelse for hele virksomheden og den sammenhæng, de indgår i. De skal have bedre indsigt i, hvad der skaber forretningsmæssig værdi for virksomheden. De skal blive bedre til at se nye muligheder og bidrage til forbedringer. De skal blive bedre til at kommunikere og samarbejde bredt. De unge, der arbejder i en international virksomhed, skal kunne mere sprog og have kulturforståelse. Blot for at nævne nogle af de mange krav, der stilles til vores medarbejdere i fremtiden. Vi har opnået store fremskridt på dette område i året, der gik. Vi har fået vedtaget en praktisk indgang til erhvervsuddannelserne, og det er efter hård kamp lykkedes os at give de faglige udvalg mulighed for at fravælge en trindeling af deres uddannelse, hvis der ikke er en arbejds- 5
markedsmæssig efterspørgsel efter personer med kortere uddannelser. Det er nemlig også et af de krav, vi må kunne stille til fremtidens uddannelsessystem. Det skal være så fleksibelt, at det kan bestå af trin, der hvor efterspørgselen er der, og der skal være mulighed for at bygge ovenpå en normal uddannelse, der hvor kravene vokser. Vi skal også sikre, at der bliver nok praktikpladser. Jeg håber meget, at specielt den praktiske indgang til erhvervsuddannelserne vil få flere virksomheder til at oprette praktikpladser. Konjunkturerne trækker også i den rigtige retning. Hvis det mod forventning alligevel ikke lykkes at skabe nok praktikpladser, er jeg enig med regeringen i, at vi skal overveje at give et større tilskud til de virksomheder, der tager elever. Jeg tror også, at der er mulighed for at få succes med et større tilskud. En undersøgelse, som vi har fået foretaget her op til repræsentantskabsmødet, viser nemlig, at godt og vel 1/3 af vores medlemmer siger, at de vil tegne kontrakt med flere elever, hvis tilskuddet stiger. 8. Gode rammer for offentlig og privat samarbejde, grænsen offentlig/privat Næsten alle er enige om, at der er store gevinster for samfundet ved mere offentligt/privat samarbejde. Men det er ikke ligemeget, hvordan man gør det. Når det drejer sig om at sikre små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige opgaver, så virker det, som om regeringen ikke blot ryster på hånden, men nærmest er lammet. Det begyndte ellers så godt. I regeringens udspil fra 2003 sagde regeringen: Ideen er at give nye og mindre virksomheder bedre mulighed for at byde på offentlige opgaver. F.eks. ved at gøre det klart i reglerne, at der ud over pris og kvalitet også kan lægges vægt på, om tildeling af en ordre til en nystartet virksomhed giver denne mulighed for at etablere sig, så konkurrencen på længere sigt øges. Senere er der bare ikke sket noget som helst, og selvom vi har presset på, så har man ikke fulgt op på sin egen politik. Det hører til sjældenhederne, at denne regering ikke holder, hvad den lover. Jeg håber ikke, at det her bliver et område, hvor man glemmer sin politik. De rigtige ord fra 2003 er nu afløst af tanker om offentlige/private partnerskaber, store samlede udbud og andre former, som ligger rigtig godt for nogle få store virksomheder, men som er meget vanskelige at håndtere for SMV er. Det ene behøver ikke udelukke det andet, men vi mangler at se handling fra regeringens side i retning af at fuldføre sin egen politik på dette område - ikke for de mindre virksomheders skyld, men for samfundets skyld for at sikre den fornyelse og effektive konkurrence, der kun kan holdes ved lige, hvis der hele tiden kommer nye virksomheder ind på markedet. Eller sagt på en anden måde: Hvis et offentligt monopol afløses af privatmonopol, så er vi lige langt. Inef- 6
fektiviteten vil snige sig ind, og fordelene, der kunne ligge i offentlig/privat samarbejde, vil forsvinde. Herudover ønsker jeg mig fair konkurrence inden for området. Kommunerne skal være kritiske udbydere og indkøbere, som kan føre effektiv kontrol med, om de får det, de har bestilt, og skride ind, hvis det ikke sker. Omvendt skal der også være mulighed for at kontrollere, om kommunerne selv leverer det, de lovede, hvis de selv har vundet en konkurrence om f.eks. en driftsopgave. Det er ikke svært at vinde en konkurrence, hvis man ved, at man i kontraktperioden kan slække på kvaliteten, fordi man fører tilsyn med sig selv. På ældreområdet har vi tilsvarende set, hvordan nogle kommuner vurderer meget lavt, når priserne inden for fritvalgsordningen skal fastsættes med den følge, at det bliver meget svært for de private virksomheder, der forsøger at komme ind på dette marked, at få fodfæste. Jeg håber ikke, at regeringen og konkurrencemyndighederne ryster på hånden, når der skal sættes en stopper for denne form for konkurrenceforvridning. 9. Gode rammer for innovation og iværksætterkultur Vi skal også investere i, at erhvervslivet kan udvikle sig. Den - der ikke udvikler afvikler, siger et ordsprog. Det gælder også de små og mellemstore virksomheder. Der er ikke plads til, at man blot driver virksomhed, som ens far og bedstefar altid har gjort. Konkurrencen er benhård, forbrugerne stiller hele tiden nye krav, der lanceres hele tiden nye materialer og udstyr, og gamle faggrænser brydes ned. Alt det skal en selvstændig hele tiden følge med i, hvis virksomheden skal være en attraktiv samhandelspartner, leverandør eller kunde. Det må derfor være et klart krav, at vi sikrer, at der eksisterer muligheder for, at selvstændige kan få kompetent og målrettet rådgivning på de områder, hvor det ikke er muligt selv at opbygge viden i virksomheden. Vi skal have et Teknologisk Servicesystem, der er specielt målrettet behovene i små og mellemstore virksomheder. Mindre virksomheder skal også sikres adgang til rådgivning om, hvordan man bedst kommer ud på nye markeder, og vi skal også sikre, at der uddannes kompetente medarbejdere fra universiteterne, der er motiveret til at søge arbejde i mindre virksomheder. Vi skal også skabe et godt iværksætterklima. Unge skal møde iværksætterkulturen i deres uddannelser, og i alle uddannelser - lange som korte - skal der være tilbud om at tilegne sig viden om, hvordan man starter eller overtager en virksomhed. Iværksætterpolitikken skal også have fokus på at sikre, at iværksætteren kan starte virksomhed på et godt og gennemarbejdet grundlag. Det kræver adgang til rådgivning og også meget kvalificeret rådgivning. 7
Men det er også vigtigt, at vi ikke skaber kunstige skel mellem nye iværksættere og de mange små og mellemstore virksomheder. De står nemlig typisk overfor de samme udfordringer. Vi siger derfor nej til skatterabatter til vækstiværksættere, men ja til solid rådgivning tilpasset den enkelte iværksætters behov. 10. Her opruster Håndværksrådet for at klare morgendagens udfordringer Sidste år kunne jeg fortælle, at vi i forretningsudvalget har vedtaget en vision for udvikling af Håndværksrådet og samarbejdet mellem medlemsorganisationerne. Jeg omtalte dengang SAMA-projektet som et eksempel på et skridt ad den vej: SAMA står for Sammenslutningen Af Mindre Arbejdsgiverforeninger og er medlem af DA. Vi har fået lavet den kobling til SAMA, som gør, at det kan være samlingsstedet for de arbejdsgiverforeninger, der gerne vil være medlem af DA, men som ikke vil forlade vores SMVfamilie for at blive det. Og jeg er glad for at sige, at SAMA allerede har virket for 2 foreninger, som måske ellers var havnet hos en af vores konkurrenter. Også i kredsen af arbejdsgiverforeninger udenfor DA ser vi tendenser til et tættere samarbejde, hvor de har behov for fællesskab. De tværfaglige foreninger er en vigtig del af det samlede netværk. Vi har i de senere år mærket en stigende interesse for at udvikle dette netværk. Efter at DA s lokalforeninger er nedlagt, er vores tværfaglige foreninger mange steder det eneste sted, politikerne kan henvende sig til, hvis de vil tale med mere en én branche. Men netværket er noget uensartet, og ikke alle foreninger er i øjeblikket gearet til at løfte opgaverne som samlingspunkt for SMV erne i deres område. Netop nu, hvor den nye kommunalstruktur går i gang, er det vigtigt, at vi kender vores besøgstid. Derfor har vi ansat en foreningskonsulent, som har den ene opgave at hjælpe håndværker- og industriforeningerne i gang med fornyelsesprocessen. Jeg vil gerne her i dag opfordre de af jer, der ikke har tilknytning til en håndværker- og industriforening, til at overveje, om I kan hjælpe med. Jeg tænker fx på, at nogle af vores større foreninger har lokalforeninger, der med fordel kunne gå ind i en tværfaglig forening og på den måde være med til at sætte en positiv udvikling i gang. Indtil nu har jeg kun talt om samarbejde, struktur og udvikling blandt vores medlemmer. Men i år har vi også sat fokus på kernen i samarbejdet i Håndværksrådet selv. Vi får jævnligt gode 8
anmeldelser for vores arbejde med SMV-politik og de serviceydelser, der følger med et medlemskab: Juridisk service, international service og medlemsfordele. Men ind i mellem er der også nogle, der synes vi trænger til en modernisering. Og måske har vi det lidt, ligesom I sikkert også har det hjemme i jeres virksomheder: Når det går godt, og der er rigeligt med fart på, så skal man passe på med ikke at gøre tingene på samme måde, som man altid har gjort, fordi det plejer at gå godt. Vi har derfor bedt et eksternt firma, som hedder firstmove, om at se Håndværksrådet efter i sømmene. Og ikke bare se på, om det vi gør, er godt nok - men også undersøge, om vores fremtræden og image er tidssvarende - og specielt om det er attraktivt for de nye typer af virksomheder, der dukker op overalt, og som vi gerne skulle have som medlemmer, hvis vi også i fremtiden skal være Danmarks SMV-organisation. Vi skal senere i dag høre nogle af de resultater, firstmove er kommet frem til. Her og nu vil jeg bare sige, at vi i ledelsen er overbeviste om, at der er meget, vi skal have rusket op i, og vi er klar til at gå i gang med også denne opgave sammen med jer. Ændringerne i organisationsverdenen omkring os sker hurtigt og markant. Alliancer som virkede mur- og nagelfaste falder fra hinanden og andre opstår. Hele tiden forandrer omgivelserne sig. Det er meget vigtigt, at vi holder øje med de forandringer og ser på, hvilke muligheder og risici der opstår for os. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi har mod og mandshjerte til at træffe de beslutninger, der er nødvendige for at klare os i fremtiden. Sidste år fejrede vi vores 125 års jubilæum. I år tager vi fat på fremtidens organisation. Vi har allerede taget fat på at fremtidssikre Håndværksrådet. 11. Afslutning Vores repræsentantskabsmøde har i år i mange sammenhænge stået i fornyelsens tegn. Vi sidder i nye rammer - med en meget smuk udsigt til Håndværkets Hus. Vi har arbejdet meget med at sætte nye rammer for det danske samfund og har også startet processen med at sætte nye rammer for Håndværksrådet. Senere på formiddagen vil vi løfte sløret for de første resultater af denne proces. Jeg vil her blot sige, at jeg selv har meget store forventninger. Der skal stort overskud til for at udforme nye rammer. Det kræver nemlig stor viden om både, hvad der skal bevares og styrkes, og hvor der er behov for at sætte nye dagsordener. Årsagen til, at dette arbejde er gået så godt, er, at vi er så mange om at løfte opgaven, og at alle går til opgaven med så stor ildhu. Det skylder jeg jer alle stor tak for. Først og fremmest vil jeg sige 9
tak til min bestyrelse og forretningsudvalg, der har arbejdet meget seriøst og engageret med de store sager, som Håndværksrådet har sat på dagsordenen. I har givet uvurderlige input, som har vist os, hvilken vej skibet skal sejle. Men det er ikke kun på Islands Brygge, at der er blevet arbejdet med at ændre dagsordenen i erhvervspolitikken. Det er jo sket overalt i Danmark. Håndværker- og industriforeningerne har holdt møder med borgmestrene, vi har haft folk siddende i de midlertidige vækstfora og nu også i de permanente. I har alle utrætteligt sørget for, at ingen har glemt de små og mellemstore virksomheders sag. Tak til alle jer, der har gået ind i dette store og vigtige samarbejde. Sidst - men bestemt ikke mindst - vil jeg også takke Håndværksrådets sekretariat, hvis arbejde altid er båret af høj kvalitet og et stort engagement for vores fælles sag. Og så en opfordring til jer alle: Gå ud og vis, at vi kan være med til at sætte den politiske dagsorden. 10