Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse



Relaterede dokumenter
Kvantitative metoder, teori og praksis

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Organisatorisk brugerinddragelse

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder


Introduktion til refleksionskort

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

Introduktion til refleksionskort

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Indsæt Billede Fra fil her

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Et oplæg til dokumentation og evaluering

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

UDEVA - Set med andre øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Effektundersøgelse organisation #2

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

KRITERIER for INDDRAGELSE

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger

Facilitering af grupper

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

Borger- og patientinddragelsesstrategi

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

PATIENTER SOM UNDERVISERE

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

Transkript:

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1

Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Hvad laver vi? Evalueringer og brugerundersøgelser der forbedrer kvaliteten i sundhedssektoren Øget og mere systematisk patientinddragelse Undervisning, metodeudvikling og inspiration

Regionsråd Eksterne samarbejdspartnere Kommuner Administration EEB Regioner Patientforeninger Fagforeninger Hospitaler Psykiatri Akutberedskab Apotek

Hvem er EEB? 1 enhedschef, Marie Fuglsang 1 sekretær 4 studentermedhjælpere 1 administrativ koordinator 34 MEDARBEJDERE 1 Ph.Dstuderende 26 konsulenter 5

Hvad er vores uddannelsesbaggrunde? Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Sociologi Folkesundhedsvidenskab Sundhedsvidenskab Antropologi og etnologi Økonomi Forvaltning 6

Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet

Hvad skal vi nå igennem? 1. Sundhedsvæsenet set med jeres øjne 2. Hvem er brugerne? 3. Hvad er brugerinddragelse? 4. Hvorfor er det vigtigt at inddrage brugerne? 5. Hvorfor gør vi/de sundhedsprofessionelle det ikke bare? - Udfordringer ved brugerinddragelse

Sundhedsvæsenet set med jeres øjne Fortæl: Hvad skete der? Hvordan havde du det? Hvad følte du? Hvilke tanker gik gennem dit hoved? Fortæl: Hvordan blev I hver især mødt af sundhedspersonal et? Hvad sagde de? Hvad gjorde de? Vær nysgerrige på hinandens oplevelser. Fx: Kan du give mig en mere detaljeret beskrivelse af, hvad der skete? Hvordan reagerede du? Hvad gjorde du egentlig, da du blev bange? Fotæl og skriv: Hvordan vil du gerne mødes? Hvad er vigtigt for dig i dit møde med sundhedsvæsenet, når du selv er syg/kommet til skade?

Hvem er brugere af sundhedsvæsenet? Direkte brugere - patienterne Indirekte brugere pårørende Øvrige interessenter

Individuel brugerinddragelse Patienten inddrages i eget forløb. Fokus er på mødet mellem patient/pårørende og den sundhedsprofessionelle. Det er dialogen, udvekslingen af synspunkter samt valg og beslutninger i forbindelse med den enkelte brugers situation, ønsker og behov, der er i centrum.

Organisatorisk brugerinddragelse Patienten er repræsentant for patientsynspunktet. Det centrale er ikke den enkelte brugers ønsker og behov, men hvad der samlet kommer frem ved at involvere en gruppe brugere. Inddragelse af brugere i forskellige former for brugerundersøgelser, råd, arbejdsgrupper til kvalitetsudvikling og til at formulere mere langsigtede strategier.

Hvorfor er det vigtigt at inddrage brugerne? Jeg har tidligere følt mig overset. Jeg følte, at jeg kom og blev sendt af sted igen, men ikke at de forsøgte at få mig løftet ud af mit problem. Det var en stor ting for mig at få lov at fortælle, hvad der kunne forbedre min oplevelse som patient. Kronisk astmapatient Vi syntes, vi kendte dem. Vi syntes, vi havde lyttet til patienterne. Vi følger dem jo tæt. Men det viste sig bare, at det har vi åbenbart ikke gjort godt nok. Afd. sygeplejerske, Lungemedicinsk afd. Forløbet kunne formentlig have været betydelig kortere, hvis der havde været tid til at inddrage mig, så min viden omkring mit liv og min hverdag var blevet sat i spil. Patient med tarmsygdom

Hvorfor er det vigtigt at inddrage brugerne? Patienterne fastholder fokus på patientcentrede løsninger Patienterne har unik viden om egen sygdom, eget forløb, egne ønsker og behov Bedre behandlinsresultat er Større tilfredshed blandt de sundhedsprofessio nelle Bedre Bedre compliance compliance Færre indlæggelser Større patientsikkerhed Større livskvalitet og patienttilfredshed

Hvorfor inddrager vi/de så ikke bare brugerne? Konkurrerende dagsordener Kvalitet er subjektivt Kulturændring

1. Konkurrerende dagsordener

2. Kvalitet er subjektivt Sundhedsprofessionelle Patienter og pårørende

3. Kulturændring

Metoder i evaluering og brugerundersøgelser

Typisk proces for undersøgelser i EEB Opstart Design Dataindsamling Analyse Afrapportering 20

Kvalitative og kvantitative metoder Kvalitative metoder Fx interviews, observation og tekstanalyse Undersøgelse af egenskaber (dybde) Nuancer og årsagssammenhænge Indholdsanalyse Specifik viden Kvantitative metoder Fx spørgeskemaer og registerdata Beskrivelse af udbredelse (bredde) Frekvenser og korrelationer Statistiske analyser Generel viden 21

Spørgeskemaer: Fordel: Kan give viden om en stor gruppe personer på kort tid Udfordring: Som man spørger får man svar 22

Spørgeskemaer: Det gode spørgsmål 1. Er kortfattet og letforståeligt 2. Er præcist og entydigt 3. Er et respondenten kan svare på 4. Er neutralt formuleret 5. Undgår dobbeltspørgsmål (to i ét) 23

Spørgeskemaer: Svarmuligheder Åbent svarfelt Lukkede svarmuligheder Ja-nej Skala Liste Overvej: Skal der være neutrale svarmuligheder 24

Spørgeskema: Andre ting man skal overveje Hvilke baggrundsoplysninger er nødvendige? Hvordan skal man svare? (tlf, papir, computer, tablet) Hvordan sikrer man høj svarprocent? 25

Interviews 26

Individuelle interviews Gruppeinterviews Det kan være nemmere at tale om følsomme emner Mere tid til at komme i dybden med den enkelte Den interviewede skal ikke tage hensyn eller tilpasse sig andre Flere personer på kort tid Deltagerne kan uddybe, inspirere og supplere hinanden Intervieweren kan få en mindre central rolle 27

Det gode interview Intervieweren: Stiller åbne men afgrænsede spørgsmål Stiller kun spørgsmål, som den interviewede kan svare på Lytter åbent og tilpasser sine spørgsmål Strukturerer interviewet Tilpasser sit sprog 28

Interviews: Andre overvejelser Hvor struktureret skal interviewet være? Hvordan skal interviewpersoner udvælges? 29

Kombinationer af spørgeskemaer og interviews Forskellige metoder kan: Supplere hinanden Kvalificere hinanden Give forskellige perspektiver 30

Kombination 1: Interviews bruges til at udvikle et spørgeskemaer Interviews Spørgeskema Temaer, parametre, hypoteser 31

32

Kombination 2: Interviews bruges til at validere et spørgeskema Interviews: Validering Spørgeskema prototype Spørgeskema 33

Kombination 3: Interviews bruges til at fortolke resultaterne af spørgeskemaer Spørgeskemaundersøgelse Interviews: Forklaring Indsats 34

Opgave: Brugerundersøgelse på ATU 9 grupper á 5 Løs opgaven i fællesskab reflekter, diskuter. Skriv noter ned undervejs. I skal kunne fortælle de andre grupper om, hvad I er kommet frem til. Øvelsen har 5 trin. I skal disponere tiden, så I når dem alle. 35

Tak for besøget! Kontakt: eeb@regionh.dk pernille.vang.soerensen@regionh.dk alexander.andersson@regionh.dk 36

Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 37