Lønstatistik 2010 for privatansatte DM ere. dm.dk

Lønstatistik 2010 for privatansatte DM ere dm.dk

Lønstatistik 2010 for privatansatte DM ere

I n d h o l d 3 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Hvad skal du have i løn? Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2009 til 2010 Lønstatistik 2010 12 Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2009 til september 2010 for DM ere, der i begge år var privatansatte 14 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 16 Tabel 4 Cand.scient. med flere fordelt på kandidatår 17 Tabel 5 Cand.mag. med flere fordelt på kandidatår 18 Tabel 6 Cand.scient. med flere fordelt på kandidatår og køn 19 Tabel 7 Cand.mag. med flere fordelt på kandidatår og køn 20 Tabel 8 Alle privatansatte DM ere fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 23 Tabel 9 Reel ugentlig arbejdstid i september 2010 23 Tabel 10 Reel ugentlig arbejdstid i september 2010 fordelt på funktioner og køn 24 Tabel 11 Brancher 26 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 27 Tabel 12 Andelen af privatansatte magistre med forskellige goder 28 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 30 Hvordan har DM lavet statistikken? personer Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Cand.mag. med flere Cand.scient. med flere

4 t i t e l p å a f s n i t Privatansatte DM eres løn er samlet set steget med fire procent

k æ r e d m e r 5 Kære privatansatte DM er Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Fx kan du se, at halvdelen af de cand.scient.er, som blev færdige med uddannelsen i 2000 ligger på en månedsløn på 40.400 til 52.300 kroner i september 2010 inklusive pension. DM ønsker dig god fornøjelse med statistikken. Skulle du have brug for yderligere vejledning, er du velkommen til at henvende dig til sekretariatet. Hvis du har spørgsmål om statistikken, kan du henvende dig til konsulent Charlotte Dester cd@dm.dk i DM. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte DM forud for en lønforhandling, eller hvis du har andre spørgsmål vedrørende dine løn- og ansættelsesforhold. Venlig hilsen DM November 2010

Interaktiv lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønstatistik og lave beregninger ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatår, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammenligne den med andres løn. Den interaktive lønstatistik er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlemsnummer eller en selvvalgt adgangskode.

T j e k d i n a n s æ t t e l s e s k o n t r a k t 7 Tjek din ansættelseskontrakt for den bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på: Barsel Overarbejde Ferie Og meget mere. Ansættelsessted 1. Normalt er der ingen problemer. Men der skal angives et hovedarbejdssted. Titel og stillingsbeskrivelse 2. Det er en fordel, hvis din titel markerer, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. 3. Er dette ikke muligt, så skal det helst fremgå af stillingsbeskrivelsen. 4. Det er væsentligt for at sikre, at du ikke kan pålægges arbejdsopgaver, som er for lidt kvalificerede. 5. Desuden er det vigtigt, når du søger nyt arbejde. Så kan du dokumentere, at du har haft arbejde på akademisk niveau. Overenskomst eller individuel kontrakt 6. Hvis der I din kontrakt står, at du er omfattet af en overenskomst, som enten ACorganisationerne eller DM har indgået, så er mange vilkår fastsat her. Du har krav på et link eller en kopi fra arbejdsgiveren. Men alle overenskomster kan også findes på dm.dk. Løn 7. Tjek lønnen i forhold til DM s nyeste lønstatistik for privatansatte 8. Husk at statistikkens tal omfatter både løn og pension 9. Eller brug DM s interaktive lønberegner 10. Det bør også stå, hvornår lønnen forhandles igen. Typisk én gang årligt. 11. Ofte vil arbejdsgiveren skrive, at lønnen reguleres den.... Men den formulering sikrer ikke ret til en forhandling. Pension 12. Pension er en væsentlig del af lønnen, så når det samlede niveau skal vurderes, bør du lægge arbejdsgiverens pensionsbidrag sammen med lønnen (fx løn: 35.000 + 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren, svarer til 38.500 i alt) 13. Pensionsprocenterne kan være meget forskellige. Offentlige arbejdsgivere betaler pt. cirka 17 procent oven i nettolønnen. 14. Bedst er det, hvis du selv kan bestemme, hvilken pensionskasse eller pensionsselskab, du vil bruge. Magistrenes egen pensionskasse MP pension, skal man være medlem af, blandt andet som offentligt ansat.

8 T j e k d i n a n s æ t t e l s e s k o n t r a k t Arbejdstid 15. Den typiske arbejdstid er 37 timer. Står der kun det, er frokostpausen ikke en del af arbejdstiden, så den samlede arbejdstid reelt er 39,5 timer. 16. Hvis frokostpausen skal tælles med, skal der fx stå, Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause Overarbejde 17. Et punkt, der ofte er problemer med, fordi der ikke står noget. Og gør der ikke det, vil det normalt være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller betaling. 18. Og alligevel har en arbejdsgiver en udstrakt ret til at pålægge en ansat overarbejde. 19. Derfor er det en stor fordel, hvis du har en bestemmelse om, at du har ret til afspadsering. 20. Og bedst er det, hvis der også er en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og at der også står, at kan den ikke overholdes, har du krav på betaling for overarbejdet. Fristen kan fx være på seks måneder. Brug Dm s rådgivning Mange mailer også deres kontrakt til gennemsyn i DM eller ringer om det. Normalt kan du få kommentarer samme dag. Ring 38 15 66 00. Løn under barselsorlov 21. Retten til selve orloven (retten til fravær) er fastsat i barselsorlovsloven. Den ret har du automatisk, så det behøver der ikke stå noget om. 22. Men ret til løn under orloven er et meget vigtigt punkt. For står der ingenting, er det alene kvinden, der har ret til løn. Og det er kun halv løn 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn ifølge funktionærloven. 23. Derfor er det vigtigt at få skrevet noget ind. Fx: a. Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den til enhver gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver en kvinde ret til fuld løn seks uger før og op til 26 uger efter fødslen, og en mand ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og 12 uger på et senere tidspunkt. En god bestemmelse. b. En knapt så god, men dog også værdifuld bestemmelse, kan være Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver en kvinde ret til fuld løn 4 uger før og op til 20 uger efter fødslen, og manden ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis moderen ikke bruger dem. c. En ikke så god bestemmelse, men som dog er bedre end loven, er Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden, under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. 24. Hvis du opgør forskellen mellem den dårligste bestemmelse (funktionærlovens) og den første formulering herover, så svarer forbedringen for en kvinde til cirka 44 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for en mand svarer det til 23 procent.

T j e k d i n a n s æ t t e l s e s k o n t r a k t 9 Ret til frihed i forbindelse med barns sygdom 25. Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. 26. Derfor skal der stå noget i kontrakten for at have en egentlig ret. 27. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. 28. Bedre er det, hvis der i stedet står, at den ansatte har til fravær en dag i forbindelse med barns sygdom. For så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. 29. På offentlige arbejdspladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Så det kan du også prøve at få ind. Omsorgsdage 30. På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. 31. Dette ses desværre sjældent hos private arbejdsgivere. Men du kan prøve at få det ind. Ferie 32. Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie. Og det skal stå i kontrakten. 33. Herudover har langt de fleste en uge mere (nogle steder kaldet fem feriefridage eller fem særlige feriedage). 34. Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de fem uger. Gør det ikke det, så kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. 35. Bedst er det, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem. Efteruddannelse 36. Bedst er det, hvis du kan få ind, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en uge eller to om året. Men det kan være svært. 37. Men mindre forpligtende formuleringer kan også have værdi. Fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan. Andre aftaler 38. Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så er det vigtigt, at du får en kopi eller et link. Det har du krav på. For her kan stå helt afgørende rettigheder. Tjek gerne med DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. 39. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, så skal du også her have en kopi eller et link. Men bemærk, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til frihed i forbindelse med barns sygdom) kun står her, så kan den ændres, da arbejdsgiveren ensidigt kan ændre personalepolitikken. 40. Vigtige rettigheder bør derfor stå i kontrakten. Se også dm.dk Her finder du ud over lønstatistikker blandt andet: Kontrakter Råd før ansættelse.

1 0 h v a d s k a l d u h a v e i l ø n? Hvad skal du have i løn? Fakta Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 12 procent mere end den typiske privatansatte DM er, til en DM er ansat på et forlag, som får 12 procent mindre end den typiske privatansatte DM er. Gode råd Du bør undersøge lønnen i forhold til: Uddannelse og anciennitet nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejdsindhold Virksomheden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn. Du kan blandt andet bruge følgende tal fra lønstatistikken: Din kandidatårgang (Tabel 1) Din arbejdsfunktion (Tabel 3) Din uddannelse cand.scient. med flere (Tabel 4) Din uddannelse cand.mag. med flere (Tabel 5) Branche løntal og fraktiler (Diagram 1). Disse indgange kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med, eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM kan du desuden få Oplysning om DM eres lønniveau på større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra DJØF (Dansk Jurist og Økonomforbund) og IDA (Ingeniørforeningen Danmark) Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Startløn for nyuddannede Fakta Da det som nyuddannet kan være svært at fastsætte sin egen salgsværdi, har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er en politisk fastsat størrelse, som er DM s anbefaling til, hvad du som nyuddannet bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som DM ere i deres første job rent faktisk fik i september 2010. Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer. Du kan læse om disse på dm.dk

h v a d s k a l d u h a v e i l ø n? 1 1 Lønudvikling fra 2009 til 2010 Fakta Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned 2010. Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant at tage højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2, som viser lønudviklingen for DM ere, som har været privatansatte i både 2009 og 2010. Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 4 procent. Et andet tal, som kan være godt at huske, er den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik fire gange om året. I den private sektor steg lønnen 2,2 procent fra andet kvartal 2009 til andet kvartal 2010. Det nyeste tal finder du på Danmark Statistiks hjemmeside dst.dk. Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset, som er et tal beregnet af Danmarks Statistik, som et mål for inflationen. Forbrugerpriserne er steget med 2,6 procent fra september 2009 til september 2010. Det nyeste tal finder du på dst.dk. Gode råd For at få et mere nuanceret billede af, hvad du som nyuddannet kan få i løn, anbefaler DM at bruge branchelønsstatistikken til vurdering af lønniveauet i den enkelte branche. DM mener Der har været meget store ændringer i lønudviklingen siden efteråret 2009. Det vil derfor være risikabelt at basere sit krav om lønstigning på gamle tal. Gå ind på Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning. Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 2,2 procent. Hvis du skifter job og/eller stadig forventer at stige på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet på 32.800 kroner i september 2010. Hvis du derfor får dit første job i marts 2011, vil det være en god idé at medregne den generelle lønstigning på 2,2 procent. Da der er gået et halvt år, vil den forventede lønstigning være på halvdelen af et års stigning, nemlig 1,1 procent. Den forventede løn i marts 2010 vil således være på 33.161 kroner. Husk, at der kan gå en rum tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Den løn, du får fra start, skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. DM mener DM s vejledende startløn for medlemmer i akademisk arbejde 1. januar 2011 til 31. december 2011 er 32.900 kroner om måneden inklusive pension.

1 2 l ø n t a b e l l e r Privatansatte DM ere fordelt på kandidatår Tabel 1. Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår 25% Fraktil 50% Fraktil 75% Fraktil 90% Fraktil - 1986 339 55.653 47.650 56.019 62.615 69.901 1987-1989 124 52.859 47.075 53.495 59.689 66.378 1990-1991 94 52.711 45.418 52.623 58.757 67.171 1992 50 52.239 45.429 51.677 59.010 65.803 1993 42 52.201 42.963 50.680 60.023 1994 53 51.044 45.601 49.822 54.454 65.461 1995 57 51.504 46.633 51.926 57.539 62.109 1996 72 48.612 41.043 47.956 54.346 62.629 1997 76 50.352 40.436 47.862 55.764 70.880 1998 85 47.521 41.168 46.850 53.744 62.248 1999 98 47.061 41.464 46.120 52.700 58.962 2000 109 44.559 38.140 42.600 50.128 56.467 2001 119 43.766 37.351 41.590 48.660 57.750 2002 138 41.688 35.727 41.765 45.471 53.157 2003 135 39.522 33.005 39.065 44.619 50.680 2004 140 41.319 35.715 40.782 46.036 52.342 2005 182 37.337 32.120 36.611 41.414 47.714 2006 180 36.707 31.533 36.540 40.504 45.630 2007 140 34.844 30.553 34.520 37.853 42.484 2008 121 33.551 30.177 32.904 37.045 40.812 2009 81 32.305 28.965 31.995 34.917 37.550 2010 26 32.800 27.881 31.575 38.686 Uoplyst 81 i alt 2.542 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2010 for hver kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1991 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Fx Kandidaterne fra 1992 tjente i gennemsnit 52.239 kroner om måneden inklusive pension. 90 procent-fraktilen viser, at 10 procent af denne årgang tjente mere end 65.803 kroner i september 2010.

l ø n t a b e l l e r 1 3 Lønudvikling fra 2009-2010 Tabel 2. Lønudvikling fra september 2009 til september 2010 for DM ere, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår Stigning i % -1991 404 2,9 1992 33 3,3 1993 23 2,5 1994 39 3,1 1995 40 3,2 1996 42 3,6 1997 45 3,3 1998 48 3,0 1999 65 3,6 2000 67 4,1 2001 65 4,7 2002 68 3,6 2003 76 3,6 2004 90 3,9 2005 97 5,2 2006 98 6,2 2007 65 6,6 2008 35 7,6 2009 8 6,8 I alt 1408 4,0 Tabellen viser lønudviklingen beregnet ud fra de personer, der indgik i statistikken i både 2009 og 2010 og viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 11. Beregningsmetoden finder du på side 31.

1 4 l ø n t a b e l l e r Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag It Naturvidenskab Kommunikation/ Journalistik Gennem- Gennem- Kandidatår snitsløn snitsløn - 1986 112 56.752 82 59.291 27 45.201 1987-1989 44 56.725 31 53.830 12 42.668 1990-1991 28 56.401 15 56.611 12 46.332 1992 11 53.875 15 59.276 3 1993 12 56.059 11 58.147 6 46.408 1994 15 52.173 16 57.981 6 41.630 1995 13 56.109 17 52.218 4 1996 13 50.948 19 53.527 16 42.347 1997 19 53.044 22 51.878 10 40.233 1998 25 51.985 19 50.613 9 42.996 1999 20 49.533 22 49.962 13 41.140 2000 13 46.046 27 47.383 21 43.241 2001 12 56.748 25 47.521 20 39.770 2002 19 49.077 24 44.947 28 40.325 2003 15 44.774 28 43.270 27 39.831 2004 20 46.318 23 42.894 30 39.978 2005 33 40.235 22 42.431 34 35.496 2006 32 40.267 20 38.353 44 36.597 2007 15 38.609 20 36.307 38 34.793 2008 13 37.203 12 35.170 32 33.539 2009 12 34.727 9 33.454 16 33.057 2010 3 1 15 32.194 I alt 499 480 423 Tabellen viser den gennemsnitlige månedsløn og antal ansatte i september 2010 fordelt på arbejdsfunktion. Fx Kandidater uddannet i 2003, som arbejdede med it, tjente i september 2010 44.774 kroner om måneden inklusive pension, mens kandidater fra samme år, som arbejdede med kommunikation, i gennemsnit fik 39.831 kroner i samme måned.

l ø n t a b e l l e r 1 5 Sagsbehandling/ Administration Personale/ Uddannelse Salg/Marketing Reklame 50 55.755 10 54.075 11 54.123 39 54.197 13 49.880 5 59.472 1 17 50.620 8 50.984 5 51.718 3 21 48.485 5 42.635 1 2 11 42.922 6 47.601 2 1 3 5 47.298 1 0 9 45.128 8 40.525 3 3 6 53.480 4 1 4 12 45.462 4 5 50.145 6 52.689 9 54.650 8 43.901 2 2 18 42.740 9 44.515 4 9 45.547 17 46.735 7 49.085 5 45.721 9 36.398 26 42.871 19 37.299 8 43.707 9 39.984 21 45.624 20 38.304 6 41.801 23 37.920 16 40.402 13 33.097 11 39.531 10 35.486 28 37.157 17 38.075 8 44.181 12 40.816 28 39.614 26 32.787 11 39.454 26 36.099 26 35.847 18 32.530 10 36.567 12 32.024 41 36.761 11 30.833 11 33.820 9 30.529 35 35.456 25 32.813 4 11 30.672 23 32.875 3 4 4 29 31.064 0 1 0 5 27.526 279 118 167 440 Andet

1 6 l ø n t a b e l l e r Cand.scient. Tabel 4. Cand.scient. med flere fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår 25% Fraktil 50% Fraktil 75% Fraktil 90% Fraktil - 1986 183 58.831 51.595 58.801 64.615 71.331 1987-1989 71 55.551 50.649 55.689 59.770 65.472 1990-1991 51 54.843 48.427 54.196 60.563 70.439 1992 25 56.206 50.116 53.977 63.936 1993 13 53.683 53.609 1994 21 52.401 49.101 50.478 54.158 1995 31 53.508 48.948 53.508 57.329 1996 28 51.335 43.543 49.829 60.334 1997 29 53.013 42.725 49.165 56.165 1998 42 51.259 43.437 51.892 58.003 1999 41 50.827 45.024 48.660 54.215 2000 50 47.306 40.377 46.832 52.251 58.713 2001 37 50.389 42.095 48.660 55.326 2002 48 44.991 39.343 44.873 50.373 2003 47 41.605 35.530 41.630 46.620 2004 55 42.830 36.418 42.600 47.448 52.440 2005 47 40.245 34.394 38.787 44.620 2006 48 38.899 35.483 38.671 41.381 2007 37 37.990 35.122 37.550 40.462 2008 23 36.456 33.085 35.530 40.721 2009 20 33.178 29.091 31.607 36.280 2010 8 35.343 955 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2010 fordelt på kandidatår for cand.scient.er med flere. Se også side 31. Fx: Cand.it.er indgår i gruppen af cand.scient.er. Årgang 2005 tjente i september 2010 i gennemsnit 40.245 kroner om måneden inklusive pension.

l ø n t a b e l l e r 1 7 Cand.mag. Tabel 5. Cand.mag. med flere fordelt på kandidatår løn inklusive pensionsbidrag Kandidatår 25% Fraktil 50% Fraktil 75% Fraktil 90% Fraktil - 1986 138 51.377 42.666 51.181 60.275 66.978 1987-1989 39 48.304 39.333 47.263 53.710 1990-1991 30 50.273 42.550 50.814 57.338 1992 19 45.775 41.085 1993 19 49.369 48.897 1994 21 44.787 40.553 45.571 49.079 1995 18 47.777 47.703 1996 32 46.090 40.466 45.559 49.928 1997 33 44.801 34.672 41.287 54.831 1998 37 43.253 36.742 44.620 49.014 1999 43 42.460 36.418 41.942 49.620 2000 55 42.174 35.530 40.580 45.125 56.728 2001 71 40.006 33.510 39.206 43.610 49.585 2002 86 39.752 34.033 39.353 43.920 47.650 2003 84 37.486 32.121 36.926 42.630 46.766 2004 73 39.130 34.419 39.065 43.711 47.103 2005 126 36.222 31.470 35.240 39.570 47.410 2006 129 35.849 30.480 35.146 40.074 44.620 2007 98 33.771 30.430 33.510 36.275 41.105 2008 73 32.695 29.156 31.995 35.294 40.176 2009 43 31.495 27.955 31.490 33.592 2010 8 31.466 1.275 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2010 fordelt på kandidatår for cand.mag. med flere. Se også side 31. Fx: Cand.comm.er indgår i gruppen af cand.mag.er. Af årgang 1994 tjente den dårligst lønnede fjerdedel højst 40.553 kroner om måneden inklusive pension i september 2010.

1 8 l ø n t a b e l l e r Cand.scient. Tabel 6. Cand.scient. med flere fordelt på kandidatår og køn løn inklusive pensionsbidrag Mænd Kvinder Kandidatår - 1986 183 58.831 130 59.100 53 58.171 1987-1989 71 55.551 53 56.291 18 53.372 1990-1991 51 54.843 34 56.803 17 50.921 1992 25 56.206 16 53.412 9 61.174 1993 13 53.683 8 53.017 5 54.750 1994 21 52.401 14 51.447 7 54.309 1995 31 53.508 18 53.823 13 53.072 1996 28 51.335 11 48.543 17 53.142 1997 29 53.013 18 54.220 11 51.038 1998 42 51.259 22 53.358 20 48.949 1999 41 50.827 18 53.820 23 48.485 2000 50 47.306 21 48.124 29 46.714 2001 37 50.389 21 53.508 16 46.296 2002 48 44.991 22 49.005 26 41.596 2003 47 41.605 22 42.437 25 40.873 2004 55 42.830 35 43.021 20 42.496 2005 47 40.245 25 41.612 22 38.692 2006 48 38.899 20 38.901 28 38.898 2007 37 37.990 14 39.977 23 36.781 2008 23 36.456 11 37.437 12 35.556 2009 20 33.178 7 34.841 13 32.282 2010 8 35.343 3 5 955 543 412 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn fordelt på kandidatår for alle cand.scient.er med flere fordelt på henholdsvis kandidatår, mænd og kvinder. Fx: Mandlige cand.scient.er tjente i september i gennemsnit mere end kvindelige. En kvindelig kandidat årgang 2000 tjente således i gennemsnit 46.714 kroner om måneden inklusive pension, mens hendes mandlige kollega med samme baggrund tjente 48.124 kroner om måneden inklusive pension.

l ø n t a b e l l e r 1 9 Cand.mag. Tabel 7. Cand.mag. med flere fordelt på kandidatår og køn løn inklusive pensionsbidrag Mænd Kvinder Kandidatår - 1986 138 51.377 84 54.545 54 46.448 1987-1989 39 48.304 16 45.110 23 50.526 1990-1991 30 50.273 8 45.663 22 51.949 1992 19 45.775 6 42.681 13 47.203 1993 19 49.369 8 52.983 11 46.740 1994 21 44.787 7 45.358 14 44.501 1995 18 47.777 3 15 1996 32 46.090 10 44.236 22 46.933 1997 33 44.801 8 46.403 25 44.289 1998 37 43.253 11 40.360 26 44.477 1999 43 42.460 14 45.196 29 41.139 2000 55 42.174 13 46.536 42 40.824 2001 71 40.006 14 42.175 57 39.473 2002 86 39.752 21 40.731 65 39.436 2003 84 37.486 28 39.063 56 36.698 2004 73 39.130 19 40.882 54 38.513 2005 126 36.222 26 38.040 100 35.749 2006 129 35.849 38 38.179 91 34.877 2007 98 33.771 22 33.961 76 33.716 2008 73 32.695 26 33.806 47 32.081 2009 43 31.495 10 31.465 33 31.504 2010 8 31.466 2 6 12.75 394 881 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn fordelt på kandidatår for alle cand.mag.er med flere fordelt på henholdsvis kandidatår, mænd og kvinder. Fx: En mandlig cand.mag. tjente i september mere end en kvindelig. En kvindelig kandidat fra årgang 1997 tjente således i gennemsnit 44.289 kroner om måneden inklusive pension, mens hendes mandlige kollega med samme baggrund tjente 46.403 kroner om måneden inklusive pension i september 2010.

2 0 l ø n t a b e l l e r Anciennitet og uddannelse Tabel 8. Alle privatansatte DM ere fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Cand.scient. m.fl. Cand.mag. m.fl. Anciennitet 24-289 56.299 170 59.171 103 51.501 21-23 112 54.845 61 56.270 41 53.004 19-20 79 53.808 41 57.619 26 49.781 18 39 51.675 20 53.772 15 46.666 17 39 51.783 17 53.343 15 50.237 16 39 54.125 15 56.370 16 47.112 15 49 50.698 22 53.958 19 47.365 14 47 49.677 16 54.159 27 46.244 13 64 52.349 32 54.714 24 50.203 12 79 48.378 35 50.642 34 45.477 11 86 46.748 44 49.156 34 42.142 10 101 47.266 41 49.531 47 44.338 9 103 46.343 44 49.623 50 42.364 8 103 43.579 40 47.026 56 40.548 7 121 41.159 34 43.886 79 39.105 6 145 41.204 59 43.223 73 38.691 5 184 38.689 52 41.029 126 37.676 4 207 37.424 61 38.976 137 36.321 3 186 34.816 46 38.344 126 33.621 2 138 33.970 31 37.665 82 32.972 1 113 32.060 25 34.706 67 30.853 Uoplyste 219 I alt 2.542 906 1.197 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæftigelse. Beskæftigelse i 19 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. Fx: En cand.scient. med 12 år på arbejdsmarkedet tjente i gennemsnit 50.642 kroner inklusive pension, mens en cand.mag. med samme anciennitet tjente 45.477 kroner inklusive pension.

t i t e l p å a f s n i t 2 1 Du kan også få gode råd i DM og læse mere om lønnen for privatansatte på dm.dk/privatloen

2 2 t i t e l p å a f s n i t Lønstatistikken giver dig de gode argumenter til lønforhandlingen

a r b e j d s t i d 2 3 Reel ugentlig arbejdstid Tabel 9. Reel ugentlig arbejdstid i september 2010 Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Arbejdsfunktioner Tabellen viser den reelle arbejdstid opdelt på arbejdsfunktioner. Den reelle arbejdstid er et skøn over, hvor meget man rent faktisk arbejder om ugen inklusive frokost og overarbejde. Fx: I september 2010 arbejdede ansatte inden for naturvidenskab 40,9 timer om ugen. Reelle antal arbejdstimer It 406 40,1 Naturvidenskab 371 40,9 Kommunikation og journalistik 306 39,8 Sagsbehandling og administration 207 39,9 Personale og uddannelse 87 41,0 Salg, marketing og reklame 124 40,9 Andet 317 40,6 I alt 1.818 40,4 Tabel 10. Reel ugentlig arbejdstid i september 2010 fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Arbejdsfunktioner Arbejdstid Arbejdstid It 274 40,2 132 39,7 Naturvidenskab 197 41,2 174 40,5 Kommunikation og journalistik 99 39,9 207 39,7 Sagsbehandling og administration 64 40,6 143 39,5 Personale og uddannelse 19 39,9 68 41,3 Salg, marketing og reklame 36 41,6 88 40,7 Andet 102 40,4 215 40,7 I alt 791 40,5 1.027 40,2 Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn. Fx: Mænd arbejder mere end kvinder. Den reelle arbejdstid i gennemsnit for mænd var på 40,5 timer om ugen i september 2010, mens den for kvinder var 40,2 timer.

2 4 b r a n c h e r Brancher Tabel 11 Brancher løn inklusive pensionsbidrag Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding, bygge og anlæg Bioteknologiske og medicinalvirksomheder Gennemsnit 25% Fraktil 50% Fraktil 75% Fraktil 44 101 78 95 112 325 112 93 109 129 Industri 141 100 79 97 118 El, gas, varme- og vandforsyning 49 102 84 96 111 Handel 44 87 67 80 106 Transport 26 98 80 99 107 Telebranchen 57 98 76 95 116 Banker, forsikring og finansiering 111 113 95 108 129 Boligselskaber 42 96 84 93 107 Jobformidling 37 84 75 82 94 Konsulentbranchen 104 101 79 96 117 Rådgivende ingeniørvirksomheder 181 98 82 99 111 IT-virksomhed 337 107 89 106 126 Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer 29 97 79 94 115 Fagforeninger og A-kasser 103 110 93 111 128 NGO, interesseorganisationer mm. 224 90 76 90 99 Forlag, dagblade og magasiner, medie, reklame 134 88 73 87 98 Kultur, teater, forlystelser og sport 88 88 71 82 100 Radio og tv-kanaler 53 96 79 92 111 Undervisning 23 85 68 80 100

b r a n c h e r 2 5 Brancher 2010 Eksempler Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding, bygge og anlæg Bioteknologiske og medicinalvirksomheder Industri El, gas, varme- og vandforsyning Handel Transport Telebranchen Banker, forsikring og finansiering Boligselskaber Jobformidling Konsulentbranchen Rådgivende ingeniørvirksomheder IT-virksomhed Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Fagforeninger og A-kasser NGO, interesseorganisationer mm. Forlag, dagblade og magasiner, medie, reklame Kultur, teater, forlystelser og sport Radio og tv-kanaler Undervisning Lilliendal Plantecenter, Hoven Mølle Dambrug, Langesø Skovbrug, Dankalk, NCC Råstoffer, NCC, Aarsleff Novozymes, Nordic Bioscience, Novo Nordisk, Radiometer Arla, Danisco, Danfoss, Vestas DONG Energy, Energi Danmark, Vestforbrænding Coop Danmark, Biotech Line DSB, A.P. Møller-Mærsk TDC, Telenor, Telia, Yousee Nordea, PenSam, MP-Pension,Tryg Forsikring KAB, AAB, Lejerbo AS3, Hartmanns PricewaterhouseCoopers, Oxford Research NIRAS, Grontmij Carl Bro, COWI, Rambøll, DHI, Orbicon Logica, CCI, CSC, KMD Dansk Industri, DA, De Samvirkende Købmænd DM, LO, 3F, FOA, MA Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse Gyldendal, Politiken, Egmont, Lindhardt & Ringhof, Schultz Information Danmarks Akvarium, Experimentarium, Danske Spil DR, TV2 AOF, FOF

2 6 b r a n c h e r Brancheforskelle Diagram 1. Brancher 2010 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding, bygge og anlæg Bioteknologiske og medicinalvirksomheder Industri El, gas, varme- og vandforsyning Handel Transport Telebranchen Banker, forsikring og finansiering Boligselskaber Jobformidling Konsulentbranchen Rådgivende ingeniørvirksomheder IT-virksomhed Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Fagforeninger og A-kasser NGO, interesseorganisationer mm. Forlag, dagblade og magasiner, medie, reklame Kultur, teater, forlystelser og sport Radio og tv-kanaler Undervisning 60 70 80 90 100 110 120 130 Diagram 1. En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter bjælken ved 25-fraktilen og slutter ved 75-fraktilen. Skilningen mellem det røde og det grå felt udgør 50 procent-fraktilen. Det røde område ligger under gennemsnittet det grå over gennemsnittet for branchen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er i branchen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen for en DM er ansat i det private, hhv. plus, minus eller nul. Dertil kan man også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden. Fx: Lønforskellene i brancher som banker og forsikringsvirksomhed og it-virksomheder er store. Det viser bjælkens længde. Omvendt er der ikke store lønforskelle inden for brancherne boligselskaber og NGO ere.

p e r s o n a l e g o d e r 2 7 Forskellige personalegoder Tabel 12. Andelen af privatansatte magistre med forskellige goder Procent Fri (mobil) telefon helt eller delvist 1.113 43,8 Fri tog og buskort 25 1,0 Fri bil 28 1,1 Internetforbindelse/ADSL 1.017 40,0 Sundhedsordning/forsikring 1.310 51,5 Adgang til medarbejderobligationer 235 9,2 Medarbejderobligationer 81 3,2 Kontant ferietillæg på mere end den lovpligtige ene procent 542 21,3 Andre personalegoder 334 13,1 fri- eller feriedage (inklusive feriefridage) om året ud over fem ugers ferie efter ferieloven Procent Færre end fem dage 197 8,8 Fem dage 1.534 68,4 Flere end fem dage 343 15,3 Ved ikke 170 7,6 Fx: 43,8 procent af DM s privatansatte medlemmer har svaret, at de har fri mobil, hvilket er et fald fra året før.

2 8 p e r s o n a l e g o d e r Værdien af elementer i en kontrakt 1 Barsel retten til løn under barsel pr. fødsel kvinder pr. fødsel mænd 2 Frokostpausen frokostpausen er en del af arbejdstiden, så den i alt kun er 37 timer op til 44 procent af en årsløn* op til 23 procent af en årsløn* 6,8 procent af lønnen 3 Overarbejde retten til afspadsering og betaling, hvis afspadsering ikke kan nås inden kvartals udløb 4,0 procent af lønnen** 4 Den 6. ferieuge retten til fem særlige feriedage ( feriefridage ) En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 2,0 procent af lønnen 5 Omsorgsdage retten til to omsorgsdage pr. barn under 8 år En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 0,8 procent af lønnen*** 6 Barns første og anden sygedag retten til frihed med løn på barns første og anden sygedag 1,6 procent af lønnen**** 7 Ferietillæg ferietillægget er på 1,5 procent, altså 0,5 procent mere end lovens krav. Den offentlige overenskomst giver 1,5 procent, hvorimod ferieloven kun sikrer en procent. 0,5 procent af lønnen 8 Pension Pensionen kan enten være noget arbejdsgiveren indbetaler, eller noget du selv afgør, om du vil indbetale af din løn. Indbetales der ikke noget fra arbejdsgiveren, bør lønnen som udgangspunkt svare til tallene i DM s Lønstatistik. Indbetaler arbejdsgiveren fx 10 procent eller mere, så kan lønnen være tilsvarende mindre. I det offentlige indbetales omkring 17 procent.

p e r s o n a l e g o d e r 2 9 Noter til tabellen * Hvis man ikke ifølge kontrakten har ret til løn under barsel, har man som kvinde omfattet af funk tionærloven ret til halv løn i fire uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ikke ret til løn under barselsorlov efter funktionærloven. I de øvrige uger, hvor man har ret til orlov, har man normalt ret til dagpenge. I beregningerne har DM lagt til grund, at barselsdagpengene gennemsnitligt svarer til cirka 40 procent af lønnen. I de offentlige overenskomster har kvinder ret til fuld løn seks eller otte uger før fødslen og 14 uger efter. Manden har ret til to + to uger efter fødslen. Herudover har både mænd og kvinder ret til fuld løn i 10 uger. Hvis begge er ansat efter samme overenskomst, kan kun den ene udnytte retten til de 10 uger. I beregningen er lagt til grund, at kvinder kan få op til 32 uger med løn og mænd op til 14 uger med løn. Hertil kommer, at begge har ret til indbetaling af fuldt pensionsbidrag i den periode, hvor de kun modtager dagpenge. Det drejer sig for kvinders vedkommende om op til 32 uger og for mænd op til 30 uger. ** For offentligt ansatte indgår frokostpausen i de 37 timer. For privatansatte skal dette aftales i ansættelseskontrakten. Er dette ikke aftalt, så svarer arbejdstiden til 39,5 timer, hvilket er 6,8 procent mere end de 37 timer. *** Her er lagt til grund, at man i gennemsnit har én times overarbejde om ugen, der ikke kan afspadseres. Efter en offentlig overenskomst, skulle overarbejdet betales med 1,5 time pr. arbejdstime. Dette gælder dog kun for overarbejde over længere perioder. Har man ikke overarbejde skal værdien sættes til nul kroner. Men har man mere, så er værdien altså højere end i eksemplet. **** Her er lagt til grund, at man har et mindreårigt barn og er hjemme to gange to dage på et år. Er barnet aldrig sygt, sættes værdien til nul kroner. Er barnet oftere sygt, eller har man flere mindreårige børn, er værdien højere.

3 0 s t a t i s t i k k e n Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Statistikken er udarbejdet af DM s sekretariat. personer Statistikken bygger på de oplysninger, som privatansatte medlemmer af DM har givet DM i løbet af oktober 2010. I alt blev 6437 privatansatte medlemmer spurgt om deres månedsløn i september 2010, heraf har 3090 svaret ved fristens udløb, hvilket giver en svarprocent på 48. I besvarelserne indgår også ledere, bachelorer og personer, som har oplyst, at de har fået andet arbejde uden for privatområdet. Disse personer indgår ikke i privatlønsstatistikken, og derfor er selve grundlaget for statistikken på 2542 personer. Af hensyn til den statistiske nøjagtighed og anonymitet er gennemsnittet for grupper med mindre end fem besvarelser ikke medtaget. Gennemsnitstal og fraktiler vises kun, hvis antallet af svar er mindst fem Median vises kun, hvis antallet af svar er mindst 10 25 procent og 75 procent fraktil vises kun, hvis antallet af svar er mindst 20 90 procent fraktil vises kun, hvis antallet af svar er mindst 50. Bruttomånedsløn I lønstatistikken for privatansatte DM ere har DM konsekvent benyttet bruttoløn. Bruttolønnen er udbetalt løn i september inklusiv arbejdsgiverbidrag til eventuelle pensionsordninger, herunder bidrag til ATP og ferietillæg på en procent af lønnen (det lovbestemte minimum). Mange højtuddannede får dog et højere ferietillæg. Fx får 21,3 procent af DM s medlemmer, som har deltaget i undersøgelsen, mere end den lovpligtige ene procent. Fraktiler Mange af tabellerne fra statistikken er opdelt i fraktiler. 25 procent-fraktilen angiver lønnen for en person, hvor der er 25 procent, der har samme eller lavere løn og 75 procent, der har højere. Medianen, som også kaldes 50 procent-fraktilen, angiver således lønnen for en person, hvor der er 50 procent, der har lavere løn og 50 procent, der har højere løn. Gennemsnit Gennemsnittet, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier.

s t a t i s t i k k e n 3 1 Lønstigningsprocent I tabel 2 er de procentvise stigninger udregnet som et glidende gennemsnit af tre kandidatårgange. Dette gøres ved at lægge lønnen for en kandidatårgang sammen med årgangene over og under og derefter dele med tre. Total-tal Total-tallene er ikke ens fra tabel til tabel. Det skyldes en mindre forskel i antallet af besvarelser i de forskellige kategorier. Fx er der færre personer, som har opgivet både stillingstype og kandidatår end kun kandidatår. Der indgår på den måde færre personer i tabel 3 end i tabel 1. Redaktion Charlotte Dester Grafisk design Datagraf Tryk Datagraf Oplag 8500 Cand.mag. med flere Flere af tabellerne indeholder overskriften cand. mag. med flere. Her indgår således også cand.phil., mag.art., cand.art., cand.pæd., cand.comm., mag.art.soc., cand.scient.soc., cand.interpret., cand.ling.merc., cand.public., konservator, cand. theol., cand.mag.sis, master of arts., cand.negot., musikterapeut, dr.phil. og lic.phil. Cand.scient. med flere Flere af tabellerne indeholder overskriften cand. scient. med flere. Her indgår således også mag. scient., cand.stat., lic.scient., dr.scient., cand.scient. san, cand.scient.san.publ., cand.it., master of public health og cand.cur.

Nimbusparken 16 Frederiksberg Telefon: 38 15 66 00 www.dm.dk dm@dm.dk Interaktiv lønstatistik på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønstatistik og lave beregninger ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatår, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammen ligne den med andres løn. Den interaktive lønstatistik er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlems nummer eller en selvvalgt adgangskode.