Jordens Frugtbarhed Årsmøde Region Nord 28. januar 2016 Sven Hermansen Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi
GODE UDBYTTER KRÆVER GODE RØDDER OG GODE RØDDER KRÆVER GOD JORDFRUGTBARHED Rødder fylder næppe over 1% af jordvolumen i pløjelaget. Ved indregning af rodhår (0.5mm) øges det til 5-10% af jordvolumen i pløjelaget. Bioporer 2... 29. januar 2016
HVORDAN BESKRIVER VI JORDFRUGTBARHED? Kemiske forhold Tilgængelighed af næringsstoffer Indhold af organisk stof Reaktionstal Biologiske forhold Roddybde Ukrudtsfrøpulje Jordbårne sygdomme Fysiske forhold Vandholdende evne Infiltrationskapacitet Tekstur Jordtæthed Strukturstabilitet Produktionsmæssige forhold Udbytter og kvalitet Behov for tilførsel pr produceret enhed 3... 29. januar 2016
HVAD TRUER JORDFRUGTBARHEDEN? Udpining af P og K Under- eller overkalkning Ensidige sædskifter Bortførsel af halm Sædskiftesygdomme Jordfygning Overfladeafstrømning Jordpakning
HVAD KAN FORBEDRE JORDFRUGTBARHEDEN? Varieret sædskifte Kløvergræs i sædskiftet Efterafgrøder Flerårige afgrøder Tilførsel af næringsstoffer Nedmuldning af halm 5... 29. januar 2016
6... WWW.CONSERVATIONAGRICULTURE.DK
FRUGTBARHED - DYRKNING - UDBYTTE C-indhold - Humus Plantemateriale, energi dyr Mikrobiel aktivitet Næringsstoffer Egen husholdning Recirkulering Struktur Komprimeret eller levende Rødder Der skal være plads og noget at komme efter 7...
C 58 % AF ORGANISK MATERIALE 8...
9... EFFEKT AF KULSTOF
20 TONS LEVENDE ORGANISMER PR. HA! Under 1 m2 jordoverflade 70 mia. bakterier 7 mia protozoer 40.000 mider 50.000 springhaler 250 regnorme ++++ Organismerne udnytter jordens organiske stof som energi. Denne omsætning af organisk stof er vigtig for planternes forsyning med næringsstoffer.
UDVIKLINGEN I JORDENS C-LAGER Fra 1986 til 2009: o Stigning i C-indhold på sandjorde o Fald i C-indhold på lerjordene Kilde: Christensen,B.T. 2013. Hvad siger markforsøgene og kvadratnettet om kulstofindholdet? Plantekongres 2013
HVOR ER KULSTOFINDHOLDET LAVT? Lavest på lerjord Lavest v. planteavl Faldende på lerjord Størst potentiale i at lagre kulstof i de østdanske lerjorde. Munkholm, Plantekongres 2009
KVADRATNETSUNDERSØGELSE 1986-2009 830 50X50 M PUNKTER FORDELT I 7 KM GRID OVER HELE DANMARK Sikre stigninger i kulstoflagring Dybde Kløvergræs 0-25 0,95 25-50 0,58 Ton C/ha/år Kilde: Taghizadeh-Toosi m.fl. 2014. Changes in carbon stocks of Danish agricultural mineral soils between 1986 and 2009. European J Soil Sci. 65, 730-740 13... 29. januar 2016
Thomsen IK & Christensen BT. 2004. Yields of wheat and soil carbon and nitrogen contents following longterm incorporation of barley straw and ryegrass catch crops. Soil Use and Management 20, 432-438. EFFEKT AF EFTERAFGRØDER OG GYLLE PÅ C I PLØJELAGET Stigning på knap 0,4 ton C pr. ha pr år efter rajgræs efterafgrøde
15... NÆRINGSSTOFFER
MERUDBYTTER MÅLT I VÅRBYG SOM ALENE LEVER AF EN NEDPLØJET EFTERAFGRØDE (JB1) Udbytte (hkg kerne/ha) 70 60 50 40 30 20 10 0N 40N 80N 120N Resultat fra 2 års forsøg på Jyndevad, DJF/AU. 16... 0 cikorie 29. januar 2016 alm. rajgræs havesyre olieræddike persisk kløver lupin humlesneglebælg rug/vintervikke gul rundbælg rødkløver hvidkløver Kilde: Askegaard og Eriksen, 2007. J. Plant Nutr. Soil Sci. 170, 733-780
DE ØKOLOGISKE MARKFORSØG 3 fs: 1fs i 2011 på JB 4 forfrugt? og 2 fs i 2012 på JB1 (gulerod) og JB 2 (Vårhvede) Udbytte (hkg tørstof pr. ha) 30 20 10 Gul sennep Gul sennep+ fodervikke Vinterryps + vintervikke Stauderug + persisk kløver Gul lupin 100 80 60 40 20 N-indhold (kg pr. ha) Såtider: 1: 25.-30. juli 2: 5.-10. august 3: 15.-20. august 4: 25.-30. august 0 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 0 Kilde: Askegaard og Hauge Madsen. Efterafgrøder - valg af art og såtidspunkt Plantekongres 2015
UNDER JORDEN Betydning af sådato for rodudvikling hos olieræddike I denne undersøgelse blev der ikke målt dybere end til ca. 130 cm 0 20 Roddybde (cm) 40 60 80 100 120 Sået 12. august Sået 21. august Sået 30. august 12. aug 22. aug 1. sep. 11. sep. 21. sep. 1. okt. 11. okt. Dato for registrering af roddybde Kilde: fra Thorup-Kristensen, Plantekongres 2007
RODUDVIKLING GENNEM EFTERÅRET HOS TRE EFTERAFGRØDER SÅET 8. AUGUST PÅ SANDBLANDET LERJORD (JB 6). 0,0 Roddybde (m) 0,5 1,0 1,5 2,0 Rajgræs Vinterrug Olieræddike Opgave: Beregn cirka væksthastighed af olieræddikens rødder fra såtidspunkt til max. dybde (cm/dag). 2,5 1 sep 1 okt 1 nov Kilde: fra Thorup-Kristensen, Plantekongres 2006
Kg N pr. ha Kvælstof i efterafgrøde, november. Gns. 2012, 2013 og 2014. Lerjord på Lolland 100 90 80 62 kg N pr. ha 51 kg N pr. ha 70 60 50 40 30 20 10 0 Oversigt over Landsforsøgene 2015, side 181-188
Kg N pr. ha 0-100 cm 90 80 EFTERAFGRØDER FANGAFGRØDER 70 N-min i november på lerjord på Lolland, Gns. 2012-2014 60 50 40 30 20 10 0 Oversigt over Landsforsøgene 2015, side 181-188
22... BRUG AF GRØNGØDNING
FØLGENDE SÆDSKIFTER ER SAMMENLIGNET 0 % kløvergræs 10 % kløvergræs 20 % kløvergræs Hestebønne Kløvergræs Kløvergræs Havre med eft. kløver Havre med eft. Havre med eft. Vinterrug med eft. kløver Vårhvede med eft.kløver Vinterhvede Vårhvede Vinterrug Hestebønne Vårtriticale Vårtriticale Vårtriticale udlæg af kløvergræs Markærter Hestebønne Kløvergræs Havre med eft. kløver Havre med eft. Havre med eft. Vinterrug med eft. kløver Vårhvede med eft. Kløver Vinterhvede Vårhvede Vinterrug Vårbyg Vårtriticale Vårtriticale udl. Kløvergræs Vårtriticale udlæg af kløvergræs Hestebønne Kløvergræs Kløvergræs Havre med eft. kløver Havre med eft. Havre med eft. Vinterrug med eft. kløver Vårhvede med eft. Kløver Vinterhvede Vårhvede Vinterrug Markærter Vårtriticale Vårtriticale Vårtriticale udlæg af kløvergræs Markærter Markærter Kløvergræs Havre med eft. kløver Havre med eft. Havre med eft. Vinterrug med eft. kløver Vårhvede eft.kløver Vinterhvede Vårhvede Vinterrug Vårbyg Vårtriticale Vårtriticale udlæg kløvergræs Vårtriticale udlæg kløvergræs 23...
KONKLUSION: KLØVERGRÆSGRØNGØDNING ER EN GOD INVESTERING! DB II pr. ha. 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 0 % kløver Indfasning 20 % kløver 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Å Kilde: www.landbrugsinfo.dk; Sammenligning af økologiske planteavlssædskifter 24... med 0, 10 og 20 pct. kløvergræsgrøngødning
FLYTBAR GRØNGØDNING 25... 450-500 kg N over jorden 150-200 kg N under jorden Jørn Nygård Sørensen, AU. Plantekongres 2016
26... FLYTBAR GRØNGØDNING I
27... FLYTBAR GRØNGØDNING II
STUDIETUREN TIL HOLLAND, 17-19. SEPTEMBER 2014 Besøg 18. september Maatschap Westers, v.harm Westers, Hornhuizen Det er 3. og 4. generation der dyrker en frugtbar jord med 10-40 % silt. Jorden har været dyrket økologisk i 12 år i 7 år er der ikke pløjet og behandlingsdybde max 8 cm i 6 år er der ikke tilført husdyrgødning Jorden er dækket med afgrøde/efter-afgrøde hele året Der er masser af P og K i jorden en stor mine der kan tages fra. Der høstes slæt på kløvergræsser som tørres og pelleteres til gødning. Der vælges strategisk mellem 30 forskellige arter (vinterfasthed, roddybde, N-fiksering osv.).
STUDIETUREN TIL HOLLAND, 17-19. SEPTEMBER 2014 Navn Solsikker Hestebønner Honningurt Stenkløver Alexandrinerkløver Vårvikke Perserkløver Hør Gul sennep Olieræddike Lupin Katost art Niger seed Sorgum Foderært??? I sommergrøngødningsblandingen indgik 18 forskellige arter. Blandingen koster 150 Euro/ha (=1.115 kr.)
RECIRKULERING
31... RECIRKULERING I
32... RECIRKULERING II
PRODUKTER OG MÆNGDER (GÆT) Sune Aagot, BGORJ - Økologikongres 2015
HOLLAND REC I
HOLLAND REC II
STRUKTUR Sq 1 Sq 5 Sq 3 36... 29. januar 2016 Foto: Lars Munkholm, DJF/AU
Prelimin ary results Macropore s >~0.5 mm in undisturbed soil cores (20 cm height, 20 cm width) collected at 20-40 cm depth of a loamy soil in Skåne, Sweden, either with standard manageme nt (left) or trafficked four times by a heavy sugar beet harvester fourteen years prior to sampling (right). Digitized pictures created from Computer Aided Tomograph y (CTscans) by Dorthe Wildenschi ld. MAKROPORER Macropores >~0.5 mm in undisturbed soil cores (20 cm height, 20 cm width) collected at 20-40 cm depth of a loamy soil in Skåne, Sweden, either with standard management (left) or trafficked four times by a heavy sugar beet harvester fourteen years prior to sampling (right). Digitized pictures created from Computer Aided Tomography (CT-scans) by Dorthe Wildenschild. (POSEIDON, www.poseidon-nordic.dk) 37... 29. januar 2016
Er danske jorde pakkede? Østjysk morænejord Penetreringsmodstand (MPa) 0.0 0.5 1.0 1.5 0 ER DANSKE JORDE PAKKEDE 10 20 Dybde (cm) 30 40 50 60 Mark Park Skov Data fra Aarhus Universitet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø Per Schjønning
RODVÆKST Rodvækst i I bioporer BIOPORER - pløjesål PLØJESÅL 39... 29. januar 2016 Foto: Lars Munkholm, DJF/AU
Kraftpåvirkning 1 kg/cm 2 F.eks. 0.6 tons på 0.06 m 2 trædeflade Kraftpåvirkning 1 kg/cm 2 F.eks. 6 tons på 0.6 m 2 trædeflade
41 FASTE KØRESPOR
42 FASTE KØRESPOR
OLIERÆDDIKE SOM BIOLOGISK JORDLØSNER Med olieræddike som efterafgrøde er opnået: Tendens til flere grove pore Højere luftledningsevne i 0-27 cm Mere sammenhængende system af grove porer Mindsket penetreringsmodstand i pløjesål Kilde: Lars Munkholm, Plantekongres 2016. Også gode erfaringer fra udlandet med cikorie og lucerne som jordløsnere 43...
FIRE GODE RÅD FRA SEGES-ØKOLOGI: 1. Fokuser på jordfrugtbarheden. Grav! 2. Dyrk 20 pct. af sædskiftet med grøngødningsafgrøder, der kan afslås (kløvergræs eller lucerne) 3. Hav maksimum 50 pct. af sædskiftet med konkurrencesvage kornafgrøder og højst to år i træk 4. Lav konkurrencestærke afgrøder i marker med høj bestand af ukrudt 44... 29. januar 2016
Foto: Henning C. Thomsen, DJF/AU TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN men det øger N-udvaskningen og forringer dermed jordens frugtbarhed 45... 29. januar 2016