14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til mindsteløn. For gifte par på kontanthjælp stiger jobgevinsten stort set ikke ved højere løn. Stort set alle enlige forsørgere på kontanthjælp og kontanthjælpspar har udsigt til en gevinst på mindre end 2.000 kr. pr. måned ved at komme i job til mindstelønnen. For ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene kommer i job, er det endda ligegyldigt, om det er til mindstelønnen eller til 205 kr. i timen - jobgevinsten er den samme. Læs også: DA s analyser giver anledning til misforståelser De 2.000 kr. pr. måned betyder, at familierne får mindre end 12 kr. i hånden for hver time arbejdet. Hvis man tager højde for, at visse udgifter stiger ved at komme i job, f.eks. transportomkostninger, bliver jobgevinsten endnu lavere. For størsteparten af kontanthjælpsmodtagere over 30 år ændrer regeringens kontanthjælpsudspil ikke på jobgevinsten.
Jobgevinsten er lav for enlige forsørgere Ændring i rådighedsbeløb (efter skat og overførsler) ved overgang til fuldtidsjob for enlige med børn, 2013, andel i pct. 50.0 37.5 25.0 12.5 0.0 Mindre end 1000 ( mindre end 6) 1000-1250 (6-8) 1250-1500 (8-9) 1500-1750 (9-11) 1750-2000 (11-12) Mere end 2000 ( mere end 12) Kr. pr. måned (kr. i timen) Anm: Helårsmodtagere af kontanthjælp mellem 18 og 59 år. Se bilag for beregningforudsætninger. Kilde: Egne beregninger på baggrund af specielkørsel fra Danmarks statistik Lille jobgevinst ved job til mindsteløn For omkring 97 pct. af enlige kontanthjælpsmodtagere med børn vil rådighedsbeløbet stige med mindre end 2.000 kr. pr. måned, hvis de kommer i job til 107 kr. i timen (mindstelønnen for kasseassistenter i 2013), jf. figur 1. Rådighedsbeløbet er det, som familien har tilbage efter skat, overførsler, betaling af husleje samt dagpasning. Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der ca. 25.000 enlige forsørgere på kontanthjælp omregnet til fuldtidspersoner.
Job til 107 kr. i timen kan ikke betale sig Ændring i rådighedsbeløb (efter skat og overførsler) ved overgang til fuldtidsjob for kontanthjælpspar med børn, 2013, andel i pct. 80 60 40 20 0 Mindre end 1500 (Mindre end 9) 1500-1750 (9-11) 1750-2000 (11-12) Mere end 2000 (Mere end 12) Kr. pr. måned (kr. pr. time) Samlevende Gifte Par af helårsmodtagere af kontanthjælp, hvor personerne er mellem 18 og 59 år. Se bilag for beregningsforudsætninger Kilde: Egne beregninger på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik Lav gevinst skyldes aftrapning af kontanthjælp Kontanthjælpsreglerne betyder, at man reelt arbejder gratis i en stor del af arbejdstimerne, da lønnen krone for krone reducerer kontanthjælpen. Udover modregningen af kontanthjælpen, mister familien også en del af sin boligsikring. Desuden stiger skatten, bl.a. på grund af arbejdsmarkedsbidraget af lønindtægterne. En Agenda-artikel har tidligere påvist, at næsten hver anden jobparat kontanthjælpsmodtager kræver en jobgevinst på mere end 2.000 kr. for at tage mod et jobtilbud. Mindre end 12 kr. i timen En jobgevinst på mindre end 2.000 kr. ved at komme i job på fuld tid betyder, at familien får mindre end 12 kr. ud af timelønnen på de 107 kr. Dette svarer til en reel beskatning på omkring 90 pct. eller højere ved at komme i job. Beregningerne tager endda ikke højde for, at visse udgifter vokser ved at komme i job, f.eks. transportomkostninger, som mindsker jobgevinsten yderligere. Lav jobgevinst for par, hvor en kommer i job For kontanthjælpspar med børn, hvor en kommer i job til mindsteløn, stiger rådighedsbeløbet med mindre end 2.000 kr. for langt de fleste, jf. figur 2. Det gør stort set ingen forskel på jobgevinsten, om parret er gift eller ej, når timelønnen er 107 kr. Hvis personen i stedet får job til f.eks. 132 kr. i timen, er jobgevinsten stort set upåvirket for de gifte kontanthjælpspar, jf. figur 3. Derimod vokser jobgevinsten en del for de samlevende, hvor omkring 55 pct. opnår en gevinst på mere end 3.000 kr. om måneden. De 132 kr. svarer til timelønnen for lagerarbejdere i den nedre del af lønskalaen Først jobgevinst på over 2.000 kr. ved månedsløn på 35.000 kr. Den uændrede jobgevinst for ægtepar på kontanthjælp skyldes, at arbejdsindtægter fradrages krone for krone i både ens egen
og ægtefællens kontanthjælp. I beregningen af fradraget bliver der dog set bort fra omkring 15 kr. af timelønnen (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), indtil man har arbejdet 160 timer om måneden. Stort set ingen gevinst hvor den ene får job til 132 kr. i timen Ændring i rådighedsbeløb (efter skat og overførsler) ved overgang til fuldtidsjob for kontanthjælpspar med børn, 2013, andel i pct. 80 60 40 20 0 Mindre end 1500 1500-1750 1750-2000 2000-2250 2250-2500 2500-2750 2750-3000 Mere end 3000 Kr. pr. måned Samlevende Gifte Par af helårsmodtagere af kontanthjælp, hvor personerne er mellem 18 og 59 år. Se bilag for beregningsforudsætninger. Kilde: Egne beregninger på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik Par er ikke omfattet af princippet om gensidig forsørgerpligt. Selv om månedslønnen skulle vokse ved, at man arbejder over eller på skæve tidspunkter, vil det derfor stort set ingen betydning have for rådighedsbeløbet. Som udgangspunkt begynder rådighedsbeløbet at stige, når timelønnen kommer over 205 kr. Normalt vil jobgevinsten dog først komme over 2.000 kr. pr. måned ved en timeløn på omkring 215 kr. eller derover. Det svarer til en månedsløn på knap 35.000 kr. Denne høje månedsløn illustrerer samspilsproblemerne for visse grupper af kontanthjælpsmodtagere. Samspilsproblemerne er særligt store for ægtepar på kontanthjælp som følge af princippet om gensidig forsørgerpligt og det forhold, at to voksne får dobbelt så meget i kontanthjælp som enlige. Der skal altså en høj løn til, før kontanthjælpen er helt aftrappet, og ekstra arbejdsindtægter ikke blot reducerer de sociale ydelser. Beregningerne inkluderer supplerende kontanthjælp. Med et fuldtidsjob til 107 kr. i timen er det muligt fortsat at få udbetalt ca. 1.100 kr. før skat i kontanthjælp pr. måned ud af de 13.952 kr., som personen ellers ville have modtaget. Jobpræmie til enlige forsørgere I 2012 besluttede regeringen at forlænge den eksisterende jobpræmie til langtidsledige enlige forsørgere. Konkret indebærer ordningen, at personer, der har været ledige i 48 uger i perioden fra marts 2011 til februar 2012, har mulighed for at optjene en skattefri præmie på op til 600 kr. om måneden for arbejdsindtægter i perioden juni 2012 til maj 2013. Den skattefri jobpræmie bliver ikke modregnet i boligstøtte og evt. supplerende kontanthjælp. Denne Agenda-analyse tager udgangspunkt i de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere i 2013, hvor kontanthjælpsledighed ikke giver ret til præmien. Hvis jobpræmien ikke inkluderes i beregningerne vil det isoleret set øge jobgevinsten med omkring 600 kr. Jobpræmien er dog mindre end det, som transportomkostninger typisk stiger med ved overgangen fra ledighed til job. Ifølge Økonomi- og
Indenrigsministeriet stiger med 900 kr. i gennemsnit, og disse er som sagt ikke medregnet. Den supplerende kontanthjælp indgår i beregningen af jobgevinsten i denne analyse. For at kunne modtage den supplerende hjælp, skal man dog fortsat opfylde betingelserne for at modtage kontanthjælp, herunder rådighedskravet. Derfor skal man kunne sige sit job op med en dags varsel. Hvis personerne ikke opfylder disse krav, vil jobgevinsten i sagens natur falde. Regeringens kontanthjælpsreform løser ikke problemet Regeringen lægger op til at sænke ydelserne for unge under 30 år. Der er ikke lagt op til at sænke ydelsesniveauet til dem på 30 år eller derover. For en betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne gør udspillet altså ikke noget ved de lave jobgevinster. Der er ca. 6.900 enlige forsørgere under 30 år på kontanthjælp, mens der er omkring 18.400 enlige kontanthjælpsmodtagere med børn over 30 år. For nogle kontanthjælpsmodtagere trækker den seneste skattereform i retning af at øge jobgevinsten. Der indføres bl.a. højere beskæftigelsesfradrag og et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere samtidigt med, at kontanthjælpen reguleres op med en mindre sats end ellers. Indfasningen af dette begynder i henholdsvis 2014 og 2016, og den fulde effekt kommer først i 2022. For en enlig forsørger, der kommer i job til 107 kr. i timen, vokser jobgevinsten med knap 500 kr., men altså først i 2022. For par sker der stort set intet. Jobgevinsten skal ses i lyset af rådighedskrav Arbejdsmarkedsparate og såkaldt indsatsklare kontanthjælpsmodtagere bliver mødt med et krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kravene betyder, at man aktivt skal søge om job og tage mod eventuelle jobtilbud. Dertil kommer aktiveringskrav m.v. Incitamentet til at tage et arbejde skal naturligvis ses i dette lys. Hvordan har vi regnet? Beregningerne tager udgangspunkt i 2013-regler og satser. Til beregningerne af jobgevinsten benyttes registerdata fra Danmarks Statistik for de månedlige kontanthjælpsudbetalinger i 2011. Derudover benyttes oplysninger om boligudgifter og boligenes størrelse fra Boligstøtteregistret. Der indgår 10.150 enlige forsørgere på kontanthjælp og 990 kontanthjælpspar i beregningerne (svarende til 1.980 personer). Personerne har alle modtaget kontanthjælp i hele 2011, og har ikke haft job ved siden af kontanthjælpen. Jobstatus er afgrænset ved brug af E-indkomstregistret. Endeligt er personer på starthjælp eller introduktionsydelse fjernet fra data. Jobgevinsten er beregnet ved at tage udgangspunkt i den hypotetiske situation, hvor personerne får et fuldtidsjob til 107/132 kr. i timen. For ufaglærte butiksmedhjælpere er minimallønnen 107 kr. i timen pr. 1. marts 2013, mens de 132 kr. svarer til lønnen ved nedre kvartil for lagerarbej-dere. Til at beregne rådighedsbeløbet, som kontanthjælpsmodtager og som beskæftiget, er der kon-strueret en model, der beregner kontanthjælp, skattebetaling og boligsikring i de to situationer. Aftrapning af evt. friplads i daginstitution er ikke medtaget. Ligeledes indgår særlig støtte og hjælp i særlige tilfælde ikke i beregningerne. De faktiske kontanthjælpsudbetalinger fra 2011 er opregnet til 2013-niveau med satsreguleringen svarende til 4,6 pct. Beregningerne tager ikke højde for, at visse udgifter typisk vil stige ved overgangen til beskæfti-gelse. Det gælder ikke mindst transportomkostninger. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet vokser transportomkostninger m.v. i gennemsnit med 900 kr. ved overgangen til beskæftigelse. Med jobbet kan der også følge faglige kontingenter og a-kassebidrag, som ligeledes reducerer det månedlige rådighedsbeløb. Medlemskab af a-kasse og fagforening, hos f.eks. 3F, koster 895 kr. før skat om måneden. Dertil kan der komme udgifter til tøj m.v. Jobgevinsten medtager dog hel-ler ikke den fremtidige gevinst af bidragene til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: 3338 9000 / E: agenda@da.dk