D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsløshedsforsikringen Januar 2001
DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax: 33 12 13 78 Arbejdsløshedsforsikringssystemet administreres af Arbejdsdirektoratet Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Telefon: 31 10 60 11 Telefax: 31 19 38 90 ISBN 87-90962-00-1 Tryk: Grafiske løsninger a/s Design: Bysted Hovedkvarteret A/S
Forord Muligheden for at kunne forsikre sig mod ledighed har en meget lang tradition i Danmark. Arbejdsløshedsforsikringssystemet har naturligt gennem årene gennemgået større og mindre forandringer for at tilpasse det til udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedsforsikringssystemet hviler på den tankegang, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed, og at alle derfor må stå sammen om at sikre de, der uforskyldt bliver ledige, et rimeligt forsørgelsesgrundlag, indtil der igen bliver plads til dem på arbejdsmarkedet. Samtidig har både lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet i øvrigt en interesse i at sikre, at de, der bliver ledige, får mulighed for at vedligeholde og/eller forbedre deres kvalifikationer under ledighed og dermed fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er det også helt naturligt, at omkostningerne ved systemet dækkes gennem bidrag fra både lønmodtagere, arbejdsgivere og staten. Målet er at få ledige, over i et aktivt arbejds- og uddannelsesliv. Denne pjece beskriver det danske arbejdsløshedsforsikringssystem, som det ser ud i dag. 1
Arbejdsløshedsforsikringen Den første lov om arbejdsløshedsforsikring kom i 1907. Loven byggede på et forsikringsprincip med offentlige tilskud. Nogle af principperne, som dengang var grundlaget, gælder stadig. For eksempel arbejdsløshedskasser som private foreninger, faglig opdeling og ensartede regler for arbejdsløshedskassernes administration. Siden 1970 erne har personer, der har forsikret sig mod ledighed og opnået ret til dagpenge, i tilfælde af ledighed haft mulighed for og ret og pligt til at deltage i forskellige tilbud med sigte på at komme i arbejde. Denne indsats er i dag reguleret i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik 1. I 1996 indførtes der desuden en særlig ungeindsats for at sikre, at unge ledige under 25 år uden uddannelse hurtigt fik tilbud om uddannelse og dermed øgede deres muligheder for beskæftigelse Efterlønsordningen, som er indført i 1979, giver ældre lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Efterlønsordningen har gennemgået en større ændring i 1999, men er stadig en mulighed for medlemmer der er fyldt 60 år. I december 1998, blev den samlede dagpengeperiode ændret til fire år, med en 1 årig dagpengeperiode og 3 årig aktivperiode. Samtidig blev ungeindsatsen ændret til at omfatte alle unge under 25 år. 1 Se temapjecen Tilbud til ledige. 2
Organiseringen af arbejdsløshedsforsikringen Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig ordning, der administreres af arbejdsløshedskasserne (a-kasserne). A-kasserne er private foreninger af lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, som alene har det formål at sikre medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde af arbejdsløshed. A-kasserne optager medlemmer fra et eller flere fag eller faglige områder og skal have mindst 5.000 medlemmer for at blive anerkendt af staten. Anerkendelsen er en betingelse for, at a-kasserne kan få forskud eller refusion fra staten til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn m.v. Arbejdsministeren godkender nye a-kasser og kan nægte en ny a-kasse godkendelse, hvis der allerede findes en a-kasse inden for det pågældende område. Der er 35 statsanerkendte a-kasser (33 kasser for lønmodtagere og 2 a-kasser for selvstændige) med i alt ca. 2,4 mio. medlemmer. Arbejdsstyrken i Danmark er på ca. 2,8 mio. personer. Tager man hensyn til, at efterlønsmodtagere ikke er medregnet i arbejdsstyrken, men i arbejdsløshedsforsikringen, er ca. 79 procent af den danske arbejdsstyrke arbejdsløshedsforsikret. A-kasserne er tæt knyttet til fagforeninger og andre faglige organisationer, men en a-kasse kan ikke stille krav til lønmodtagere om medlemskab af en faglig organisation som betingelse for at blive optaget i a-kassen. 3
Finansieringen Arbejdsløshedsforsikringens ydelser finansieres gennem en fond, dagpengefonden, der har indtægter fra: a) arbejdsmarkedsbidrag opkrævet hos lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende og (fra 1997) hos arbejdsgivere, b) bidrag fra a-kassernes medlemmer, c) bidrag fra arbejdsgiverne indeholdt i en særlig moms på tre procent og d) overførsler fra staten. Arbejdsmarkedsbidraget, der opkræves samtidig med indkomstskatten, indeholder bidrag til i alt tre arbejdsmarkedsfonde, hvoraf dagpengefonden er den ene. I 2000 udgør det samlede arbejdsmarkedsbidrag til de tre fonde otte procent af lønindkomst og overskud ved selvstændig virksomhed. Obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen fra fuldtidsforsikrede a-kassemedlemmer udgør på årsbasis i 2001: Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende Medlemmer, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn Modtagere af overgangsydelse Modtagere af seniorydelse Unge under 25 år, som er omfattet af 32a i Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik 2.822 kr. 3.552 kr. 359 kr. 359 kr. 1.058 kr. 4
Frivilligt bidrag til efterlønsordningen for fuldtidsforsikrede udgør på årsbasis i 2001: År 2001 4.116 kr. Obligatorisk arbejdsløshedsforsikringsbidrag som fuldtidsforsikret efterlønsmodtager: Fyldt 60 år 1. juli 1999 eller senere Fyldt 60 år før 1. juli 1999 Overgået til efterløn fra overgangsydelse 2.822 kr. 1.423 kr. 359 kr. A-kassernes udgifter til administration finansieres udelukkende af medlemmerne. 5
Medlemskab af en a-kasse Optagelse i en a-kasse forudsætter, at man er mellem 18 og 63 år (dog 65 år for personer født før 1. juli 1939) og har bopæl og ophold i Danmark, og i øvrigt opfylder én af følgende betingelser: a) Er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område. b) Har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. c) Udøver selvstændig erhvervsvirksomhed. d) Deltager i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed. e) Aftjener værnepligt. f) Udøver kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller er medlem af Folketinget, regeringen eller Europa Parlamentet. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. 6
Ret til arbejdsløshedsdagpenge Ret til arbejdsløshedsdagpenge forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. De vigtigste er: a) At man i ét år har været medlem af en anerkendt a-kasse. Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opnår dog ret til dagpenge én måned efter uddannelsens afslutning. b) At arbejdstageren første gang, der anmodes om dagpenge, har haft arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid (typisk 37 timer pr. uge) i mindst 52 uger inden for de sidste tre år eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. For deltidsansatte er kravet 34 uger. c) At den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. 7
Dagpengeperiodens længde Dagpengeperioden er på i alt fire år. Den firårige dagpengeperiode er opdelt i en dagpengeperiode på et år og en aktivperiode på tre år 2. For unge under 25 år er dagpengeperioden 1 /2 år og aktivperioden 3 1 /2 år. Et medlem, der er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til dagpenge indtil det 60. år. Et medlem, der er fyldt 60 år kan højst få dagpenge i 2,5 år. Generhvervelse af dagpengeretten er betinget af 26 ugers arbejde inden for tre år. For deltidsansatte er kravet her 17 uger. Endvidere gælder der særlige regler for medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og for medlemmer, der modtager eller ansøger om social pension. 2 I den samlede dagpengeperiode medregnes al uddannelse med dagpenge, uddannelsesorlovsydelse (efter lov om orlov), uddannelsesgodtgørelse (efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik), AMU-godtgørelse (efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og voksenuddannelsesstøtte efter lov om Statens voksenuddannelsesstøtte). Perioder med børnepasningsorlov medregnes ikke i den samlede dagpengeperiode. 8
Dagpengebeløbet Dagpengene udgør 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale dagpengesats på 588 kr. om dagen eller 2.940 kr. om ugen (pr. 1. januar 2001). For deltidsforsikrede udgør dagpengene højst to tredjedele af dagpengene i forhold til en fuldtidsforsikret, hvilket svarer til 392 kr. om dagen eller 1.960 kr. om ugen. Dagpenge udbetales i fem dage om ugen. For en ledighedsperiode under 7,4 timer om ugen udbetales der ikke dagpenge. Der gælder en lavere sats på 82% af højeste dagpengesats pr. dag (482 kr. pr. dag) for personer, der er optaget på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, og som ikke har været i beskæftigelse i væsentligt omfang i en periode på 12 uger efter uddannelsens afslutning. Samme sats gælder for personer, der er optaget på grundlag af værnepligt. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren giver afkald på et eventuelt opsigelsesvarsel (frigørelsesattest). Supplerende dagpenge udbetales med medlemmets individuelle dagpengesats. Arbejder man på fast nedsat tid, kan man kun få supplerende dagpenge i 52 uger inden for en periode på 70 uger. Man kan også få supplerende dagpenge i forbindelse med hjemsendelse på grund af vejrlig eller materialemangel, medmindre arbejdsgiveren skal betale dagpengegodtgørelse. 9
Beregningen af lønmodtageres individuelle dagpengesats Lønmodtageres individuelle dagpengesats beregnes på grundlag af den hidtidige arbejdsfortjeneste i de sidste 12 ugers beskæftigelse. Der foretages en ny beregning efter hver sammenhængende arbejdsperiode af mindst 12 ugers varighed. Det er dog en betingelse, at den nye arbejdsperiode afsluttes mindst ét år efter afslutningen af en tidligere arbejdsperiode, der har dannet grundlag for en beregning. Et fuldtidsforsikret medlem, der i de sidste tre år umiddelbart før ledigheden har været medlem af en a-kasse og i fuld beskæftigelse (gennemsnitlig over 30 timer om ugen) som lønmodtager, har ret til en mindstesats, svarende til 82% af højeste dagpengesats (482 pr. dag). Beregning af selvstændiges individuelle dagpengesats Selvstændiges individuelle dagpengesats beregnes med udgangspunkt i gennemsnittet af vedkommendes indtægt i de to bedste hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de sidste fem år før ledigheden. Det er en betingelse, at medlemmet har drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse i mindst tre sammenhængende år. Selvstændige har ved ledighed ret til en mindstesats på 82% af højeste dagpengesats (482 pr. dag) Det gælder, hvis personen har drevet selvstændig virksomhed som sit hovederhverv i mindst tre sammenhængende hele regnskabsår umiddelbart forud for ledigheden og i samme tidsrum har været medlem af en a-kasse for selvstændige. Hvis virksomhedens indtjening giver grundlag for beregning af en dagpengesats, der er højere end mindstesatsen, har medlemmet ret til det højere beløb. 10
Deltidsforsikring Personer, som ikke ønsker eller ikke har arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid, kan blive deltidsforsikret. Deltidsforsikrede får højst to trediedele af højeste dagpenge for fuldtidsforsikrede. Det er ikke muligt at blive deltidsforsikret inden for alle faglige områder. Selvstændige kan ikke deltidsforsikres. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende skal forsikrede ledige (i stedet for dagpenge) have en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for første og anden ledighedsdag. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, hvis medlemmet inden for de sidste fire uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i to uger. Dagpengegodtgørelse til samme person kan højst udbetales 16 gange pr. år. Indtægter og arbejde Dagpengebeløbet nedsættes som hovedregel, hvis medlemmet udfører lønnet eller ulønnet arbejde. Der modregnes også for løbende udbetalinger af pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold. Arbejdsfri indtægter har derimod, som hovedregel, ingen indflydelse på dagpengenes størrelse. 11
Feriedagpenge Feriedagpenge optjenes på baggrund af perioder, hvor a-kassen har udbetalt ydelser til medlemmer, eller hvor en kommune har udbetalt dagpenge i forbindelse med sygdom eller barsel. Udbetaling af efterløn giver ikke ret til feriedagpenge. Et medlem, der har været ledig et helt år, har optjent 25 dage med feriedagpenge. Ved kortere ledighed sker der en forholdsmæssig beregning. Medlemmer, der er optaget på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, har en særlig ret til feriedagpenge på typisk tre uger inden for et år. Det er en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have haft ret til dagpenge i tilfælde af ledighed de pågældende dage. 12
Efterløn Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som er fyldt 60 år, men endnu ikke 65 år, kan få efterløn. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension. Medlemmet skal have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land og have været medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 25 år inden for de sidste 30. Der skal desuden være indbetalt efterlønsbidrag i den samme periode. Der findes særlige overgangsregler for medlemmer, der ikke kan opfylde de nævnte anciennitetskrav. Medlemmet skal endvidere på tidspunktet for overgang til efterløn have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Endelig skal medlemmet have indberettet værdien af sin pensionsformue ved det fyldte 60. år. Medlemmer, der opfylder de nævnte betingelser, har desuden ret til at få udstedt et efterlønsbevis. Beviset sikrer ret til efterløn efter det 60. år, selv om medlemmet på dette tidspunkt ikke står til rådighed på grund af sygdom eller frihedsberøvelse, samt ret til at få beregnet efterlønnen på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på tidspunktet for bevisudstedelsen. Beviset er endvidere omdrejningspunkt i forhold til en række særlige rettigheder, jf. nedenfor. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning eller inden for visse nærmere betingelser drive selvstændig virksomhed. Efterløn kan ikke udbetales til personer, der opholder sig i udlandet i mere end tre måneder om året, medmindre opholdet finder sted i et EØS-land. Personer, der modtager social pension, kan ikke samtidig modtage efterløn. 13
Efterlønnens størrelse Efterlønnen udbetales med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog maksimalt 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvilket svarer til højst 2.675 kr. om ugen for fuldtidsforsikrede og højst 1.785 kr. om ugen for deltidsforsikrede (2001 niveau). Efterlønnen reguleres for fradrag af værdien af medlemmers pensionsordninger samt for indtægt fra lønarbejde. Særlige rettigheder Medlemmer, der udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år efter efterlønsbevisets virkning, og som har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, opnår ret til: efterløn svarende til højst maksimale dagpenge (2.940 kr. pr. uge) i hele efterlønsperioden, lempeligere fradrag for pension, samt ret til at optjene en præmie på op til ca. 110.076 (2001 niveau). Præmien optjenes ved fortsat beskæftigelse i op til 12 x 481 timer (svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse). 14
15
16
Denne pjece beskriver det danske arbejdsløshedsforsikringssystem. Pjecen indgår i en serie med en generel pjece, der introducerer det danske arbejdsmarkedspolitiske system, og seks temapjecer, der beskriver de forskellige ordninger og indsatsområder under det danske Arbejdsministerium. Pjecerne henvender sig til alle i den internationale og danske politiske offentlighed, der interesserer sig for det danske arbejdsmarkedssystem og det udbud af tilbud og ydelser, der tilvejebringes i Danmark. Den generelle pjece og de seks temapjecer findes på dansk, engelsk, fransk og tysk. De seks temapjecer er: Det kollektive overenskomstsystem Tilbud til ledige Arbejdsløshedsforsikringen Arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsuddannelserne Arbejdsmiljøregulering