Troende on-off KIRKE BLADET



Relaterede dokumenter
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Velkommen på Menighedslejr 2013

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

København S, 10. juni Kære menigheder

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

udfordrer kristne fællesskaber

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Studie. Den nye jord

Plads til flere... frivillige i Christianskirken

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Denne dagbog tilhører Max

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Prædiken til søndag den 25. maj Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt


Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

historien om Jonas og hvalen.

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Transskription af interview Jette

Tro og ritualer i Folkekirken

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl i Engesvang Dåb

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Sebastian og Skytsånden

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

nu titte til hinanden

Jeg er vejen, sandheden og livet

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

Studie. Ægteskab & familie

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Dukketeater til juleprogram.

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

DUDer Hvor. Christianskirkens menighedslejr nov. 2014

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Ny skolegård efter påskeferien.

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Transkript:

Troende on-off WWW.CHRISTIANSKIRKEN.DK NR. 3 2014 JULI - OKTOBER KIRKE BLADET

Velkommen til Christians sogns nye kirkeblad! Christians sogn har fået et nyt kirkeblad. Designet er blevet frisket op i forbindelse med en helt ny designlinje for Christianskirken. Den stil, kirkebladet har haft, med blogs, interview og information er fortsat. Dog er der nu lidt mere plads til at fortælle om Christianskirkens mange tilbud til sognets beboere. Der er kommet fire ekstra sider ind og formatet er lidt større. Det har givet plads til flere og større billeder. Vi håber, at bladet bliver taget godt imod og ikke mindst læst! Carsten Haugaard Nielsen sognepræst og redaktør for kirkebladet chn@km.dk INDHOLD Adgangskrav til kirken... 03 Da jeg var gravid begyndte jeg at bede aftenbøn 04 Troen på standby 06 Hvad sker der? 08 Troens boomerang 10 Mere mellem himmel og jord 11 Nyt fra menighedsrådet 12 Sognehistorie(r) 13 Gudstjenester 14 Festugekoncert 16 KIRKEKONTORET Christiansgården (bag kirken) Frederikshaldsgade 15, 8200 Aarhus N Tlf. 8616 9464 kontor@christianskirken.dk Præster: Kirkebogsførende sognepræst Carsten Haugaard Nielsen Frederikshaldsgade 13, 8200 Aarhus N Tlf. 8616 8745, 4172 7107, chn@km.dk Træffes ikke fredag Sognepræst Esper Thidemann Klitrosevej 6, 8200 Aarhus N tlf. 8616 9072, eftn@km.dk Træffes bedst kl. 12-13 undtagen fredag Torsdag kl.17-18 Sognepræst, ph.d. Birgitte Graakjær Hjort Thorshavnsgade 2, 8200 Aarhus N Tlf. 4172 7100, bghj@km.dk Præst på halv tid. Ekstern lektor på halv tid Træffes ikke mandag Sognepræst (vikar på halv tid) Anders Kobbersmed Tlf. 4172 7109 anders@christianskirken.dk Ulønnet hjælpepræst Ulrik B. Nissen Tlf. 8617 6037, 2871 6269, ulrik.b.nissen@christianskirken.dk Andre: Menighedskoordinator/daglig leder Martinus Nielsen Tlf. 4172 7106, martinus@christianskirken.dk For øvrige medarbejdere: se christianskirken.dk Menighedsrådformand Jens Hede Jensen Tlf. 2521 2315, jens@christianskirken.dk Følg os også på facebook Modtag Christianskirkens elektroniske månedsbrev bestil det på christianskirken.dk Åbent mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 09-13 Torsdag kl. 15-17 Lørdag lukket 2 Kordegn Jannie Platz Christensen Carsten Esper Birgitte Anders Martinus

AF SOGNEPRÆST ESPER THIDEMANN eftn@km.dk BLOG ADGANGSKRAV TIL KIRKEN tro, tvivler, hedning eller muslim? Hvem er velkommen i kirken? I kirken er alle lige velkomne. Alle! Det er det gode ved Folkekirken, ja, det bedste, siger politikerne og alle de finkulturelle. Ikke plads til alle? Den er rummelig, kirken, og den skal være rummelig. Her skal der være plads til alle. Og det lyder herligt, ikke? For det er der jo efterhånden ikke længere ude i samfundet: plads til alle. Der er ingen adgangsbetingelser. Du må komme både med hat og tørklæde. Turban, skæg og briller. Fint tøj. Laset tøj. Hverdagstøj. Og du vil opdage, der i forvejen er nogen af dem alle, næsten. De gamle, f.eks., som ikke kan finde ud af det med en computer, og kontanthjælpsmodtagere, som ikke kan finde ud af det med at finde et arbejde, og de børn, der er lidt anderledes, dem er der jo nærmest ikke plads til. De presses alle steder. Men i kirken er de altså velkomne! Ja, ja, det er godt med dig, siger du, men det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror ikke på alt det, de står og snakker om derhenne. Og det gør de såmænd heller ikke selv. De er en samling hyklere alle sammen! Det er min mening! Og så skal du ikke bilde mig ind, at jeg er velkommen. Prøv det alligevel Tja, det kan du jo mene. Men du er altså velkommen alligevel. Velkommen til at nyde den anderledes ro i kirkerummet. Velkommen til at nyde den anderledes sang og musik, der er både klassisk og rytmisk. Og du må gerne tage et blund, når præsten står og snakker oppe i kassen. Ingen tvinger dig til at lytte til alt det vrøvl, han står og siger. Du er også velkommen til kirkekaffen på trappen. Dér kan du få dig både en smøg og en snak med hyklerne. Det gider jeg simpelthen ikke. Næh, næh! Men du er velkommen alligevel. Jamen muslimer, de er i hvert fald ikke velkomne. Og hinduer og buddhister de er jo nærmest hedninge, så de hører i hvert fald ikke til i kirken, - hverken muslimer eller hedninge. Og du skal ikke bilde mig ind, at de er velkomne! Tørklæde, hat og turban Sådan er der mange, der siger. Men kirken siger faktisk noget andet. De er velkomne. Velkomne til at se, hvad det er, der har formet danskernes kultur. Der er ingen adgangsbetingelser. Du må komme både med hat og tørklæde. Turban, skæg og briller. Fint tøj. Laset tøj. Hverdagstøj. Og du vil opdage, der i forvejen er nogen af dem alle, næsten. Og du vil med garanti blive hilst på, og budt velkommen, hvis du ønsker det. Du må også lade være at hilse på! Du er velkommen under alle omstændigheder. Og du må sætte dig øverst, eller nederst, eller midt imellem. Hvorfor er det sådan? Fordi ham, der tales mest om i kirken, Jesus, selv tog imod alle slags. Både hyklere, troende, tvivlende, hedninge og dem, som (dengang) lignede muslimer. Så alle er velkomne. 3

INTERVIEW VED MARIA DUE PEDERSEN maria@christianskirken.dk Da jeg var gravid begyndte jeg at bede aftenbøn Louise Laustsen og Lærke gik til babysalmesang i kirken i foråret. Dér stødte jeg på dem første gang. Jeg besøger Louise en mandag ved middagstid. Lærke på 8 måneder ligger og sover i barnevognen i den lille have, der hører til familiens hus på Christiansbjerg. Så har vi tid til at snakke lidt om Louises liv med og uden kirkegang, men altid med troen i behold gennem barndom og ungdom. Hvilke af kirkens tilbud har du benyttet? Som helt lille blev jeg døbt, og jeg brugte kirken meget som barn. Jeg gik til spejder og var med dem på lejre, jeg sang i kor og gik til minikonfirmand hos Ruth og Herluf Andersen i deres præstebolig på Thorshavnsgade. Vi sang altid Morgenstund har guld i Da jeg var gravid, begyndte jeg at bede aftenbøn for den dreng eller pige, jeg ventede mig. Jeg sagde tak, uanset hvilket slags barn, vi skulle have. mund, og så serverede de saftevand i haven. I forbindelse med konfirmationstiden gik jeg i klub i kirken. Med min familie tog jeg i kirke til fastelavn og til forårsbasar. Fra en meget ung alder har jeg haft en følelse at, at der var noget mere. Hvor jeg havde den fornemmelse fra, det ved jeg ikke. Har du haft en periode hvor kontakten med kirken var knap så jævnlig? Ja, i gymnasietiden og sabbatsårene derefter. Jeg havde travlt med alt muligt andet. Jeg gik i byen og arbejdede med at gøre rent på infektionsmedicinsk afdeling på Skejby sygehus. Jeg mødte så mange mennesker, og det var en meningsfuld hverdag at have, selvom jeg bare gjorde rent. De år dér var jeg sjældent i kirke, men troen har været der hele tiden. I hvilken anledning tog du igen kontakt til kirken? Min mormor døde, da jeg var 14. Vi var meget knyttede til hinanden. Da jeg ventede Lærke, blev mit savn større. I samme periode var min kæreste og jeg ude og rejse. Vi var netop lettet fra Ecuador, og i flyet opstod der problemer. Jeg var bange for, hvad der ville ske, og jeg bad Gud om hjælp. Faren i flyet drev over. Det blev et vendepunkt for mig, også i troens liv. Jeg besluttede, at nu ville jeg gerne give lidt igen til kirken i stedet for bare at dyrke min egen personlige udgave af det. Jeg ville begynde at gå i kirke, være lektiehjælper, besøge min mormors gravsted oftere og bede aftenbøn, hvor jeg ville sige Gud tak, bede for mine nærmeste og bede fadervor. Hvordan skal kirken have indflydelse på dit barn i dets opvækst? Da jeg var gravid, begyndte jeg at bede aftenbøn for den dreng eller pige, jeg ventede mig. Jeg sagde tak, uanset hvilket slags barn, vi skulle have. Jeg vil gerne have at Lærke skal passes på at Jesus passer på hende. Hvad bruger du som voksen af det, du lærte som barn i kirken? At man ikke skal tage sig selv for højtideligt. Jesus blev aldrig fornærmet. Det forsøger jeg at efterligne. Jesus ofrede sig også for sine disciple. Selvom han blev forrådt, gik han alligevel ind i det. Han var så uselvisk på mange punkter. 4 CHRISTIANSKIRKEN JULI / OKTOBER 2014

Fra en meget ung alder har jeg haft en følelse af, at der var noget mere. 5

TROEN PÅ STANDBY Jes Christiansen måtte igennem et alkoholmisbrug, inden han fandt tilbage til sin barnetro. I dag er han frivillig i Christianskirken. J es Christiansen sidder i sin stue og ser direkte på mig. Han fortæller sin historie lige på. Der er ingen svingærinder. Ærligheden lyser ud af ham, blandet med en sårbarhed. Han ser et øjeblik ud af vinduet og beretter om sin barndom i en præstefamilie, hvor kirkegang var en selvfølge. Det kirkelige var noget, han som en selvfølge deltog i. Men på et tidspunkt skete der noget: Jeg opdagede, at nogle af lederne i det kirkelige ikke var lige rene i kanten. Og så fik jeg et knæk, da jeg som 11-12 årig blev udtaget til det lokale A-hold i fodbold. Men jeg måtte ikke. De spillede jo om søndagen Derefter kom barnetroen mere og mere i baggrunden. Den var der et sted, siger han og holder en kort pause. Jeg ville ikke af med den. Noget af min barnetro sad der et eller andet sted. 6 CHRISTIANSKIRKEN JULI / OKTOBER 2014 Som voksen kom arbejdet til at fylde mere og mere. Jes var forsikringsmand og holdt 100 foredrag om året om forsikringsforhold. Mange vil også kende hans stemme fra trafikradioen, hvor han ofte blev brugt. Jobbet blev vigtigere end familien og troen, fortsætter han. Det materielle tog overhånd. Det drejede sig om at blive mere kendt, få større biler og større huse. Troen blev sat på standby. Barnetroen går tabt Jes er ikke alene om at fortælle historien om, at barnetroen går tabt. Den kan mange fortælle. Det, der syntes som en selvfølgelighed, da man var barn, glider i baggrunden. Nogle bryder bevidst med det og sender en udmeldelsesblanket til den lokale sognepræst. For mange andre er det bare andre ting, der tager over. Studierne, kæresten, ægteskabet, børnene. Og ikke mindst arbejdet. Eller bare det hurtige nutidsliv, der ikke levner plads til eftertanken, og slet ikke til et kirkeligt engagement. Mange af dem, der fortæller om, at troen kom på standby, kan berette om, at de havde mødt troen som barn. Enten i hjemmet eller hos bedsteforældrene eller i et kirkeligt børnearbejde eller spejderarbejde. Og at det fik en betydning senere hen i livet. Barnetroen har altså betydning, langt ud over årene som barn. Derfor er det vigtigt, at forældre fortæller deres børn om den kristne tro. Kirkens arbejde med børn har også langt større betydning end man umiddelbart tror. For nogle sås der nogle frø, som først spirer efter 10 eller 50 år. Alkoholen For Jes havde det liv, han førte, en stor pris. På et tidspunkt begyndte han at

AF CARSTEN HAUGAARD NIELSEN chn@km.dk drikke Nu var det alkoholen, der skulle hjælpe mig. Alkoholen var blevet min højere magt. Jeg blev skabsdranker og drak 30-40 genstande om dagen, siger han. Det hele endte i, at han pludselig blev indlagt og lå i koma i 1 ½ måned. Da han vågnede, havde konen bedt præsten om at komme. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge ham til, fortæller Jes, der nu ændrede livsstil. I alt fald for en tid. Men arbejdet trak igen, det endte med en skilsmisse, og så tog misbruget fart igen. Hans redning blev en Minnesota behandling. Gnisten fra barnetroen bliver tændt igen Og dér under Minnesota-behandlingen blev det klart for ham, at han havde brug for mere end det, han selv kunne. Der får Gud fat i mig, fortæller han. Stemmen bliver nu endnu mere intens: Jeg fornemmer, at Gud siger til mig: Nu er du nået så langt, Jes, nu vil jeg tænde den gnist fra barnetroen' Jeg fornemmer, at Gud siger til mig: Nu er du nået så langt, Jes, nu vil jeg tænde den gnist fra barnetroen. Jeg var 56 år og for første gang går jeg frivilligt i den lokale kirke og sætter mig der og får et budskab, der handler om kærlighed og tilgivelse. Det er omkring påske og så stærkt for mig. Da begynder tilbageturen. Men det er ikke let at finde tilbage til troen for ham. Det er en hård kamp, vil jeg sige. For der er noget, der trækker den anden vej. Men det bliver et behov for mig at sidde på den kirkebænk hver søndag. Jeg har ikke mærket sådan en omvendelse, som man hører om, at nu skete det. Men den smertefulde bund, jeg nåede det har været Guds mening, jeg skulle derned for at jeg skulle bede ham om hjælp. Der har været en mening med det hele. Der er en vej tilbage Det er de færreste, der må omkring et alkoholmisbrug for at finde tilbage til barnetroen. For nogle sker det, når de får det første barn. Nogle oplever, at de bliver berørt af noget større end dem selv. Og søger til kirken igen. For andre er det en krise i deres liv, der får dem til at vende sig til Gud igen. Det kan være en sygdom, de får, eller når de mister én, de holdt af. Ikke mindst kriser midt i livet får mange til at tænke over livets mening og søge Gud. For andre ligger barnetroen der bare et sted. Som noget, de kan tage op igen. Som en sikkerhed, man altid kan vende tilbage til. For nogle bliver det til, hvad man med en vis ret kan kalde en omvendelse. Man vender sig fra sit tidligere liv, og det hele får en helt ny retning. For andre er det bare en stigende bevidsthed om, at de må søge det, der er større. I Christianskirken har vi fokus på disse voksne, der ønsker at vide mere om den kristne tro. Der udbydes jævnligt kristendomskurser. Vi har større og mindre fællesskaber, hvor man sammen med andre kan høre om og tale om den kristne tro. Og vi ønsker at være inkluderende i vores gudstjenester, herunder også at bruge folk af mange forskellige slags som frivillige. Kirkekordegn Jes er i dag frivillig som kirkekordegn i Christianskirken. Det er en stor oplevelse, hver gang han beder en indgangsbøn eller læser en bibeltekst op. Det gir mig så meget! siger han. Og tilføjer: Hvad Gud har gjort for mig, det er ikke småting. 7

Hvad sker der? lige nu og i nærmeste fremtid Programmer for Christianskirkens mange netværksgrupper og klubber er lagt frem i våbenhusene og på christianskirken.dk. Her kan også kontaktpersonerne for alle faste aktiviteter findes. Tilmeld dig Christianskirkens elektroniske månedsbrev på christianskirken.dk, og få nyheder og oversigt over arrangementer en gang pr. måned. KIRKEAFTNER Alle voksne inviteres til 2 kirkeaftner i efteråret. En kirkeaften samler alle kirkens arbejdsgrene, og det er en mulighed for at mødes på tværs af generationer og interesser omkring det kirkelige liv på Christiansbjerg. Der serveres kaffe og te. Torsdag den 21. august kl. 19.30 ved Carsten Haugaard Nielsen. Carsten vil denne aften tage hul på det nye fokus, temaet diakoni får i efteråret 2014 og foråret 2015. Vi vil blive inspireret til at leve et diakonalt liv dér, hvor vi er. Tirsdag den 7. oktober kl. 19.30 til 21.30 Ved Jens Holger Schjørring, cand. theol. og professor i kirkehistorie. Tema: Den privilegerede kirke som udfordring ODDESUND-LEJREN DEN 5. 11. JULI: Et stort team af ledere er klar til at byde alle børn i alderen 6-14 år velkommen på årets kirkelejr med temaet: Superhelte. Lejren mangler voksne gode ledere i uge 28, så hvis du har fri denne uge, er du velkommen. Kontakt ledelsen via aksel.christensen@gmail.com KOM OG LEG MED BØRNENE! Sommerleg med kirken i Reginehøj den 6.-8. august kl. 15.00-18.00. Fredag den 8. august slutter vi sommerlegene af med grillaften i Reginehøj kl. 18-20. Kontaktperson: Maria Due Pedersen, 4172 7102 BABYSALMESANG Vi bruger mange sanser, fylder kirkerummet med lyde af klokkespil, triangel og synger enkle salmer. Kontakt, bevægelse, musik og nærvær er nøgleord i Christianskirkens tilbud om babysalmesang. Mødre med børn i alderen 0-8 måneder er velkomne på næste hold, der starter den 27. august og varer til den 29. oktober. Tilmelding er nødvendig. Kontaktperson: Maria Due Pedersen, 4172 7102, maria@christianskirken.dk KIRKESTAFET I løbet af sommeren inviterer 8 aarhusianske kirker indenfor. Tirsdag den 1. juli kl. 19.30 er stafetten nået til Christianskirken. Hør lidt om din kirke, lyt til en kort sommerkoncert og nyd en let servering i godt selskab i din lokale kirke. 8 CHRISTIANSKIRKEN JULI / OKTOBER 2014

ÅRSMØDE DEN 24 AUGUST Søndag den 24. august kl. ca. 12 holder Christianskirken årsmøde. Her har alle mulighed for at høre om menighedsrådets arbejde og selv komme med ris/ros, drømme, ønsker og idéer til kirkens fremtidige arbejde. Som noget nyt arrangerer vi årsmødet i forlængelse af en gudstjeneste, så vi håber rigtig mange har lyst til at deltage i krypten, hvor vi indleder årsmødet med at spise frokost sammen. FESTUGEARRANGEMENTER Foredrag/debat den 3. september Kirken: Same, but different. 3 korte oplæg til debat om kirkens rolle i nutidens Danmark. Se mere i festugeprogrammet. Sted: Mejlgade 19 kl. 19.30 Arrangementet er gratis. Tilmelding skal ske senest den 1.9. til 4172 7108 TIRSDAGSKLUB Tirsdagsklubberne begynder deres møder efter sommerferien Skrydstrupvej-klubben begynder tirsdag den 26.8. kl. 14.30 hos Sinny og Esper Thidemann, Klitrosevej 6. Klubben i krypten begynder tirsdag den 2.9. kl. 14.30 i krypten med lysbilledfordraget: Det gamle Christiansbjerg ved Balk Lapholm og Leif V. Jensen. Program fås ved henvendelse til Kirsten Højlund, tlf. 4172 7101 EN GOD DAG 2014 Lørdag den 20. september 2014 afholder Christianskirken igen En God Dag, hvor vi hjælper sognets beboere med haver, rengøring, computer og andre opgaver. Det er muligt at hjælpe til uanset alder. Vi mødes kl. 9, arbejder fra 10 til 14.15 og dagen slutter kl. 15. Vil du være med til at planlægge dagen, eller blot tilmelde dig dagen, så kontakt diakonimedarbejder: Peter Worm Madsen, tlf. 4172 7108 STYRK DIT FORHOLD, inden det gisper efter vejret En til to gange om året dumper et kort fra tandlægen ned i postkassen med en påmindelse om, at det er tid til eftersyn. Og ligesom tandsættet får et jævnligt tjek, kan det i fremtiden blive parforholdet, der skal til halvårligt eftersyn. Hvert halve år inviterer vi i Christianskirken til et servicetjek. Den næste aften er mandag den 24. november 2014 kl. 19.00 21.30, hvor temaet er nærhed og intimitet. Sexolog Anne Meelsen er aftenens oplægsholder. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og se mere på hjemmesiden. Pris: 50 kr. pr. par. Tilmelding er nødvendig til kontor@christianskirken.dk. Arrangør: Familieudvalget i Christianskirken FREDAGSFAMILIE Fredagfamilierne mødes i krypten kl. 17 flg. fredage i efteråret: Den 5. september, den 3. oktober og den 7. november. Vi starter med en sammenskuds-buffet og en andagt for hele familien. Kl. 19 viser vi Disney Sjov for børnene, mens der er program for de voksne. Emnerne er meget forskellige, men kan f.eks. være at fortælle børn om Gud. Programmet slutter kl. 20, hvorefter man kan blive og hænge ud eller gå hjem og putte. Kontaktperson: William Ehmsen; wehmsen@mail.tele.dk KONCERTER Søndag den 21.september kl. 19.30 Koncert med den kendte guitarist Kaare Norge Pris kr. 50 Billetkøb ved indgang og på kirkekontor (8616 9464) Lørdag den 1. november Koncert med fangekoret fra Vridsløselille statsfængsel. For tidspunkt se hjemmesiden. SOMMERCAFÉ Vi inviterer til fire sommercaféeftermiddage i løbet af sommeren. Tirsdag den 27. maj Tirsdag den 17. juni Tirsdag den 15. juli Tirsdag den 12. august Caféen er åben kl. 14.30 ca. 16.00 i Christiansgården (bag Christianskirken). Alle, der har lyst til fællesskab og en god kop kaffe, er velkomne. Kontaktperson: Kirsten Højlund, 4172 7101 Vi tilbyder taxakørsel til arrangementerne. Ring til kirkekontoret (tlf. 86 16 94 64) senest kl.12.00 den pågældende tirsdag for at bestille en bil. 9

TROENS BOOMERANG E va Behrings oplevelser omkring kristentroen minder om en boomerang, der hvis den kastes rigtigt, kommer tilbage til sit udgangspunkt. Første gang, Eva hører om Gud, er fra sin gamle mormor. I otte års alderen begynder Eva at læse i en gammel bibel. Hun begynder også at bede, da hun er blevet alene med sin mor, der er alvorligt syg og er ved at dø. Jeg elsker at tale om Jesu næstekærlighed og om nåden i bl.a. historierne om den barmhjertige samaritaner og redningen af den syndige kvinde fra stening, siger Eva Behring. INTERVIEW VED JES CHRISTIANSEN jes.christiansen@christianskirken.dk Psykologiske principper var ikke nok Som voksen begynder hun at læse psykologi og føler, at meningen med livet bedst kan ses ud fra et psykologisk synspunkt. Jeg kan godt se, at biblens psykologiske principper virker godt for mennesket. Man behøver ikke at konfrontere sig med døden. Der er jo håb efter døden. Jeg kæmpede i psykologiens visdom og var længe i dødens skyggedal, siger Eva. Hun glemmer sin barnetro og lever i dødens skygge og bruger i stedet en række psyko-tricks fra sit psykologistudie. Men jeg oplever senere, at psykologiske kicks ikke er befriende. De giver mig ingen fred, siger Eva. Eva mærker angsten for døden, men også længslen efter den. Jeg er langt ude psykisk og stærkt ressourceramt og mister mit gode job. Jeg føler mig total magtesløs. Det eneste der kan befri mig, er døden, føler jeg, siger Eva. Retur til troen Eva Behrings veninde, der er fast kirkegænger, inviterer ofte Eva med i kirke, og beder også for hende. Eva har svært ved at tage imod. Ved venindens datters voksendåb spørger nogle gæster, om de må bede for Eva, der har fortalt, at hun er dårlig pga. piskesmæld efter to færdselsuheld. Jeg siger meget skeptisk ja tak - og mærker enorm varme. Prøver at bevæge mit hoved lidt. I samme øjeblik knækker det hele på plads fra mellem skulderblade til hoved så højt, at de omkringstående kan høre det. Efterfølgende kan jeg pludselig dreje hovedet og er smertefri Nogen tid senere føler jeg, at jeg ikke er alene mere. Gud har hentet sit forvildede barn hjem igen og lagt troen og sin ånd ned i mig, da jeg var klar til at tage imod den igen. Derfor har jeg nu Guds fred boende i hjertet hver dag, slutter Eva. Nogen tid senere føler jeg, at jeg ikke er alene mere. Gud har hentet sit forvildede barn hjem igen, siger Eva Behring, der i foråret deltog i Christianskirkens kristendomskursus 10 CHRISTIANSKIRKEN JULI / OKTOBER 2014

mere mellem himmel AF SOGNEPRÆST BIRGITTE GRAAKJÆR HJORT bghj@km.dk Fisken, der gerne ville se oceanet Det fortælles om en ung fisk, at den svømmede ivrigt rundt i vandet og slog med halen. Snart til den ene side, og snart til den anden side slog den nogle ordentlige slag med sin kraftige, grå-brune hale. Den svømmede op til vandoverfladen og ned til bunden, så sandet blev hvirvlet op som en lille støvsky, før det atter lagde sig roligt til rette. Hvileløst fortsatte fisken med at svømme ind mod strandkanten og ud på de store dybder med det kølige vand. Til sidst mødte den en ældre fisk, som havde set undrende og iagttagende til: Hvad er der i vejen? spurgte den ældre. Jeg ville så gerne se oceanet svarede den unge fisk. Oceanet er det, du svømmer i svarede den ældre livsklogt og venligt. Men jeg ser jo bare vand! lød indvendingen. Fortællingen om fisken er også fortællingen om Gud: Gud er lige rundt om os, også når vi leder og leder efter Ham og ikke synes, vi kan se Ham. Han er nær ved os, selvom vi ikke synes, det er Ham, vi får øje på. Vi troede, Han så anderledes ud og viste sig på andre måder. Måske har vi bedt Ham om noget, som vi oprigtigt ønskede skulle ske. Men det indtraf ikke. Så vi ku ikke få øje på Gud. Vi så kun vore egne uopfyldte drømme, den uhelbredte sygdom eller den fortsatte Det er ikke altid til at se oceanet for bare vand. Og det er ikke altid til at få øje på Guds nærvær og gode gaver. lidelse. Måske var Gud nær ved os midt i det svære i skikkelse af andre mennesker, der ku rumme vores frustration, vrede eller sorg. Måske var Han der igennem andre menneskers tålmodige tilstedeværelse i vores liv. Han var lige rundt omkring os, selvom vi havde forventet, at Han havde vist sig på helt andre måder. Eller måske er dagen i dag, hvor vi sidder og læser i bladet, en ganske almindelig hverdag, der ligner så mange andre. Vi kan ikke få øje på andet end helt ordinære ting, der sker omkring os, og vi kan længes efter, at der kunne indtræde noget særligt og fascinerende. Men måske foregår der allerede noget særligt og glædeligt lige rundt omkring os. Måske var det tidligere på dagen i dag, at nogen viste os tillid og betroede os opgaver, som vi trives med, og som vi får lov at udfolde os selv igennem. Måske var det tidligere på dagen i dag, jeg mødte et menneske, som sagde noget rammende ind i min situation. Det er ikke altid til at få øje på skoven for bare træer. Det er ikke altid til at se oceanet for bare vand. Og det er ikke altid til at få øje på Guds nærvær og gode gaver. Men ofte viser Han sig for os gennem andre mennesker. Lad os åbne sindet, så vi ikke kun ser vand, men får øje på selve oceanet. Lad os forme vore ord i bønner til og samtale med Gud, så vi ikke kun ser selvfølgeligheder omkring os, men får øje på storheden i de gaver, vi har fået foræret fra Ham, der skabte verden og gav os lov til at boltre os i den. og jord 11

Nyt fra menighedsrådet AF PETER SCHMIDT peter.schmidt@christianskirken.dk Mange til gudstjeneste I 2013 var der i alt 146 gudstjenester i Christianskirken, og der deltog i alt 28.500. Året før kom der knap 27.000 til gudstjeneste, så der kommer stadig flere. Der er i løbet af året 2013 lagt i alt 174.600 kr. i kirkens bøsser. Tak for det. Tema: Diakoni dér, hvor du er Diakoni er græsk og betyder tjeneste. Det er kristen næstekærlighed i praksis. Menighedsrådet har besluttet, at diakoni fortsat skal være det tema, der er fokus på i efteråret 2014 og foråret 2015. Temaet bliver: diakoni dér, hvor du er. Diakoni dér, hvor du er Salg af præstebolig Menighedsrådet har besluttet at sælge en af præsteboligerne, når der igen skal ske nyansættelse af en sognepræst ved kirken. Der er ikke længere noget krav om, at kirken skal stille en tjenestebolig til rådighed for alle præster ved kirken. Fortsat halv tids orlov til Birgitte Graakjær Hjorth Sognepræst Birgitte Graakjær Hjorth har fået forlænget sin halvtids orlov i yderligere to år. Hun skal arbejde i et forskningsprojekt om frivillige i kirken i Aarhus Stift. Vej opkaldt efter Herluf Andersen Formændene for Socialdemokratiet, SF og Venstre på Christiansbjerg er blevet enige om at indstille til kommunen, at en vej eller plads her i sognet bliver opkaldt efter Herluf Andersen. Menighedsrådet har besluttet at være medunderskriver på henvendelsen. Ny UNGgenbrugsbutik Menighedsrådet har indgået en aftale med Kirkens Korshær om at oprette og drive en ny genbrugsbutik, en UNGgenbrugsbutik i Aarhus centrum. Der er lejet lokaler i Mejlgade. Kirkens Korshær skal stå for indretning og daglig drift, og Christianskirken skal skaffe frivillige til at passe butikken. Overskuddet deles ligeligt mellem Kirkens Korshær og Christianskirken. Menighedsrådet håber herigennem at kunne skaffe penge til fortsat at have en diakonal medarbejder ansat ved kirken. Christianskirken starter en ny UNGgenbrugsbutik i Mejlgade sammen med Kirkens Korshær 12 CHRISTIANSKIRKEN JULI / OKTOBER 2014

Sognehistorie(r) Christianskirken på Højbogårds jorder På Ålesundsvej 4 ligger en hvid villa ved siden af præsteboligen. Villaen har navnet Højbo, og her er en beretning om denne villas historie og tilknytning til Christianskirken. Grunden, som Christianskirken er bygget på, har oprindelig hørt under gården Højbo. Den 18. marts 1921 ansøgte ejeren om tilladelse til at udstykke de 4 tønder land (22.000 kvm.), der lå på arealet ned mod Brendstrupvej. Her blev haveforeningen Højbo anlagt. Ifølge kommuneatlas er de første huse bygget i 1927. Gården Højbo fik derefter adressen Norges Plads, der omfattede de grunde, der lå op til Ålesundsvej. Da man ville bygge kirke på Christiansbjerg, var det først planen, at den skulle bygges på en grund, der lå i forlængelse af Oslogade, dvs. mellem Trondhjemsgade og Stavangergade. Denne grund blev i 1939 skænket af grosserer Brabrand, der ejede Katrinebjerggård. Men grunden var ikke særlig stor og blev derfor mageskiftet med den nuværende placering. Mageskiftet er sket omkring 1940 og efterfølgende har Ålesundsvej fået det nuværende navn. Præsteboligen på Frederikshaldsgade blev udstykket fra Højbo i 1941. Grundstenen til Krypten blev lagt den 15. oktober 1941. Krypten blev indviet i december 1942, og i 1956 begyndte man at bygge Christianskirken, der blev indviet i 1958. Beretningen er fra Studiekredsen for Christiansbjerg Lokalhistorie på Lokalcenter Bjerggården. Fra opførelsen af Christianskirken(1956) 13

GUDSTJENESTER Juni 29. 2.s.e.trin Luk. 14,25-35 09.00 Carsten Haugaard Nielsen 10.30 Anders Kobbersmed Juli 06. 3.s.e.trin Luk. 15,11-32 09.00 Esper Thidemann 10.30 Birgitte Graakjær Hjort 13. 4.s.e.trin Matt. 5,43-48 09.00 Esper Thidemann 10.30 Esper Thidemann 20. 5.s.e.trin Matt. 16,13-26 09.00 Kristian Bork Sørensen 10.30 Kristian Bork Sørensen 27. 6.s.e.trin Matt. 19,16-26 09.00 Carsten Haugaard Nielsen 10.30 Carsten Haugaard Nielsen August September 03. 7.s.e.trin Matt. 10,24-31 09.00 Anders Kobbersmed 10.30 Anders Kobbersmed 07. 12.s.e.trin Matt. 12,31-42 09.00 Anders Kobbersmed 10.30 Carsten Haugaard Nielsen 16.00 Rytmisk gudstjeneste, Anders Kobbersmed 10. 8.s.e.trin Matt. 7,22-29 09.00 Carsten Haugaard Nielsen 10.30 Esper Thidemann 17. 9.s.e. trin Luk. 12,32-48 el. 18,1-8 09.00 Esper Thidemann 10.30 Birgitte Graakjær Hjort 24. 10.s.e.trin Matt. 11,16-24 09.00 Anders Kobbersmed 10.30 Carsten Haugaard Nielsen 31. 11.s.e.trin Luk. 7,36-50 09.00 Carsten Haugaard Nielsen 10.30 Esper Thidemann 14. 13.s.e.trin Matt.20,20-28 09.00 Birgitte Graakjær Hjort 10.30 Esper Thidemann 21. 14.s.e.trin Joh. 5,1-15 09.00 Esper Thidemann 10.30 Carsten Haugaard Nielsen 16.00 Eftermiddagsgudstjeneste, Anders Kobbersmed 24. Spagettigudstjeneste 16.30 Carsten Haugaard Nielsen 28. 15.s.e.trin Luk. 10,38-42 09.00 Carsten Haugaard Nielsen, høstgudstjeneste 11.00 Anders Kobbersmed, høstgudstjeneste Oktober 05. 16.s.e.trin Joh. 11,19-45 09.00 Birgitte Graakjær Hjort 10.30 Esper Thidemann 16.00 Rytmisk gudstjeneste, Birgitte Graakjær Hjort 14 CHRISTIANSKIRKEN JULI / OKTOBER 2014

Abildgården 12. 17.s.e.trin Mark. 2,14-22 09.00 Esper Thidemann 10.30 Carsten Haugaard Nielsen 19. 18.s.e.trin Joh. 15-1.11 09.00 Esper Thidemann 10.30 Esper Thidemann 26. 19.s.e.trin Joh. 1,35-51 09.00 Carsten Haugaard Nielsen 10.30 Birgitte Graakjær Hjort Gudstjenesterne begynder kl. 14. Der er nadver hver gang, og alle er velkomne, også selvom man ikke bor på plejehjemmet 08. juli 22. juli 12. aug. 26. aug. 09. sep. 23. sep. 14. okt. 28. okt. Esper Thidemann Carsten Haugaard Nielsen Esper Thidemann Carsten Haugaard Nielsen Esper Thidemann Carsten Haugaard Nielsen Esper Thidemann Carsten Haugaard Nielsen 02. Alle Helgen Matt 5,13-15 09.00 Esper Thidemann 10.30 Carsten Haugaard Nielsen 16.00 Rytmisk gudstjeneste, Esper Thidemann Onsdag den 24. september Onsdag den 29. oktober Onsdag den 26. november Høst-familie-gudstjeneste Søndag den 28. september kl. 11.00 Velkommen til hele familien Medbring en pose frugt eller grønt fra haven eller indkøbscentret. 29. Spagettigudstjeneste 16.30 Anders Kobbersmed November Spaghettigudstjenester i sensommeren Alle familier med børn i alderen 0-6 år er velkomne til en kort gudstjeneste i absolut børnehøjde kl. 16.30 og efterfølgende spisning i krypten. Pris: 20 kr. pr. voksen; 5 kr. pr barn; max. 40 kr. pr. familie. Bjerggården Gudstjenesterne begynder kl. 14.15. Der er nadver hver gang, og alle er velkomne, også selvom man ikke bor på plejehjemmet 10. juli 14. aug. 11. sep. 09. okt. Esper Thidemann Anders Kobbersmed Anders Kobbersmed Esper Thidemann Eftermiddagsgudstjenester en ny gudstjenesteform Som et forsøg vil vi afholde ekstra søndagsgudstjenester tre gange i år. De bliver indtil videre kaldt: eftermiddagsgudstjenester. Den første af disse blev afviklet i juni. De to næste vil ligge i september og november på flg. datoer: 21. september kl. 16 16. november kl. 16 Gudstjenesterne bliver en stille og kortere - variant af de rytmiske gudstjenester. Vi vil give plads til stilhed, bøn og eftertanke i løbet af gudstjenesten. 15

FESTUGE koncert I CHRISTIANSKIRKEN Jonas P fra HYMNS FROM NINEVEH Solokoncert Søndag den 31. august 2014 kl. 19.30 For tre år siden røg Jonas Petersen og hans band Hymns from Nineveh med et brag ind på landets hitlister med deres album af samme navn. Avisernes og bladenes anmeldere har været begejstrede. Ofte til deres egen forundring, fordi teksterne er så gennemsyret af kristen tro, som de er. Men teksternes poetiske kvalitet, med stærke ord om både lyksalighed og mørke, gør sit til det. Og det gør musikken også, med dens særegne og dybt originale blanding af folk og pop og Jonas P s eminente sang. Denne aften er der mulighed for at høre Jonas P alene med sin guitar i Christianskirken. Pris: 100/75 (studerende) Billetkøb ved indgang og på kirkekontoret