Venstre i Odense Byrådsgruppen Venstres budgettale 2017 Bo Libergren, politisk ordfører (Endelig udgave, 21.09.2016) Lidt om flertal, mindretal og demokrati Den blå vej og den røde vej Der findes et sted her i landet et sogneråd i hvilket der er to grupper, en flertalsgruppe på 7 medlemmer og en mindretalsgruppe på 4 medlemmer. Flertallet er således solidt, og der er ingen grund til at tro, at det skulle kunne rokkes i de første mange år. I møderne går det meget ofte således til, at flertallet kort og knapt fremsætter det forslag, som man i gruppen er blevet enig om. Derefter får oppositionen ordet. Det er jo en demokratisk forsamling! Den afgiver et langt og ofte velbegrundet indlæg, som viser vanskelighederne ved sagen. Under dette indlæg kan ingen se, om flertalsgruppens medlemmer hører efter eller sover, men vi må vel gå ud fra, at de gør det første. Når oppositionen har fremsat sine indvendinger, kan det ske, at formanden eller en anden vil sige et par ord - gerne temmelig hvasse ord. Men man er sjældent nået ret langt, før flertalsgruppen foreslår, at man går over til afstemning. En videre drøftelse finder man som regel ikke nødvendig. Det er det heller ikke. For flertallet har afgjort sagen i forvejen og bryder sig ikke en døjt om modparten eller dens synspunkter. Men mødet slutter altid med en god demokratisk afstemning, hvor stemmerne mærkeligt nok falder 7 mod 4, hvorefter man går hver til sit, overbevist om at have gjort et godt demokratisk arbejde. Den beskrivelse, jeg starter med, stammer fra Hal Kochs bog Hvad er demokrati. For Hal Koch, der opfattede demokrati som samtale, er der altså i ovenstående citat ikke tale om et ægte demokrati, som han opfattede demokrati. Bortset fra eksemplets beskrivelse af flertallet som stort og sikkert, og at debatten er kort, før flertallet vælger at gå til afstemning, kunne beskrivelsen udmærket passe på Odense Byråd i denne valgperiode. For vi har ingen som helst illusioner om, hvor den budget- forhandling vi står over for ender: I morgen kan borgmesteren glædestrålende præsentere et forlig om at gå på rov i borgernes lommer, som der vil stå 15 byrådsmedlemmer bag. For hvad er det, vi har oplevet de sidste par år, her i Odense Byråd?
Talrige 15-14 afstemninger, brudte aftaler og løfter 1, ændrede indstillinger efter udvalgsbehandling 2, politiske meldinger midt i en høringsperiode - for selv at tage sig bedst muligt ud i borgernes øjne 3, politiske forhandlinger og beslutninger bag lukkede døre, uden mindretallets viden eller deltagelse 4, budgetudmøntning i andre udvalg end det relevante 5, og indgåelse af politiske aftaler, vi som mindretal orienteres om via pressen 6. Nuvel. Der har været punkter, hvor vi har valgt at lade os inspirere af den måde, flertallet agerer på. Men det forandrer ikke, at det er flertallet, der bestemmer, på hvilke vilkår, der samarbejdes i byrådet. Eller om der overhovedet samarbejdes. Hovedet på sømmet har for os været forløbet omkring det møde, og den aftale, der blev indgået den 30. juni. På et møde, vi som mindretal ikke var indbudt til, og end ikke orienteret om, har flertallet indgået en aftale om at hæve skatten, og om at føre blokpolitik, indtil en 4,1% forhøjelse af kommuneskatten fra 24,5 til 25,5% er gennemført. I Venstre undrer vi os over, at en borgmester og 4 partier, der repræsenterer knap 54.000 vælgere 7 agerer sådan over for et mindretal, der trods alt repræsenterer næsten 50.500 vælgere 8. Men vi har da én ting at glæde os over: Der skal kun flyttes 1.720 stemmer, eller hvad der svarer til mindre end 1,6% af vælgerne, før rollerne er byttet om! 1 F.eks. om planstrategi, sundhedsudvalg 2 F.eks. flere flygtninge, placering af tværgående centre 3 F.eks. da borgmesteren fandt 20 mio. kr. til at afbøde besparelse s.f.a. ubalancerne på Familie/Velfærdsområdet 4 F.eks. Kravet om offentlig overenskomst ved udbud af skolerengøring, flere flygtningebørn, aftale om blokpolitik, skatteforhøjelse og dennes anvendelse 5 Udmøntning af buspenge til Folkeskolen i By- og Kulturudvalget 6 Aftale om blokpolitik og skatteforhøjelse 7 Jf. kmdvalg.dk: Socialdemokratiet 30.991, Radikale 5.521, SF 6.605, Enhedslisten 10.780 til sammen 53.897. 88 Jf. kmdvalg.dk: Konservative 11.439, LA 2.161, DF 11.867, Venstre 24.992 til sammen 50.459.
Jeres vej og vores I lyset af, at der er indgået en art flerårigt budgetforlig, der både fastsætter et ambitionsniveau for skatteforhøjelser de kommende år, dikterer hvad provenuet skal anvendes til, og reelt dikterer, at der skal føres blokpolitik i Odense de kommende år i hvert fald indtil det røde flertal er væk står det klart, at der er to veje at gå for Odense de kommende år: Jeres vej og vores vej. Jeres vej den røde vej er den fantasiforladte vej, skattestigningens vej, den vej et flertal, der ikke har vilje til prioritering eller evne til nytænkning, går. Det er den ansvarsløse vej, der ikke fjerner prioriteringerne, men skubber dem over på borgerne ud til kakkelbordene i de små hjem. Vores vej den blå vej er den vej, hvor vi lærer at holde hus med de mere end 12 milliarder kroner, vi allerede har i budgettet. Den ansvarlige vej, hvor vi prioriterer på tværs, prioriterer kerneopgaverne, tænker nyt, og er villige til at konkurrenceudsætte flere opgaver i kommunen. Og ikke tørrer prioriteringsopgaven af på borgerne. Det giver et klart valg for borgerne, når vi desværre først til næste efterår igen skal til valgurnerne. Vi bryder os ikke om jeres vej, men anerkender jeres ret til at gå skattestigningens vej. Kun én ting vil jeg bede jer i flertallet om: Spar os for til skade at føje den hån og spot, der ligger i opfordringer til at tilslutte os jeres aftale og jeres politik. Det er alene en tom provokation, hvilket I alle må være klar over. Når I i jeres aftale skriver: Følgende aftale danner grundlaget for kommende budgetforlig i Odense Kommune. De partier, der ikke er med i aftalen kan på et hvilket som helst tidspunkt tilslutte sig aftalen og dermed være en del af de efterfølgende budgetforhandlinger Så står det stjerneklart, at hvad I forlanger af os er underkastelse under jeres politik, hvis vi skal deltage i et budgetforlig. Lad mig sige ganske klart: Det kommer ikke til at ske. Så spar os for tom snak om samarbejde og om at tage ansvar. Flertallet har designet en politisk aftale, hvis åbenbare hensigt er at cementere blokpolitikken, og at stille mindretallet over for valget mellem udelukkelse og underkastelse.
Vores vej I prioritering på tværs Nok om flertallets politik. Vi vil en anden vej. En vej med prioritering, nytænkning og øget konkurrence. Baggrunden for Venstres forslag til budget 2017 er, at vi ønsker at fokusere på og prioritere hverdagen og hverdagens fundament; ikke mindst for alle de ganske almindelige odenseanere, der går på arbejde hver dag og betaler de skatter, der til syvende og sidst finansierer kommunens aktivitet. Venstre fremlægger i dag et budgetforslag, hvor vi omprioriterer en halv milliard over en 4-årig periode. Vel og mærke en plan med præcise anvisninger og ikke store armbevægelser og luftige forslag, som vi senest kunne høre fra socialdemokraterne hen over weekenden Vores vilje til omprioritering og nytænkning viste vi allerede ved budgetlægningen i Børn- og Ungeudvalget. Der var en række forslag fra forvaltningen, som vi fandt helt uacceptable. Jeg nævner i flæng at konvertere fagtimer i Folkeskolen til understøttende undervisning, lave hold med op til 40 elever i den understøttende undervisning, kortere åbningstider i daginstitutionerne, nedlæggelse af Jernalderlandsbyen og afskaffelse af tilskuddet til friskolernes forårs-sfo. I stedet for at gå i flertallets fælde, og lægge ryg til besparelsesforslag, vi alle vidste var (og er) klart uacceptable, og dermed bane vejen for, og legitimere en skattestigning, valgte vi at lade os inspirere af flertallets adfærd, og foreslog konkrete omprioriteringer fra By- og Kultur samt Økonomiudvalgets budgetter til Børn- og Unge. De forslag fastholder vi naturligvis. Og vi supplerer med yderligere, nye forslag. Set i lyset af de udfordringer, vi står med, og socialdemokratiernes manglende vilje til at tale løsningsforslag, der ikke indbefatter skattestigninger, har vi set fordomsfrit på hele kommunens budget for at finde en ny balance mellem god kernevelfærd og fortsat fokus på udvikling og reel jobskabelse for odenseanerne. Vi har udarbejdet et detaljeret forslag, som vi har med her i dag, og hvor jeg ikke kan nå omkring alle hjørner, men blandt de væsentligste af forslagene vil jeg nævne: At udskyde letbanens etape II indtil behovet er til stede, og etape II kan finansiere sig selv. Vi mener ikke det er rimeligt at hive penge op af borgernes lommer for så at bruge 50 mio. kr. af de til at få letbanens etape II til at hænge sammen vel at mærke hvert eneste år. En udskydelse af etape II indtil behovet er til stede, vil frigøre 10 mio. kr. i 2017, stigende til knap 26 mio. kr. i 2020 til velfærd,
At prioritere undervisning af børn frem for undervisning af voksne. Konkret foreslår vi nedlæggelse af kommunens kursuscenter Phønix, og afskaffelse af tilskuddet til Det fynske Kunstakademi, i og med videregående uddannelser er et statsligt ansvar. Desuden foreslår vi at fjerne tilskuddet til Filmværkstedet. At fjerne tilskuddet til Vollsmose Kulturcenter, til ny asfalt i Vollsmose og til heldagsskolen i Vollsmose. Tiden er ikke længere til at anden etnisk herkomst er et Sesam, luk dig op, når det gælder de offentlige kasser. Og vi mener faktisk ikke, det er rimeligt at hive penge op af borgernes lommer for at betale for mere ny asfalt i Vollsmose. Vollsmose skal behandles som enhver anden bydel, og ikke konstant have positiv særbehandling. Tilsvarende foreslår vi at målrette tilskuddene til dansk som 2.-sprog, så der alene bevilliges midler til børn, der har været i landet i mindre end 5 år. Det kan ikke være rigtigt, at skatteborgerne skal yde særtilskud til børn, der er født, opvokset og har gået i danske institutioner. De, der kommer hertil må forventes at gøre en indsats for at tilegne sig dansk sprog og kultur ikke alt er samfundets skyld eller samfundets opgave. Desuden finder vi det urimeligt, at den Folkeskole, der har det største budget pr. barn har næsten dobbelt så meget at gøre med som den fattigste, med Venstres forslag reduceres dette til 64% mere hvilket vi opfatter som både socialt ansvarligt og mere rimeligt. Og så foreslår vi at omprioritere nogle af midlerne til kvarterplaner. Hvis vi mener det alvorligt med at prioritere vores skoler og daginstitutioner også når det gælder vedligeholdelse og om/tilbygninger for at konsolidere driften må kerneopgaverne prioriteres over prestigeprojekterne i centrum. Vi kan kun bruge pengene én gang, derfor mangler vi fortsat et godt svar fra flertallet på, hvorfor og hvordan I vil finansiere de mange projekter med helhedsplaner for boligforeninger? Hvis I vil fortsætte den nuværende kurs, må I enten flytte penge fra at vedligeholde og renovere vores egne skoler og daginstitutioner eller fra velfærd over til at støtte private boligforeninger. For pengene er ikke i budgettet. Endelig har vi en række forslag vedr. konkurrenceudsættelse. Når det gælder skolerengøringen baserer vi vores forventninger til besparelser på By- og Kulturforvaltningens skøn, men har i lyset af den tid, det tager at gennemføre konkurrenceudsættelsen været forsigtige, og først indregnet det fulde provenu i 2020. Ud over skolerengøringen vil vi foreslå, at potentialet i konkurrenceudsættelse på andre områder afdækkes. Konkret vil vi pege på IT-drift og på kantineområdet. Men vi sætter ikke tal på. Fordi vi i Venstre ikke budgetterer med fugle på taget.
Vi foreslår omprioriteringer for over en ½ halv milliard, fordi der er områder, vi ønsker at opprioritere. Det gælder især Folkeskolen, men også daginstitutioner, handicapområdet og de frivillige fællesskaber. Også her har vi en detaljeret liste, som vi har medbragt, da vi ikke kan nå det hele igennem på 30 minutter. De vigtigste er: Folkeskolen: Vi ønsker en stærk Folkeskole for alle, i hele byen. Vi vil styrke normalområdet, ikke svække det. Derfor afviser vi flertallets forslag om at skære i puljen til skoler med høje klassekvotienter. I stedet foreslår vi at give Folkeskolen et kontant løft. Konkret foreslår vi, at der afsættes yderligere 49 mio. kr. årligt til flere fagtimer. Desuden foreslår vi, at der afsættes yderligere en million om året til Den åbne skole. Det er vel at mærke penge, der kommer over i, at vi i modsætning til flertallet ikke vil være med til at tage 7 mio. kr. årligt fra skoler med store klassekvotienter. Altså tilsammen et løft på mere end 57 mio. kr. til kerneydelsen i Folkeskolen i forhold til det foreliggende budgetforslag. På småbørnsområdet foreslår vi, at der afsættes en investeringsramme på 75 mio. kr. over 4 år til at samle og renovere utidssvarende daginstitutioner, så der kan frigøres midler fra drift og vedligeholdelse, der kan flyttes til at gøre gavn for børnene. Konkret forestiller vi os, at mindre utidssvarende institutioner i nogle lokalsamfund kan flyttes ind på skolerne, i andre tilfælde at der kan bygges til ved nogle af de større og bedre institutioner, så vi kan komme ud af dårlige bygninger, som det er dyrt at drifte og vedligeholde. Desuden foreslår vi, at der afsættes 25 mio. kr. årligt til at øge budgetterne for daginstitutioner og dagpleje, så der er sikkerhed for, at omprioriteringerne for at dække underskuddet på familie/velfærdsområdet netto ikke fører til forringelser af institutionsbudgetterne og altså normalområdet - på daginstitutionsområdet. På ældreområdet noterer vi os, at det ved besvarelse af et spørgsmål, vi i Venstre har stillet er kommet frem, at der i de kommende år er en positiv udfordring i form af at vi lever længere, og der derfor potentielt er flere kunder i butikken til det samme budget. Vi har dog for det første noteret os, at udfordringen ligger ude i overslagsårene, og for det andet, at den ansvarlige rådmand åbenbart ikke mener, problemet er påtrængende, i og med han har accepteret kun at få ¼ af rovet ved en skatteforhøjelse. den ene side, - og et øget antal demente og borgere med behov for hjælp i den sidste ende.
Vi foreslår at lade gevinsterne ved sund aldring og rehabiliterende indsats blive på ældreområdet, så gevinsterne kan komme de svage ældre til gavn. Og så vil vi følge området tæt de kommende år. De svage ældre skal ikke glemmes, bare fordi de ikke er i stand til at råbe så højt. At rehabilitering er godt, både for den enkelte og samfundet, er åbenbart. Det gælder både når det drejer sig om ældre, og om handicappede. Men vi skal også have modet til at erkende det, når den rehabiliterende indsats ikke lykkes. Et sådant eksempel er effektanalyserne på handicapområdet. Vi foreslår derfor at fjerne besparelserne, og at række Ældre- og Handicapudvalget en hjælpende hånd i form af 10 mio. kr. ekstra om året til formålet. De frivillige fællesskaber er guld værd for samfundet. Det gælder grundejerforeninger, landsbylav, sportsklubber, frivillige sociale foreninger og mange andre. For at påskønne den kæmpe indsats, aktive borgere yder, foreslår vi at styrke mulighederne for at støtte op om borgernes initiativer, i form af en 50% forøgelse af forstadspuljen med 5 mio. kr. om året, en fordobling af 2:1-puljen med 2 mio. kr. årligt, og at forøge støtten til frivillige sociale foreninger med 1 mio. om året. Og så er vores fodboldklubber presset, vi ønsker flere skal dyrke idræt, men samtidigt kan vi se på, at der er ventelister for at børn kan komme på grønsværen. Derfor skal der afsættes penge til den udfordring, og til at løse problematikken med kunststofbanen i Hjallese. Det foruroliger os også, at flertallet ikke på noget tidspunkt har nævnt løsning af nogen af de udfordringer, vores borgere står med i hverdagen, og hvor løsningen ikke er flere hænder. Vi har valgt at prioritere at løse den voksende cykelkø til og fra Universitetet ved at sætte penge af til en cykeltunnel. Det er nu eller aldrig, i og med letbanens etape I den er vi for efter næste år blokerer for en løsning. Ligesom klimaforandringerne skaber utryghed for en gruppe odenseanere, hvor der er behov for at vi bidrager til de nødvendige diger, så borgerne igen kan følge sig trygge i deres egne hjem. Vores vej II nytænkning Vi i Venstre tænker nyt. Og vil investere for at frigøre midler til kerneopgaven. F.eks. som i førnævnte eksempel om daginstitutionerne, hvor nyanlæg, både direkte og indirekte, kommer børnene til gavn. Men også på et område som kontrol og regres er der mulighed for at tænke investering. Ved at ansætte yderligere 4 medarbejdere til en samlet pris af 2 mio. kr. er vurderingen, at det forsigtigt sat, kan lade sig gøre at hente 3 ¾ mio. kr. hjem til kommunen hvert år. Netto.
Ud over det åbenlyst attraktive i at have yderligere små to millioner til rådighed for velfærd, er der et vigtigt budskab og signal i, at vi ikke finder os i, at nogen uberettiget tilegner sig skatteborgernes penge! Vi tror også på, at der er andre områder, hvor nytænkning kan frigøre midler, men hvor vi ikke tør sætte tal på. F.eks. har et fælles arbejde mellem Odense Kommune og Region Syddanmark afdækket, at der på hjælpemiddelområdet er et potentiale for samdrift, ikke mellem kommunen og regionen, men mellem de fynske kommuner. Tilsvarende er det en tanke værd, at Odense Kommune har en døgnbemandet telefonbetjening hele året rundt hvad ikke alle kommuner har. Der kunne måske være mulighed for samarbejde de fynske kommuner imellem på disse områder? Eller hvad med tolkning. Den bedste løsning er naturligvis, at indvandrere lærer dansk, så de står til rådighed for arbejdsmarkedet, og kan tage aktivt del i samfundslivet. Men i det omfang, der er brug for tolkning, hvorfor så ikke afsøge mulighederne for en mere effektiv og neutral betjening i form af teletolkning, f.eks. i samarbejde med Region Syddanmark, der er langt fremme på området? Der kan også være områder, hvor der er grund til nytænkning, selv om det ikke umiddelbart kommer kommunekassen i snæver forstand til gavn. Et sådant område er stillinger på heltid. Vi har lyttet os til, at der blandt medarbejderne er et ønske om flere stillinger på fuld tid. Det er et ønske, vi synes vi som byråd bør lytte til. Ikke mindst af hensyn til medarbejdernes mulighed for at få en løn og siden en pension, der er til at leve af, er det vores opfattelse, at Odense Kommune bør tilstræbe en heltidspolitik. Altså at stillinger som udgangspunkt skal slås op på 37 timer. Og at det skal forsøges at kombinere sig frem til heltidsstillinger, også på tværs af driftsområder som f.eks. klub, daginstitutioner og SFO. Det skal selvfølgelig være muligt med deltid som led i en god personalepolitik, hvis medarbejderen ønsker det. Eller hvis der er tale om medarbejdere med begrænset arbejdsevne. Men som udgangspunkt er vi tilhængere af fuldtidsjobs, og vil foreslå der igangsættes et arbejde med henblik på at gennemføre en fuldtidspolitik i Odense Kommune. Det er også nytænkning.
Vores vej III træffe valg Vores vej er også at træffe valg at lave prioriteringer. Det gælder selvfølgelig, når vi afviser en skatteforhøjelse, og i stedet vælger at prioritere de midler, vi som kommune allerede har. Det gælder også, når vi skal vælge mellem at støtte boliger til unge studerende og til flygtninge. Vi vælger ungdomsboliger, fordi vi gerne vil de unge studerende, og fordi der faktisk er behov for flere ungdomsboliger i Odense. Hvorimod Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ikke har haft problemer med at skaffe boliger til de flygtninge, vi får anvist. Vi fravælger også flygtningeboliger, fordi der med flere støttede boliger følger flere udgifter til boligsikring og sociale udgifter med. Og vi vil sådan set hellere bruge kommunens midler på bedre velfærd, end på at tiltrække flere sociale klienter fra nabokommunerne. Inden I på rød side svinger jer for højt op, og kalder os asociale, så tag lige et kig i det budgetforslag, vi rent faktisk behandler i dag. Fra regnskab 2015 til budget 2017 er udviklingen: En vækst på 1,5% på Børn- og Unge, En vækst på 2,3% på Ældre- og Handicap En vækst på 6,4%% eller 240 mio. kr. på Beskæftigelse- og Social Alene budgettet til integration stiger næste år til knap 72 mio. kr. Det er en stigning på mere end 50 mio. kr., bare siden forrige år, hvor udgiften var på under 21 mio. kr. Hvis man tager højde for inflationen, og ser på tallene i faste priser det kan man gøre ved at kigge på siderne 62-70 i budgetforslaget er det ganske tydeligt, at det er forsørgelsesudgifterne, der som en anden gøgeunge skubber velfærdsudgifterne ud i det kommunale budget. Afsluttende bemærkninger Til slut vil jeg gerne sige tak til kommunens medarbejdere for det store arbejde, der er lagt i under omskiftelige forhold at lave budgetmaterialet. Tak til medarbejderne i alle afdelinger for beredvilligt at skaffe svar på vores mange spørgsmål og lave de nødvendige beregninger af dette og hint. - oo -
Som jeg indledte med, gør vi os ingen som helst illusioner om at vi i morgen er med i et budgetforlig. På trods af at kommunens økonomi nu er 233 mio. kr. bedre, end da flertallet annoncerede ønsket om en skatteforhøjelse på 300 mio. kr. eller 4,1%, hører vi flertallet holder fast i at gå på rov i borgernes lommer. Fra Venstres side ønsker vi et Odense i balance. Balance mellem kommunens og borgernes økonomi. Balance mellem centrum og forstæderne. Og en bedre balance mellem velfærd og prestigeprojekter. Det afspejler vores budgetforslag. Vi kommer med konkrete forslag til omprioriteringer på mere end ½ mia. over fire år. Jeg skal, som det hør og bør sig, anbefale budgetforslagets overgang til 2.-behandling. Og så har jeg en forventning om, at vi som i Hal Kochs eksempel, jeg startede med at citere vil få en debat, dog ikke en kort, men en lang, - der intet som helst flytter.