Copyright 2012 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Vand på vejene - LAR-løsninger, skybrud og RoSy Grontmij 1 RoSy brugerseminar, 24. september 2015 Musikhuskvarteret - Aalborg Gødstrup Hospital visualisering: CuraVita Af: Uffe Gangelhof, Markedschef i Grontmij
Agenda 2 Tilpasning til fremtidens klimaforhold Kortlægning af klimaudfordring ift. vejarealer Veje, en del af løsningen Nye samarbejdsmuligheder Eksempler Videreudvikling af RoSy? Spørgsmål og diskussion
Tilpasning til fremtidens klima 3 Klimaændringer: - Ændrede nedbørsmønstre - Hyppigere ekstremer (hedebølger, storme, skybrud og stormflod) - Stigende vandstande (grundvand og hav) Følger af klimaændringer: - Hyppigere oversvømmelser skadesomkostninger, gener, værditab - Pres på arealanvendelse, særligt i deltaer. - Flere vådområder, vandløb tilpasser sig (bredde) - Hyppigere oversvømmelser, underminering, reduceret bæreevne, brud på belægninger, sætninger mm. - Væsentlig reduceret levetid (reinvestering) og øget vedligehold - Forringet fremkommelighed, aquaplanning osv. Investeringer i klimatilpasning frem mod 2050 - Håndtering af regnvand ca. 40-50 mia. - Kystsikring og stormflodssikring 10-20 mia. - Skybrudssikring 10 mia? - Efterslæb 20-50 mia. jfr. FRI - Dertil kommer veje (ca. 15. mia), byområder, broer etc. - I alt: 145 mia. på 35 år dvs. + 4 mia./år!! Teknologier og besparelser - Tilbageholdelse, forsinkelse og langsom afledning - LAR og terrænbaserede løsninger - Kontrollerede oversvømmelser - Infrastruktur som stormflodsbarrierer - ETC. Skybrud Grundvand, vandløb og bassiner Stormflod
Kortlægning af klimaudfordring ift. veje 4 Kommunale Klimatilpasningsplaner kommuneplan til sektorplaner Handleplaner kun få kommuner ønsker tilsyneladende at kortlægge infrastrukturens klimakonsekvenser i denne planperiode Grontmij analyse 2009: 10% af de kommunale vejstrækninger vil blive klimapåvirkede 15 mia. for tilpasning til fremtidens klima Udviklet koncept for detaljeret kortlægning af vejarealer i kommuner, herunder udpegning af kritiske strækninger, risikoberegning, prioritering og anlægsprogram for tilpasning Vejforvaltningen kan herefter med fordel aktivt indgå i langsigtet tæt samarbejde med kommune og forsyning om fx helheds- og samarbejdsprojekter og udføre egen klimatilpasning af vejarealer
Bæreevne på vej 5 Grundvandsspejl: 0,6 m under vejoverflade Standardvejopbygning Designperiode: 20 år Belastning: 20.000 Æ10/pr. år svarende til trafikklasse T3 Bundet lag, 125 mm asfalt - 2000 MPa Bærelag, 200 mm stabilgrus - 350 MPa Bundlag, øvre, 200 mm sand Bundlag. nedre, 300 mm sand Planum, Em = 15 MPa - 100 MPa - 40 MPa Grundvandsspejl stiger yderligere til 20 cm op i bundlaget Forstærkningsbehov : 0 Levetid: 20 år Ingen ændring i bæreevnen selvom Em for planum falder fra 20 til 15 MPa og fra 50 til 40 MPa for nederste bundlag
Bæreevne på vej nu koster det penge 6 Grundvandsspejl: 0,5 m under vejoverflade Standardvejopbygning Designperiode: 20 år Belastning: 20.000 Æ10/pr. år svarende til trafikklasse T3 Bundet lag, 125 mm asfalt - 2000 MPa Bærelag, 200 mm stabilgrus - 350 MPa Bundlag, øvre, 100 mm sand Bundlag. nedre, 400 mm sand Planum, Em = 15 MPa - 100 MPa - 40 MPa Grundvandsspejl stiger med yderligere 10 cm til 30 cm i bundlag Forstærkningsbehov : 35 mm Levetid: 9 år Ændring i bæreevnen, halvering af restlevetiden til 9 år
Bæreevne på vej og det bliver dyrere 7 Grundvandsspejl: 0,3 m under vejoverflade Standardvejopbygning Designperiode: 20 år Belastning: 20.000 Æ10/pr. år svarende til trafikklasse T3 Bundet lag, 125 mm asfalt - 2000 MPa Bærelag, øvre, 100 mm stabilgrus - 350 MPa Bærelag, nedre, 100 mm stabilgrus - 100 MPa Bundlag, øvre, 300 mm sand Bundlag. nedre, 200 mm sand Planum, Em = 15 MPa - 40 MPa - 40 MPa Grundvandsspejl stiger med 70 cm til underkant bærelag Forstærkningsbehov : 90 mm Levetid: 2½ år Stor ændring i bæreevnen: bundlagsstyrken reduceret til 40 MPa, og styrken i nedre del af bærelaget reduceret fra 350 MPa til 100 MPa, da bærelaget er meget vandfølsomt
Eksempel: Randers Kommune Kortlægning ift. nedbør og stormflod, samt risikoberegning Prioritering og anlægsprogram Ca. 15% af vejstrækninger med kortlagt skadesrisiko (hændelsesspecifikt) 8
Veje, en del af løsningen 9 Forsyninger arbejder på: - LAR til forsinkelse og nedsivning af regnvand - Semiseparering (separat regnvandsledning til vejvand) - Vejbede, wadier (grøfter), faskiner, opmagasinering af vand, permeable belægninger etc. - Ombygning af vejprofiler fx ensidigt fald, hæve/sænke kantstene, ændre nedløbsbrønde, - Skybrudsveje (transport, kontrollerede oversvømmelser, opmagasinering etc.)
Nye samarbejdsmuligheder 10 Medfinansieringsbekendtgørelsen - Forsyningen kan finansiere et kommunalt klimatilpasningsprojekt i park, vandløb eller vej - SKAL være omkostningseffektivt for forsyningsselskabet - Eksempelvis etablering af permeable belægninger kontra opgravning og ny kloak - Vejforvaltningen kan opnå reducerede driftsomkostninger og finansieret reinvesteringer i fx ny belægning - Private fællesveje kan også indgå Sammentænke investeringer ved langsigtet planlægning - Samfundsøkonomisk optimalt at udføre helhedsprojekter for fx kvarterer inkl. alt - Vej og ledningsejere skal i videst muligt omfang arbejde samtidig, massiv besparelse! - Indgå som aktiv part i byudviklingsprojekter og udstykninger driftsbesparelser til fx slamsuger Tænke klimatilpasning og skybrud aktivt ind i design og vedligehold - Sikre vejens funktionelle levealder, fornuftige driftsomkostninger og vejens funktion - 3 strengs system, separat vejvandssystem (rensekrav) - Skybrudsanalyser og hvad kan vejen gøre? Hæve kantstene, ændre fald etc. - Reducere befæstelsen, fx etablering af grøfter, permeable belægninger, smallere veje etc.
Eksempel: Skybrudssikring af Ishøj Centervej 11 Ishøj Centervej omfatter indkøbscenter, kommunens rådhus, bibliotek, p-kældre, kontorvirksomheder, lagre, restauranter mm. Oversvømmelser af rådhus, bibliotek, viadukter, p-kældre mm. ved 3 kraftige ekstremregn 14/8 2010, 2/7 2011 og 2/6 2014
Eksempel: Ishøj Centervej løsning 12 Forsyningen fastholder serviceniveau (5 år!) Kommune og forsyning laver skybrudsløsning (100 års) Medfinansieringsprojekt (tror vi nok ) Simulering af 2. juni 2014 Planberegning
Videreudvikling af RoSy? 13 Kan informationerne i RoSy fremme disse typer projekter? Kan vi regne på optimal vejafvanding og spare anlæg og drift? Ideer til videreudvikling af RoSy!? Igangværende udviklingsprojekt: RoSy data om vejens forløb Centerlinjer og terrænmodel 3D model af vejens profil skæres ind i terrænmodel Mike FLOOD beregning Eftervisning af fx regnbede, kanstenshøjder, transport, vejbump osv. Perspektiver: Fordeling og antal af vejbrønde Effekt af fx stoppede riste Vurdere mindsket levetid af vej Intelligent styring af vand på terræn Beredskabsplaner Og sandsynligvis meget mere
Opsummering, spørgsmål og diskussion 14 Store investeringer i klimatilpasning (+4 mia/år) Væsentligt omfang af klimatruede veje (typisk 10% af kommunevejstrækninger) Risici, prioritering og anlægsprogram giver stærkt vidensgrundlag Stort potentiale for logiske og omkostningseffektive løsninger i samarbejde med kommune og forsyning i byudvikling og koordinering af investeringer og løbende vedligehold Medfinansieringsprojekter åbner op for helhedsløsninger finansieret af forsyningerne God start at kortlægge klimatruede veje og investeringsbehov Diskussion: - Er der behov for at udvikle RoSy ift. LAR løsninger? - Ville I (og Jeres forsyning) bruge fx detaljerede 3D terrænmodeller af vejene? - Hvilke muligheder ser I i et tættere tværfagligt samarbejde mellem kommune, forsyning og interessenter?
Tak for opmærksomheden 15 grontmij.dk FYN: Uffe Gangelhof ufg@grontmij.dk SJÆLLAND/HOVEDSTAD Lars Juul Hansen ljn@grontmij.dk JYLLAND: Peter Alfred pap@grontmij.dk