Pensumkatalog for Bacheloruddannelsen i Journalistik Forårssemestret 2009 For alle fag gælder det, at der kan forekomme ændringer inden semesterstart 1
Indholdsfortegnelse: J.1. Det Journalistiske Håndværk, 2. semester (Radio, lyd og web) J.1. Det Journalistiske Håndværk, 2. semester (TV-undervisningen) J.1. Det Journalistiske Håndværk, håndværk 4 J.2. Mediesprog 2 J.2. Mediesprog 4 J.3. De Journalistiske Værktøjer (Samfundsvidenskabelig metode) J.3. De Journalistiske Værktøjer (Kildekritik) J.4. Mediesociologi 2 2. semester J.4. Mediesociologi 4 4. semester S.2. International politik og organisation 2
J.1. Det Journalistiske Håndværk, 2. semester Radio Undervisere Journalistisk lektor Emma Louise Laycoc, Center for Journalistik (fagansvarlig) Teknisk koordinator Henning Højgaard, DR Fyn (gæsteunderviser, introugen) Journalist Andreas Kraul, DR Sporten (gæsteunderviser) Journalist, studievært Christian Stokholm, DR Fyn (gæsteunderviser) Journalist Palle Steffensen, Steffensen Kommunikation (gæsteunderviser) Litteratur, obligatorisk Peter Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi 2: TV. DR, 2003 (LBD) (er brugt på 2. semester) Andrew Boyd: Broadcast Journalism, Techniques and Radio and Television News. 5. udgave, 2001 (BJ) (Relevante uddrag ligger på Blackboard i elektronisk form) Kurt Strand: Interview for journalister. DR Multimedie, 2004 (IFJ) (Relevante uddrag ligger på Blackboard i elektronisk form) Claus Vittus: Jeg står her: Reportage i Radio og TV. DR Multimedie 2001 (JSH). Relevante uddrag ligger på Blackboard. Peter Elbow: Writing with Power: Techniques for Mastering the Writing Process, 2nd edition. Oxford University Press, 1998 (WWP) bogen ligger elektronisk tilgængelig på Universitetsbiblioteket: http://site.ebrary.com.proxy1- bib.sdu.dk:2048/lib/sdub/top?channelname=sdub&cpage=1&docid=10085437&f00=text&frm=smp.x&hitsperpage=20&layout=document&p00=peter+elbow&sch=%a0%a0%a0%a0%a0search%a0 %A0%A0%A0%A0&sortBy=score&sortOrder=desc Litteratur om web på web: Grundregler for at skrive på nettet: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=4726 Fem gode råd: http://ida.dk/omida/parlamentarikere/markedsfoeringsguide/sider/godetekstertilnettet.aspx Jacob Nielsen, Writing for Web: http://www.useit.com/alertbox/9703b.html Jacob Nielsen, Concise, Scannable, and Objective: How to Write for the Web: http://www.useit.com/papers/webwriting/writing.html Writing for web (referencer): http://www.useit.com/papers/webwriting/ Beskrivelse af Gallup Kompas på http://www2.tns-gallup.dk/voresmarkedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas.aspx Litteratur, supplerende Erik Farmann, Peter Kramhøft, Tim Crook m.fl.: Radio - for journalister, artikelsamling (Forlaget Ajour, 1999) (RFJ) relevante uddrag ligger på Blackboard. Leif Eriksson og Erik Lindfeldt: Nyhetsradio, (Sveriges Radio Förlag) McKinsey & Company m.fl.: Radio in Search of Excellence - Lessons from America s Best-Run Radio Stations (National Association of Broadcasters) David T. McFarland: Future Radio Programming Strategies (Lawrence Earlbaum Ass. Publishers) Rosemary Hortsmann: Writing for Radio (A&C Black, London) Evelyn Evans: Radio - A Guide to Broadcasting Techniques (Barrie & Jenkins Ltd.) Tim Crook: International Radio Journalism (Routledge) 3
Bemærk For at få udleveret radioudstyr og adgang til radiomiljøet og dets servere i radiosemesteret skal den studerende deltage i Introugen fra den 26. 30. januar 2009 begge dage inkl. 4
J.1. Det Journalistiske Håndværk, 2. semester TV-undervisning Undervisere: Karen Sass samt gæstelærere. Teknisk ansvarlig: Lars Giver Nielsen. Introkursus: Lars Rubach og Lars Giver Fagets formål - at give de studerende de nødvendige praktiske og teoretiske forudsætninger for hurtigt og smertefrit at kunne indgå i journalistisk tv-produktion, med særligt fokus på nyhedsproduktion (se i øvrigt fagkatalogets overordnede formålsbeskrivelse for undervisningen i det journalistiske håndværk). Undervisningens tilrettelæggelse De studerende bedes bemærke, at tirsdage og onsdage er hele og ofte lange værkstedsdage igennem hele af semestret, og at dagsprogrammet varierer fra uge til uge. I skal regne med lange dage. Inden semesterstart ligger der et fem dages introkursus i tv-optagelse og -redigering. Dette kursus er obligatorisk, og er en forudsætning for at kunne betjene uddannelsens tekniske udstyr. Faget er tilrettelagt som værkstedsundervisning. Ca. en gang hver uge i omtrent halvdelen af semestret producerer de studerende i grupper på to et nyhedsindslag. Derudover producerer hver gruppe to længere magasinindslag/features i sidste halvdel af semestret. Der bliver givet efterkritik på hvert produktionsforløb. Aktiv deltagelse både i undervisningen og opgaverne samt den fælles screening kræves for med rimelighed at kunne bestå den afsluttende eksamen. Se nærmere beskrivelse i fagkataloget. Fire eller fem to-mandsgrupper (undtagelsesvis tre-mandsgrupper) udgør en fast redaktion, der forud for hver opgave afholder et redaktionsmøde, hvor alle bidrager med ideer, diskuterer, vinkler og prioriterer de medbragte ideer. Screening med efterkritik af de færdige indslag foregår i klassens plenum. Til magasinindslag/features vil der være afsat mere produktionstid til at løse opgaven. Centrets fire biler står til rådighed for BA-studerende.Desuden har radioholdet rådighed over bilerne til sportsweekenden ca. midtvejs i semestret. Derudover udlånes en eller flere biler et par dage hvert forårssemester til studerende ifm. praktiksøgning. Bortset fra disse særlige lejligheder må bilerne kun benyttes til tv-produktion. (for mere detaljerede regler ang. brug af biler se BlackBoard) Litteratur: Obligatorisk: Peter Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi 2. DR 2003 Kristian Frederiksen: Alene med et kamera. Ajour. Artikler fra CFJE s vidensbase. Supplerende litteratur: Creative Office. 55 genveje til den geniale idé. Torben Gammelgaard og Lars Andreas Pedersen. Peoples Press. 5
TV-undervisningen - uddybende formålsbeskrivelse De studerende skal i løbet af semestret - ved aktiv deltagelse i undervisningen - have fået dette udbytte: Kunnen (trænet gennem opgaver og undervisning): - samlet: fortælle en journalistisk historie til tv i diverse kortformater - vinkle og fokusere en nyhedshistorie - researche et nyhedsindslag/magasinindslag/feature - researche, planlægge og gennemføre interviews til et indslag og evt. live-interview - forberede og gennemføre en stand-up til kameraet - tage rimelige billeder til et visuelt fortalt tv-indslag - lave rimelige lydoptagelser til et godt fortalt tv-indslag - redigere et nyhedsindslag/magasinindslag/feature på digitalt redigeringsanlæg. - skrive en spib (oplæg) og en spab (nedlæg) - skrive og indtale en speak til et indslag - redigere et nyhedsindslag til kort-nyt-indslag Viden om (teori gennem undervisning og læsning af litteraturen) - tv-nyhedskriterier, billedhistorier, betydningen af cases. - research til tv-nyheder og aktualitetsfeatures - tv-nyhedernes fortælleteknik/dramaturgi - visual storytelling - speak-billede-forhold - principper for hensigtsmæssig brug af kamera - principper for billedredigering - interviewteknik og interviewgenrer - etik i forbindelse med tv-journalistik - andre journalistiske genrer på tv: magasiner, dokumentarer. Erfaring med (gennem samarbejde med andre studerende) - samarbejde med redaktionssekretær, fotograf, redigeringstekniker - redaktionel idéudvikling og efterkritik i forbindelse med nyheds- og featureproduktion - gensidig coaching kolleger imellem NB! Planen skal tages med forbehold. Der kan komme ændringer både i indhold og tider i løbet af semestret. Vær opmærksom på, at pensumplanen jævnligt opdateres. Den nyeste version af pensumplanen ligger altid på BlackBoard. For de fleste uger er der angivet anbefalet læsning. Det drejer sig om henvisninger til obligatorisk litteratur: 1) (DLBD): De levende billeders dramaturgi 2. 2) (VB): Henvisning til CFJE s Vidensbase UPDATE (www.cfje.dk). 3) (AMK): Alene med et kamera 6
J.1. Journalistisk Håndværk 4 Undersøgende journalistik Undervisere: Lene Rimestad, Tom Buk-Swienty, Lise Lyngbye og Rune Michelsen Litteratur: (Lene Rimestad) Følgende udleveres via BlackBoard eller i kopi: Lises bævermodel Arbejdsmodel for undersøgende journalistik Valeur, Erik (red.) : Magtens bog magtens skoler. Ashehoug, 2002. Side 1-70, ISBN 87-11-11554-8, 63 ns. Høybye, Anne m.fl. (red.): Politisk spin. Akademisk Forlag, 2007. Side 17-75 ISBN 978-87-500-3940-2, 44 ns. Gaines, William C.: Investigative Journalism. Proven Strategies for Reporting the Story. CQ Press, 2008. 1-49, ISBN 978-0-87289-414-3, 45 ns. de Burgh, Hugo: Investigative Journalism. Routledge, 2008. 3-22 og 32-53, ISBN 978-0-415-44144-5, 39 ns. Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg: Praktisk argumentation, 3. udgave. Nyt Teknisk Forlag, København, 2008. Litteratur: (Rune Michelsen) Pensum rumme en række tekster online og på print som udleveres i forbindelse med undervisningen. Litteratur: (Tom Buck-Swienty) Mikkel Hvid: Fascinerende fortællinger, forlaget Ajour, 2005. Mary Roach: The Curious Lives of Human Cadavres, W.W. Norton, 2003 Litteratur: (Lise Lyngbye) Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg: Praktisk argumentation, 3. udgave. København: Nyt Teknisk Forlag 2008. Anslået sidetal: 110. 7
J.2. Mediesprog 2 Underviser Professor, dr.phil., ph.d. Peder Skyum-Nielsen Fagets formål Sprogfaget samarbejder med Det Journalistiske Håndværk, som med udgangspunkt i journalistrollens mange funktioner lærer de studerende at agere journalistisk og reflektere over det. I faget Mediesprog arbejder de studerende med form og sprog. De lærer at skrive i forskellige tonearter. Gennem skriveprocesserne afprøver de det præcise, det kreative, det kolde, det anonyme, det varme og det personlige. Samtidig udvikler og styrker de den nødvendige professionelle sikkerhed i at stave og sætte kommaer korrekt, også når de arbejder under tidspres. I særlig grad lærer de: at skrive og tale et levende og virkningsfuldt dansk at benytte sproget i de journalistiske genrer og medier på en forståelig, præcis og interessevækkende måde at analysere egen og andres journalistiske sprogbrug og udøve systematisk efterkritik at udvikle og afprøve kundskaber om sprog på baggrund af sprogfagets teorier, begreber og metoder, som den studerende tilegner sig ved at læse relevant faglitteratur. Undervisning i foråret 2009 Mandage, 2. semester (undervisningen starter i uge 7) Radioholdet undervises af PSN i radiolokalet kl. 9-11. Tv-holdet undervises af PSN i tv-lokalet kl. 13-15. Litteratur (Obligatorisk på 1. og 2. semester:) Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. København, Aschehoug, 2001, 4. oplag (2005) med ændrede kommaregler. Malene Bjerre: Fjern fejlene. Århus, Forlaget Ajour, seneste udgave. Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. København, Politikens Forlag, seneste udgave. Henrik Gelberg Jacobsen og Peder Skyum-Nielsen: Dansk Sprog. En grundbog. 2. udgave. København, Schønberg, 2007. Ebbe Grunwald m.fl.: Journalistens sprog - med et sprogligt serviceeftersyn. Århus, Forlaget Ajour, seneste udgave. Gitte Luk: Styr kommaet. Århus, Forlaget Ajour, seneste udgave. Peder Skyum-Nielsen: Godt dansk. Med kapitler af Ebbe Grunwald og Ole Meisner. Odense, DR og Syddansk Universitetsforlag, 2008. (Supplerende:) Peter Brask og Mogens Gradenwitz: Om fortælleteknik. I Moderne europæiske noveller. Udg. af Dansklærerforeningen. København, Gyldendal, 1976. Jørgen Fafner: Retorik. Klassisk og moderne. København, Akademisk Forlag, 1997 [1977]. Ebbe Grunwald: Bedre end sit rygte. Om journalistens sprog. I Årsberetning 1999, Udg. af Syddansk Universitet, Odense. 8
Ebbe Grunwald: Den gode artikel. I Pressens årbog 1985. Udg. af Pressehistorisk Selskab. København, C.A. Reitzel. Erik Hansen: Rigtigt dansk. København, Hans Reitzel, 1993. Eva Heltberg og Christian Kock (red.): Skrivehåndbogen. København, Gyldendal, 1997. Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg: Praktisk argumentation. 2. udg. København, Teknisk Forlag, 1999. Charlotte Jørgensen m.fl.: Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat. København, Gyldendal, 1994. Keld Gall Jørgensen: Stilistik. Håndbog i tekstanalyse. København, Gyldendal, 1996. Klaus Kjøller: Sprogets Vej til Sindets Fred. København, Hekla, 1982. Teddy Petersen: Skriv let - og ej med næsten i sky. København, Frydenlund grafisk, 1997. Ib Poulsen: Sproget i radio og fjernsyn. I Auditorium X. Dansk før, nu - og i fremtiden? København, Amanda, 1991. Kirsten Rask: Stilistik. Sprogets former og litterære figurer. København, Hans Reitzel, 1995. Carole Rich: Writing and Reporting News. A Coaching Method. 3. ed. New York, Wadsworth Publishing Company, 2000. Lone Rørbech og Sten Høgel: Tal rigtigt - syng godt. København, C.A. Reitzel, 1983. Peder Skyum-Nielsen: Fyndord. Studier i kortformernes retorik. København, Hans Reitzel, 1993. Peder Skyum-Nielsen (red.): Sprogets funktion og æstetik. København, G.E.C. Gad, 1995. Peder Skyum-Nielsen (red.): Kropssprogligt kompendium. Syddansk Universitet, Odense, 2000. Peder Skyum-Nielsen (red.): Stærkere journalistik. Odense, Odense Universitetsforlag, 2002. Gert Smistrup: At skrive godt. Få øje på dit eget sprog - og de andres. København, Gyldendal, 1998. Yvonne af Ugglas: Stemmetræning. Lær at bruge stemmen bedre - det betaler sig. Værløse, Billesø & Baltzer, 1999. Hans Veirup: Klart og enkelt - kort og godt. Herning, Systime, 1991. KURSUSPLAN for sprogundervisningen på 2. semester udleveres, når undervisningen begynder. 9
J.2. Mediesprog 4 Underviser Lektor, mag.art. Ebbe Grunwald Fagets formål Sprogfaget samarbejder med Det Journalistiske Håndværk, som med udgangspunkt i journa-listrollens mange funktioner lærer de studerende at agere journalistisk og reflektere over det. I faget Journalistisk Sprog og Kommunikation arbejder de studerende med form og sprog. De lærer at skrive i forskellige tonearter. Gennem skriveprocesserne afprøver de det præcise, det kreative, det kolde, det anonyme, det varme og det personlige. Samtidig udvikler og styrker de den nødvendige professionelle sikkerhed i at stave og sætte kommaer korrekt, også når de arbejder under tidspres. I særlig grad lærer de: at skrive og tale et levende og virkningsfuldt dansk at benytte sproget i de journalistiske genrer og medier på en forståelig, præcis og interessevækkende måde at analysere egen og andres journalistiske sprogbrug og udøve systematisk efterkritik at udvikle og afprøve kundskaber om sprog på baggrund af sprogfagets teorier, begreber og metoder, som den studerende tilegner sig ved at læse relevant faglitteratur. Undervisning i foråret 2009 Torsdage, 4. semester (undervisningen starter i uge 6) Hold 1 undervises af EG i Indskolingslokale 2, kl. 10-13. Hold 2 undervises af EG i Indskolingslokale 2, kl. 13-16. Litteratur (Obligatorisk på 1. og 2. semester:) Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. København, Aschehoug, 2001, 4. oplag (2005) med ændrede kommaregler. Malene Bjerre: Fjern fejlene. Århus, Forlaget Ajour, seneste udgave. Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. København, Politikens Forlag, seneste udgave. Ebbe Grunwald m.fl.: Journalistens sprog - med et sprogligt serviceeftersyn. Århus, Forlaget Ajour, seneste udgave. Gitte Luk: Styr kommaet. Århus, Forlaget Ajour, seneste udgave. Peder Skyum-Nielsen (red.): Godt dansk. Med kapitler af Ebbe Grunwald og Ole Meisner. Odense, DR og Syddansk Universitetsforlag, 2008. (Obligatorisk på 4. semester:) Christian Christiansen: Hjemløs og ubarmhjertig jagt på sandhed. New Journalism som genre. I Den årvågne ordsamler. En hyldest til Gert Smistrup. Redigeret af Ebbe Grunwald. Århus, Forlaget Ajour, 2006. [63-74, 11 sider]. Kim Faber: Nyhederne ud af trekanten! I Den årvågne ordsamler. En hyldest til Gert Smistrup. Redigeret af Ebbe Grunwald. Århus, Forlaget Ajour, 2006. [87-100, 12 sider]. Ebbe Grunwald: De journalistiske avisgenrer. I Genrer på kryds og tværs. Antologi. Redigeret af Katja Teilmann. Odense. Syddansk Universitetsforlag, 2004. [161-185, 24 sider]. 10
Mikkel Hvid: Fascinerende fortælling. Den journalistiske feature. Århus, Center for Journalistik og Efteruddannelse, 2002. [71-86, 15 sider] Christine Isager: Hvem vil være wannabe? Gonzojournalistik på nudansk. I Et løft(e) til journalistikken. Redigeret af Troels Mylenberg og Peter Bro. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2008. [137-148, 11 sider]. Peder Skyum-Nielsen (red.): Godt dansk. Med kapitler af Ebbe Grunwald og Ole Meisner. Odense, DR og Syddansk Universitetsforlag, 2008. (Supplerende:) Peter Brask og Mogens Gradenwitz: Om fortælleteknik. I Moderne europæiske noveller. Udg. af Dansklærerforeningen. København, Gyldendal, 1976. Jørgen Fafner: Retorik. Klassisk og moderne. København, Akademisk Forlag, 1997 [1977]. Ebbe Grunwald: Bedre end sit rygte. Om journalistens sprog. I Årsberetning 1999, Udg. af Syddansk Universitet, Odense. Ebbe Grunwald: Den gode artikel. I Pressens årbog 1985. Udg. af Pressehistorisk Selskab. København, C.A. Reitzel. Erik Hansen: Rigtigt dansk. København, Hans Reitzel, 1993. Eva Heltberg og Christian Kock (red.): Skrivehåndbogen. København, Gyldendal, 1997. Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg: Praktisk argumentation. 2. udg. København, Teknisk Forlag, 1999. Charlotte Jørgensen m.fl.: Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat. København, Gyldendal, 1994. Keld Gall Jørgensen: Stilistik. Håndbog i tekstanalyse. København, Gyldendal, 1996. Klaus Kjøller: Sprogets Vej til Sindets Fred. København, Hekla, 1982. Teddy Petersen: Skriv let - og ej med næsten i sky. København, Frydenlund grafisk, 1997. Ib Poulsen: Sproget i radio og fjernsyn. I Auditorium X. Dansk før, nu - og i fremtiden? København, Amanda, 1991. Kirsten Rask: Stilistik. Sprogets former og litterære figurer. København, Hans Reitzel, 1995. Carole Rich: Writing and Reporting News. A Coaching Method. 3. ed. New York, Wadsworth Publishing Company, 2000. Lone Rørbech og Sten Høgel: Tal rigtigt - syng godt. København, C.A. Reitzel, 1983. Peder Skyum-Nielsen: Fyndord. Studier i kortformernes retorik. København, Hans Reitzel, 1993. Peder Skyum-Nielsen (red.): Sprogets funktion og æstetik. København, G.E.C. Gad, 1995. Peder Skyum-Nielsen (red.): Kropssprogligt kompendium. Syddansk Universitet, Odense, 2000. Peder Skyum-Nielsen (red.): Stærkere journalistik. Odense, Odense Universitetsforlag, 2002. Gert Smistrup: At skrive godt. Få øje på dit eget sprog - og de andres. København, Gyldendal, 1998. Yvonne af Ugglas: Stemmetræning. Lær at bruge stemmen bedre - det betaler sig. Værløse, Billesø & Baltzer, 1999. Hans Veirup: Klart og enkelt - kort og godt. Herning, Systime, 1991. KURSUSPLAN udleveres, når undervisningen begynder. 11
J.3 De journalistiske værktøjer 2 - Samfundsvidenskabelig metode Underviser Lektor, Ph.D. Martin Hvidt Fagets formål Faget Samfundsvidenskabelig metode knytter sig nøje til undervisningen i kildekritik og mediesociologi. Overordnet er fagets formål, at opøve den studerende i kritisk og analytisk læsning af talbaserede informationer fx officielle statistikker eller afrapporteringer af undersøgelser. Faget søger derfor at opbygge et kendskab til både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder, herunder kendskabet til systematiske fejlkilder, der kan optræde i forbindelse med forskellige dataindsamlingstyper. Faget sigter endvidere mod at give den studerende baggrund for selv at kunne foranstalte mindre såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser samt at præsentere de indsamlede data. Tilsammen bør de to discipliner sætte den studerende i stand til selvstændigt og kritisk at kunne tage stilling til eksempelvis ministerielle rapporter, Socialforskningsinstituttets undersøgelser samt materiale vedr. kommunikations- og medieforhold. Undervisningstidspunkt Der undervises torsdage fra kl. 9.15 til 12.00. Undervisningen foregår i lokale U 46 NB: Første undervisningsgang er Torsdag den 5. februar 2009 kl. 9.15 til 12.00 i U 46 Der undervises følgende datoer i foråret 2009: Der undervises 6 gange af 3 timer. Den 5., 12., 19. og 26. februar samt den 5. og 12. marts. Litteratur: Grundbog: Sepstrup, Preben: En undersøgelse viser... Om at bruge kvantitative undersøgelser uden at snyde sig selv eller andre (Århus: Systime Academic) (hele bogen - 197 sider) Kompendium (indeholder nedenstående 4 bidrag) Dahler-Larsen, Peter (2002): At fremstille kvalitative data. Odense: Odense Universitetsforlag, Kapitlerne 1 og 4 (siderne 16-31 og 69-82, dvs. i alt 28 sider) Hvidt, M. (2002): 'Samfundsvidenskabelig metode' i Peder Skyum-Nielsen (red.) Stærkere journalistik, Odense Universitetsforlag, Odense. Siderne 55-58 (i alt 4 sider) Kvale, Steinar (1997): InterView. En introduktion til det kvalitative forsknings-interview. København: Hans Reitzels Forlag, Kapitlerne 4, 5, 6 og 7 (siderne 68 til 147, dvs. i alt 79 sider) Meyer, Philip (1991): The New Precision Journalism. Bloomington: Indianan University Press. Kapitel 1 (siderne1-19, dvs i alt 19 sider) Priest, Susanna H. (1996): Doing Media Research. An Introduction, Sage Publications, London. Kapitel 7, 12 og 13 (siderne 103-115, 181-194 og 195-204, i alt 34 sider) Både bogen og kompendiet kan købes i Studenterboghandlen. Pris ca. 200 kr. for bogen og 50 kr. for kompendiet. 12
KURSUSPLAN, SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE, FORÅRET 2009 F1: Torsdag den 5. februar kl. 9.15 til 12.00 Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Hvorfor skal journalister lære noget om samfundsvidenskabelig metode? Kursets temaer og systematik vil blive gennemgået. Forskellige indsamlingstyper og mulige systematiske fejlkilder vil blive gennemgået. Indsamlingstyperne omfatter bl.a. frivilligt svar, postbesørgede spørgeskemaer (enquete), assisterede spørgeskemaer, telefoninterview og interview. Timerne vil endvidere blive anvendt til at gennemgå et par konkrete undersøgelser jf. bogens øvelser. Litteratur: Sepstrup: ss. 13-25 (inkl. materiale 1, 2 og 3) Meyer Hvidt F2: Torsdag den 12. februar kl. 9.15 til 12.00 Stikprøveundersøgelser Undersøgelser baseret på stikprøver er overordentligt udbredte, men indeholder praktiske og metodiske problemer. Disse vil blive drøftet. Hvordan udtages en repræsentativ stikprøve, hvor stor stikprøve skal udtages, hvordan foretages en stratificeret udvælgelse? Der vil endvidere blive givet en øvelse i konkret udformning af et spørgeskema. Litteratur: Sepstrup: ss. 26-54 (inkl. materiale og øvelser i bogen) F3: Torsdag den 19. februar kl. 9.15 til 12.00 Udformning af spørgeskemaer Timerne vil drøfte hvordan et godt spørgeskema laves, dvs. endvidere drøfte emner så som skelnen mellem baggrunds og undersøgelsesspørgsmål, operationalisering af variable og slutteligt vedr. kunsten at stille spørgsmål. Endvidere vil emnerne: Validitet / reliabilitet, måleniveauer / skalatyper, flervariat analyser og undersøgelser om og på nettet blive gennemgået. Endvidere vil timerne omfatte konkrete eksempler på beregning af stikprøveusikkerheder, Litteratur: Sepstrup: ss. 55-78 (inkl. materiale og øvelser i bogen) F4: Torsdag den 26. februar kl. 9.15 til 12.00 Præsentation og analyse af data Der vil blive givet en introduktion til en række af de analyseværktøjer, der normalt benyttes i afrapportering af undersøgelser fx signifikanstest, korrelation, varians, standardafvigelse, krydstabuleringer. (Målet er ikke at den studerende selv skal kunne lave sådanne analyser, men alene at introducere begreberne). Litteratur: Sepstrup: ss. 55-78 (inkl. materiale og øvelser i bogen) 13
F5: Torsdag den 5. marts kl. 9.15 til 12.00 Introduktion til kvalitative analyser Hvad er kvalitative analyser, hvordan er de i højere og højere grad i det moderne samfund? Hvad er denne analyseforms særlige egenskaber, og hvordan skal vi forholde os til denne analyseform ud fra videnskabsteoretiske overvejelser? Endvidere vil de mest anvendte dataindsamlingsmetoder inden for kvalitative analyser, fx empati, participant observation, det kvalitative eksperiment (iscenesatte eksperimenter), blive gennemgået. Slutteligt vil vi se nærmere på Kvales overvejelser vedr. interview teknik inden for denne analyse type. Litteratur: Dahler-Larsen: Kap. 1 og 4 Kvale: Kap. 4 og 5 F6: Torsdag den 12. marts kl. 9.15 til 12.00 Konkrete kvalitative analyser Ømme punkter i kvalitative undersøgelser, anbefalede kriterier for kvalitative undersøgelser. Der vil endvidere blive drøftet forskellige metoder til undersøgelsesmetoder der retter sig mod indsamling af data i og omkring brugen af Internettet. Der vil endvidere blive givet en øvelse i læsning og kritik af en konkret kvalitativ undersøgelse. Litteratur: Priest: kap. 7, 12 og 13 Kvale: Kap. 6 og 7 14
J.3. Kildekritik. Underviser: Anders B. Rasmussen, ras@sam.sdu.dk Kontortid: Efter undervisning eller efter aftale Undervisning: Torsdag 8.15 til 14.00 (på udvalgte dage og tidspunkter) i lokale U46 Kursusbeskrivelse Målet med faget kildekritik er at sætte de studerende i stand til at skelne mellem forskellige kildetyper og oparbejde evnen til på et videnskabeligt grundlag vurdere disse kilders sandhedsværdi. Der lægges vægt på analytisk tænkning og analytisk læsning. Yderligere indprentes den teoretiske skelnen mellem det materielle og funktionelle kildebegreb, samt yderligere begreber fra den historiske kildekritik, som kan have relevans i forhold til at bedømme udsagn fra skriftlige og mundtlige kilder. Ud fra bogen Journalism and the Truth, udvalgte artikler og boguddrag gennemgås forskellige journalistiske arbejdsområder og relationen til kildekritikken. Mod slutningen af semesteret kobles alle kildekritikkens begreber sammen med konkrete journalistiske arbejdssituationer, og sættes i forhold til kravene, som stilles ved sommerens skriftlige eksamen. Undervisningen består af forelæsninger, diskussion, filmfremvisning, oplæg fra studerende og øvelser. I slutningen af kursusforløbet afvikles en obligatorisk opgave i disciplinerne informationssøgning, kildekritik og samfundsvidenskabelig metode. Obligatorisk læsning: Tom Goldstein, Journalism and the Truth: Strange Bedfellows, ed. David Abrahamson, Visions of the American Press (Evanston: Northwestern University Press, 2007). 200 sider. Obligatorisk information: http://e-learn.sdu.dk/ Litteraturliste Albret, Poul, Politikere: Anonyme kilder saboterer politisk arbejde. Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 33, 30/9/02, s. 6-10. 2002. Albæk, Erik, Eksperter og Medier i Eksperter kan være gode nok men...aarhus. Aarhus Universitetsforlag. 2004. Andersen, Olav Skaaning, Doping på landevejen. Møntergården, 1999. Arnoldi, Jacob, Den offentlige ekspert København. Samfundslitteratur, 2005. Bennett, W. Lance and William Serrin, The Watchdow Role. In The Press, edited by Geneva Overholser and Kathleen Hall Jamieson. New York: Oxford University Press, 2005. Bourdieu, Pierre, On Television. Translated by Priscilla Parkhurst Ferguson. New York. The New Press, 1998. Buk-Swienty, Tom, Slagtebænk Dybbøl. Gyldendal, 2008. Dunlap, David W. and Serge F. Kovaleski, In a 9/11 Survival Tale, the Pieces Just Don t Fit. New York Times. September 27. 2007. Goldstein, Tom, Journalism and the Truth: Strange Bedfellows, ed. David Abrahamson, Visions of the American Press (Evanston: Northwestern University Press, 2007). Holst, Peter og Nikolaj Rasch Schou, Et frikvarter i avisen om kritisk sportsjournalistik i danske dagblade. Specialeafhandling RUC. 2003. Hundevadt, Kim, Eksperter: Oraklerne. Jyllands-Posten. 3.9.2006. 15
Kjær, Peter, Den politiske journalistik og den forhandlede dagsorden nogle konklusioner fra et forskningsprojekt. (Update), 2000. http://www.update.dk/cfje/vidbase.nsf/f1d881e1b5bb5fd8c1256a7000781690/528c208d8ac1 01fbc1256a6f006700d4?OpenDocument Knightley, Philip: The First Casualty. John Hopkins University Press. 2002. Krause-Kjær, Niels, Kongekabale. Gyldendal, 2004. Nielsson, Arne, Viljen til sejr. People s Press. 2003. Sparre, Kirsten: Politiet som kilde. CFJE. 2002. Wien, Charlotte, Journalisters brug af eksperter i danske aviser. Nordmediakonferens, 2001. Wien, Charlotte og Anker Brink Lund, Flid, Fedt og Snyd - kildens leg med journalisten. In: Profil og Offentlighed ed. Mie Femø Nielsen. Samfundslitteratur. 2001. Wien, Charlotte, Vis mig hvem dine kilder er. Nordicom Information, nr. 3, s. 55-67. 2003. Wien, Charlotte Uden saks og klister ingen journalister. Nordicom Information, nr. 1, s. 69-78. 2000. 16
J.4. Mediesociologi 2 - forår 2007 Undervisere Martin Hannibal David Nicolas Hopmann Fagets formål Formålet er at give den studerende indblik i massemediernes institutionelle forhold, historie og funktion med særligt henblik på offentlighedsformer og massekommunikationens udvikling i moderne samfund. Herunder er det vigtigt, at udvikle den studerendes forståelse for journalistikkens forhold til samfundets grundlæggende institutioner og at sikre et kendskab til de basale sociologiske begreber, der belyser forholdet mellem medier, individ og samfund. Fagindhold - de første to semestre Undervisningen i mediesociologi på første og andet semester er struktureret omkring en gennemgang af de faktorer, som har betydning for journalisters handlinger. Gennem tiden har mange forskellige faktorer således i større eller mindre omfang været med til at præge professionen, og i det første semester med mediesociologi satte vi særligt fokus på de interne faktorer i journalistikken. Interne faktorer - såsom journalisters egne forestillinger om fagets forhold til alt fra offentligheden og objektivitet til demokrati og meningsdannelse - har således været med til at præge generationer af nyhedsformidlere. I dette andet semester med mediesociologi flytter vi fokus og koncentrerer os om de eksterne faktorer, som kan være med til at påvirke journalisters handlinger. For ét er, hvad journalisterne selv forsøger at gøre, noget andet er, hvordan eksterne faktorer såsom kilder og konsumenter af nyhedsprodukterne - influerer på journalisters arbejde. Afslutningsvis - efter det andet semester med faget - samler vi op på problemstillingerne, begreberne og de forskellige betragtemåder i forbindelse med eksamensopgaven. Undervisningstidspunkter Undervisningen foregår mandage kl. 15-17 (18) i U43, og første undervisningsgang er mandag den 2. februar. Undervisningsform Foruden forelæsninger vil undervisningsformen bygge på fælles diskussioner, gruppeøvelser og en række rollespil, hvor de studerende får mulighed for at forholde sig mere praktisk til de nøglebegreber og - problemstillinger, som de bliver introduceret for. Store dele af undervisningsmaterialet bliver gjort tilgængeligt via blackboard. Eksamen På dette semester skal de studerende lave en eksamensopgave, hvor de studerende demonstrerer, at de har tilegnet sig den faktuelle viden og kan anvende mediesociologiske problemstillinger i forhold til praktisk journalistisk handlen. Eksamensopgaven er knyttet til fagene Kildekritik og Samfundsvidenskabelige metode, og de studerendes opgave skal forholde sig til alle tre faglige dimensioner. Litteratur Boomgaarden, Hajo & Rens Vliegenthart 2006:»Explaining the rise of anti-immigrant parties: The role of news media content«. Electoral Studies 26: 404-417. Elmelund-Præstekær, Christian & David Nicolas Hopmann: Teflon & bullshit. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Side 42-52 (kapitel 4). 17
Esser 1998:»Editorial Structures and Work Principles in British and German Newsrooms«. European Journal of Communication 13(3): 375-405. Fournier, Patrick et al. 2004. Time-of-voting decision and susceptibility to campaign effects. Electoral Studies 23:661-681. Hjarvard, Stig, Nete Nørgaard Kristensen, and Mark Ørsten. 2004. Mediernes dækning af invasionen af Irak 2003. Copenhagen: Center for Media and Democracy in the Network Society. S. 65-88 og 100-111. Hopmann, David Nicolas, Rens Vliegenthart, Claes de Vreese & Erik Albæk 2009:»Anyone Watching? How Parties' Media Coverage Influences Party Choice«. Paper presented at the annual MPSAconference. Jensen, Klaus Bruhn (red.) 2001/2003: Dansk Mediehistorie - bind 2-4. Frederiksberg: Samfundslitteratur: København. Bind 1: 69-90; bind 2: 283-306. Kleinnijenhuis, J., & de Ridder, J. (1998). Issue news and electoral volatility. European Journal of Political Research, 33, 413-437. Kleinnijenhuis, Jan et al. 2007. A Test of Rivaling Approaches to Explain News Effects: News on Issue Positions of Parties, Real-World Developments, Support and Criticism, and Success and Failure. Journal of Communication 57:366-84. Nisbet, Robert & Robert Perrin (1997) The Social Bond. MacGraw-Hill Publisher. Peter Bro og Martin Hannibal Knudsen (red.) (2006) Kompendium til mediesociologi første semester. Odense: Syddansk Universitet Reese & Ballinger 2001:»The Roots of a Sociology of News«. J&MC 78(4): 641-658. Shoemaker, Eichholz, Kim & Wrigley:»Individual and Routine Forces in Gatekeeping«. J&MC 78(2): 233-46. Walgrave, Stefaan, and Peter van Aelst. 2006. The Contingency of the Mass Media's Political Agenda Setting Power: Toward a Preliminary Theory. Journal of Communication 56:88-109. Weaver, D., McCombs, M., & Shaw, D. L. (2004). Agenda-Setting Research: Issues, Attributes, and Influences. In L. L. Kaid (Ed.), Handbook of Political Communication Research (pp. 257-81). London: Lawrence Erlbaum Associates. White 1950:»The Gatekeeper: A Case Study in the Selection of News«i Tumber 1999: News A Reader. s. 66-72. Det anbefales i stærke vendinger at vente med at investere i litteratur til efter introduktionsdagene i starten af februar (for Martins del) hhv. i slutningen af marts (for Davids del). Pensumsplanen er foreløbig, og der vil kunne komme ændringer. 18
J.4. Mediesociologi 4 Underviser: Peter Bro Pensum Jensen, Klaus Bruhn (2008) Medier og samfund: Frederiksberg: Samfundslitteratur (185 sider) Peter Bro, red. (2009) Kompendium til mediesociologi IV - fjerde semester. Odense: Syddansk Universitet (160 sider) Bro, Peter (2004) Aktionsjournalistik. Odense: Syddansk Universitetsforlag (40 sider) Jensen, Klaus Bruhn (red.) (2001-2006) Dansk Mediehistorie I-IV. Frederiksberg: Samfundslitteratur (140 sider) Diverse bogkapitler, artikler mv. som er tilgængelige via nettet eller bliver udsendt via mail. (80 sider) (bemærk at nogle af ovenstående bøger har været anvendt på et eller flere tidligere semestre, hvorfor vi dette semester kun skal benytte nogle af de kapitler og tekstuddrag, som endnu ikke har været læst. Alt sammen forhold, som bliver gennemgået ifm. første undervisningsgang) 19
S.2. International politik og organisation Underviser: Jens Ringsmose, Institut for Statskundskab Pensum: Brown, Chris (with Kirsten Ainley) (2005, 3 rd edition), Understanding International Relations, London and New York: Palgrave. Baylis, John, Steve Smith & Patricia Owens (2008, 4 th edition), The Globalization of World Politics: An Introduction to International Relations, Oxford: Oxford University Press, chapters 1, 5-22, 28-30, 32. Antal sider i alt: ca. 580. 20