7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig grad mulighed for at finansiere kommunens udgiftsbehov med det eksisterende skattegrundlag. For at gøre kommunernes vilkår mere ens eksisterer et tilskuds- og udligningssystem, der ud fra objektive kriterier omfordeler midler mellem kommunerne. Dette kapitel giver et overblik over, hvilke objektive karakteristika der gør sig gældende for Holstebro Kommunes befolkning. En del af disse karakteristika indgår i tilskuds- og udligningssystemet 1. Andre karakteristika er udvalgt, fordi de ud over måske, men ikke nødvendigvis, at indgå i tilskuds- og udligningssystemet har en direkte statistisk sammenhæng med kommunens udgiftsbehov på de forskellige udgiftsområder. Atter andre er udelukkende valgt, fordi de er med til at give et mere komplet billede af Holstebro Kommunes befolkning. 2.2 Demografi. Figur 1: Aldersstrukturen i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningskommunerne og hele. Aldersstrukturen 21 7 6 5 4 3 2 1-5 år 6-16 år 17-64 år 65-74 år 75 år og derover Holstebro Kommune Sammenlignings gruppen Figur 1 viser en grafisk fremstilling af aldersstrukturen i Holstebro Kommune, sammenligningsgruppen og hele. Andelen af indbyggere i de forskellige aldersgrupper i Holstebro Kommune i 21 afviger ikke væsentligt fra hverken sammenligningsgruppen eller hele s demografiske sammensætning. Der er dog relativt set lidt flere -5-årige i Holstebro Kommune og lidt færre i aldersgruppen 65 og derover end i sammenligningskommunerne og hele. Væksten i aldersgrupperne internt i perio- 1 Se bilag 16.
8 den 25-21 afviger fra både sammenligningsgruppen og hele s vækst, når det gælder de -5-årige, hvor væksten i Holstebro Kommune har været større i perioden. Væksten i aldersgruppen 65-74-årige er forholdsvist stor (15,2 ), men har været en del mindre end væksten i både sammenligningsgruppen og landet som helhed. Væksten i aldersgruppen over 75 år har været større i Holstebro Kommune end i hele, men mindre end væksten i sammenligningsgruppen. Samlet for alle aldersgrupper har befolkningsvæksten i Holstebro Kommune været under landsgennemsnittet og under væksten i sammenligningsgruppen. Den demografiske udvikling i perioden 21-22 forudses ifølge s Statistik at betyde, at antallet af -16-årige i Holstebro Kommune vil falde med omkring 5, hvilket er nogenlunde på niveau med sammenligningsgruppen og landet som helhed. Holstebro Kommunes befolkningsprognose forudser, at aldersgruppen falder med 6. De 17-64-årige, dvs. den potentielle arbejdsstyrke, vil i både Holstebro Kommune og i sammenligningsgruppen falde med 3-4, mens den på landsplan forventes at falde med,8. Holstebro Kommunes befolkningsprognose forudser, at antallet af personer i aldersgruppen falder med 6,6 i perioden. Antallet af 65-79-årige vil i både Holstebro Kommune og sammenligningsgruppen stige med 32,5, mens aldersgruppen på landsplan forventes at stige med 29,6. Holstebro Kommune befolkningsprognose forudser, at antallet af 65-79-årige stiger med 27. De ældste på 8 år og derover vil stige 24,8 i Holstebro Kommune, hvilket er mere end i sammenligningsgruppen (med en stigning på 21,6 ) og landet som helhed (stigning på 15,3 ). Holstebro Kommunes befolkningsprognose forudser, at aldersgruppen stiger med 22. Forsørgerbyrdeindekset udtrykker antallet af -16-årige samt 65+ årige pr. 1 17-64- årige, dvs. andelen af personer, der skal forsørges i forhold til de personer, der potentielt skal forsørge dem. I 21 er forsørgerbyrdeindekset i Holstebro Kommune 6,8 hvilket er mindre end i sammenligningsgruppen, men højere end i hele landet. Det forventes, at forsørgerbyrdeindekset i 21 er steget til 69,6 for Holstebro Kommune, hvilket er lavere end sammenligningsgruppens og højere end s. 2.3 Socioøkonomiske forhold. 2.3.1 Indledning. Holstebro Kommunes socioøkonomiske karakteristika påvirker udgiftsbehovet i kommunen, og socioøkonomiske forhold indgår derfor med en vægt på ca. 3 i tilskudsog udligningssystemet 2. 2.3.2 Uddannelse. Figur 2 viser indbyggernes højeste gennemførte uddannelse i Holstebro Kommune, sammenligningsgruppen og hele. 2 Se bilag 16.
9 Figur 2: Uddannelsesniveauet i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningskommunerne og hele. 4 35 3 25 2 15 1 5 Grundskole Almen gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Uoplyst Holstebro Kommune Sammenlignings gruppen Befolkningen i Holstebro Kommune har i højere grad end hele s befolkning grundskolen som den højeste, fuldførte uddannelse. Sammenligningsgruppen har en endnu større andel med grundskolen som højeste gennemførte uddannelse. Hvad angår gymnasiale uddannelser har en større procentdel af Holstebro Kommunes indbyggere disse som højeste, fuldførte uddannelse end i sammenligningsgruppen, mens Holstebro Kommune for de almene gymnasiale uddannelsers vedkommende ligger under landsgennemsnittet. For de erhvervsgymnasiale uddannelser er Holstebro Kommunes gennemsnit over landsgennemsnittet. Der er flere af Holstebro Kommunes indbyggere, der har en erhvervsfaglig uddannelse end på landsplan, men i forhold til sammenligningsgruppen ligger Holstebro Kommune lavere. Når det gælder korte videregående uddannelser ligger Holstebro Kommune på niveau med landsgennemsnittet, men lidt under sammenligningsgruppen. For mellemlange, videregående uddannelser skiller Holstebro Kommune sig ud ved at ligge over gennemsnittet for både sammenligningsgruppen og landet som helhed. For lange videregående uddannelser ligger Holstebro Kommune lige under sammenligningsgruppens niveau og betydeligt under landsgennemsnittet. Den procentuelle ændring i uddannelsesstrukturen i perioden 26-29 viser, at tendensen for Holstebro Kommune ser ud til at gå i retning af længere uddannelser. Andelen af indbyggere med grundskolen som højeste uddannelse er faldet; mere end både for sammenligningsgruppen og landet som helhed. Andelen af borgere med korte videregående uddannelser er steget lidt mere end både i sammenligningsgruppen og landet som helhed, mens andelen med mellemlange videregående uddannelser er steget lidt mere end for hele landet og lige så meget som sammenligningsgruppen. Andelen med en lang
1 videregående uddannelse er steget lige så meget som for sammenligningsgruppen, men kun halvt så meget som på landsplan. Stigningen sker således på de videregående uddannelser. 2.3.3 Sociale forhold. Figur 3: Andel børn af enlige forsørgere i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningskommunerne og hele 21. Børn af enlige forsørgere 21 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Holstebro Kommune har en relativt lille andel børn af enlige forsørgere både i forhold til sammenligningsgruppen og i forhold til hele, hvilket ses i figur 3. Der er fra 29-21 sket en stigning i antallet af enlige med børn, der procentvis dog er væsentligt mindre end den stigning, der også ses på landsplan og i sammenligningsgruppen. s Statistik laver hvert år en opgørelse over antallet af familier, der bor i almene boliger, privat udlejning i boliger fra før 192, privat udlejning med mangler samt sommerhuse. Nedenfor ses, hvor stor en andel familier i Holstebro Kommune, der bor i denne type bolig. Andelen er større end for sammenligningsgruppen, men lidt mindre end landsgennemsnittet.
11 Figur 4: Andel familier i visse boligtyper i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningskommunerne og hele 21. Familier i visse boligtyper 21 3 25 af familier 2 15 1 5 I figuren nedenfor ses, at der er en lavere andel af børn i familier med lav uddannelse i Holstebro Kommune end i sammenligningsgruppen og landet som helhed. Figur 5: Andel børn i familier med lav uddannelse i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningskommunerne og hele 21. Andel børn i familier med lav uddannelse 21 12 11,8 11,6 11,4 11,2 11 1,8 1,6 1,4 1,2 Andelen af indvandrere og efterkommere efter indvandrere fra ikke-vestlige lande i forhold til hele befolkningen i Holstebro Kommune er væsentlig lavere end i hele, men større end andelen i kommunerne i sammenligningsgruppen. Hvad angår
12 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande ligger Holstebro Kommune lige under niveauet i sammenligningsgruppen og længere under niveauet i hele landet. I forhold til sammenligningsgruppen tiltrækker Holstebro Kommune således relativt set tilsyneladende, når det gælder indvandrere og efterkommere, flere med ikke-vestlig baggrund. Andelen af befolkningen, der udgøres af indvandrere og efterkommere, ses i figur 6. Figur 6: Andel udlændinge i procent af befolkningen i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningsgruppen og. Udlændinge 21 af befolkningen 7 6 5 4 3 2 1 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Holstebro Kommune Sammenligningsgruppen 2.3.4 Beskæftigelse og erhverv. Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen i Holstebro Kommune er domineret af især tre hovederhverv, nemlig fremstillingsvirksomhed, handel, hotel- og restaurationsvirksomhed samt sundhed og socialvæsen, som beskæftiger i alt ca. 58 af kommunens indbyggere. Holstebro Kommune afviger i øvrigt fra landsgennemsnittet og/eller sammenligningsgruppen i følgende kategorier: Fremstillingsvirksomhed, som en væsentligt større andel af Holstebro Kommunes indbyggere beskæftiger sig med end i hele Landbrug, hvor Holstebro Kommune har en større andel af beskæftigede end hele Transportvirksomhed, post og tele, hvor Holstebro Kommune har en mindre andel beskæftigede Undervisning, hvor Holstebro Kommune har en mindre andel beskæftigede Social og Sundhedsvæsen, hvor Holstebro Kommune har en større andel beskæftigede end både sammenligningsgruppen og
13 Beskæftigelsesstruktur I Holstebro Kommune er der ca. samme andel af selvstændige og medhjælpende ægtefæller som i sammenligningsgruppen og på landsplan. Andelen af topledere er den samme som i sammenligningsgruppen, men lidt lavere end for hele. Holstebro Kommune ligger lidt under sammenligningsgruppen, når det gælder lønmodtagere på højeste niveau, og væsentligt under andelen på landsplan. Andelen af lønmodtagere på mellemniveau er højere i Holstebro Kommune end i sammenligningskommunerne, men lavere end i hele. Andelen af lønmodtagere på grundniveau er højere i Holstebro Kommune end i både sammenligningsgruppen og hele landet. Der er færre arbejdsløse i Holstebro Kommune end i sammenligningskommunerne og landet som helhed. I forhold til hele er der således i Holstebro Kommune flere selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Der er færre topledere, lønmodtagere på højeste og mellemniveau i Holstebro Kommune og flere lønmodtagere på grundniveau. Også i forhold til hele landet var arbejdsløshedsandelen i Holstebro Kommune lav. En grafisk afbildning af beskæftigelsesstrukturen ses i figur 7. Figur 7: Beskæftigelsesstrukturen 29 i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningsgruppen og fordelt på kategorier. Beskæftigelsesstruktur 29 af arbejdsstyrken 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Selvstændige Medhjælpende ægtefæller Topledere Lønmodtagere, mellemniveau Lønmodtagere, højeste niveau Lønmodtagere, grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere uden nærmer... Arbejdsløse Holstebro Kommune Sammenligningsgruppen Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen viser, hvor mange procent af aldersgruppen 16 til 64 år, der potentielt står til rådighed som arbejdskraft. Holstebro Kommune har en højere erhvervsfrekvens end både sammenligningsgruppen og hele. Billedet er ens for mænd og kvinder; en højere procentdel indgår i arbejdsstyrken i Holstebro Kommune end i sammenligningsgruppen og i hele landet. Fra 28 til 29 har der været et fald i erhvervsfrekvensen i Holstebro Kommune for både mænd og kvinder, men faldet har været størst for mænd. Faldet er dog mindre end faldet i både sammenligningsgruppen og hele
14 landet. Særligt for kvinder har faldet været mindre i Holstebro Kommune end i sammenligningsgruppen og hele landet. Lavindkomst Der er i Holstebro Kommune en større andel af personer med lavindkomst i forhold til sammenligningsgruppen, men en lidt mindre andel end på landsplan. Dette ses i figur 8. Personer med lavindkomst defineres som antallet af 18-64-årige i kommunen pr. 1. januar 28, der i 27 og i mindst to af de foregående tre år har haft en disponibel indkomst på mindre end 6 procent af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 1. kr. Figur 8: Andel personer med lavindkomst i 21 i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningsgruppen og. Andel personer med lavindkomst 2,5 2 1,5 1,5 2.3.5 Øvrige sociale forhold. Førtidspensionister Holstebro Kommune har, som det ses i figuren nedenfor, en højere andel af førtidspensionister end både sammenligningsgruppen og hele. Figur 9: Andel førtidspensionister i 21 i procent af antallet af 17-64-årige i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningsgruppen og.
15 Førtidspensionister 7,2 af antal 17-64-årige 7 6,8 6,6 6,4 6,2 6 Psykiatriske patienter Holstebro Kommune har en mindre andel af psykiatriske patienter end både sammenligningsgruppen og hele. Psykiatriske patienter defineres i denne sammenhæng som diagnosticerede personer, der i en ti-års periode har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen, og som har nogle bestemte diagnoser. Figur 1: Antal psykiatriske patienter i henholdsvis Holstebro Kommune, sammenligningsgruppen og. Psykiatriske patienter 3 2,5 2 1,5 1,5