Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet er finansieret af jagttegnsmidler og har til formål at demonstrere vildtvenlig land- og skovbrugsdrift. Det er ment som en inspirationskilde til jægere, landmænd og andre lodsejere til at gennemføre vildtvenlige tiltag på deres egne arealer. Vildt skal i denne sammenhæng forstås som pattedyr og fugle, både jagt- og ikke jagtbare arter. Mange af de arter, der lever i det åbne land, har meget svære vilkår pga. den udvikling, der er foregået i forvaltningen af landskabet gennem de sidste godt 50 år. Da mange af disse arter har en meget høj reproduktionsevne kan udviklingen sagtens vendes - også relativt hurtigt. Men det kræver en aktiv indsats og en villighed til at inddrage noget af den dyrkede jord. Vidste du, at der kun er 1 % ukrudt tilbage på de danske marker i forhold til for 60 år siden, hvilket har formindsket vildtets adgang til føde væsentligt. Find vej Du finder demonstrationsarealet nord for Aars i Aars skov, som ligger mellem Aggersundvej og Blærevej. Du finder parkering inde af Svenstrupvej. Du kan kontakte Buderupholm Statsskovdistrikt for yderligere information på tlf. 98 39 10 14. Projektets delområder Få et overblik over demonstrationsarealet via oversigtskortet, som findes sammenhængende med dette materiale. Du kan via nedenstående emner fordybe dig i demonstrationsprojektets delområder og læse om, hvordan de er blevet til, og hvordan du selv kan etablere de forskellige vildtvenlige tiltag. Læbælter Vildtplanteparceller Plantebeskrivelser Vildtremiser Brakparceller Vildtvenlig skov Billediger Diverse Vedligehold af beplantningerne Økonomi i anlæggelsen af vildtvenlige tiltag Side 1

Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller hvidgran, men ellers er det primært løvtræshegn der præger landskabet. Der har været en stadig udvikling i opbygningen af løvtræshegnene fra enkeltrækkede rønne eller tjørnehegn til 7 rækkede hegn med en stor variation af træer og buske. Som navnet viser, er disse hegn først og fremmest plantet for at skabe læ og primært til dyrkede marker. Som årene er gået har det vist sig, at læbælterne også har en vigtig indflydelse på mange dyr og fugles livsmuligheder. Derfor kan hegnene med fordel opbygges på en anden måde, end de traditionelt er. For at læbælterne på længere sigt skal være gode levesteder, er det vigtigt, at der er et godt dækkende busklag i bunden af hegnet. Det mest oplagte er at plante hegnet med en overvægt af buske i forhold til antallet af træer. Det næste skridt er at passe hegnet på en sådan måde, at der til stadighed kommer lys nok ned til at sikre buskene en ordentlig vækst. Det vil sige, at man sørger for at tynde sine hegn løbende. Du kan herunder se en oversigt over, hvordan de enkelte læbælter er behandlet. Læbælterne 1b og 1e er ikke med i oversigten, da de var etableret på arealet, da demonstrationsprojektet blev lavet. Antal Rækker Dybdepløjet / reolpløjet Alm. pløjet Renhold Ingen renhold 1a 3 x x 1c 3 x x 1d 3 x x 1f 6 x x x 1g 6 x x Side 2

3-rækkede læbælter HedeDanmark har på arealet plantet 3 ens 3-rækkede læbælter ud fra deres egen model. Forskellen på de tre læbælter er pløjningsmetoden og renholdelsen. Du kan se sammensætningen af planterne i læbælterne samt plante- og rækkeafstand i illustrationen herunder. Ask Rødel Kvalkved Eg Tjørn Rød kornel Hæg Syren Fuglekirsebær Navr Sargentsæble Fjeldribs De enkelte 3-rækkede læbælter er behandlet som følger: 1a - Dybdepløjet og uden renhold 1c - Dybdepløjet og med renhold 1d - Landbrugspløjet og med renhold Dybdepløjning kan være med til at mindske ukrudtstrykket og herved mindske brugen af pesticider og renhold generelt, men det skaber en risiko for at beskadige fortidsminder, som gemmer sig i jordlagene. Side 3

6-rækkede læbælter HedeDanmark har plantet 1f ud fra deres egen model, og Buderupholm statsskovdistrikt har plantet 1g ud fra distriktets egen model. De enkelte læbælter er beskrevet herunder. 1f - 6-rækket læbælte HedeDanmark Læbæltet er dybdepløjet og bliver renholdt i den nordlige ende. Den sydlige ende er herved uden renhold. Du kan via følgende illustration se plantesammensætningen samt plante- og rækkeafstand for læbæltet. Tjørn Eg Kvalkved Røn Hassel Gedeblad Rødel Avnbøg Rød kornel Navr Skovæble Fjeldribs Lind Hæg Ask Fuglekirsebær Side 4

1g - 6-rækket læbælte Buderupholm Statsskovdistrikt Læbæltet er dybdepløjet, og der bliver ikke renholdt. Opbygningen af læbæltet er som vist i nedenstående illustration. Navr Mirabel Syren Hestekastanje Fuglekirsebær Slåen Hassel Hæg Fjeldribs Eg Skovæble Tørst Tjørn Eksisterende læbælter På demonstrationsarealet er der to eksisterende læbælter - 1b og 1e. De var på arealet, da det blev købt af Buderupholm Statsskovdistrikt men er blevet gjort vildtvenlige. Ældre læbælter kan sagtens gøres vildtvenlige med det rette indgreb. Da begge læbælter er eksisterende, er der ikke illustratiner til disse. 1b - 1-rækket ældre læbælte Læbæltet er skåret ned i en højde på 2 meter, da der herved skabes et godt skjul for vildtet. Det fjerner også muligheden for, at rovfuglene kan bruge hegnet som udkigtspunkt, når de jager f.eks. agerhøne og fasankyllinger. Side 5

1e - 3-rækket ældre læbælte Læbæltet er tyndet kraftigt og flere steder skåret ned, så det bliver tæt i bunden men samtidigt giver plads til, at den enkelte plante kan trives. Flere af planterne er villige til at skyde fra bunden, og der bliver herved et godt skjul til vildtet og ved de planter, som sætter bær, skabes der føde til vildtet. Billede fra demonstrationsarealet af 3- rækket læbælte, hvor jorden er landbrugspløjet. Side 6

Vildtplanteparceller Vildtplanteparceller - nr. 2 på demonstrationsarealet. For at give et godt billede af hvilke planter det er vildtplanteordningen indeholder, er der på demonstrationsarealet plantet parceller, med samtlige af vildtplanteordningens 39 arter. Parcellerne er plantet med ca. 100 planter af samme art i hver, så det er muligt at danne sig et indtryk af, hvilke egenskaber planten har, og hvordan de forskellige arter vokser. Jorden er dybdepløjet, hvilket begrænser ukrudtstrykket væsentligt. Planteparcellerne er placeret efter hinanden ud fra deres højde, så de laveste arter står mod syd. Ved at demonstrere planterne på denne måde kan det ses, hvordan planterne ser ud hen over året. Hvordan de forgrener sig, sætter blade og knopper samt om de blomstrer og har efterårsfarver. Der er stor forskel på at se en plante på et billede i en bog og så at komme ud og se den i virkeligheden. Tag eventuelt ud og se arealet sammen med andre og vurdere hvilke behov de enkelte arter kan opfylde i forhold til dine ønsker. Er det f.eks. en plante, som skal være tæt og et godt redetræ, eller skal det være en art, som giver mange bær og herved føde til vildtet? Du kan via oversigten Plantebeskrivelser i dette hæfte læse om de enkelte arter i tilskudsordningen Plant for Vildtet. På Skov- og Naturstyrelsens hovedhjemmeside www.skovognatur.dk, kan du endvidere læse mere om Plant for Vildtet generelt. Hold øje med Buderupholm Distrikts hjemmeside vedrørende plantebeskrivelser under Vildtdemonstrationsprojektet, da der i løbet af året vil blive tilføjet mere dybdegående plantebeskrivelser, som er under udarbejdelse af Planteavlsstationen og Skov og Landskab. Anvendelse af vildtplanterne Vildtplanterne kan sammensættes på et utal af forskellige måder og med forskellige formål. Under vildtdemonstrationsprojketet er lavet demonstration af både læbælter, vildtvenlig skov og vildtremiser, hvor vildtplanterne fra Plant for Vildtet er benyttet. Læs mere om de andre elementer i vildtdemonstrationsprojektet, hvor vildtplanterne indgår under følgende emner: Læbælter Vildtremiser Vildtvenlig skov Side 7

Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer. I og med at det kun er vildtet, der er i tankerne, når man anlægger en remise, så gælder det om at designe den rigtigt. Som hovedregel gælder det om at holde vinden ude og lukke solen ind. På den måde skaber man nogle områder, som vildtet sætter pris på at opholde sig i. Hvis en remise har en størrelse på mere end 5000 m2, kalder man den for en helårsremisse, hvilket vil sige at den kan tilgodese vildtets krav over hele året. Remiser kan sagtens være mindre end det og stadigvæk være værdifulde. En mindre beplantning på en mark kan f.eks. være værdifuld om sommeren, hvor den kan være tilholdssted for en fasanhøne med kyllinger. I markhjørner kan der også med fordel placeres små remiser. Her har de den fordel, at de typiske vil have forbindelse til nogle ledelinier. Eksempelvis diger eller læbælter. Som hovedregel skal der bruges mange flere buske end træer og i mange tilfælde, er der slet ingen grund til at bruge træer, da de ikke giver så meget til vildtet sammenlignet med buskene. Du kan i det følgende læse om demonstrationsarealets delelementer indenfor vildtremiser. De er listet efter de numre, som de enkelte arealer har fået på oversigtskortet. 3a Nonfood remise I reglerne for udtagning af arealer findes der et begreb, som hedder flerårig nonfood afgrøder uden kontraktpligt. I en nonfood plantning skal de regler følges, som angives af Direktoratet for Fødevare og Erhverv. Se dffes hjemmeside: www.dffe.dk Grundlæggende skal det der plantes ikke kunne bruges til at spise men må godt kunne bruges til energi, medicin eller andet. Et andet krav er, at vegetationen skal skæres ned mindst hver 10. år, og at størsteparten af vegetationen efterfølgende skal skyde igen. Remisen består af 3 dele. 1. en tjørnehæk, 2. et område med pil og 3. et område med blandede buske og træer. Der er plantet i landbrugspløjet jord, hvorved der er mulighed for at lade arealet gå tilbage til landbrugsdrift, hvis dette ønskes. Mellem hver af de tre parceller er der lavet et 5 m bredt spor og rundt i hele bevoksninggen, er der slynget et 3,5 m bredt spor. Side 8

1. Tjørnehæk Tjørnehækken er et perfekt sted for småfugle at sidde beskyttet. Hækken er klippet for at give den en ekstra tæthed. Den er plantet på en 180 m lang jordvold med et plantetal på ca. 140 planter. Planteafstanden er på 1,25 m mellem planterne. 2. Pilebeplantning Pil er meget enkelt at dyrke og skaber meget hurtigt en dækkende bevoksning, hvorved at vildtet allerede i etableringsåret får glæde af beplantningen. Som årene går, er der mange muligheder for at holde en pilebeplantning attraktiv for vildtet, idet den både tåler nedskæring men også kan stå nogle år uden at blive beskåret. På den måde kan der skabes stor variation i plantningen. Hele beplantningen med pil er plantet samtidigt, men på sigt vil den blive klippet, så den optræder i flere forskellige stadier, hvorved beplantningen opnår forskellige egenskaber. Arealet er på ca. 0,7 ha, og der er plantet ca. 16.000 stiklinger/ha med en planteafstand på 55 cm. Der er plantet således, at rækkeafstanden varierer, så der er et par åbne spor til vildtet. 3. Blandet beplantning af buske og træer I denne beplantning er der valgt overvejende lave buske, som samtidig har en god bærsætning, for at give vildtet gode dækningsmuligheder samtidig med, at der er en del føde. Buskene er endvidere valgt således, at der om foråret er en lang blomstringsperiode, hvilket giver gode muligheder for et rigt insektliv. Arealet er på ca. 0,4 ha, og der er benyttet ca. 1100 planter. Planterne er plantet i grupper med 3-8 planter af samme art. Nedenfor ses et udsnit af beplantningen med angivelse af plante og rækkeafstand. Alm. hvidtjørn Blågrøn rose Sargentsæble Navr Rød kornel Slåen Røn Side 9

3b Lille markhjørne Dette markhjørne er så lille, at der ikke er plads til at lave lysninger inde i beplantningen. Her er der i stedet for taget særligt hensyn til, at alle planterne kan få sollys, ved at de laveste planter er plantet længst mod syd og plantehøjten herefter øget mod nord. Remisen er plantet i reolpløjet jord, hvilket vil sige, at der er byttet rundt på de øverste jordlag med en specialplov. Udtrykkene reolpløjet og dybdepløjet jord er to begreber, som betyder det samme. Grunden til at der reolpløjes er for at mindske ukrudtstrykket. Der hvor der er plantet træer, er der også plantet skyggetålende buske, således at der bliver to etager i beplantningen, når arealet er vokset til. Du kan herunder se en oversigt over remise 3b. Remisen består af 3 dele. 1. lave buske, 2. en beplantning med højre buske og lave træer samt 3. et område med buske samt højere træer. Nedenfor er de tre områder illustreret med hver sit udsnit af beplantningerne. Ved hver illustration er angivet række og planteafstand. 1. Udsnit af blandede lave buske Beplantningen er 3-rækket og strækker sig over et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter - 50 af hver art. Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver. Fjeldribs Sargentsæble Dunet gedeblad Side 10

2. Udsnit af beplantning med høje buske og lave træer Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver på et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter, som fordeler sig således. 60 navr, 60 hæg og 30 skovæble. Navr Hæg Skovæble 3. Udsnit af beplantning med blandede buske og højere træer Beplantningen strækker sig over et areal på ca. 300 m2 med et plantetal på 130 planter. Fordelingen er som følger: 55 rød kornel, 55 hassel og 20 vintereg. Planterne er alle, på nær eg, plantet i grupper på 3-8 planter i hver. Rød kornel Hassel Vintereg 3c Remise på åben mark med buske og træer I både beplantning 3c og 3d, som ligger på åben mark, er der en del områder, hvor der ikke er plantet for at sikre, at solen kan komme til at varme arealet op. Den yderste kant er vigtig i forhold til at holde vinden ude og skal derfor være af lave tætte buske. Remiserne er plantet i landbrugspløjet jord. Hvilke buske og træer man planter er afhængig af jordbund og vindforhold. Du kan herunder se en oversigt over remisen 3c. Side 11

Remisen består af 5 dele. 1. en kantbeplantning, 2. et område med lave træer og store buske, 3. lave træer og buske med bær og nødder, 4. lave buske og 5, som er et åbent areal. Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 i hver og med en planteafstand på 1,5 m mellem alle planterne. 1. Udsnit af kantbeplantning af buske Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er anvendt 300 planter - 100 stk. af hver art. Æblerose Klitrose Slåen 2. Udsnit af beplantning med store buske og lave træer Beplantningen er på ca. 350 m2 og har et plantetal på 160 planter, som er fordelt således: 80 sargentsæble, 40 hassel og 40 skovæble. Sargentsæble Hassel Skovæble 3. Udsnit af beplantning med bærbuske og lave træer Arealet er på ca. 300 m2. Der er plantet 130 planter, som fordeler sig på 50 havtorn, 50 klitroser og 30 mirabel. Havtorn Mirabel Klitrose Side 12

4. Udsnit af beplantning med lave buske Arealet er på ca. 250 m2 og har et plantetal på 100 planter ligeligt fordelt på de to arter. Rød kornel Fjeldribs 3d Remise på åben mark med buske Remisen består af 4 dele. 1. en kantbeplantning, 2. en beplantning med træer og buske, 3. en beplantning med buske og 4, som er et åbent areal, der er sydvendt for at lukke solen og varmen ind. Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 planter i hver undtagen arterne ask og fuglekirsebær, som er fordelt jævnt i det nordlige område. 1. Udsnit af kantbeplantning af buske Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er plantet 300 planter - 100 stk. af hver art. Hunderose Blågrøn rose Æblerose Side 13

2. Udsnit af beplantning med træer og buske Arealet er på ca. 600 m2 og har et plantetal på 250 planter. De er fordelt således: 50 ask, 25 fuglekirsebær, 100 hassel og 75 dunet gedeblad. Ask Fuglekirsebær Hassel Dunet gedeblad 3. Udsnit af beplantning med buske Beplantningen er på ca. 600 m2, og der er plantet ca. 250 planter fordelt på 50 syren, 50 hæg, 75 tjørn og 75 rød kornel. Engriflet hvidtjørn Alm. hæg Rød kornel Syren Side 14

Da planterne på demonstrationsarealet blev plantet i 2006, er de endnu ikke så store men er stadig meget interessante. De har allerede i dette stadie en betydning for vildtet. Hønsefugle er f.eks. meget glade for helt lave bevoksninger. De nyder endvidere den store mængde ukrudt, som der er på nyplantede arealer, som ikke er reolpløjet. Ukrudtet kan de første år være meget nyttigt for de nyplantede planter, da det f.eks. beskytter dem mod frost om vinteren. Billede fra demonstrationsarealet af remise med pil. Stiklingerne er plantet i rækker med forskellig afstand. Pil er generelt meget nemme planter og er meget grovillige. Bladene springer tidligt ud, så de er nogle af de første planter, som står grønne efter vinteren. Billede fra demonstrationsarealet af remise på åben mark. Remisen er firkantet, så det er nemt for landbrugsmaskinerne at pløje osv. rundt om den. Remisen er også placeret således, at de master, som står på marken, står inde i remisen og herved ikke generer landbrugsdriften. Side 15

Brakparceller Brakparceller nr. 4 på demonstrationsarealet Som et led i EU's landbrugspolitik er det besluttet, at alle landbrugsjendomme skal udtage en del af deres areal, i øjeblikket 8%, fra almindelig landbrugsdrift. Denne bestemmelse er lavet for at mindske overproduktionen af landbrugsafgrøder i EU. En af måderne til at opfylde denne udtagelses forpligtigelse er ved at lade jorden ligge brak, hvilket betyder uden dyrkning. I reglerne for hvad man må og ikke må på braglagte arealer, er der åbnet op for, at der kan laves forskellige tiltag, som er til gavn for vildtet. På www.dffe.dk kan du læse regler for, hvad du må på braklagte arealer. Reglerne står i vejledning om enkeltbetalingsordningen. 4a Tilpasning af mark For at gøre marken mere rektangulær er der udtaget en kile til brak. De to yderste meter holdes med sort jord. Vegetationen vil bliver opserveret, og der vil blive isået vildtvenlige arter, hvis den bliver for domineret af græs. 4b Brak med slåede striber Dette areal er et eksempel på et område, der er uhensigtsmæssigt at dyrke pga. placeringen og derfor typisk vil blive udtaget til brak. Arealet indeholder overvejende græs, der vil blive slået i fornødent omfang. Derudover bliver der årligt slået vildtstriber. 4c Parceller med forskellige vildtblandinger Dette areal viser en række parceller med forskellige frøblandinger, som kan bruges på brakmarker eller i vildtager. Hvert år vil der blive udsået nye frøblandinger, men der vil også være nogle parceller, som kommer til at ligge i to eller flere år. På arealet er der skilte, som viser, hvad der er i hver enkelt parcel. Du kan herunder se et kort over parcellerne og en liste over, hvad der er sået i foråret 2007. 13 Græsblanding 52 og 2 årig rødkløver 12 Hestebønne og kløver 11 Gul sennep og 2 årig kløver 10 Vinterbækmix Side 16

9 Quinoa, fodermarvkål og hvede 8 Tanka millet mix og kløver 7 Fodermarvkål, havre, solsikke og 2 årig kløver 6 Havre, hør og boghvede 5 Rørflæn og 2 årig kløver 4 Fuglevildtblanding, solsikke og kløver 3 Kyllingmix og kløver 2 Hamp 1 Blodkløver, hør og honningurt Du kan på følgende side finde en liste over, hvad de enkelte arter gavner. Ikke alle arter fra brakparcellerne findes i denne liste, men til gengæld kan du finde en række andre arter. Side 17

Side 18

Vildtvenlig Skov Vildtvenlig skov - nr. 5 på demonstrationsarealet Der er gennem de sidste godt 10 år plantet i tusindvis af hektarer med ny skov Enten som sikring af grundvandet eller til glæde for ejeren. Traditionelt er skove plantet for at producere træ, men igennem de sidste år betyder vildtets tilstedeværelse og andre naturoplevelser mere og mere for skovens opbygning. I den vildtvenlige skov er der en god variation af træarter, ligesom der er både indre og ydreskovbryn, hvor der er blandede buske. Da en skov generelt er meget mørk, og dermed ikke tillader megen vegetation i bunden, er det vigtig, at der er lysninger eller brede spor, der kan sikre vildtet noget føde. For at modvirke at skoven bliver meget mørk, kan man med fordel vælge lystræer som f.eks. eg og ask, da de tillader lyset at trænge igennem til skovbunden. En skov kan anlægges vildtvenligt ved brug af nogle af følgende elementer: Varierende træartssammensætninger med brug af forskellige løv- og nåletræsblandinger. Indblandingstræarterne er altid sat i grupper på ca 20 x 30 m. for at sikre at alle træarterne overlever på arealet - også i alderdommen. Ved enkelttræsblandinger eller rækkevise blandinger betyder forskellig væksthastighed ofte, at enkeltarter bliver overvokset og dermed forsvinder fra arealet. Stor randvirkning ved brug af slyngede skovbryn med træer og buske som insekter og fugle har gavn af i form af skjul og føde. Brug af flere mindre beplantninger med åbne arealer imellem. F.eks. i form af klippet græs. De fremtidige spor i bevoksningerne, som er placeret for hver 20 m, er plantet til med rødel og lærk, som begge er hurtigvoksende ammetræer, for hurtig at skabe læ på arealet både af hensyn til vildtet, men også for at fremme træernes vækst. Ammetræerne er placeret nord/syd for maximal læ imod vestenvinden. Ud over brug af forskellige træartsblandinger er skovparcellerne anlagt med forskellig intensitet - Plantning / såning, hegnet / ikke hegnet, og alm. landbrugspløjning / dybdepløjning. På alle arealer er der inden plantning sået en dækafgrøde. Dels for at skabe hurtig læ på arealet, men også for at give fuglevildtet en fødekilde i form af korn. Det mest ideelle er at så vinterrug om efteråret med 15 kg/ha. Alternativt om foråret med havre 10 kg/ha og vinterrug 10 kg/ha. Ved forårssåningen spirer rugen først rigtigt det efterfølgende år. Forårsplantning foretrækkes, da planterne dermed får 1 års vækst inden evt. råvildt bider dem tilbage i løbet af vinteren. Side 19

Du kan herunder læse om projektets forskellige arealer. Da flere af arealerne med vildtvenlig skov ligger tæt op af hinanden, og herved danner en helhed i forhold til hinanden, er flere af skovene placeret på samme oversigt. Alle brynene, som er illustreret i det følgende, er lavet ud fra Skov og Naturstyrelsens egen model. Læs eventuelt om styrelsens 6-rækkede skovbryn/ læbælter under siden "Læbælter". 4 forskellige løvtræsskove med bryn og åbne arealer Det ses hvordan sammensætningen af forskellige skove, som er adskilt af stier, kan skabe et spændende levested for vildtet, når de kombineres med bryn og åbne arealer. 5.a Bøg med blandet løv Arealet er dybdepløjet og tilplantet med 60 % bøg med holmevis indblanding af fuglekirsebær og lind. Der er plantet et 6-rækket skovbryn ud mod græsarealet. Rækkeafstanden er 1,5 m og planteafstanden på 1,75 m. Metoden, som er anvendt ved plantning, giver stor sikkerhed for træernes overlevelse. Til gengæld er der ikke meget føde at hente for fuglene. 5b Eg med blandet løv Ved jordbearbejdtningen er anvendt almindelig landbrugspløjning. Arealet er hegnet og tilplantet med 50 % eg med holmevis indblanding af bøg, birk, alm. røn, fuglekirsebær, lind, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Skovbrynet, som ligger ud mod græsarealet, er 6-rækket. Der er en rækkeafstand på 1,5 m og en planteafstand på 1,30 m. Der vil her, på grund af lanbrugspløjningen, være en del føde til fuglende kort efter etableringen, da der hurtigt vil komme ukrudt. 5c Egesåning med andet løv Der er landbrugspløjet og sået til med rækkegående såmaskine med ca 50 % eg og med spredt indblanding af birk, alm. røn, hunderose, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Rækkeafstanden 1,5 m. Der er på dette areal, lige som på 5c, en lang kulturfase, som giver meget føde til vildtet. Beplantningen er billig at etablere, men med en større risiko i forhold til spiringsprocenten, hvis der sammenlignes med resultatet, hvis planterne var plantet. Denne egesåning er dog kommet godt i år. Side 20

5d Bøgesåning med andet løv Arealet er landbrugspløjet og sået til med rækkegående såmaskine med ca 50 % bøg og med en spredt indblanding af birk, alm. røn, hunderose, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Rækkeafstanden er 1,5 m. Ved at skoven er sået i stedet for plantet, giver det en længere kulturfase, hvor der er meget føde i skoven. Det er endvidere en billig måde at etablere skov på, men der er også en risiko i forhold til spirringsprocenten. Bøgen har i denne parcel desværre ikke fået så godt fat endnu, hvorimod egeparcellen klarer sig fint. Nåle og løvtræsskov med bryn, læbælter og et åbent areal Vildtet får her mulighed for at færdes i et meget alsidigt område, hvor der er både nåle- og løvtræsskov. Et område som har både bryn, der kan levere føde og gemmesteder til vildtet, samt et åbent areal, hvor der er plads til at tørre vingerne. Den spændende skovkant giver plads til, at vildtet kan finde ro på et ellers stort og åbent areal. Der er i 5e lavet et åbent areal omkring en gravhøj, hvilket er lovpligtigt. 5e Bøg med andet løv Arealet er dybdepløjet og tilplantet med 70 % bøg med holmevis indblanding af fuglekirsebær, navr og alm. hæg. Rækkeafstanden er 1,5 m og planteafstanden 1,10 m. 5f Blandet nåletræer Der er landbrugspløjet, og arealet er tilplantet med 60 % sitkagran og med holmevis indblanding af douglasgran og lærk. Der er et skovbryn ud mod vest og græsarealet. Rækkeafstanden er på 1,5 m og planteafstanden på 1,70 m. De stedsegrønne granholme skaber, særligt om vinteren, hurtigt og langvarigt dække for vildtet. Den gode dækkeevne kan forlænges ved at klippe toppen af træerne og dermed holde dem grønne til jorden. Dette bliver på sigt demonstreret ved de yderste rækker lige bag ved skovbrynet. Læbælter Læbælterne er Skov og Naturstyrelsens egne læbælter, som du kan læse om under emnesiden "Læbælter". Læbælterne har i denne sammensætning funktion som et skovbryn ud mod Aggersundvej. Du kan læse mere om læbælter under afsnittet Læbælter. Side 21

Billediger Billediger nr. 6 på demonstrationsarealet Billediger er en ca halv meter høj jordvold, som er tilsået med forskellige tuegræsser. Billediger er en ide der stammer fra England, og filosofien bag et billedige er, at digets tuegræsser er overvintringssted for rovinsekter, som, når foråret kommer, kan vandre ud i de omliggende marker, hvor de vil spise andre insekter heriblandt bladlus og andre skadedyr. Hvis mængden af rovinsekter er stor nok, kan man måske helt undgå at skulle sprøjte markerne med insekticider, som man ellers ville gøre for at begrænse skadedyrene. Da hønsefuglenes kyllinger er helt afhængige af en rigelig mængde insekter for at overleve, vil de have meget bedre vilkår på arealer uden sprøjtning. De vil her have adgang både til rovinsekterne men også til de andre insekter, som ellers ville være sprøjtet væk. Diget er også et rigtig godt sted for jordrugende fugle at placere deres rede, da tuegræssserne allerede i det tidlige forår kan skjule reden, og samtidig er digetet et lunt og tørt sted, da det er hævet over det omgivende areal. Du kan herunder se opbygningen af et billedige over 2 år. Side 22

Vi har taget en regulær mark og delt den i dyrkningsretningen med to brakstriber, der hver indeholder et billedige. Diget er sammenlagt 10 m bredt og betragtes som et brakareal. Selve insektvolden forbliver på samme sted hvert år, hvorimod stubarealet og sporene vendes hvert år til henholdsvis højre og venstre side af volden. Diget er lavet ved at pløje op fra begge sider af et par gange. Det er ikke ført helt til enden af marken, hvilket gør det muligt at køre rundt om det med landbrugsmaskiner. Efter oppløjningen er jorden jævnet en smule, og der er udsået hundegræs over hele jordvolden. Ved at supplere billedigerne med et areal på hver af siderne kan man komme op på 10 meters brede, som er den mindste brede et brak areal må have. På den måde kan arealet indgå som en del af udtagningsforpligtigelsen. Der er også den fordel at ved at lade det indgå i et stykke brak, kan man skabe noget føde i form af vildtager i brakken. Billede fra demonstrationsarealet af det ene af de to billediger på åben mark. Side 23

Vedligehold af beplantningerne Allerede få år efter at der er plantet, hvad enten det er læbælter, remiser eller skov, skal det overvejes, hvordan udtyndingen skal ske. Hvis beplantningen overvejende er etableret af hensyn til vildtet, skal dette også tænkes ind i tyndingen. Som hovedregel gælder det om at give især buskene plads, da deres formål er at fylde i bunden af beplantningen og sikre læ helt ved jorden samt dækning for fuglene, når der er rovvildt i nærheden. Næsten alle buske får en tættere og mere dækkende vækst, når de har været skåret ned, hvilket gør, at buskene med fordel kan beskæres inden de begynder at vokse sammen. Remiser I remiser er det kun vildtet, der skal tænkes på. Derfor kan der her tilrettelægges pleje, så vildtets krav tilgodeses bedst muligt. Det er vigtigt at tynde så kraftigt, at buskene i yderkanten hele tiden er tætte helt til jorden. Derved undgåes det, at vinden kan komme susende ind under buskene. Inde i remisen kan der være områder med lave buske, som også holdes tætte til jorden, men der kan også være områder med høje buske, der får lov til at vokse mere til i højden. En af de vigtige ting i vildtremiserne er at sikre, at der til stadighed er områder, hvor solen kan skinne ned og varme området op. Dette kan blive vanskeligere når træer og buske vokser op. Det vil derfor oftest være nødvendigt at fjerne nogle træer og buske helt, når der er gået nogle år. Læbælter Særligt i læbælter skal der være opmærksomhed omkring beskæring og tynding, så der bliver plads til buskene inde i hegnet. Mange lidt ældre læbælter har en meget stor andel af træer, hvilket skaber skygge i bunden af hegnet, hvor buskene skal gro. Derfor er det vigtigt i tide at få fjernet mange af træerne. De første der skal væk er ammetræerne. Dette kan som regel gøres i 5-8 års alderen. Derefter skal der løbende holdes afstand mellem bestandstræerne. Her er det godt at have i tankerne, at et voksent egetræ sagtens kan have en krone, der er 20 meter bred. Dette skal herved også være afstanden mellem træerne på det tidspunkt, hvor ammetræerne er fjernet. Hvis et læhegn ikke får lov til at vokse ud i bredden, men bliver sidebeskåret, er det endnu vigtigere at tynde i hegnet, da det så er her buskene skal have deres voksested. Vildtvenlig Skov På skovrejsningsarealer er der ofte flere hensyn, der skal tilgodeses. Dels skal arealet kunne blive til højstammet skov, og dels vil der gerne skabes noglegode kår for vildtet. Det er oplagt at lade de indre og ydre bryn blive passet, sådan at de gavner vildtet mest muligt. Dette gøres ved at passe dem på samme måde som beskrevet ved læbælter og vildtremiser. I selve skoven kan nogle holme på 1000 2000 m2 tyndes meget kraftigere end resten af skoven, hvilket vil give lys til skovbunden og dermed mulighed for undervækst. Side 24