Indholdsfortegnelse Hvad er Familiehuset Ankersvej... 1 Ydelser i hovedforløb og udslusning (Intensivt tilbud)... 2 Andre ydelser i projektperioden... 3 Visitation og indskrivning i Familiehuset... 4 Primær terapeut/tovholderfunktion... 5 Individuel Terapi... 6 Gruppe terapi... 7 Familieterapi... 8 Parterapi... 9 Traumeterapi voksne... 10 Spædbarnsterapi traumeterapi... 11 Dyadeøvelser Theraplay... 13 MIM-test... 14 Social træning... 15 Hjælp til økonomi, bolig og netværk... 16 Hjælp til at komme i uddannelse eller job... 17 Særskilte ydelser... 18 Metoder og Teorier der bruges i Familiehuset... 19
Hvad er Familiehuset Ankersvej Familiehuset Ankersvej er et intensivt psykoterapeutisk dagbehandlingstilbud for familier med ufødte børn og fødte børn fra 0-3 år samt deres søskende familier hvor børnenes udvikling er truet eller i fare for at blive truet, og hvor der er behov for et intensivt behandlingsforløb. Familiehuset er et større parcelhus i et villakvarter. Der er 314m2 fordelt på 2 plan og indrettet så behandlingen kan udføres optimalt. Familiehusets adresse er: Familiehuset Ankersvej,,. Tilbuddet retter sig mod familier, der skønnes at være i besiddelse af en terapeutisk tilgang, og parathed til at arbejde med de forhindringer fra eget liv, der står i vejen. Dette vil konkret sige, med evnen til indsigt og evnen til at reflektere over eget liv og situation, som en forudsætning for at skabe den nødvendige forandring, samt for at sikre barnets trivsel og udvikling. Tilbuddet omfatter ikke personer med svære forstyrrelser eller personer med et aktivt misbrug, da disse ikke kan profitere af Familiehusets Psykoterapeutiske behandlingsforløb. Det intensive tilbud består af 2 trin: 1. Hovedforløb op til ca. 1 år 2. Udslusning op til ca. 6 mdr. Hovedforløbet er op til 5 gange ugentlig (ca. 2o A-A timer/ugen) behovet vurderes løbende, ud fra barnets behov. Grupperne tirsdag og torsdag er obligatoriske, hver uge i hele hovedforløbet. Udslusningen tilrettelægges ud fra barnets behov, og det der vurderes at mangle, for at kunne gøre familien færdig. I udslusningen arbejdes der også med at hjælpe de voksne tilbage i uddannelse eller job, hvis der er behov for det. Hovedforløbet er minimum 6 mdr., men erfaringen viser at den tid tager det at skabe en bæredygtig tilknytning. Først herefter går udviklingen hurtigere og familien har knyttet sig til Familiehuset og behandlingsarbejdet lettes. Udslusningen er min. 3 mdr., men erfaringen viser at der er brug for 6 mdr., når de skal hjælpes videre i samfundet og samtidig skal læring under hovedforløbet, vedligeholdes og overindlæres. Side ~ 1 ~
Ydelser i hovedforløb og udslusning (Intensivt tilbud) Familieterapi: intervenering/relationsbehandling i hjemmet. Dyadeøvelser med barnet efter principperne i theraplay Individuel terapi Gruppeterapi herunder psykoedukation, alm. undervisning og flerfamilieterapi Parterapi. Spædbarnsterapi herunder efterbearbejdning igennem leg Mim-test på barn og 1 forælder Social træning og pædagogisk arbejde herunder også råd og vejledning Hjælp og støtte til økonomi, bolig og netværk Hjælp og støtte til at komme i uddannelse eller job Der arbejdes med en flermetodisk tilgang. Det handler om at skabe lettelse til lidelsen så effektivt som muligt. Altså er familierne ikke underlagt en metode, men de er objekter og i centrum og Familiehuset bestræber sig på at give dem det, de har brug for. Ugeskema: Ugedag Aktivitet Tid Andet Mandage Ydelse fra hovedforløbet 1 1 ½ time Tidspunkt aftales Tirsdage lige uger Tirsdage ulige uger Første tirsdag måneden i en lige uge Flerfamilieterapi Gruppeterapi Børnedag 9.00 14.00 9.00 14.00 9.00 14.00 Fokus på børns behov Fokus på voksenlivet Familiens børn deltager. Sundhedsplejerske deltager Onsdage Ydelse fra hovedforløbet 1 1 ½ time Tidspunkt aftales Torsdage lige uger Torsdage ulige uger Flerfamilieterapi Gruppe terapi 9.00 14.00 9.00 14.00 Fokus på børns behov Fokus på voksenlivet Fredage Ydelse fra hovedforløbet 1 1 ½ time Tidspunkt aftales Bilag: Brochure om Familiehuset Side ~ 2 ~
Andre ydelser i projektperioden Spædbarnsterapi til børn mellem 0-18 år der har haft traumer i det før sproglige niveau og hvor det er vurderet, at barnet/den unge kan profitere af i et afgrænset forløb. Familiehuset indkalder til opfølgning og afslutning. Familieterapi 1-2 gange ugentlig til familier med børn mellem 0-6 år, for en afgrænset periode. Rådgiver indkalder til opfølgning og afslutning i samarbejde med Familiehuset. For begge ydelser gælder følgende procedurer: 1. Rådgiver fremsender visitation til visitationsteamet for børn mellem 0-6 år. 2. Visitationsteamet fordeler behandlingsopgaver 3. Rådgiver modtager kvittering på visitationen 4. Familiehuset melder tilbage hvem primær terapeut er og hvornår behandling kan påbegyndes 5. Rådgiver indkalder til opstartsmøde i Familiehuset med følgende parter: familie, rådgiver og primær terapeut Terapeuten indkalder til arbejdsmøde med andre faggrupper, når dette skønnes nødvendigt for at etablere et godt tværfagligt samarbejde og akut når det er nødvendigt af hensyn til barnets udvikling. Særskilte ydelser købes hvis disse, ikke er direkte relateret til det indskrevne barn Supervision til samarbejdspartnere Konsulentbistand/Undervisning af samarbejdspartnere. Vi kan henvise til projektbeskrivelsen for yderligere oplysninger. Side ~ 3 ~
Visitation og indskrivning i Familiehuset Såfremt visitationsteamet og familierådgiveren vurderer, at familiehusets tilbud vil være relevant for familien, tager familierådgiveren kontakt til Familiehuset og der arrangeres et besøg med lederen af familiehuset. Familien besøger sammen med rådgiver Familiehuset og får det fremvist. Her præsenteres familien for Familiehusets måde at arbejde på. Ved dette besøg vil der, også gensidigt fra Familiehusets side, være tale om en vurdering af familiens ressourcer til at indgå i et egentligt behandlingsforløb. Når familien har været på forbesøg og sagt ja, indkaldes der til et indskrivningsmøde med deltagelse af forældrene, den primære terapeut, familiens rådgiver og leder af Familiehuset. På dette møde skabes der kontakt med den primære terapeut, handleplanen gennemgåes og der spørges dybere ind til familien. Familien informeres om vores måde at arbejde på og længden og omfanget af hovedforløbet bestemmes. (Se bilag for indskrivningsmøde) 1. Rådgiver sender sag til visitationsteam 2. Visitationsteamet sender kvittering og visitation 3. Rådgiver kontakter Familiehuset med henblik på forbesøg med familien 4. Familie og rådgiver kommer på besøg 5. Familiehuset kontakter efterfølgende rådgiver med henblik på dato for indskrivning 6. Rådgiver afstemmer dato med familien Er der overvejelser om at en familie stopper sin behandling før målene i handleplanen er opnået, mødes følgende parter i Familiehuset: Familien, Socialrådgiveren, Familiehuset (primær terapeut og leder). Efter det møde træffer rådgiver sin beslutning. Side ~ 4 ~
Primær terapeut/tovholderfunktion Familiens primære terapeut varetager tovholderfunktionen, som indebærer ansvaret for: Udarbejdelse af behandlingskontrakt ud fra handleplanen i samarbejde med familien. Familiens samlede behandling i familiehuset. At indkalde til statusmøder hver 3. måned status mødet består af 2 dele: o Samarbejdsmøde med relevante fagpersoner o Opfølgningsmøde på handleplanen med rådgiver At medvirke til at sikre, at familiens samlede tilbud herunder: daginst. aflastning, skole, egen læge mv. i fællesskab, arbejder hen imod de samlede mål. At medvirke til at familiens virkelighed hænger sammen, såsom bolig, økonomi, og netværk. At medvirke til at familiens fremtidsplaner, omkring job eller uddannelse, kan iværksættes i samarbejde med familie, jobcenter, skole eller andet. I Familiehuset lægger vi vægt på det tværfaglige samarbejde og den betydning det har for barnet og familien. I Familiehuset tager vi ansvar for at etablere og medvirke til dette tværfaglige samarbejde som noget meget betydningsfuldt, og der lægges op til en tæt kontakt og dialog. Familien arrangerer statusmøder sammen med primær terapeut. Familiehuset lægger vægt på at det er familiens møder. Såfremt behandlingsbehovet viser sig at kræve mere end de timer Familiehuset kan yde vil Familiehuset tage kontakt til rådgiver. En familie bruger typisk op til 20 timer ugentlig, fordelt på gruppeterapierne, individuelle, familieterapi, telefonhjælp, møder hvor terapeuten deltager, møder med andet personale i huset omkring noget, o.s.v. Det vi i Familiehuset kalder ansigt-ansigt tid (A-A tid). Side ~ 5 ~
Individuel Terapi Den individuelle terapi, er en samtale mellem terapeuten og den enkelte med en varighed af ca. 1-1½ time. Samtalen foregår i Familiehuset og ud fra behandlingskontrakten. Formålet med terapien er sammen med borgeren at identificere, bevidstgøre og fjerne de forhindringer, der er til stede i borgeren selv. Forhindringer der står i vejen for at opnå det gode og tilfredsstillende liv, som borgeren ønsker - for sig selv, sin familie og sit barn. Forhindringerne hos èn eller begge forældre kan optræde i form af: angst, behov for kontrol, lavt selvværd, social fobi, tidligere overgreb, tidlig omsorgssvigt, misbrugsproblematikker i opvæksten eller i eget voksenliv, manglende følelsesmæssigt tilgængelighed og et forstyrret tilknytningsmønster. Ofte er der tale om flere forhindringer, samlet hos èn eller begge forældre. I terapien arbejdes der på, at forældrene bliver følelsesmæssigt tilgængelige for deres børn dvs. med evnen til at tage ansvar for og indgå i relationen på en kontaktfuld måde, således at barnet føler sig set, hørt og mødt. Terapeuten indgår i dette arbejde med sit eget nervesystem og spejler borgeren på en ny og anderledes måde, så borgeren kan oparbejde måder at knytte sig på til børnene og til den verden de lever i. Forældrene skal opkvalificeres til at tage forældreskabet på sig og møde barnet empatisk og indlevende. Som udgangspunkt foregår den individuelle terapi i hele behandlingsforløbet. Den første tid undersøges forældrenes evne til at udvikle sig og lave forandringer med udgangspunkt i terapien, gruppeterapien og interveneringsarbejdet. Borgeren udarbejder sammen med terapeuten behandlingskontrakt for at kunne nå målene i handleplanen. Side ~ 6 ~
Gruppe terapi Gruppeterapi foregår to gange ugentligt tirsdag og torsdag i tidsrummet fra 9-14, og ledes af 2 terapeuter. Om torsdagen er der flerfamilieterapi, forstået på den måde at familierne hjælper hinanden med at løse problemstillinger. 1 gang om måneden er børnene med i terapien. Børnenes stemme bliver således hørt, også i gruppeterapierne. Om tirsdagen er der gruppeterapi for mødrene, hvor der arbejdes psykoterapeutisk i gruppen herunder også med psykoedukation og almindelig undervisning. Begge dage tages der udgangspunkt i barnets virkelighed og oplevelser - på den måde at den voksne bliver rummet, mødt og her igennem kommer til at forstå sit eget barn indeni. Barnet er således fokus på alt hvad der arbejdes med, hos den voksne i gruppeterapien. 1 gang om måneden deltager en sundhedsplejerske. Sammen med familien beslutter gruppen hvilke emner de gerne vil arbejde med, og hvilke emner sundhedsplejersken finder relevant at tage op. Det er emner omkring alt sundhedspleje vedr. børn. I perioder deltager sundhedsplejersken på børnedage. Der er et fast struktur for begge dage: Info fra alle Tema problemstilling konkretiseres. Behandlingsplaner inddrages Terapi/undervisning/film/videooptagelser Motion indlægges løbende i ca. 15-30 min. afhængig af behovet Frokost: der indledes med præsentation af maden Terapi/undervisning/film/videooptagelser fortsat Afslutningsrunde for dagen Desuden er der Kropsmeditation i kælderen om tirsdagen. Strukturen ændres når der er behov for det. Folderen er hele tiden opdateret. Når nye starter i gruppen, indledes dagen med fælles morgenmad, præsentation og gruppemedlemmerne fortæller den nye om praktiske regler i huset og i gruppen. Når familien holder i gruppedelen, holdes der afslutning hele dagen. Alle deltager både familier og terapeuter. Der bliver givet feedback fra alle sider ud fra et skema der bruges til formålet. Der holdes tale for familien og familien har bestemt den mad der skal spises. Side ~ 7 ~
Familieterapi Familieterapi med intervenering foregår 1-2 gange ugentligt i hjemmet af 1½ times varighed og retter sig mod relationen mellem barnet/børnene og forældrene. Barnets ældre søskende er således også en del af behandlingen. Det er terapeuten i samarbejde med familien, der beslutter omfanget af familieterapierne. Det kan være at der er mere behov for dyadeøvelser med barnet i familiehuset i en periode eller andet der er mere behov for at få gjort. Fokus er: Det er i relationen, barnet udvikler sig gennem mors og fars kærlige øjne Målet for interveneringen er at medvirke til udviklingen af et sundt og naturligt forældrebarn samspil. Metoderne i interveneringsarbejdet er den direkte intervention i relationen her og nu. Der kan også være fokus på forudbestemte arbejdsopgaver, hvor terapeuten sammen med familien har planlagt hvilke tiltag der skal gøres i familien, for at arbejde struktureret omkring nogle problemstillinger. Det kan også være der bliver optaget samspil på video eller et besøg i et supermarked eller andet, for at observere og intervenere i familien, når barnet er ude, hvis det er det der er brug for. Der er fokus på at forældrene kan regulere deres barns aurosal så barnet kan komme op i sit sympatiske nervesystem hvor der er hastighed, liv og leg og henrykkelse og at det kan reguleres ned i det parasympatiske hvor der er ro og stilhed i barnet. Når de nære voksne kan hjælpe barnet med at regulere sig, vil barnet lære det og det vil kunne rumme sig selv og dermed klare sig bedre i forskellige situationer. Barnet er hermed heller ikke i risko for at være over- eller underreguleret. Det vil således kunne tilpasse sig forskellige kontekster og klare sig. I denne familieterapi bruges der ofte dyadeøvelser efter principperne i theraplay. Familieterapi kan også foregå i Familiehuset, når der er behov for en anden kontekst og et andet værtsskab. Side ~ 8 ~
Parterapi I familiehuset tilbydes også parterapi. Parterapien tilbydes, såfremt det skønnes at være nødvendigt for, at barnet i familien kan udvikle sig bedst muligt. Parterapierne har til formål at de voksne kommer til at opleve hinanden i stedet for at være frustrerede på hinanden. At kunne leve sig ind i den anden part og ikke kun forstå sine egne behov. Denne form for parterapi har en afsmittende effekt på relationen voksen-barn, på den måde at den voksne får træning i at kunne leve sig ind i den anden og ikke kun være i sine egne behov. Barnet har brug for at mor og far har det godt med hinanden. Når mor og far bekriger hinanden, kommer der krig inde i barnet og det er i risiko for at skulle vælge, så det tilsidesætter sig selv. Desuden har sådanne krige imellem de voksne, store konsekvenser for barnet. Det får sværere ved at udvikle sig helt, da barnet kommer i alarmberedskab og der bliver ikke plads til barnets følelser, når forældrene bekriger hinanden. Har forældrene valgt at ville leve sammen, skal de vælge at ville have det godt sammen og gøre det der skal til, så barnet er i gode stemninger som igen er en forudsætning for at kunne trives og udvikle sig. Side ~ 9 ~
Traumeterapi voksne Familiehuset arbejder med traumeterapi både til børn og voksne. Til de voksne bruger vi metoden SE som har til hensigt at opløse traumet så det ikke er bundet i krop og sanser, hvormed det skaber en bevægelse således at den voksne bliver bedre i stand til at regulere sig selv, når noget presser på indefra. Når man har traumer med sig, vil det forhindre én i at leve godt og fuldt ud. Man kan opleve at man i forskellige situationer, enten stivner, går i kamp eller flygter, når noget bliver ubehageligt. Hjernen kan ikke som sådan kende forskel på om det er en farlig situation eller ej. Har man eks. været udsat for et overfald hvor der eks. var bestemte lyde, lugte eller andet forbundet med det, vil kroppen have tendens til at gå i forsvar når man møder disse lyde, lugte eller andet i en helt anden og måske fredelig sammenhæng. Traumer er enten enkeltstående begivenheder eller begivenheder der fortsætter over en tid, eks. mobning og ødelægger det for den enkelte i at bevæge sig i livet. Somatic Experiencing (SE) er en internationalt anerkendt tilgang til behandling af traumer. Metoden er udviklet af Dr. Peter Levine, psykolog og biofysiolog, og bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres. Derigennem genetableres en balance i nervesystemet, hvorved stressreaktionerne helt eller delvis kan opløses. Arbejdet med at forløse traumer gennem kroppen har vist sig effektiv ved større katastrofer og successive traumer, såsom vold og seksuelle overgreb i barndommen, krigstraumer m.m. Men også enkeltstående voldsomme oplevelser, som f.eks. voldelige overfald, voldtægt, ulykker og traumatiske hospitalsoperationer, kan behandles med SE. Endelig bruges SE til behandling af diverse funktionelle lidelser. Side ~ 10 ~
Spædbarnsterapi traumeterapi Lad aldrig barnets smerte blive glemt Alt usagt binder energi Familiehuset tilbyder spædbarnsterapi til det indskrevne barn, såfremt terapeut og familie vurderer at barnet kan have gavn af det. Dog kan spædbarnsterapien først iværksættes når der er rimelig ro i familien. Barnet får brug for de voksnes rummelighed til at bearbejde terapierne, og derfor må der ikke være kaos i familien, når terapierne starter. Spædbarnsterapi er målrettet barnet der er traumatiseret, før det udviklede det verbale sprog. Det vil sige traumer der er opstået i fostertilstand og til og med ca. det 3. år. Formålet er at hjælpe barnet til igen at finde fodfæste i livet. Terapien er samtidig en indirekte terapi til forældrene. Terapeut og forældrene identificerer alleførst traumet via et interview og sætter ord på det der helt konkret er sket. Dernæst italesætter terapeuten det skete over for barnet samtidig med, at terapeuten sætter ord på de relevante følelser, som barnet må have følt i forbindelse med og/eller efter oplevelsen. Har barnet ingen biologiske forældre, kan plejeforældre/adoptivforældre deltage i forældrenes sted. Det er en terapiform der: Heler traumet og hjælper barnet til integration. Reparerer de sår, forældrene har på grund af barnets traume. Styrker relationen mellem barnet og forældrene. Side ~ 11 ~
Hver terapi indeholder: Identifikation Historie Håb I spædbarnsterapien arbejdes ud fra følgende teorier: Francoise Dolto Samtaler om børn og psykoanalyse Caroline Eliacheff Krop og skrig Daniel Stern Barnets interpersonelle univers John Bowlby En sikker base Susan Hart Neuroaffektiv udviklingspsykologi Familiehuset yder spædbarnsterapi til det indskrevne barn når barnet har brug for det. Desuden kan hjemmeboende søskende også modtage spædbarnsterapi når det skønnes vigtigt for at dette barn kan trives og udvikle sig. Denne ydelse beskrives i rapporten for den samlede behandling og der indkaldes ikke til særskilte møder vedr. opstart og afslutning. Omfang og varighed af spædbarnsterapi visiteret som enkelt ydelse: Spædbarnsterapien som enkelt ydelse uden for det intensive tilbud omfatter: Opstartsmøde i Familiehuset med familie og rådgiver. Barnet er ikke med. Introduktion og interview af forældrene ca. 2-5 timer. Selve terapierne, hvor barnet og forældrene deltager, i alt 3-10 gange à 1 time, incl. efterbearbejdning for barnet igennem leg. Sandkasse, tegninger, legetøj, andet. Samarbejde med forældre, institution el. lign. efter behov. Terapeuten udarbejder en rapport, der gennemlæses af forældrene forud for fremsendelse til rådgiver. Et udskrivningsmøde med de relevante personer, der er omkring barnet. Bilag: brochure om spædbarnsterapi og skitse for køreplan Side ~ 12 ~
Dyadeøvelser Theraplay Da de indskrevne familier ofte har tilknytningsmønstre der giver og har givet dem og deres børn vanskeligheder, arbejder Familiehuset meget med tilknytning på flere måder. En af måderne er, efter principper fra Theraplay som kaldes, legeøvelser. Legeøvelser betegnes også af Familiehuset som dyadeøvelser og er en måde at hjælpe forældrene til at få samspillet reguleret igennem leg. Den voksne lærer at hjælpe barnet med at kunne regulere sig igennem en kærlig, kontaktfuld og legende måde. Dyadeøvelser hjælper den voksne med at aflæse og forstå sit barn og den bygger på glædesfyldte nuværende øjeblikke, der afstemmer kontakten imellem den voksne og barnet. Barnet får lyst til at være sammen med den voksne, og den voksne får lyst til at være sammen med barnet. Disse øjeblikke er grobund for et sundere samspil og øget tilknytning. Barnet oplever at få et bedre billede af sig selv og barnet får større selvværd. Barnet kan mærke at det har betydning, og at den voksne bruger tid på barnet. Desuden kan det hjælpe en forælder til at blive mere tydelig i kontakten, så barnet kan mærke den voksne, og den voksne kan mærke barnet. Dyadeøvelserne foregår så vidt muligt i Familiehuset, da der er et særligt indrettet rum og terapeuten kan sætte værtsskabet og skabe den ro der skal til, for at barnet kan være i centrum for behandlingen. Er det slet ikke muligt kan Dyadeøvelserne som 2. prioritet, foregår i familiens hjem. Vi har dog den erfaring at barnet ikke får helt den ro og opmærksomhed, som det får i Familiehuset. Bilag: brochue om legeøvelser Side ~ 13 ~
MIM-test Når barnet og familien har brug for hjælp, er det nogle gange nødvendigt at undersøge dybere hvor der er brug for noget i selve samspillet mellem barn og forælder. MIM-test er en måde at afdække det på i relationen, og en test der kan vise i hvilken retning der skal arbejdes ud fra principperne i Theraplay. Struktur Formålet med strukturerende aktiviteter er, at tilrettelægge og regulere barnets oplevelse. Den voksne sætter grænser, definerer kroppens grænser, passer på barnet og hjælper med at fuldføre dele af aktiviteten. Et ord om signaler: brug af signaler til start vil øge strukturen i enhver aktivitet. Start med enkle signaler, såsom en, to, tre, nu eller klar, parat, start. Gå videre til mere komplicerede signaler, såsom at lytte efter et bestemt ord i en serie, eller se efter et visuelt signal, såsom et kys eller anden ansigts bevægelse. Signaler bør ikke anvendes til enhver aktivitet, da det kan bremse tempoet og blive for forudsigeligt - og letheden kan forsvinde. Engagement Formålet med engagerende aktiviteter er, at forbinde sig med barnet på en legende og positiv måde, at fokusere intenst på barnet og opmuntre det til at få nye oplevelser. På alle tidspunkter er det vigtigt at deltage på niveau med barnets ophidselse og at regulere det, når det er nødvendigt. Omsorg Formålet med omsorgsfulde aktiviteter er at styrke budskabet om, at barnet er værdig til omsorg, og at de voksne vil yde omsorg uden at barnet behøver at spørge. Omsorgsfulde aktiviteter bidrager til at dæmpe og regulere det ængstelige barn og styrke følelser af selvværd. Udfordring Formålet med udfordrende aktiviteter er, at opmuntre barnet til at løbe en alderssvarende risiko for at fremme en følelse af kompetence og bemestring. Disse aktiviteter udføres oftest sammen med forældre eller terapeut. Udfordrende aktiviteter tillader også et barn at acceptere struktur, engagement og omsorg, som de kunne være tilbøjelig til at modstå i mere direkte form. Side ~ 14 ~
Social træning Familiehuset yder social træning når der er behov for det i en periode. Det kan være angstfyldte forældre der ikke kan begå sig i forskellige sammenhænge og som smitter af på barnet og gør barnet utryg. Det kan være at barnet ikke kommer med ud at handle eller at barnet reagerer på en måde udenfor hjemmet, som forældrene ikke kan tackle. Det kan være en forælder der ikke kan komme frem til Familiehuset, fordi det at tage en bus er en angsfyldt oplevelse for dem. Det kan være når forældrene skal til møde i barnets institution, dagpleje eller skole og hvor forældrene har svært ved at indgå i et samarbejde og få udtrykt det de gerne vil. Her kan vi deltage og på den måde hjælpe til med et samarbejde. Det kan være breve der skal skrives til nogen eller skemaer der skal udfyldes for at forældrene kan varetage familiens tarv. Vi kan så hjælpe og guide dem med, hvordan man agerer i disse sfærer. Det at arbejde i præcis den virkelighed der er svært for familien, kan være en effektiv måde at hjælpe dem på. I gruppeterapierne hjælper Familiehuset meget med social træning. Hvordan kommunikerer man med omverdenen (her er gruppen den nære omverden) og hvordan begår man sig, så man kan udvikle og vedligeholde samspil med andre mennesker. Familiehuset hjælper også i den sociale træning med at oprette netværk, så familien har venner de kan have glæde af og som indbyrdes kan støtte og hjælpe hinanden. Side ~ 15 ~
Hjælp til økonomi, bolig og netværk Behandlingsplanen har fokus på økonomi, bolig og netværk. Familiehuset kan hjælpe familien med at få økonomien bragt i en orden, så der kommer orden i familiens liv, på den måde at de sikrer at de har noget at leve for, og samtidig får ordnede forhold til mulige kreditorer. Vi ved af erfaring at det at have orden i økonomien, betyder noget for behandlingen i Familiehuset. Kaos i økonomien kan forhindre at familien tager fra i behandlingen. Hvis familien har en usund bolig, for dyr bolig eller en bolig der ikke egner sig til de børn de har, kan vi hjælpe til med at give dem indsigt i nødvendigheden af at finde en mere egnet bolig. Vi kan også tage med dem ud at se på noget og hjælpe til med at søge efter en bolig. Familiehuset har den holdning at et godt og sundt netværk er afgørende for en god og sund udvikling i familien. Familiehuset opfordrer derfor meget til at gruppemedlemmerne danner et privat netværk. Det er Familiehusets erfaring at det hjælper til med at øge forældrekompetencerne. De spejler hinanden og bliver rollemodeller for hinanden. Familiehuset tilbyder hjælp til at iværksætte private netværk og Familiehuset tilbyder sig som konfliktmæglere, hvis gruppen ikke selv kan klare det. Mennesker udvikler sig bedst i sunde og bæredygtige relationer, og med en sund base og med en sund økonomi. Det frigør mange ressourcer, så de kan være mere glade forældre for deres børn. Side ~ 16 ~
Hjælp til at komme i uddannelse eller job Når familien kommer i udslusning efter de er færdigbehandlede i hovedforløbet kan Familiehuset hjælpe til med at de kommer i gang med nogle drømme, de aldrig har turdet tage fat på. Ofte er familierne endt i en spiral hvor de modtager kontanthjælp og mange af deres forældre modtog kontanthjælp og de kender ligesom ikke den identiet af at kunne klare sig selv og være stolte af det. Vi ved at det betyder noget for et barn hvordan forældrenes socioøkonomiske status er. Det påvirker et barn hvordan forældrenes identiet er opbygget og derfor har vi fokus på uddannelse eller job i udslusningen. Vi hjælper og støtter med at de får fat i deres drømme og hvad der så er realistisk muligt for dem, og vi udarbejder en plan sammen med dem. Familiehuset holder tværfaglige møder, hvor det skønnes at være godt for familiens fremtidige muligheder. Side ~ 17 ~
Særskilte ydelser Supervision til samarbejdspartnere Konsulentbistand/Undervisning af samarbejdspartnere. Undervisning Supervision består af: 1. Supervision til enkelte fagpersoner eller små grupper. 2. Køb af supervision fra Familiehuset, når supervisionen ikke er direkte relateret til barnet/familien. Konsulentbistanden består af: 1. Viden om hvordan vi møder forældre og børn i vores arbejde, ud fra den neuroaffektive tilgang. 2. Viden om den 3-enige hjerne Undervisning til relevante faggrupper i forhold til at være i relation med sårbare familier: 1. Hvordan møder vi disse familier? 2. Hvad gør det ved os som fagpersoner at være i relation med familier der har svære vanskeligheder? 3. Hvordan kan vi som fagpersoner agere i det på en måde, hvor både familien og vi har det godt? Særskilte ydelser faktureres i det omfang det ikke er direkte relateret til det indskrevne barn, og eller efter aftale med fagpersonerne. Side ~ 18 ~
Metoder og Teorier der bruges i Familiehuset Neuroaffektiv psykoterapi, Susan Hart, brobygning mellem hjernen og udviklingspsykologien, hvor afstemningen i den 3-enige hjerne er det centrale og arbejdet i nærmeste udviklingszone og det nuværende øjeblik hvor forandringen indtræffer. Oplevelsesorienteret terapi: Walther Kempler, Perls, Perls/Hefferline/Goodmann, Yalom, Peter Schellenbaum, m.v.: Det centrale er at individet kommer i kontakt med sig selv dybt ind og lærer sig selv at kende og kan se sig selv udefra, hvorved mentaliseringen styrkes. Systemisk terapi med familien som system: Burnham, Milanomodellen, m.v. Kognitiv terapi indenfor teorier om Aaron T. Beck, Irene Oestrich, Esben Hougård, m.v. Psykodynamisk terapi: Ludvig Igra, m.v. om objektrelationer og psykoterapi Spædbarnsterapi Traumearbejde(det usagte binder energi): Dolto: Det nye familiehus kobler denne metode sammen med den neuroaffektive psykoterapi. Det vil sige Familiehuset også tager udgangspunkt i barnets krop som værende noget der observeres og sættes ord på. Daniel Stern barnets oplevelse af verden og dets selv og indre repræsentatoner. Narrativ terapi: Det er problemet der er problemet og ikke personen der er problemet: White, m.v. Objektdannelsesteorier: Winnocot, Mahler og Bowlby, m.v., samt de 7 aktører i jeg ét hvor der arbejdes med de indre repræsentationer i personligheden Kropslige øvelser til integration af følelser og bevidsthed: T.H. Gendlin, Mäkelä, m.v. Kropsøvelser hvor en dyb gennemgang skaber en bevidsthed om kroppen som instrument for følelser og grounding, forstået som en dybere integreret kontakt i sig selv og nye forbindelser i den 3-enige hjerne. Fortsættes Side ~ 19 ~
Meditation i form af mindfullness og dybere afslapning: Diverse retninger. Gruppeterapi: Erfaringer og evidensbaseret viden om gruppers betydning for udvikling: Bion, Susan Hart, m.v. Psykoedukation: en dybere form for undervisning hvor personen er aktiv i krop, følelser og bevidsthed DyadeøvelserTheraplay: Jukka Mäkelä, Peter Levine og Susan Hart. SE Somatic Experience Traumeterapi efter Peter Levine Der justeret løbende på metoder og teorier der bruges, udfra hvordan teorierne virker og om der kommer nye til. Side ~ 20 ~