VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES

Relaterede dokumenter
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Plantekongres i Herning den 14. januar 2010

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Filtermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Minivådområder. LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Velkomst og præsentation af projektets mål

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Entreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder

Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet. Att. Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Sendt per mail:

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Naboer. Høring jf. Vandløbsloven vedr. etablering af minivådområde

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Filtermatrice på Seerupgård - indplacering i landskabet

Status for etablering af minivådområder i Danmark

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Vejledning i placering. af konstruerede minivådområder

Skema til brug for screening (VVM-pligt): VVM Myndighed. Agro Food Park Aarhus N. Frank Bondgaard

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Ansøgning om tilladelse til etablering af mættet randzone kombineret med et minivådområde hos Peer Lund Boesen, Præsthøjvej

Realiseringen af projektet forudsætter godkendelse efter vandløbslovens 16 om regulering af vandløb jf. vandløbslovens 17

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Afgørelse Kommunen meddeler hermed landzonetilladelse til det ansøgte, jf. planlovens 35, stk. 1.

Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet

Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Serupgård Ejendomme Aps Bjerring Hede Bjerringbro Sendes til: (konsulent ved SEGES)

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Filtermatrice på Gyldenholm Gods indplacering i landskabet

Etablering af minivådområde på Lørupvej 11, Ringe Matrikel nr. 4a, Lørup By, Ryslinge

Vandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Etablering af minivådområde Søndenom 13- Høringsbrev

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Minivådområder på flade arealer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Etablering af minivådområde. Tilladelse til etablering af Minivådområde

Emissionsbaseret regulering

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Sagsnr P

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

KL Miljøministeriet 27. november 2009

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan

Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling

Randzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen

Projekt Biogas og Miljø

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?

Landbruget i landskabet

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

DIGITALT KURSUS. til dine nye udenlandske medarbejdere

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Afgørelse om at ansøgning om etablering af minivådområde på matrikel 4a Haslund By, Haslund, ikke er omfattet krav om miljøvurdering

Transkript:

VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES

INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger i landbruget... 5 Projektforløb og interessentinddragelse... 6 Projektforløb for placering og etablering af private minivådområder... 8 Projektforløb for placering og etablering af offentlige minivådområder... 9 Samlet projektforløb... 11 Perspektiver og yderligere vejledning... 12 2 FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES

INDLEDNING Gennemførelse af et projektforløb til etablering af drænfilterløsninger involverer og påvirker en række interessenter både enkeltpersoner, organisationer, myndigheder samt private- og offentlige virksomheder. Formålet med denne vejledning er derfor at sikre fremtidig etablering af drænfilterløsninger på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde, som sker i et tillidsfuldt samarbejde mellem de involverede parter. Vejledningen er stilet mod den rådgivende projektansvarlige samt kommuner, som skal facilitere et projekt med placering og etablering af drænfilterløsninger. Forud og under etablering af en drænfilterløsning ligger et projektforløb, som er afgørende for resultatet af etableringen. Her er det vigtigt at være i stand til at organisere projektets forskellige faser, samt at få klarlagt aftaler for kommunikation og ansvarsfordeling gennem forløbet. Vejledningen kan anvendes til at sikre en optimal interessentinddragelse gennem et projektforløb, og kan anvendes sammen med supplerende vejledningsmateriale (side x). Vejledningen er udarbejdet på baggrund af resultater fra en interviewundersøgelse med involverede interessenter i det GUDP finansierede projekt idræn, samt erfaringer fra lignende projekter. Miljøkonsulent Camilla Vestergaard, SEGES Landskonsulent Flemming Gertz, SEGES SEGES, marts 2015 FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 3

FORMÅLET MED DRÆNFILTERLØSNINGER Formålet med drænfilterløsninger er effektivt at rense drænvand for næringsstoffer som kvælstof (N) og fosfor (P), inden de ledes ud i vandmiljøet. Der findes forskellige former for metoder til at rense drænvandet: Intelligente randzoner, hvor dræn afbrydes i grøft inden vandløbet; konstruerede minivådområder som kan underopdeles i typer med overfladestrømning samt med filtermatrice (læs mere på www.idraen.dk). Fordelen ved at etablere drænfilterløsninger i forlængelse af drænudløb er at, der skabes et effektivt filter mellem drænsystemet og recipienten, som reducerer mængden af næringsstoffer. På den måde kan drænfilterløsninger anvendes som målrettet virkemiddel til at fjerne næringsstoffer tæt ved kilden. 4 Testanlæg i forbindelse med SupremeTech projektet. www.supremetech.dk. FOTOGRAF: CAMILLA VESTERGAARD, SEGES

ANVENDELSESPERSPEKTIVER FOR DRÆNFILTERLØSNINGER I LANDBRUGET Drænfilterløsninger som konstruerede minivådområder har en række forskellige anvendelsesmuligheder. Ved at rense drænvand for næringsstoffer, kan minivådområder anvendes som en bæredygtig fremtidsløsning til forbedring af vandmiljøet. Dermed kan der skabes mulighed for, at en landmand eventuelt kan opnå krav om færre efterafgrøder eller optimere sin gødskning mod at etablere et minivådområde på bedriften. Foruden fjernelse af næringsstoffer, kan minivådområder også anvendes som regnvandsbassiner med det formål at dæmpe den maximale vandafstrømning til vandløb, og giver dermed yderligere et klimaperspektiv. Konstruerede minivådområder bidrager endvidere til en varieret natur i landbrugslandskabet til gavn for både naturen og lokale beboere, da områderne med lodsejerens accept kan anvendes som udflugtsmål i det åbne land. En af de største udfordringer ved etablering af minivådområder er at finde egnede lokaliteter til placeringen, da effekten af anlægget er afhængig af en række landskabelige faktorer. Etableringen af minivådområder kan ligeledes være en udfordring hvis samarbejdet og tillid mellem involverede parter ikke er tilstede eller mistes undervejs i processen. FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 5

PROJEKTFORLØB OG INTERESSENTINDDRAGELSE Placering og etablering af drænfilterløsninger kan være en omfattende proces, da en række parametre skal være opfyldt, førend virkemidlerne kan udgøre omkostningseffektive løsninger. Projektforløbet indebærer derfor forskellige faser, som alle bør forløbe i samarbejde med relevante interessenter. Interessentinddragelse kan foregå på forskellige måder, eksempelvis via møder, telefonsamtaler, brev eller mailkorrespondance, annoncer med videre. Graden af inddragelse vil afhænge af, om interessenterne er direkte involverede i forløbet (evt. ved berørte dræn eller jord i tilknytning til projektet) eller om de blot bør informeres, da de har tilknytning til området. Forløbet med inddragelse af interessenter afhænger af projektets omfang. Her skelnes mellem to typer af projekter. 1. Private minivådområder, hvor landmanden selv investerer og på den baggrund opnår driftsfordele. 2. Statslige minivådområder, hvor der ydes støtte til at sikre målopfyldelsen i Vandrammedirektivet. Projektforløbet for de to projekttyper er skitseret på følgende side. Forløbet består af to parallelforløb samt et samlet forløb, hvor faserne fra projektering til drift og vedligehold er identiske. I begge tilfælde anbefales det, at projektet ledes af en specialkonsulent med kompetencer inden for fagområdet. FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 6

PRIVATE MINIVÅDOMRÅDER OFFENTLIGE MINIVÅDOMRÅDER STARTFASE Landmand retter henvendelse til lokal konsulent for at undersøge etableringsmuligheder på bedriften. STARTFASE Kommunen organiserer Vandråd til drøftelse af løsningsmuligheder på oplandsniveau. KONTAKT TIL KOMMUNE Specialkonsulent kontakter kommunen og afstemmer forventninger til projektet. INDHENTNING AF DRÆNOPLYSNINGER Specialkonsulent indhenter drænoplysninger hos landmænd eller Orbicon. UDPEGNING AF PLACERING PÅ BEDRIFT Specialkonsulent og landmand udpeger placering i dialog med naboer og kommune. ANALYSE TIL UDPEGNING AF PLACERINGER Egnethedsanalyse til udpegning af potentielle placeringsmuligheder. ENDELIG UDPEGNING AF PLACERINGER Endelig udpegning af placering i dialog med lodsejer, naboer og kommune. PROJEKTERING Specialkonsulent foretager projektering i samråd med landmanden og kommunen. ANSØGNING Projektansøgning udarbejdes af specialkonsulent i samarbejde med kommunen. ETABLERING Berørte parter involveres i etableringsfasen (lodsejer, naboer og lokale borgere) via møder og annoncering af projektet i lokale aviser. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Specialkonsulenten afklarer ansvarsfordeling for driften og behovet for vedligehold med ejer. 7

PROJEKTFORLØB FOR PLACERING OG ETABLERING AF PRIVATE MINIVÅDOMRÅDER STARTFASE Hvis en landmand ønsker at optimere sine driftsmuligheder i forhold til fremtidig lovgivning om målrettet regulering, kan han henvende sig til sin lokale konsulent. Herfra kan der tages kontakt til en konsulentvirksomhed, som yder specialrådgivning i projektforløb for placering og etablering af drænfilterløsninger. Specialkonsulenten afstemmer herefter forventninger til projektet med landmanden. Det er her centralt, at kommunikationen er åben og der opstår dialog mellem parterne. KONTAKT TIL KOMMUNE Kommunen bør kontaktes tidligt i forløbet, så de har mulighed for at yde myndighedsmæssig rådgivning allerede i opstartsfasen. Anlæggelse af et teknisk anlæg kræver landzonetilladelse fra kommunen. Derudover kan kommunen give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16. Der skal ligeledes søges om dispensation i forhold til Vandløbsloven, hvis der foretages terrænændringer i en 2 meter bræmme langs vandløbet samt hvis dræningssystemer berøres af projektet. UDPEGNING AF PLACERING PÅ BEDRIFT Specialkonsulenten og landmand udpeger placering i dialog med naboer og kommunen. Udpegningen kræver kendskab til landskabelige forhold på bedriften, samt oplysninger om dræns placeringer. Her er det særligt vigtigt, at der tages landskabelige hensyn og at berørte naboers holdninger tages i betragtning. FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 8

PROJEKTFORLØB FOR PLACERING OG ETABLERING AF OFFENTLIGE MINIVÅDOMRÅDER STARTFASE Projektets startfase er afgørende for det videre projektforløb. Derfor er det vigtigt, at forskellige interesseparter involveres tidligt i planlægningen. Involvering kan ske i form af, at Kommunen organiserer lokale Vandråd, som drøfter løsningsmuligheder på oplandsniveau, hvilket skaber lokal forankring, opbakning og medejerskab til projektet. INDHENTNING AF DRÆNOPLYSNINGER En specialkonsulent hyres til at facilitere de statslige projekter. For at kunne foretage en kvalificeret udpegning af egnede lokaliteter til placering af drænfilterløsninger, er det en forudsætning, at dræningssystemerne i et område er kortlagte. Derfor er indhentning af drænoplysninger en vigtig og tidskrævende fase, hvor et godt samarbejde med lodsejere er essentielt. Ofte er der tale om gamle håndtegnede drænkort udført af Hedeselskabet eller lokale drænmestre. I tilfælde hvor der ikke foreligger drænkort, er det muligt i samarbejde med lodsejeren at registrere eksisterende drænudløb. Dræningsoplysninger kan af nogle lodsejere opfattes som personlighedsfølsomme oplysninger og skal derfor behandles med diskretion og kun anvendes til det aftalte formål. Det er også muligt at indhente drænoplysninger ved Hedeselskabets drænarkiv ved Leif Hansen A/S, Orbicon. FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 9

ANALYSE TIL UDPEGNING AF PLACERINGER En screeningsanalyse er en landskabsanalyse af de parametre, som er relevante for en optimal placering af drænfilterløsninger med øget reduktionseffektivitet. Her er der særligt fokus på parametre som drænings- og afvandingsforhold, størrelsen af drænoplandet, arealanvendelse, jordbundsforhold, terrænhældning samt beskyttet natur. Det er derfor vigtigt, at en sådan analyse benyttes som supplement til Vandrådets løsningsforslag og anvendes til efterfølgende dialog med parterne. Dialogen med interessenterne sikrer, at der ved udpegning af potentielt egnede lokaliteter tages yderligere hensyn til lokale omstændigheder som eksempelvis fortidsminder, relevante færdselsforhold, landskabelige forhold med videre. ENDELIG UDPEGNING AF PLACERINGER Den endelige udpegning af egnede lokaliteter skal ske i dialog med lodsejeren, naboer og kommune. Her er det afgørende, at lodsejerens ønsker til placering tilgodeses. For at optimere den fælles forståelse, er det en forudsætning at anvende kortmateriale til visualisering. Et muligt budget over etableringsomkostninger er i denne fase også godt at diskutere med lodsejeren, da omkostninger til etablering varierer afhængigt af lokale forhold. 10

SAMLET PROJEKTFORLØB PROJEKTERING Specialkonsulenten foretager projektering i samråd med landmanden og kommunen. Her er det særligt vigtigt, at dimensioneringen af minivådområdet er tilpasset størrelsen på drænoplandet samt mængden af vand, som strømmer i drænene. Derudover skal projekteringen tage hensyn til eventuelle stedsspecifikke forhold. ANSØGNING Projektansøgning udarbejdes af specialkonsulenten i samarbejde med kommunen. Her skal ansøger dokumentere drænoplandets størrelse og, at vådområdet etableres og dimensioneres efter gældende retningslinjer. ETABLERING I etableringsfasen synliggøres minivådområdet i landskabet. Derfor er det vigtigt at informere den brede offentlighed om projektet, så etableringen ikke sker uventet. Dette kan gøres via annoncer, på lokale møder, eller ved skiltning. Man bør nøje overveje gennemførelse af et projekt, hvis der i denne fase er modvilje fra berørte interessenter, da det kan have uheldige konsekvenser for fremtidige løsninger. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Ansvaret for drift og vedligehold er elementer, hvor der skal ske en forventningsafstemning først i forløbet, således lodsejeren fra start er afklaret med vedligeholdelsesbyrden. Ved projektets afslutning afklares de endelige forhold. Der vil være behov for oprensning i sedimentationsbassinet og udskiftning af filtermateriale i konstruerede minivådområder mv. og evt. slåning omkring området. Foruden de beskrevne elementer ovenfor er det vigtigt, at der afsættes tid til at indgå aftaler og koordinere arbejdsopgaver mellem berørte parter. 11 FOTOGRAF: CAMILLA VESTERGAARD, SEGES

PERSPEKTIVER OG YDERLIGERE VEJLEDNING Indtil videre er etablering af minivådområder i Danmark kun sket i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter, som et led i at teste effekten af forskellige løsninger. Det er derfor uvist, hvorledes drænfilterløsninger vil blive anvendt som målrettet virkemiddel i fremtiden. En ting er dog sikkert, hvis drænfilterløsninger implementeres i lovgivningen, bliver det afgørende at kunne opnå kvalificeret rådgivning angående placering og etablering af minivådområder. Derfor arbejdes der i idræn på at udforme et rådgivningskoncept, som vil lette opgaven for landets konsulenter. EKSISTERENDE VEJLEDENDE MATERIALE Vejledning i placering af konstruerede minivådområder, 2011. Søren Andersen, Flemming Gertz, SEGES. Afrapportering, Minivådområder - demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland, 2013. Flemming Gertz, SEGES. Intelligente randzoner, 2012. Et multifunktionelt virkemiddel for at beskytte vandmiljøet og øge landskabets biodiversitet - Rapport fra projektet Aktive Bræmmer. Flemming Gertz, SEGES. 12

FOTOGRAF: CAMILLA VESTERGAARD, SEGES FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 13

14

idræn projektet er medfinansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) under Fødevareministeriet. Projektet løber over en fire-årig projektperiode fra 2011-2015 og ledes af Aarhus Universitet med deltagelse af danske universiteter og private virksomheder. Projektets overordnede mål er at udvikle et beslutningsværktøj til implementering og optimering af målrettede drænfilterløsninger med henblik på at reducere tab af næringsstoffer fra dræn til vandmiljøet. idræn projektet tager udgangspunkt i et projektområde ved Fensholt vest for Odder. Området udgør et delopland til Norsminde Fjord opland og repræsenterer et areal på ca. 610 ha, hvoraf omtrent 80% er landbrugsarealer. www.idraen.dk 15

VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Kontakt Flemming Gertz, flg@seges.dk M +45 3092 1763 April 2015 Redaktion Camilla L. H. Vestergaard Flemming Gertz Fotos: Camilla L. H. Vestergaard og Flemming Gertz Design og layout: Connie Vyrtz Læs mere på seges.dk Denne publikation er finansieret af GUDP Denne publikation må kopieres efter aftale med SEGES P/S. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 E info@seges.dk W seges.dk