VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger i landbruget... 5 Projektforløb og interessentinddragelse... 6 Projektforløb for placering og etablering af private minivådområder... 8 Projektforløb for placering og etablering af offentlige minivådområder... 9 Samlet projektforløb... 11 Perspektiver og yderligere vejledning... 12 2 FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
INDLEDNING Gennemførelse af et projektforløb til etablering af drænfilterløsninger involverer og påvirker en række interessenter både enkeltpersoner, organisationer, myndigheder samt private- og offentlige virksomheder. Formålet med denne vejledning er derfor at sikre fremtidig etablering af drænfilterløsninger på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde, som sker i et tillidsfuldt samarbejde mellem de involverede parter. Vejledningen er stilet mod den rådgivende projektansvarlige samt kommuner, som skal facilitere et projekt med placering og etablering af drænfilterløsninger. Forud og under etablering af en drænfilterløsning ligger et projektforløb, som er afgørende for resultatet af etableringen. Her er det vigtigt at være i stand til at organisere projektets forskellige faser, samt at få klarlagt aftaler for kommunikation og ansvarsfordeling gennem forløbet. Vejledningen kan anvendes til at sikre en optimal interessentinddragelse gennem et projektforløb, og kan anvendes sammen med supplerende vejledningsmateriale (side x). Vejledningen er udarbejdet på baggrund af resultater fra en interviewundersøgelse med involverede interessenter i det GUDP finansierede projekt idræn, samt erfaringer fra lignende projekter. Miljøkonsulent Camilla Vestergaard, SEGES Landskonsulent Flemming Gertz, SEGES SEGES, marts 2015 FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 3
FORMÅLET MED DRÆNFILTERLØSNINGER Formålet med drænfilterløsninger er effektivt at rense drænvand for næringsstoffer som kvælstof (N) og fosfor (P), inden de ledes ud i vandmiljøet. Der findes forskellige former for metoder til at rense drænvandet: Intelligente randzoner, hvor dræn afbrydes i grøft inden vandløbet; konstruerede minivådområder som kan underopdeles i typer med overfladestrømning samt med filtermatrice (læs mere på www.idraen.dk). Fordelen ved at etablere drænfilterløsninger i forlængelse af drænudløb er at, der skabes et effektivt filter mellem drænsystemet og recipienten, som reducerer mængden af næringsstoffer. På den måde kan drænfilterløsninger anvendes som målrettet virkemiddel til at fjerne næringsstoffer tæt ved kilden. 4 Testanlæg i forbindelse med SupremeTech projektet. www.supremetech.dk. FOTOGRAF: CAMILLA VESTERGAARD, SEGES
ANVENDELSESPERSPEKTIVER FOR DRÆNFILTERLØSNINGER I LANDBRUGET Drænfilterløsninger som konstruerede minivådområder har en række forskellige anvendelsesmuligheder. Ved at rense drænvand for næringsstoffer, kan minivådområder anvendes som en bæredygtig fremtidsløsning til forbedring af vandmiljøet. Dermed kan der skabes mulighed for, at en landmand eventuelt kan opnå krav om færre efterafgrøder eller optimere sin gødskning mod at etablere et minivådområde på bedriften. Foruden fjernelse af næringsstoffer, kan minivådområder også anvendes som regnvandsbassiner med det formål at dæmpe den maximale vandafstrømning til vandløb, og giver dermed yderligere et klimaperspektiv. Konstruerede minivådområder bidrager endvidere til en varieret natur i landbrugslandskabet til gavn for både naturen og lokale beboere, da områderne med lodsejerens accept kan anvendes som udflugtsmål i det åbne land. En af de største udfordringer ved etablering af minivådområder er at finde egnede lokaliteter til placeringen, da effekten af anlægget er afhængig af en række landskabelige faktorer. Etableringen af minivådområder kan ligeledes være en udfordring hvis samarbejdet og tillid mellem involverede parter ikke er tilstede eller mistes undervejs i processen. FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 5
PROJEKTFORLØB OG INTERESSENTINDDRAGELSE Placering og etablering af drænfilterløsninger kan være en omfattende proces, da en række parametre skal være opfyldt, førend virkemidlerne kan udgøre omkostningseffektive løsninger. Projektforløbet indebærer derfor forskellige faser, som alle bør forløbe i samarbejde med relevante interessenter. Interessentinddragelse kan foregå på forskellige måder, eksempelvis via møder, telefonsamtaler, brev eller mailkorrespondance, annoncer med videre. Graden af inddragelse vil afhænge af, om interessenterne er direkte involverede i forløbet (evt. ved berørte dræn eller jord i tilknytning til projektet) eller om de blot bør informeres, da de har tilknytning til området. Forløbet med inddragelse af interessenter afhænger af projektets omfang. Her skelnes mellem to typer af projekter. 1. Private minivådområder, hvor landmanden selv investerer og på den baggrund opnår driftsfordele. 2. Statslige minivådområder, hvor der ydes støtte til at sikre målopfyldelsen i Vandrammedirektivet. Projektforløbet for de to projekttyper er skitseret på følgende side. Forløbet består af to parallelforløb samt et samlet forløb, hvor faserne fra projektering til drift og vedligehold er identiske. I begge tilfælde anbefales det, at projektet ledes af en specialkonsulent med kompetencer inden for fagområdet. FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 6
PRIVATE MINIVÅDOMRÅDER OFFENTLIGE MINIVÅDOMRÅDER STARTFASE Landmand retter henvendelse til lokal konsulent for at undersøge etableringsmuligheder på bedriften. STARTFASE Kommunen organiserer Vandråd til drøftelse af løsningsmuligheder på oplandsniveau. KONTAKT TIL KOMMUNE Specialkonsulent kontakter kommunen og afstemmer forventninger til projektet. INDHENTNING AF DRÆNOPLYSNINGER Specialkonsulent indhenter drænoplysninger hos landmænd eller Orbicon. UDPEGNING AF PLACERING PÅ BEDRIFT Specialkonsulent og landmand udpeger placering i dialog med naboer og kommune. ANALYSE TIL UDPEGNING AF PLACERINGER Egnethedsanalyse til udpegning af potentielle placeringsmuligheder. ENDELIG UDPEGNING AF PLACERINGER Endelig udpegning af placering i dialog med lodsejer, naboer og kommune. PROJEKTERING Specialkonsulent foretager projektering i samråd med landmanden og kommunen. ANSØGNING Projektansøgning udarbejdes af specialkonsulent i samarbejde med kommunen. ETABLERING Berørte parter involveres i etableringsfasen (lodsejer, naboer og lokale borgere) via møder og annoncering af projektet i lokale aviser. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Specialkonsulenten afklarer ansvarsfordeling for driften og behovet for vedligehold med ejer. 7
PROJEKTFORLØB FOR PLACERING OG ETABLERING AF PRIVATE MINIVÅDOMRÅDER STARTFASE Hvis en landmand ønsker at optimere sine driftsmuligheder i forhold til fremtidig lovgivning om målrettet regulering, kan han henvende sig til sin lokale konsulent. Herfra kan der tages kontakt til en konsulentvirksomhed, som yder specialrådgivning i projektforløb for placering og etablering af drænfilterløsninger. Specialkonsulenten afstemmer herefter forventninger til projektet med landmanden. Det er her centralt, at kommunikationen er åben og der opstår dialog mellem parterne. KONTAKT TIL KOMMUNE Kommunen bør kontaktes tidligt i forløbet, så de har mulighed for at yde myndighedsmæssig rådgivning allerede i opstartsfasen. Anlæggelse af et teknisk anlæg kræver landzonetilladelse fra kommunen. Derudover kan kommunen give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16. Der skal ligeledes søges om dispensation i forhold til Vandløbsloven, hvis der foretages terrænændringer i en 2 meter bræmme langs vandløbet samt hvis dræningssystemer berøres af projektet. UDPEGNING AF PLACERING PÅ BEDRIFT Specialkonsulenten og landmand udpeger placering i dialog med naboer og kommunen. Udpegningen kræver kendskab til landskabelige forhold på bedriften, samt oplysninger om dræns placeringer. Her er det særligt vigtigt, at der tages landskabelige hensyn og at berørte naboers holdninger tages i betragtning. FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 8
PROJEKTFORLØB FOR PLACERING OG ETABLERING AF OFFENTLIGE MINIVÅDOMRÅDER STARTFASE Projektets startfase er afgørende for det videre projektforløb. Derfor er det vigtigt, at forskellige interesseparter involveres tidligt i planlægningen. Involvering kan ske i form af, at Kommunen organiserer lokale Vandråd, som drøfter løsningsmuligheder på oplandsniveau, hvilket skaber lokal forankring, opbakning og medejerskab til projektet. INDHENTNING AF DRÆNOPLYSNINGER En specialkonsulent hyres til at facilitere de statslige projekter. For at kunne foretage en kvalificeret udpegning af egnede lokaliteter til placering af drænfilterløsninger, er det en forudsætning, at dræningssystemerne i et område er kortlagte. Derfor er indhentning af drænoplysninger en vigtig og tidskrævende fase, hvor et godt samarbejde med lodsejere er essentielt. Ofte er der tale om gamle håndtegnede drænkort udført af Hedeselskabet eller lokale drænmestre. I tilfælde hvor der ikke foreligger drænkort, er det muligt i samarbejde med lodsejeren at registrere eksisterende drænudløb. Dræningsoplysninger kan af nogle lodsejere opfattes som personlighedsfølsomme oplysninger og skal derfor behandles med diskretion og kun anvendes til det aftalte formål. Det er også muligt at indhente drænoplysninger ved Hedeselskabets drænarkiv ved Leif Hansen A/S, Orbicon. FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 9
ANALYSE TIL UDPEGNING AF PLACERINGER En screeningsanalyse er en landskabsanalyse af de parametre, som er relevante for en optimal placering af drænfilterløsninger med øget reduktionseffektivitet. Her er der særligt fokus på parametre som drænings- og afvandingsforhold, størrelsen af drænoplandet, arealanvendelse, jordbundsforhold, terrænhældning samt beskyttet natur. Det er derfor vigtigt, at en sådan analyse benyttes som supplement til Vandrådets løsningsforslag og anvendes til efterfølgende dialog med parterne. Dialogen med interessenterne sikrer, at der ved udpegning af potentielt egnede lokaliteter tages yderligere hensyn til lokale omstændigheder som eksempelvis fortidsminder, relevante færdselsforhold, landskabelige forhold med videre. ENDELIG UDPEGNING AF PLACERINGER Den endelige udpegning af egnede lokaliteter skal ske i dialog med lodsejeren, naboer og kommune. Her er det afgørende, at lodsejerens ønsker til placering tilgodeses. For at optimere den fælles forståelse, er det en forudsætning at anvende kortmateriale til visualisering. Et muligt budget over etableringsomkostninger er i denne fase også godt at diskutere med lodsejeren, da omkostninger til etablering varierer afhængigt af lokale forhold. 10
SAMLET PROJEKTFORLØB PROJEKTERING Specialkonsulenten foretager projektering i samråd med landmanden og kommunen. Her er det særligt vigtigt, at dimensioneringen af minivådområdet er tilpasset størrelsen på drænoplandet samt mængden af vand, som strømmer i drænene. Derudover skal projekteringen tage hensyn til eventuelle stedsspecifikke forhold. ANSØGNING Projektansøgning udarbejdes af specialkonsulenten i samarbejde med kommunen. Her skal ansøger dokumentere drænoplandets størrelse og, at vådområdet etableres og dimensioneres efter gældende retningslinjer. ETABLERING I etableringsfasen synliggøres minivådområdet i landskabet. Derfor er det vigtigt at informere den brede offentlighed om projektet, så etableringen ikke sker uventet. Dette kan gøres via annoncer, på lokale møder, eller ved skiltning. Man bør nøje overveje gennemførelse af et projekt, hvis der i denne fase er modvilje fra berørte interessenter, da det kan have uheldige konsekvenser for fremtidige løsninger. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Ansvaret for drift og vedligehold er elementer, hvor der skal ske en forventningsafstemning først i forløbet, således lodsejeren fra start er afklaret med vedligeholdelsesbyrden. Ved projektets afslutning afklares de endelige forhold. Der vil være behov for oprensning i sedimentationsbassinet og udskiftning af filtermateriale i konstruerede minivådområder mv. og evt. slåning omkring området. Foruden de beskrevne elementer ovenfor er det vigtigt, at der afsættes tid til at indgå aftaler og koordinere arbejdsopgaver mellem berørte parter. 11 FOTOGRAF: CAMILLA VESTERGAARD, SEGES
PERSPEKTIVER OG YDERLIGERE VEJLEDNING Indtil videre er etablering af minivådområder i Danmark kun sket i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter, som et led i at teste effekten af forskellige løsninger. Det er derfor uvist, hvorledes drænfilterløsninger vil blive anvendt som målrettet virkemiddel i fremtiden. En ting er dog sikkert, hvis drænfilterløsninger implementeres i lovgivningen, bliver det afgørende at kunne opnå kvalificeret rådgivning angående placering og etablering af minivådområder. Derfor arbejdes der i idræn på at udforme et rådgivningskoncept, som vil lette opgaven for landets konsulenter. EKSISTERENDE VEJLEDENDE MATERIALE Vejledning i placering af konstruerede minivådområder, 2011. Søren Andersen, Flemming Gertz, SEGES. Afrapportering, Minivådområder - demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland, 2013. Flemming Gertz, SEGES. Intelligente randzoner, 2012. Et multifunktionelt virkemiddel for at beskytte vandmiljøet og øge landskabets biodiversitet - Rapport fra projektet Aktive Bræmmer. Flemming Gertz, SEGES. 12
FOTOGRAF: CAMILLA VESTERGAARD, SEGES FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES 13
14
idræn projektet er medfinansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) under Fødevareministeriet. Projektet løber over en fire-årig projektperiode fra 2011-2015 og ledes af Aarhus Universitet med deltagelse af danske universiteter og private virksomheder. Projektets overordnede mål er at udvikle et beslutningsværktøj til implementering og optimering af målrettede drænfilterløsninger med henblik på at reducere tab af næringsstoffer fra dræn til vandmiljøet. idræn projektet tager udgangspunkt i et projektområde ved Fensholt vest for Odder. Området udgør et delopland til Norsminde Fjord opland og repræsenterer et areal på ca. 610 ha, hvoraf omtrent 80% er landbrugsarealer. www.idraen.dk 15
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Kontakt Flemming Gertz, flg@seges.dk M +45 3092 1763 April 2015 Redaktion Camilla L. H. Vestergaard Flemming Gertz Fotos: Camilla L. H. Vestergaard og Flemming Gertz Design og layout: Connie Vyrtz Læs mere på seges.dk Denne publikation er finansieret af GUDP Denne publikation må kopieres efter aftale med SEGES P/S. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 E info@seges.dk W seges.dk