2014 Trivselsrapport Børn og unge Engdalskolen Medarbejderrapport
Engdalskolen 2 Trivselsrapport 2014 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker forandr, som påvirker arbejdsmiljøet. Med skolereformen og arbejdstidsaftalen er der gennemført ændr i arbejdets organisering. Der er derfor i efteråret 2014 gennemført en særskilt trivselsundersøgelse på skolerne. Trivselsundersøgelsen giver et opdateret billede på det psykiske arbejdsmiljø og en mulighed for at gøre status på de indsatser, der er besluttet på baggrund af APV en i 2013. Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne på skoleområdet i Børn og Unge. Rapporten er lavet på baggrund af de beelser, du og dine kollegaer har givet på det spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø, som I blev inviteret til at bee i oktober måned 2014. Trivselsundersøgelsen er en del af jeres Arbejdspladsvurdering (APV) for det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladserne i Børn og Unge arbejder løbende og aktivt med initiativer for at fremme trivslen. Den seneste trivselsundersøgelse blandt alle Børn og Unges medarbejdere blev gennemført i 2013. Nærværende rapport med fra 2014 giver mulighed for at se en i trivslen siden da. kræver en fælles indsats at udvikle attraktive arbejdspladser, hvor trivsel og arbejdsglæde er i højsædet. En fælles indsats mellem ledere og medarbejdere. Arbejdspladsvurden og trivselsundersøgelsen er vigtige elementer i disse bestræbelser. Det er vores håb, at denne rapport bliver et nyttigt redskab i det fortsatte arbejde med at gøre din arbejdsplads endnu mere attraktiv. Vi takker for din deltagelse i undersøgelsen, og ønsker held og lykke med det videre arbejde. Med venlig hilsen Søren Aakjær Chef for HR, Kommunikation og Trivsel Børn og Unge Aarhus Kommune Som medarbejder i Børn og Unge er du hver dag med til at yde en stor indsats for, at børn og unge i Aarhus Kommune har en god hverdag. En god faglig indsats begynder med medarbejdere, der er glade for deres arbejde, og som trives på deres arbejdsplads. Det
Engdalskolen 3 Trivselsrapport 2014 LÆSEVEJLEDNING Denne trivselsrapport er arbejdspladsens resultat af Børn og Unges trivselsundersøgelse på skoleområdet i 2014. Trivselsundersøgelsen er en del af arbejdspladsvurden (APV en), hvor trivselsundersøgelsen kortlægger det psykiske arbejdsmiljø ud fra et spørgeskema. Trivselsrapporten er lavet på baggrund af de beelser, medarbejderne på arbejdspladsen har givet på spørgeskemaet. SVARPROCENT Svarprocenten fortæller hvor mange af medarbejderne på arbejdspladsen, der har beet spørgeskemaet. Hvis procenten er høj, giver ne et repræsentativt billede af trivslen på arbejdspladsen. En lav procent betyder ikke, at resultatet er forkert, men at man kun kender til en del af medarbejdernes og derfor må tilpasse det videre arbejde herefter. På små arbejdspladser skal ne selv med en høj procent tolkes med forsigtighed, eftersom de enkelte beelser kan give store udsving i gennemsnittet. Svarprocenten på hele skoleområdet i Børn og Unge er på 84 %. Arbejdsplads Engdalskolen respondenter 106 84 Svarprocent 79% RESULTATER OG SAMMENLIGNINGER Af oversigten på den næste side fremgår arbejdspladsens som et gennemsnitligt antal point for hver af de 27 dimensioner. Ligeledes sammenlignes arbejdspladsens for 2014 med: - egne i 2013 - gennemsnittet for tilende enheder i 2014 - gennemsnittet for alle skoler i 2014 - gennemsnittet for hele Børn og Unge i 2013 Nogle arbejdspladser har ikke egne fra 2013, fx fordi de er blevet fusioneret. De vil derfor kun have de tre sidste sammenligningsmuligheder. Farverne grøn, gul og rød viser, om arbejdspladsens i 2014 ligger henholdsvis over, omkring eller under arbejdspladsens i 2013. Farverne angiver altså arbejdspladsens egen fra 2013 til 2014. Farverne siger ikke, om arbejdspladsen har en god eller dårlig trivsel sammenlignet med tilende arbejdspladser eller i forhold til gennemsnittet i Børn og Unge. Her må pointene sammenlignes. En forskel på 5 point eller mere siges at være en mærkbar forskel. RAPPORTENS ØVRIGE INDHOLD På siderne efter oversigten uddybes ne for de forskellige dimensioner. Hver dimension består af en række beslægtede spørgsmål, hvor den konkrete fordeling er angivet. Hver dimension er kort beskrevet. Hvis arbejdspladsen har valgt at lave lokale spørgsmål vil ene på disse fremgå på den sidste side med dimensioner. Bagerst i rapporten er en beskrivelse af den anvendte metode, herunder hvordan point mv. er opgjort. KOMMENTARER OG KRÆNKENDE ADFÆRD I spørgeskemaet var der mulighed for at e skriftligt på to spørgsmål samt at give uddybende kommentarer. De skriftlige og kommentarer er afrapporteret særskilt i en Kommentarrapport. Resultaterne for krænkende adfærd fremgår ikke af rapporterne for de enkelte arbejdspladser. De summeres i rapporterne på niveauet over dvs. på skoleniveau. DET VIDERE ARBEJDE Med trivselsrapporten er lavet en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Herefter følger arbejdet med at vurdere, prioritere og udarbejde handlingsplaner for eventuelle indsatser i det psykiske arbejdsmiljø. Dette arbejde gennemføres af arbejdsmiljøgruppen sammen med medarbejderne. Trivselsrapporten er dermed et udgangspunkt for en dialog om arbejdspladsens trivsel. For yderligere råd og vejledning henvises til Vejledning om opfølgning på trivselsundersøgelsen, som kan findes på BUportalen under Arbejdsmiljø -> APV og trivselsundersøgelse.
Engdalskolen 4 Trivselsrapport 2014 OVERBLIK Krav i arbejdet Arbejdets organisering og indhold Samarbejde og ledelse Forholdet mellem person og arbejde Social kapital Helbred og velbefindende Fokusområder i Børn og Unge Engdalskolen 2013-2014 Samme Alle APV skoler type Børn og Unge 2014 2014 2013 Kvantitative krav* 53 57 4 59 58 46 Arbejdstempo* 66 70 4 71 71 62 Følelsesmæssige krav* 60 59-1 59 59 52 Indflydelse 52 49-3 48 48 56 Udviklingsmuligheder 71 67-4 67 67 71 Mening i arbejdet 71 70-1 70 71 77 Involvering i arbejdspladsen 58 56-2 55 55 64 Forudsigelighed 52 49-3 48 48 56 Belønning i arbejdet 58 58 0 60 60 66 Rolleklarhed 65 64-1 62 62 69 Rollekonflikter* 54 54 0 51 51 44 Ledelseskvalitet 51 54 3 55 55 61 Social støtte fra overordnede 48 52 4 56 56 62 Social støtte fra kolleger 59 59 0 61 61 64 Socialt fællesskab 73 71-2 74 74 78 Tilfredshed med arbejdet 53 55 2 55 55 64 Arbejde-familie konflikt* 49 54 5 51 50 37 'Lodret' tillid og troværdighed 'Vandret' tillid og troværdighed 61 64 3 63 63 69 64 67 3 69 69 74 Retfærdighed 49 53 4 53 53 60 Selvvurderet helbred 53 55 2 54 53 58 Udbrændthed* 46 46 0 46 46 37 Stress* 37 38 1 37 37 29 Søvnbesvær* 35 34-1 33 33 25 Ytringsfrihed 56 57 1 55 55 59 Attraktive arbejdspladser 54 52-2 51 51 62 Trivsel 61 57-4 58 59 69 Arbejdspladsens har været positiv på den konkrete dimension, og det må forventes at kunne mærkes. Arbejdspladsen ligger tæt på samme niveau som i 2013. Altså status quo. Arbejdspladsens har været negativ på den konkrete dimension, og det må forventes at kunne mærkes. * For dimensioner mærket med en stjerne er et lavt pointtal positivt. Tallene er beregnede gennemsnit jf. metodeafsnittet bagerst i rapporten. Det vil som regel være sådan, at en forskel på 5 point eller mere er en forskel, der 'kan mærkes'. Det er igennem dialog, at det kan afgøres, om og hvordan en positiv eller negativ ændring kan mærkes. Sammenligning af egne for 2014 med 'Samme APV type', 'Alle skoler 2014' og 'Børn og Unge 2013' giver en indikation af, hvordan enheden klarer sig i forhold til andre og i forhold til den undersøgelse, som blev gennemført i 2013 for hele Børn og Unge området. En arbejdsplads kan således godt have en 'grøn' egen og stadigvæk være et stykke fra gennemsnittet for f.eks. 'Samme APV type', og dermed have et spotentiale. Tilende kan en arbejdsplads have en 'rød' egen og samtidig ligge et godt stykke over gennemsnittet for f.eks. 'Samme APV type', og dermed ikke nødvendigvis se den 'røde' som et krisetegn.
Engdalskolen 5 Trivselsrapport 2014 RESULTATER Kvantitative krav* 53 57 4 Kvantitative krav (arbejdsmængde og arbejdspres) handler om, hvor meget man skal nå på sit arbejde. Om der er et misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre dem tilfredsstillende. Bemærk, at et lavt pointtal er positivt. Altid Ofte Sommeti der Sjældent Aldrig/næ sten aldrig Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver 84 8% 33% 44% 10% 5% 58 84 7% 27% 40% 24% 1% 54 Kommer du bagud med dit arbejde 84 11% 24% 43% 19% 4% 55 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver 84 4% 18% 20% 43% 15% 62 Arbejdstempo* 66 70 4 Et højt arbejdstempo kan have andre konsekvenser for medarbejderne end fx en stor arbejdsmængde. Derfor er nendenstående tre spørgsmål adskilt fra de øvrige spørgsmål om kvantitative krav. Bemærk, at et lavt pointtal er positivt. Altid Ofte Sommeti der Sjældent Aldrig/næ sten aldrig Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt 84 23% 50% 23% 4% 1% 72 I høj I høj Delvist Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen Er det vigtigt at holde et højt arbejdstempo 84 19% 43% 35% 2% 1% 69 84 15% 49% 32% 2% 1% 69
Engdalskolen 6 Trivselsrapport 2014 Følelsesmæssige krav* 60 59-1 Følelsesmæssige krav opstår, når man arbejder med mennesker. Særligt hvis man arbejder med mennesker med problemer eller som er voldelige. Følelsesmæssige krav kan også opstå, når man arbejder med problematikker, som er vanskelige at løse. Når følelsesmæssige krav opstår, er det vigtigt at medarbejderen er 'klædt på' til at tackle de følelsesmæssige krav. Bemærk, at et lavt pointtal er positivt. Altid Ofte Sommeti der Sjældent Aldrig/næ sten aldrig Br dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde 84 4% 27% 55% 12% 2% 54 83 11% 33% 43% 10% 4% 59 I høj I høj Delvist Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde 84 13% 31% 44% 10% 2% 61 84 8% 44% 38% 7% 2% 62
Engdalskolen 7 Trivselsrapport 2014 Indflydelse 52 49-3 Indflydelse i arbejdet handler om medarbejderens egen arbejdssituation - ikke indflydelse gennem MEDudvalg eller lignende. Indflydelse handler f.eks. om indflydelse på arbejdsstedets indretning, pauser, hvem man arbejder sammen med, tilrettelæggelsen af arbejdet og valget af arbejdsredskaber. Altid Ofte Sommeti der Sjældent Aldrig/næ sten aldrig Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med Har du indflydelse på mængden af dit arbejde Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde 84 4% 30% 42% 24% 1% 53 84 1% 11% 45% 25% 18% 38 83 4% 14% 42% 31% 8% 43 84 7% 48% 39% 5% 1% 64 Udviklingsmuligheder 71 67-4 Et udviklende arbejde indeholder nogle krav til medarbejderen, der er 'lidt for store' - også kaldet udfordr. Den slags arbejde skaber personlig vækst og udvikler kompetencer hos medarbejderne. For få smuligheder skaber apati, hjælpeløshed og passivitet. I høj I høj Delvist Kræver dit arbejde, at du er initiativrig 84 29% 61% 11% 0% 0% 79 Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde Kan du bruge din kunnen eller dine færdigheder i dit arbejde Giver dit arbejde dig mulighed for at udvikle dine evner 84 7% 37% 43% 11% 2% 59 84 19% 65% 14% 1% 0% 76 84 2% 35% 48% 11% 5% 55
Engdalskolen 8 Trivselsrapport 2014 Mening i arbejdet 71 70-1 Et meningsfuldt arbejde giver medarbejderen en oplevelse af formål og sammenhæng. Formål handler om, at arbejdet har relation til nogle almene positive værdier, f.eks. at bidrage til børn og unges. Sammenhæng handler om, at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til løsning af arbejdspladsens samlede kerneopgave. Et meningsfuldt arbejde skaber engagement. I høj I høj Delvist Er dine arbejdsopgaver meningsfulde 84 14% 51% 32% 2% 0% 69 Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde 84 31% 52% 15% 1% 0% 78 84 7% 43% 40% 6% 4% 61 Involvering i arbejdspladsen 58 56-2 Involvering i arbejdspladsen handler om den enkeltes tilfredshed og identifikation med arbejdspladsen - ikke med faget, jobbet eller det team man er en del af - men med arbejdspladsen som helhed. Altid Ofte Sommeti der Sjældent Aldrig/næ sten aldrig Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted 79 8% 19% 38% 15% 20% 55 høj I høj Delvist I Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads 83 2% 25% 41% 23% 8% 48 82 17% 40% 30% 9% 4% 65 81 11% 30% 36% 19% 5% 56
Engdalskolen 9 Trivselsrapport 2014 Forudsigelighed 52 49-3 Forudsigelighed handler om at undgå uvished og usikkerhed - at få relevante informationer på det rette tidspunkt, hvilket er en central ledelsesopgave. Der menes ikke forudsigelighed i den forstand, at man skal kunne forudsige samtlige detaljer i hverdagen. Det er 'de store linier', der betyder noget. I høj I høj Delvist Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændr og fremtidsplaner i god tid Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt 81 0% 19% 58% 17% 6% 47 81 1% 25% 56% 12% 6% 51 Belønning i arbejdet 58 58 0 Medarbejderne kan belønnes på en række måder for deres indsats, fx med løn, karrieremuligheder og anerkendelse. Særligt den daglige anerkendelse for at have udført et godt stykke arbejde er vigtig for medarbejdernes trivsel. Belønning medvirker til oplevelsen af retfærdighed, og dermed medarbejdernes engagement i arbejdet. I høj I høj Delvist Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen Bliver du respekteret af ledelsen på din arbejdsplads Bliver du behandlet retfærdigt på din arbejdsplads 81 2% 28% 36% 25% 9% 48 82 10% 51% 29% 7% 2% 65 82 2% 50% 43% 5% 0% 63
Engdalskolen 10 Trivselsrapport 2014 Rolleklarhed 65 64-1 Rolleklarhed er et spørgsmål om at vide, hvad arbejdet går ud på. Rolleklarhed er både 'lodret' (Hvor meget har jeg at skulle have sagt?) og 'vandret' (Hvad skal jeg lave, og hvad skal de andre lave?). I høj I høj Delvist Er der klare mål for dit eget arbejde 83 4% 30% 54% 11% 1% 56 Ved du helt klart, hvad der er dine ansområder Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde 84 10% 64% 26% 0% 0% 71 84 7% 48% 43% 2% 0% 65 Rollekonflikter* 54 54 0 Rollekonflikter handler om to ting: 1) Forskellige forventninger til medarbejderen fra forskellige personer. 2) Modstrid mellem medarbejderens egne forventninger og andres forventninger. Bemærk, at et lavt pointtal er positivt. I høj I høj Delvist Foretager du dig noget i arbejdet, som bliver accepteret af nogle personer, men ikke af andre Bliver der stillet modstridende krav til dig i dit arbejde Må du sommetider gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes Må du sommetider foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig unødvendige 67 4% 15% 48% 21% 12% 45 81 9% 20% 37% 28% 6% 49 82 12% 39% 40% 9% 0% 64 83 8% 27% 55% 8% 1% 58
Engdalskolen 11 Trivselsrapport 2014 Ledelseskvalitet 51 54 3 Denne dimension handler om den nærmeste leders kvaliteter som leder, således som det opleves af medarbejderne. Ledelseskvalitet anses for at være en meget central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. I høj I høj Delvist Din nærmeste leder sørger for, at den enkelte medarbejder har gode smuligheder Din nærmeste leder prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt Din nærmeste leder er god til at planlægge arbejdet Din nærmeste leder er god til at løse konflikter 74 3% 15% 53% 22% 8% 46 79 4% 37% 47% 8% 5% 57 79 4% 38% 42% 13% 4% 56 72 6% 32% 50% 11% 1% 57 Social støtte fra overordnede 48 52 4 Social støtte fra den nærmeste leder omhandler lederens villighed til at hjælpe, give feedback og lytte til medarbejderen. Vigtige egenskaber ved social støtte er timing (kommer støtten, når der er brug for den?) og form (er det den rigtige form for støtte?). Altid Ofte Sommeti der Sjældent Aldrig/næ sten aldrig Hvor ofte er din nærmeste leder villig til at lytte til dine problemer med arbejdet Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste leder Hvor ofte taler din nærmeste leder med dig om, hvor godt du udfører dit arbejde 81 31% 41% 23% 4% 1% 74 84 7% 21% 44% 23% 5% 51 84 4% 10% 19% 42% 26% 31
Engdalskolen 12 Trivselsrapport 2014 Social støtte fra kolleger 59 59 0 Social støtte fra kolleger har samme indhold som den ovenstående vedrørende social støtte fra nærmeste leder, blot er der her tale om støtte og feedback fra kolleger. Altid Ofte Sommeti der Sjældent Aldrig/næ sten aldrig Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet Hvor ofte taler dine kolleger med dig om, hvor godt du udfører dit arbejde 84 7% 43% 45% 4% 1% 63 83 27% 39% 34% 1% 0% 73 84 4% 11% 43% 35% 8% 42 Socialt fællesskab 73 71-2 Socialt fællesskab handler om, hvorvidt medarbejderne indbyrdes har et godt samarbejde og en følelse af fællesskab. Det sociale fællesskab har stor betydning for trivslen og stemningen på en arbejdsplads. Altid Ofte Sommeti der Sjældent Aldrig/næ sten aldrig Er der en god stemning mellem dig og dine kolleger Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads Føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejdsplads 84 14% 64% 21% 0% 0% 73 84 10% 50% 37% 2% 1% 66 83 22% 57% 16% 6% 0% 73
Engdalskolen 13 Trivselsrapport 2014 Tilfredshed med arbejdet 53 55 2 Medarbejdernes tilfredshed med deres arbejde er en meget vigtig dimension. Der kan dog godt være stor tilfredshed og samtidig mange udfordr i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Den samlede tilfredshed er udtryk for en overordnet vurdering, hvor alle plusser og minusser tages i betragtning. Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dine fremtidsudsigter i arbejdet 77 4% 52% 32% 12% 49 Hvor tilfreds er du med arbejdsmiljøet 83 8% 51% 34% 7% 53 Hvor tilfreds er du med måden, dine evner bruges på Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning 82 9% 71% 16% 5% 61 82 7% 62% 24% 6% 57 Arbejde-familie konflikt* 49 54 5 Disse spørgsmål belyser den mulige konflikt mellem arbejde og familie-/privatliv, som kan have betydning for både medarbejderens energi (psykisk og fysisk overskud) og tid. Konflikter mellem arbejde og familieliv kan have negative konsekvenser for såvel medarbejderne som for deres familier. Bemærk, at et lavt pointtal er positivt. Ja, ofte Ja, jævnligt Sjældent Nej, aldrig Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være 'begge steder på én gang' 82 21% 27% 37% 16% 51 Ja, helt sikkert Ja, til en vis Ja, men kun lidt Nej, slet ikke Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet Siger din familie eller venner til dig, at du arbejder for meget 84 31% 32% 27% 10% 62 83 19% 33% 27% 22% 50 79 32% 16% 28% 24% 52
Engdalskolen 14 Trivselsrapport 2014 'Lodret' tillid og troværdighed 61 64 3 Tillid handler helt fundamentalt om, hvorvidt man stoler på hinanden i det daglige eller ej. Tillid handler også om, at man føler, at man frit kan give udtryk for holdninger og følelser uden at være bange for negative reaktioner. Tillid er en vigtig faktor i virksomhedens sociale kapital. I høj I høj Delvist Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen Holder ledelsen vigtige informationer skjult for medarbejderne Kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser 78 6% 63% 26% 4% 1% 67 81 2% 46% 42% 9% 1% 60 55 0% 7% 42% 35% 16% 65 83 5% 52% 36% 4% 4% 63 'Vandret' tillid og troværdighed 64 67 3 På en arbejdsplads er det et afgørende forhold for det psykiske arbejdsmiljø, at alle føler at de kan stole på hinanden i det daglige. 'Vandret' tillid handler om, hvordan medarbejderne oplever en af tillid hinanden imellem, og om de holder informationer skjult for ledelsen. Tillid er en vigtig faktor i virksomhedens sociale kapital. I høj I høj Delvist Holder de ansatte informationer skjult for hinanden Holder de ansatte informationer skjult for ledelsen Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden 59 0% 0% 42% 36% 22% 70 59 0% 8% 51% 31% 10% 61 80 8% 64% 28% 1% 0% 69
Engdalskolen 15 Trivselsrapport 2014 Retfærdighed 49 53 4 Retfærdighed handler både om proces (den måde, tingene bliver besluttet) og resultat (det resultat, der kommer ud af det). Hvis medarbejderne føler sig uretfærdigt behandlet, har det en lang række negative virkninger for både arbejdspladsen og medarbejderne. Retfærdighed er en hjørnesten i arbejdspladsens sociale kapital. I høj I høj Delvist Bliver konflikter løst på en retfærdig måde Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde Bliver alle forslag fra de ansatte behandlet seriøst af ledelsen Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde 73 0% 37% 49% 11% 3% 55 82 2% 26% 45% 22% 5% 50 73 1% 29% 55% 12% 3% 53 73 1% 29% 52% 15% 3% 53 Selvvurderet helbred 53 55 2 Personens egen vurdering af sin helbredstilstand hænger kraftigt sammen med f.eks. et højt fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og dødelighed. I reglen er personer selv bedre i stand til at vurdere egen helbredstilstand end eksempelvis læger. Fremrage nde Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt 84 4% 37% 39% 15% 5% 55
Engdalskolen 16 Trivselsrapport 2014 Udbrændthed* 46 46 0 Udbrændthed handler om en af fysisk og psykisk træthed/udmattelse hos medarbejderne. En høj af udbrændthed hænger samme med et højt fravær, arbejdsophør, søvnbesvær og risiko for hjertesygdom. Bemærk, at et lavt pointtal er positivt. Hele En stor del af En del af Lidt af På intet tidspunkt Hvor tit har du følt dig udkørt 83 4% 27% 36% 27% 7% 48 Hvor tit har du været fysisk udmattet 83 1% 20% 36% 33% 10% 43 Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet 82 2% 21% 32% 32% 13% 42 Hvor tit har du været træt 83 10% 25% 34% 29% 2% 53 Stress* 37 38 1 Stress defineres ofte som kombinationen af anspændthed og ulyst. Stress i kortere perioder kan være nyttigt og godt, når man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for livskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. Bemærk, at et lavt pointtal er positivt. Hele En stor del af En del af Lidt af På intet tidspunkt Hvor tit har du haft problemer med at slappe af 82 1% 15% 23% 41% 20% 34 Hvor tit har du været irritabel 82 2% 13% 24% 50% 10% 37 Hvor tit har du været anspændt 82 4% 17% 24% 45% 10% 40 Hvor tit har du været stresset 81 4% 23% 22% 37% 14% 42
Engdalskolen 17 Trivselsrapport 2014 Søvnbesvær* 35 34-1 Dårlig søvnkvalitet viser sig på to måder: For lidt søvn og for dårlig søvn. En god søvn er helt nødvendig for den daglige restitution. Søvnbesvær kombineret med for lidt søvn (under 7 timer) giver bl.a. øget risiko for hjertesygdom. På arbejdspladsen kan søvnbesvær give lav kvalitet og produktivitet. Bemærk, at et lavt pointtal er positivt. Hele En stor del af En del af Lidt af På intet tidspunkt Hvor tit har du sovet dårligt og uroligt 83 2% 17% 29% 41% 11% 40 Hvor tit har du haft svært ved at falde i søvn Hvor tit er du vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen Hvor tit er du vågnet flere gange og har haft svært ved at falde i søvn igen 83 2% 12% 18% 37% 30% 30 83 2% 17% 25% 35% 20% 36 82 4% 11% 18% 34% 33% 30 Ytringsfrihed 56 57 1 Ytringsfrihed er et særligt fokusområde i Børn og Unge. I høj I høj Delvist Er du tryg ved at udtale dig kritisk om forhold på arbejdspladsen overfor din nærmeste leder Føler du dig hørt af din nærmeste leder, når du siger din mening Er du tryg ved at udtale dig kritisk om forhold på arbejdspladsen i offentligheden 82 10% 35% 38% 11% 6% 58 80 13% 40% 34% 11% 3% 62 74 3% 30% 46% 15% 7% 52
Engdalskolen 18 Trivselsrapport 2014 Attraktive arbejdspladser 54 52-2 Attraktive arbejdspladser er et særligt fokusområde i Børn og Unge. I høj I høj Delvist Synes du, at din arbejdsplads er attraktiv 83 4% 29% 46% 16% 6% 52 Trivsel 61 57-4 Trivsel er et særligt fokusområde i Børn og Unge. I høj I høj Delvist Trives du med dit arbejde 84 8% 33% 42% 13% 4% 57
Engdalskolen 19 Trivselsrapport 2014 Trusler om vold 14% 11% Trusler om vold kan være verbale fx at blive råbt ad eller at blive kaldt nedværdigende ting. Truslerne kan være direkte fx at blive truet med bank eller de kan være indirekte som trusler mod ens familie. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? Fra hvem? : 84 : 9 Ja, dagligt 0% Kolleger 11% Ja, ugentligt 4% En leder 0% Ja, månedligt 2% Underordnede 0% Ja, af og til 5% Børn/unge 100% Nej 89% Forældre 0% Andre 0% Hvilken form for trusler om vold har du været udsat for? : 9 At blive truet med bank/tæsk, slag el. lign. 67% At blive truet med genstande 56% At blive råbt ad/skældt ud på truende facon 78% At blive kaldt ubehagelige/nedværdigende ting på truende vis 44% At få indirekte trusler mod familie, venner mv. eller trusler om at ødelægge personlige ejendele At blive truet med at ledelse, rådmand eller borgmester vil blive inddraget At blive truet med at blive udstillet i medier, fx facebook, internet, avis, tv 11% 0% 0% At få skriftlige trusler i form af brev el. lign. 0% At få trusler over telefonen 0% Andet, hvad: 0%
Engdalskolen 20 Trivselsrapport 2014 Vold 13% 10% Vold er fysiske handlinger, der har til hensigt at skade medarbejderen. Fysisk vold dækker over eksempelvis slag, krads, niv, at blive spyttet på, skub mv. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? Fra hvem? : 84 : 8 Ja, dagligt 0% Kolleger 0% Ja, ugentligt 2% En leder 0% Ja, månedligt 1% Underordnede 0% Ja, af og til 6% Børn/unge 100% Nej 90% Forældre 0% Andre 0% Hvilken form for fysisk vold har du været udsat for? : 8 At blive slået med eller slået efter med knyttet næve el. tilende 75% At blive slået med eller slået efter med genstand 25% At blive sparket på eller sparket efter 75% At blive revet/kradset/nappet el. lign. 38% At blive bidt 0% At blive holdt fast /skubbet til 0% At blive spyttet på eller spyttet efter 25% Andet, hvad: 13%
Engdalskolen 21 Trivselsrapport 2014 Mobning 8% 7% Mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som det er svært at fore sig imod. Fx at vigtig information tilbageholdes eller at der spredes rygter om en medarbejder. Udstødelse fra det sociale fællesskab, latterliggørelse og grove drillerier er også eksempler på mobning. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? Fra hvem? : 84 : 6 Ja, dagligt 0% Kolleger 67% Ja, ugentligt 4% En leder 0% Ja, månedligt 0% Underordnede 0% Ja, af og til 4% Børn/unge 33% Nej 93% Forældre 0% Andre 17%
Engdalskolen 22 Trivselsrapport 2014 Seksuel chikane 1% 0% Seksuel chikane dækker overordnet over uønskede seksuelle tilnærmelser og berør af både fysisk og verbal karakter. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? Fra hvem? : 84 : 0 Ja, dagligt 0% Kolleger 0% Ja, ugentligt 0% En leder 0% Ja, månedligt 0% Underordnede 0% Ja, af og til 0% Børn/unge 0% Nej 100% Forældre 0% Andre 0%
Engdalskolen 23 Trivselsrapport 2014 METODE Børn og Unges trivselsundersøgelse på skoleområdet blev gennemført i efteråret 2014. Der blev indledningsvist gennemført en validering, hvor de enkelte ledere på arbejdspladserne i Børn og Unge godkendte oplysninger om deres medarbejdere og arbejdsmiljøgrupper. Trivslen i Børn og Unge blev kortlagt ved hjælp af et spørgeskema; Det mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Personlige log-in breve med link til spørgeskemaet blev uddelt via arbejdspladsen eller via e-mail (kun ansatte med en @aarhus. dk-mailadresse) til samtlige månedslønnede ansatte, som var ansat på skolerne i Børn og Unge den 1. september 2014. Denne trivselsrapport er baseret på beelserne af spørgeskemaet. Dataindsamlingen foregik i perioden 27. oktober til 16. november 2014. Rambøll Management Consulting har foretaget dataindsamling, databearbejdning og rapportering for Børn og Unge. Der er som udgangspunkt lavet en rapport pr. arbejdsmiljøgruppe (arbejdsplads) samt summerede rapporter opad i MEDorganisationen. I disse rapporter indgår kun fra medarbejdere. Derudover er der lavet lederrapporter ende til lederhierarkiet, tværgående rapporter og en hovedrapport for hele Børn og Unge. BEREGNING AF POINT De fleste spørgsmål giver henholdsvis 0, 25, 50, 75 eller 100 point for de fem kategorier. Hvis der er fire muligheder, gives der 0, 33 1/3, 66 2/3 eller 100 point. Altså lige stor afstand mellem mulighederne og altid fra 0 til 100. Svarmuligheden Ved ikke medregnes ikke. I enkelte tilfælde vender et spørgsmål forkert, således at et lavt pointtal er positivt. En dimensions resultat er et gennemsnit af resultatet for de spørgsmål, der indgår i dimensionen. let for en dimension fås således ved at tage gennemsnittet af pointtallene for spørgsmålene i dimensionen. Hvis fx en dimension indeholder tre spørgsmål, der har pointtal 52, 64 og 70, så er pointtallet for dimensionen gennemsnittet af de tre tal, 62. ANONYMITET Resultaterne rapporteres i en selvstændig trivselsrapport, hvis minimum fem personer har beet spørgeskemaet. Dette gøres for at sikre den enkelte respondents anonymitet. Spørgsmålene om krænkende adfærd kan være personfølsomme. Resultaterne vises derfor kun i rapporter, der omfatter hele skolens personale og samtidig indeholder beelser fra mindst 15 personer.