BYGHERRENS KOMPETENCER ET FREMTIDSBILLEDE

FREMTIDENS BYGHERRE I denne folder tegnes et billede af fremtidens bygherrekompetencer. Billedet afspejler udvalgte konklusioner fra Bygherreforeningens projekt om kompetencebehov for projektledere i bygherrevirksomheder. Ud fra projektets rapport præsenteres her et muligt fremtidsbillede, man som professionel bygherrevirksomhed må forholde sig til. Udgangspunktet er, at der er sket en markant udvikling af den professionelle bygherres rolle i de seneste årtier. Fra tidligere at have haft karakter af en teknisk ydelse med traditionelle aftaleforhold, kendte byggemetoder og med få parter involveret, har rollen de senere år fået en langt mere procesorienteret karakter. Et projekt involverer mange flere parter, det er nødvendigt at tilgodese mangeartede interesser, og det giver en mere kompleks organisering af byggesagen. En central rolle Med udviklingen følger også en mere central og dermed vigtig bygherrerolle. Den professionelle bygherre er i dag og fremover afhængig af mange samarbejdspartnere og får derfor en afgørende funktion i at tilrettelægge, koordinere, facilitere og lede projekterne i mål. Det betyder større udfordringer for bygherren, og dermed et ansvar for at møde samarbejdspartnerne med holdninger til sin egen rolle og klare målsætninger for virksomhedens professionalisering. Bygherrevirksomhedernes ledelse må således gøre sig overvejelser om, hvilken rolle de vil indtage i markedet, og hvad det kræver i egen organisation at udfylde den ønskede rolle. Med andre ord: Hvad skal fremtidens bygherrevirksomhed kunne? 3

BYGHERREVIRKSOMHEDEN I EN NY AFKLARET POSITION 4 Bygherren er i fremtiden den centrale figur i organiseringen af professionelle byggeog anlægsprojekter. Bygherrerollen vil blive varetaget af den professionelle bygherrevirksomhed, som har erfaring med byggeri og har samlet de rette kompetencer til at orkestrere byggeog anlægsopgaver. Køber og facilitator Bygherren har gjort sig klart, at man først og fremmest er køber på et marked. Men hvor bygherren tidligere havde som sin vigtigste opgave at kontrollere, at byggeprojektet kørte efter planen, kommer der fremover mere fokus på at være facilitator af processer. Dette gælder såvel internt i bygherresystemet som i relation til leverancesystemet, hvor samspillet stiller høje krav til samarbejdsevner og klarhed i beslutningerne. Fremtidens bygherre er kendetegnet ved at have en synlig og samarbejdende projektleder. Det gælder uanset hvordan bygherresystemet er konfigureret med roller som beslutningstager, investor og bruger. Bygherren tæt på driftsherren Bygherren er bevidst om at få et tæt samarbejde med driftsherren, der ofte repræsenterer flere samarbejdsroller i bygherresystemet. Driftsherren, der har langsigtede interesser i byggeprojektet, leverer vigtig viden tidligt i forløbet, bidrager til at kvalificere processen undervejs, og har som mål at overtage et optimalt produkt til drift. Hvis bygherren og driftsherren tilhører forskellige organisationer, tager bygherren initiativ til at etablere samarbejdet med driftsherren og overvejer fordelene ved at tænke de to funktioner sammen. Fremtidens bygherre har som en klar strategi dels at uddanne bygherresystemets parter, som ikke er skolet inden for byggeri, dels at kommunikere viden om bygherresystemets mål og værdier til resten af projektorganisationen.

NY ROLLE SOM SPILFORDELER I MARKEDET 6 Bygherrevirksomheder præger markedet i kraft af den rolle, de indtager. Fremtidens bygherrevirksomhed har derfor en klar holdning til sin egen rolle som udbyder og samarbejdspartner. For bygherren handler det om at kommunikere forudsætningerne for samarbejdet til leverancesystemet og om at optræde som spilfordeler i en markedsproces med komplekse organiseringer. Den aktive bygherre Bygherren er altid aktiv, stiller krav og involverer sig, men ikke nødvendigvis med samme intensivitet i hele processen. Først og fremmest er bygherren initiativtager i de tidlige faser. Her træffes mange beslutninger, som får afgørende betydning for rammesætningen af hele det efterfølgende forløb. Derfor er bygherren også særlig skarp i de tidlige faser og udvikler kompetencer, der matcher udfordringerne. Det er et valg for den enkelte bygherre, hvor meget ansvar man selv ønsker at udøve undervejs i processen, og hvor meget man ønsker at placere i leverancesystemet. Dette afhænger af det enkelte projekts forudsætninger såvel som af egne strategiske valg, risikoprofil og kompetencer i organisationen. Knudepunkt for aftaler og dialog Fremtidens bygherrer videreudvikler positionen som købere i forhold til leverancesystemet og er fortsat det centrale knudepunkt for indgåelse af aftaler. Samtidig udviskes de gamle skel mellem arbejdsmetoderne i den offentlige og den private sektor. Bygherren bevæger sig i retning af nye værdiskabende udbudsstrategier og afsøger rammerne for en mere dialogbaseret udbudsproces. Dette er blot en af de muligheder, bygherrerne arbejder med, hvor forløbet sigter mod fordelagtige løsninger for både bygherre og entreprenør. For den offentlige bygherrevirksomhed sætter udbudsreglerne til en vis grad rammerne for udbudsprocessen. Men nytænkning

af udbudsprocesserne sker blandt andet med inspiration fra det private markeds erfaring for en successiv optimering af projektet som led i en forhandlings- og udbudsproces. 7

FREMTIDENS PROJEKTER KRÆVER NYTÆNKNING Bygherren har gjort sig klart, at byggeog anlægsprojekter kræver nytænkning og at det ene projekt ikke kan kopieres i det næste. Nye samarbejdspartnere, nye investeringskilder og nye rollefordelinger, gør det nødvendigt at se nye muligheder i hvert projekt. Brugerbehov og dialog med interessenter Den professionelle bygherre påtager sig ansvaret for at gennemføre byggeog anlægsprojekter, som er bæredygtige og opfylder brugernes behov både nu og i fremtiden. Et projekts succes afhænger af intelligent interessenthåndtering. Interessenterne er mange og forskelligartede og deres forventninger til at påvirke byggeprojektet stiger kraftigt, ligesom mulighederne for at opnå indflydelse er i stadig udvikling. Det er en følge af demokratiseringsprocessen i både samfundet og dermed også i byggeog anlægsprojekter. Fremtidens projektledere opprioriterer dialogen med interessenterne og projektledernes evne og vilje til at informere, kommunikere og involvere vil derfor blive skærpet. Det er en særlig kommunikationsopgave, som i nogle organisationer følger en fast procedure og i andre struktureres på ny for hvert projekt. I bygherresystemet er beslutningstageren afhængig af interessenternes påvirkning, og her er den gode historie en forudsætning for oplevelsen af projektet som en succes. Indsatsen er særlig intens i de tidligste faser, hvor projektets forudsætninger afdækkes, og processer tilrettelægges. Herefter skifter bygherrens rolle karakter til en mere opfølgende og procesfaciliterende rolle. Ved at involvere brugere, investorer og andre interessenter tidligt i forløbet sikrer projektlederen solid opbakning til projektet og baner samtidig vejen 8

for en moderne projektkultur baseret på dialog. Samarbejde som nøglen til succesprojektet I fremtidens byggeprojekter etablerer bygherren forudsætningerne for et moderne projektmiljø i erkendelse af, at engagerede projektdeltagere og godt arbejdsklima er altafgørende for at opnå en god proces og dermed skabe et godt projekt. Bygherrens funktion som procesfacilitator er en grundlæggende forudsætning for projektets fremdrift. En af bygherrens fornemste opgaver er at sammensætte en organisation, som er rustet til at håndtere uforudsigeligheden, og som ikke er kritisk afhængig af enkeltpersoner eller personligheder. Der skal skabes betingelser for det gode samarbejde og dermed det gode projekt baseret på respekt, professionel faglighed og personligt engagement. 9

NYE UDFORDRINGER OG KOMPETENCER DYNAMISK PROCESHÅNDTERING For bygherrens projektleder er det i fremtiden ikke tilstrækkeligt at være en god ingeniør eller arkitekt med viden om byggefaglige processer. Udover sin viden om byggetekniske forhold, byggejura og sans for at styre økonomien formår bygherrens projektleder også at organisere processen, fastlægge ledelsesmål og succeskriterier og videreformidle dem, afveje forskellige strategier i projektet, herunder fx arkitektoniske og miljømæssige samt afdække brugernes behov. Projektledere i fremtidens bygherrevirksomheder har således procesforståelse og forstår at navigere i en dynamisk og kompleks verden. Kendskab til organisering og politisk forståelse er en væsentlig forudsætning for, at projektlederen har indsigt i den organisation, han eller hun agerer i. Jo bedre projektlederen er til at aflæse det politiske spil, jo nemmere er det at navigere gennem beslutningsprocesserne. Projektledelse vs. projektleder Alle kompetencer er ikke nødvendigvis i én og samme person, og projektlederen skal ikke nødvendigvis kunne og vide alt, men evner at inddrage og koordinere relevante kompetencer i projektet. Derfor tager bygherrevirksomheden også udgangspunkt i projektledelsen frem for projektlederen og fokuserer på at tilvejebringe de rette kompetencer på projektet. Nye medarbejdere Når opfattelsen af bygherrens rolle udvikler sig, stilles der også nye krav til projektledelsens kompetencer. Samtidig åbnes muligheden for at få medarbejdere ind i bygherreorganisationerne med en anden uddannelsesbaggrund end arkitekt eller ingeniør. Eksempelvis inden for antropologi, sociologi og psykologi. Disse kompetencer tilføjes bygherrevirksomhederne gennem nye medarbejdere eller eksterne konsulenter. 10

Nye potentialer Fremtidens bygherrer udnytter det potentiale, de digitale medier giver, men stiller også krav til hvilke informationer, de har behov for - på hvilket tidspunkt - og hvordan de skal anvendes. Her er bygherrens samarbejde med driftsorganisationen essentielt for at data fra byggeriet kan integreres i driften og vice versa. Naturligvis tænker bygherren helhedsorienteret og kan dokumentere merværdien i byggeriet ud fra totaløkonomiske- og bæredygtighedsbetragtninger. 11

BYGHERREVIRKSOMHEDEN I KONSTANT UDVIKLING Fremtidens bygherreorganisation befinder sig i en konstant læringsproces. De mest succesfulde bygherrer tager initiativ til at måle egne resultater og dermed få et beslutningsgrundlag til at udvikle organisationen. Evnen til at lære af både succesrige og mindre succesrige projekter bliver en vigtig faktor for kvalitetsudvikling hos bygherrerne og faglig udvikling for projektlederne. Blandt bygherrer erkender man vigtigheden af at lære af hinanden, og stiller gerne egne resultater til rådighed for andre. Bygherrens projektleder vurderes i fremtiden på sin evne til at skabe værdi i byggeprojektet. Det sker både ved at opfylde målsætninger om pris og tid, men i høj grad også om kvalitet. Bygherrens opmærksomhed er især rettet mod at udvikle den øverste ledelsesfunktion på byggeprojektet, som rustes til at træffe de afgørende beslutninger for projektets fremdrift også når de indebærer konfliktmuligheder. Fremtidens bygherre Fremtidens bygherrevirksomhed bygger på viden og kompetencer, og virksomhedens succes afhænger af, at de rette kompetencer er til stede både i virksomheden og på de konkrete projekter, og at de understøtter virksomhedens profil og strategier. Det betyder også, at kompetenceudviklingen er sat i system med modulopbyggede efteruddannelsessystemer. Og der anvendes værktøjer til at analysere kompetenceprofiler for medarbejdere, projekter og virksomheder. Resultatet er styrkede bygherreorganisationer, der leverer resultater på de traditionelle områder som økonomistyring, jura og byggeteknik og samtidig lever op til nye krav om eksempelvis brugerinddragelse, bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet. 12

FRA FREMTIDSBILLEDE TIL UDVIKLING Billedet af fremtidens bygherrevirksomheder, som er præsenteret her, udgør en vigtig vision for udviklingen af de professionelle bygherrers kompetencer i de kommende år. Udviklingen må tage udgangspunkt i kompetencerne hos bygherrens projektledere, men har naturligt konsekvenser på projekt-, virksomheds- og sektorniveau. I sidste ende handler det om udviklingen af byggeri og infrastruktur mod bedre kvalitet og højere produktivitet til gavn for brugerne og samfundet som helhed. Potentialet er stort, men der er ingen lette løsninger, og der kræves et omfattende udviklingsarbejde af bygherrerne. Med projektet om kompetencebehov for projektledere i bygherrevirksomheder er arbejdet med forslag til udviklingsveje begyndt. Det omfatter skitser til diagram for kompetenceanalyser samt til en modulbaseret kursusmodel. Den professionelle bygherre har en vigtig rolle at spille i byggeprocessen og en udfordring i at udvikle og kvalificere egne kompetencer for at blive den bedst mulige bygherre. Men bygherrerne kan ikke løfte udviklingsarbejdet alene byggeog anlægssektorens mange aktører skal spille aktivt med for at sikre den positive udvikling. I udviklingsarbejdet må bygherrerne være ydmyge over for den udfordring, det er at lede byggeprocessen, men samtidigt arbejde målrettet på at skærpe kompetencerne for at blive bedre til deres del af opgaven. De kommende år vil vise hvilke dele af fremtidsbilledet, der vil manifestere sig. Med projektet er skabt et fokuspunkt for realisering af visionen om fremtidens kompetente bygherre. 15

BYGHERRENS KOMPETENCER ET FREMTIDSBILLEDE Denne folder præsenterer udvalgte konklusioner fra Bygherreforeningens projekt om kompetencebehov for projektledere i bygherrevirksomheder. Den bygger på projektets rapport, som tegner et muligt fremtidsbillede af den professionelle bygherrevirksomhed og dens udvikling af kompetencer. Projektet er gennemført af Bygherreforeningen med aktiv deltagelse af en række projektledere fra Bygherreforeningens medlemsvirksomheder. Projektet er muliggjort takket være støtte fra BoligfondenKuben. Bagvedliggende rapport Den bagvedliggende rapport Projektlederrollen i bygherrevirksomheder kompetencebehov og udviklingsmuligheder er udgivet af Bygherreforeningen (oktober 2009) og kan findes på www.bygherreforeningen.dk. Rapporten indeholder udover tanker om fremtidens bygherrevirksomheder også bidrag om følgende andre emner: Projektets baggrund og intentioner Udviklingstendenser indenfor projektledelse og byggeri Bygherrens roller og opgaver Udviklingsveje, kompetenceudvikling og uddannelse Udgivet af Bygherreforeningen med støtte fra BoligfondenKuben København, oktober 2009 Oplag 500 stk Fotos: Bygherreforeningen og Kontraframe.dk Layout og grafisk produktion: Larsendesign.dk Tryk: Jespersen Offset