Den udvidede kommunikationsmodel FORMÅL Medie Målgruppe/ modtager Kommunikationsmiljø Budskab Udformning Afsender EFFEKT
Spørgsmål i forbindelse med den skriftlige kommunikation Formål Afsender Hvad er formålet med kommunikationen? Ved større opgaver kan det være en god ide at formulere baggrunden for kommunikationen i en sætning. Det kunne være: Hvilket indtryk skal læseren sidde tilbage med, eller hvilken oplevelse skal modtageren have? Hvad er formålet/hensigten med at skrive teksten; hvad vil man have modtageren til at gøre/tænke? Hvilket image har jeg som afsender, som modtageren vil reagere på? Føler modtageren, at dette image udtrykker troværdighed og stor viden, eller har modtageren mistillid eller skepsis over for afsenderen? Ønske man at fremtræde autoritativ over for modtageren, eller vil man gerne fremstille sig selv som ligemand. Det kan også være, at man helst vil indtage en meget neutral holdning. Målgruppe/ modtager Budskab Den vigtigste part i al professionel kommunikation: Hvem er han/hun/de? Hvad er forudsætninger og informationsbehov, og hvordan kan man finde ud af mere om gruppen/personen? Hvilken interesse og relevans har budskabet for modtageren? Hvordan får man formidlet sit budskab klart, tydeligt og logisk for modtageren? Kommunikationsmiljø Udformning Hvilke informationer har modtageren ellers fået om emnet? Hvordan modtager han/hun/målgruppen normalt informationer? Er der medier, der arbejder med samme sag/problematik? Hvilket sprog og layout vil passe til målgruppen, budskabet og mediet? Medie Skal der vælges et brev, en folder, en telefonsamtale eller måske et møde? Effekt Blev målet forstået og indfriet? Hvis ja, da kan man sige, at kommunikationen lykkedes. Hvis nej, bør man gå tilbage i planlægningsprocessen og finde ud af, hvad og hvor det fejlede i planlægningen.
Simpel kommunikationsmodel Afsender Budskab/meddelelse Modtager Feedback
Konfliktmodellen Læseren SKRIBENTEN Fagligheden Systemet
Den ideelle model Virkelighed Sandhedskravet Afsender Vederhæftighedskravet TEKST Modtager Relevanskravet Sprog Forståelighedskravet
Formidlingstrekanten Konklusionen på dit materiale. Påstanden. HOVED-BUDSKABET De elementer, der direkte underbygger din konklusion. Dokumentation for påstandens holdbarhed. UNDER-BUDSKABET De detaljer, der kan underbygge konklusionen og/eller tilføje nuancer, modifikationer, spænding, farver mv; men som kan undværes, da budskabet er formidlet i toppen af teksten.
Forslag til mere nutidige ordvalg I STEDET FOR AT SKRIVE: KAN DU SKRIVE: Nedskrive Påbegynde Forinden Afholde Forespørge Forblive Skrivelse Udarbejde Med henblik på I tilfælde af/dersom/såfremt Angående/vedrørende Yderligere Forefindes Workshop Knowhow Checke Af størrelsesordenen Efterfølgende På forkant med Starte op Ende op i Nærværende Indtræffe Rekvirere Andrage Formode Bero på Hvorledes Ligeledes Såvel som Tilstille/Fremsende Hoslagt Anvende Komme os i hænde Vi ser os nødsaget til Vi ser os ude af stand til Anse for sandsynligt På indeværende tidspunkt På daværende tidspunkt Skrive Begynde Inden Holde Spørge Blive Brev Lave For at Hvis Om Flere Er Møde Viden Kontrollere Cirka/ca. Senere Forrest i Begynde Slutte med Denne, Dette Ske Bestille Ansøge Tro Skyldes Hvordan Også Både og Sende Vedlagt Bruge Modtage Vi må desværre Vi kan ikke Regne med Nu Dengang
Sådan udregnes lix 1. Tæl antal ord. 2. Tæl antal sætninger. 3. Tæl antal lange ord (syv bogstaver eller mere). 4. Udregn gennemsnitlig sætningslængde = Antal ord Antal sætninger 5. Udregn procentdelen af lange ord = Antal lange ord 100 Antal ord i alt 6. Læg tallene fra punkt 4 og 5 sammen. Du har nu tekstens lix. Gode råd til at bringe lix-tallet ned: Lix-tallet er yderst følsomt over for antallet af punktummer. Hvis du vil have lix-tallet ned, kan du sætte flere punktummer og undgå lange sætningskonstruktioner. Du kan også undersøge de lange ord (på syv bogstaver eller mere) og erstatte dem med andre og kortere ord. Sammensatte ord kan skilles ad. Fremmedord kan erstattes af dagligdags ord. Alt dette vil få lix-tallet ned.
Læsbarhedsindex LÆSBARHEDSGRAD LIX TEKST-TYPE 10 Meget let 20 Børne- og ungdomsbøger lix 26 Let 30 Ugeblade lix 32, Skønlitt. lix 34 Middelsvær 40 Dagblade lix 46 Svær 50 Faglitteratur lix 56 60 70 Meget svær 80 90 Uforståelig 100 110
Notatpapirets opdeling Felt 1 Huller til ringbind Felt 2 Dato, emne, sted Felt 3 Nøgleord, stikord Felt 4 Selve noterne
Eksempler på forkortelser og tegn TEGN/FORKORTELSE BETYDNING +? = mao pdes pdas fsv fx iht Positiv, bekræftende, yderligere Negativ, benægtende, ikke Spørgsmål, tvivlsomt, uafklaret Lig med, på samme måde, analogt Med andre ord På den ene side På den anden side For så vidt For eksempel I henhold til