DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U M E Å 2 0 1 6 1 4 J A N U A R 2 0 1 6
Hvad er flexicurity? 1. En politisk strategi 2. En tilstand på arbejdsmarkedet 3. En analytisk ramme til at beskrive og sammenligne arbejdsmarkeder Kilde: T. Wilthagen & F. Tros (2004, s. 170): The Concept of Flexicurity A New Approach to Regulating Employment and Labour Markets, Transfer,2/04.
Flexicurity som analytisk ramme (Wilthagen matrixen) Jobsikkerhed Beskæftigelsessikkerhed Indkomstsikkerhed Kombinationssikkerhed (arbejde/livs balance) Numerisk fleksibilitet Funktionel fleksibilitet Arbejdstidsfleksibilitet Lønfleksibilitet Kilde: T. Wilthagen & F. Tros (2004): The Concept of Flexicurity A New Approach to Regulating Employment and Labour Markets, Transfer,2/04.
Flexicurity som analytisk ramme (Wilthagen matrixen) Jobsikkerhed Beskæftigelsessikkerhed Indkomstsikkerhed Kombinationssikkerhed (arbejde/livs balance) Numerisk fleksibilitet Danmark Danmark Funktionel fleksibilitet Arbejdstidsfleksibilitet Sverige (?) Sverige (?) Lønfleksibilitet Kilde: T. Wilthagen & F. Tros (2004): The Concept of Flexicurity A New Approach to Regulating Employment and Labour Markets, Transfer,2/04.
Den danske version af flexicurity Fleksibelt arbejdsmarked Efter- og videreuddannelse Social sikkerhed Beskæftigelsespolitik
Kort- og langsigtede udfordringer for dansk flexicurity D e n g l o b a l e f i n a n s i e l l e k r i s e h a r s k a b t s t i g e n d e u t r y g h e d o g u s i k k e r h e d p å a r b e j d s m a r k e d e t B e s k æ f t i g e l s e n f a l d t m e d c a. 2 0 0. 0 0 0 p e r s o n e r ( 1 0 % a f d e n s a m l e d e b e s k æ f t i g e l s e ) f r a 2 0 0 8-2 0 11. D e n r e g i s t r e r e d e l e d i g h e d b l e v t r e d o b l e t, c a. 5 0. 0 0 0 t i l 1 5 0. 0 0 0 f u l d t i d s p e r s o n e r f r a 2 0 0 8-2 0 11. D a g p e n g e r e f o r m f r a 2 0 1 0 r e d u c e r e r i n d k o m s t s i k k e r h e d e n H a l v e r i n g a f d a g p e n g e p e r i o d e n f r a 4 t i l 2 å r F o r d o b l i n g a f g e n o p t j e n i n g s k r a v e t f r a 2 6 t i l 5 2 u g e r s o r d i n æ r t a r b e j d e R e f o r m e n r a m m e r l a n g t f l e r e e n d f o r u d s a g t ( c a. 5 0. 0 0 0 p e r s o n e r m i s t e r d a g p e n g e r e t t e n f r a 2 0 1 3-2 0 1 5 ) Tr y g h e d e n i d a g p e n g e s y s t e m e t f o r s ø g t g e n o p r e t t e t f r a 2 0 1 2 ( m i d l e r t i d i g f o r l æ n g e l s e, a k u t s t i l l i n g e r, u d d a n n e l s e s y d e l s e, a r b e j d s m a r k e d s y d e l s e, k o n t a n t y d e l s e ) F l e k s i b e l g e n o p t j e n i n g a f d a g p e n g e r e t ( r e f o r m o k t o b e r 2 0 1 5 ) o g t i l s k y n d e l s e t i l a t s ø g e k o r t v a r i g e s m å j o b s F a l d e n d e n e t t o k o m p e n s a t i o n s g r a d ( f r a d r a g 0, 3 p r o c e n t / å r l i g t o g m a n g l e n d e p e n s i o n t i l o v e r f ø r s e l s m o d t a g e r e ) F l e r e l ø n m o d t a g e r e d æ k k e s a f b e d r e a n s æ t t e l s e s b e s k y t t e l s e g e n n e m f u n k t i o n æ r l o v g i v n i n g
Dansk flexicurity i ubalance? Antagelser Det sociale sikkerhedsnet (fx dagpenge) understøtter et mobilt arbejdsmarked Udfordringer Gradvis udhuling af indkomstsikkerheden i dagpengesystemet Fald i antal arbejdsløshedsforsikrede Det fleksible arbejdsmarked og det sociale sikkerhedsnet Fagbevægelsen afholder sig fra krav om bedre ansættelsesbeskyttelse Arbejdsgiverne støtter et generøst og statsligt finansieret forsørgelsessystem Svækkelse af fagbevægelsen Fagbevægelsen kræver bedre ansættelsesbeskyttelse Flere lønmodtagere er dækket af funktionærlignende vilkår Arbejdsgiverne kræver nedskæringer i forsørgelsesordninger
OECD's EPL-indikator Ansættelsesbeskyttelse 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 2013 2008 1,0 0,5 0,0 Beskyttelse af ordinært ansatte mod afskedigelse i en række OECD-lande i 2013
Anciennitet (job tenure) Kilde: OECD, Labour force statistics, job tenure.
Indkomstsikkerhed Figur 2.3. Nettokompensationsgrader i 2013. Gennemsnit af seks familietyper og tre indkomstniveauer i starten af ledighed (procent). 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: OECD s database Wages and Benefits (2015).
Beskæftigelsessikkerhed udgifter per arbejdsløs Figur 2.5. Udgifter til arbejdsmarkedspolitik pr. arbejdsløs opgjort i PPP (Euro) i 2012. 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Aktiv AMP Indkomstøtte Drift Kilde: Eurostats arbejdsmarkedspolitiske database. Oplysningerne for Irland, Spanien og Polen er fra 2011. Der foreligger ikke oplysninger for Storbritannien hverken for 2011 eller 2012.
Beskæftigelsessikkerhed deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU) Figur 2.6. Deltagelse i offentlig eller privat VEU inden for de seneste fire uger, andel af de beskæftigede i alderen 25-64 år, 2014. (I procent). 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: Eurostat (2015).
Data - spørgeskemaundersøgelser gennemført af Danmarks Statistik Lønmodtagerundersøgelse G e n n e m f ø r t i august 2013 m e d e t repræsentativt u d s n i t a f d a n s k e l ø n m o d t a g e r e ( gnm. m d l. arbejdstid > 8 0 timer) S t i k p r ø v e: 2. 3 1 5 personer B e s v a r e lser: 1. 3 4 4 personer S va r p r o c e n t : 5 8 procent We b b a s e r e de b e s v a r e l s e r ( 6 2 p rocent) og t e l e f o n b e s v arelser ( 3 8 p r o c e n t ) Arbejdsgiverundersøgelse Gennemført i september 2013 Repræsentativt udsnit af danske arbejdssteder (>6 ansatte) Svarpersoner er den personaleansvarlige eller direktøren/ejeren Stikprøve: 4.520 arbejdssteder Besvarelser: 1.499 arbejdssteder Svarprocent: 33 procent
Stadig fleksibelt arbejdsmarked F l e r e er dækket af f u n k t i o n æ r l ignende v i l k år, m e n b e s k yttelsen e r l e m p e lig i i n t e r n a t i o nalt p e r s p e k t i v F a g b e v æ g e lsen e r i k k e m e d e n k e l t e u n d t a g e l s e r k o m m e t i g e n n e m m e d k r a v om bedre a n s æ t t e l s e s b eskyttelse J o b o m s æ t n i ngen f o r b l e v h ø j u n d e r finanskrisen Danske lønmodtageres omtrentlige fordeling i forhold til rettighederne i funktionærloven, 2007. Ansættelsesvilkår Funktionærer i henhold til funktionærlovens bestemmelser Ansatte på funktionærlignende vilkår iht. funktionærloven Overenskomstansatte ikkefunktionærer Andel (procent) 53 11 32 Ansatte på rent individuelle vilkår 4 Total 100
To-tredjedele af lønmodtagerne har korte opsigelsesvarsler (<3 mdr.) Opsigelsesvarsel Oplyst af virksomhederne (i procent af de ansatte) Oplyst af lønmodtagere (i procent af lønmodtagere) En måned eller mindre 35 33 Fra en til og med tre måneder 29 28 Fra tre til og med seks måneder 28 30 Mere end seks måneder 7 10 Total 100 100 N 1496 1274
Høj oplevet jobsikkerhed Tr e - f j e r d e d e l e a f l ø n m o d t a g e r n e m e n e r at s a n d s yn l igheden f o r a t de v i l m i s t e j o b b e t i n d e n f o r d e t n æ s t e år er lille e l l e r m e g e t l i lle. B l o t 8 % finder s a n d s yn l igheden s t o r e l l e r m e g e t s t o r Hvor stor tror du sandsynligheden er for, at du vil miste dit arbejde inden for det næste år? (Svar i procent). Meget stor Stor Hverken stor eller lille Lille Meget lille I alt 3 5 17 26 49 100
men stigende bekymring I hvilket omfang er du bekymret for at miste dit nuværende job? (Svar i procent). År En hel del I nogen grad Kun lidt Slet ikke Ved ikke I alt N 2005 3 8 29 59 1 100 1233 2013 7 15 35 43 0 100 1344
og frygt for ikke at kunne finde et lige så godt job Hvor svært eller nemt tror du, det ville være for dig at finde et andet arbejde, der er mindst lige så godt som dit nuværende? (Svar i procent). År Meget nemt Rimelig nemt Hverken nemt eller svært Rimelig svært Meget svært Ved ikke I alt N 2005 10 25 24 24 12 6 100 1237 2013 5 22 22 34 17 0 100 1344
Mange vurderer at den økonomiske tryghed er for lav Danske lønmodtageres vurdering af den økonomiske tryghed i dagpengesystemet. (Svar i procent). For lav Passende For høj Total LO-medlemmer 50 42 8 100 FTF-medlemmer 42 51 7 100 AC-medlemmer 36 56 8 100 Medlemmer af andre a-kasser 35 51 15 100 Total (a-kasse medlemmer) 42 48 9 100 Total (alle lønmodtagere) 41 48 11 100 Note: N=1134 (a-kassemedlemmer). N=1306 (alle lønmodtagere). Sammenhængen mellem a-kassetilhørsforhold og vurdering af trygheden er signifikant på 0.000-niveau (chi2-test). Kilde: Obel-undersøgelsen (2013).
og at ansættelsestryghed er blevet vigtigere Betyder halveringen af dagpengeperioden, at tryghed i ansættelsen er blevet vigtigere for dig? (Svar i procent). Ja Nej Total LO-medlemmer 75 25 100 FTF-medlemmer 61 39 100 AC-medlemmer 40 60 100 Medlemmer af andre a-kasser 59 41 100 Total (a-kassemedlemmer) 63 38 100 Total (alle) 62 38 100 Note: N=1155 (for a-kassemedlemmer). N=1216 (for alle lønmodtagere). Sammenhængen mellem a- kassetilhørsforhold og vurderingen af, om jobtryghed er blevet vigtigere, er signifikant på 0.000-niveau (chi2- test). Kilde: Obel-undersøgelsen (2013).
og holdning til jobmobilitet er blevet mindre positiv Det er godt at skifte job med jævne mellemrum Helt enig Enig Uenig Helt enig Total 2013 8 45 40 7 100 2005 30 47 18 5 100 Kilde: 2013-data er fra Obel-undersøgelsen. 2005-data er fra Eurobarometer 64.1 om mobilitet på arbejdsmarkedet.
Konklusioner D a n s k f l e x i c u r i t y b e s t å r D e r e r f o r t s a t b a l a n c e m e l l e m e t f l e k s i b e l t a r b e j d s m a r k e d o g s o c i a l e s i k k e r h e d s s y s t e m e r D e n a k t i v e b e s k æ f t i g e l s e s - og e f t e r / v i d e r e u d d a n n e l s e s i n d s a t s u n d e r s t ø t t e r b a l a n c e n M e n s a m t i d i g g r u n d t i l b e k y m r i n g S t i g e n d e a n d e l l ø n m o d t a g e r e e r b e k y m r e d e f o r a t m i s t e jobbet o g s k i f t e j o b s a m t ø n s k e r b e d r e a n s æ t t e l s e s t r y g h e d A r b e j d s g i v e r n e e r k r i t i s k e o v e r f o r f o r s ø r g e l s e s s y s t e m e t o g ( h o v e d p a r t e n ) k ø r e r p å f r i h j u l i b e s k æ f t i g e l s e s i n d s a t s e n A f t a l e m o d e l l e n e r p r e s s e t o g f a g b e v æ g e l s e n s v æ k k e t
Mere information I n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D e l 1. B a l a n c e r n e i d a n s k f l e x i c u r i t y D a n s k f l e x i c u r i t y E r d a n s k f l e x i c u r i t y n o g e t s æ r l i g t? F l e x i c u r i t y o g i n s t i t u t i o n e l t e o r i D e l 2. D a n s k f l e x i c u r i t y i u b a l a n c e J o b s i k k e r h e d o g f l e k s i b i l i t e t I n d k o m s t s i k k e r h e d B e s k æ f t i g e l s e s s i k k e r h e d A r b e j d s g i v e r n e o g f l e x i c u r i t y D e l 3. P e r s p e k t i v e r p å f l e x i c u r i t y D e t k o l l e k t i v e a f t a l e s y s t e m o g u d v i k l i n g e n a f f l e k s i b i l i t e t o g s i k k e r h e d F l e x i c u r i t y, d a n s k ø k o n o m i o g d e n ø k o n o m i s k e k r i s e F l e x i c u r i t y, m o b i c a t i o n o g e u r o p æ i s k b e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k F l e x i c u r i t y, k ø n o g l i g e s t i l l i n g