Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Relaterede dokumenter
Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Værdier i det pædagogiske arbejde

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Hvordan vurderer man uddannelsesparathed?

Strandgårdens værdier

Den fri Hestehaveskole

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Kulturen på Åse Marie

DEN GODE KOLLEGA 2.0

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Sundhedspædagogik - viden og værdier

(THEODORE ROOSEVELT; CITERET FRA BRENÉ BROWN DARING GREATLY)

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Børne- og Ungepolitik

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogiske Læreplaner

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Strategidage. Fra fag til profession

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Positiv psykologi og ledelse

AI som metode i relationsarbejde

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Tillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT,

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Positiv psykologi og ledelse

FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB

RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

NA-grupper og medicin

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Den Indre mand og kvinde

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.

Undervisning der rykker på KUU

at skabe sig en verden at leve i

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

K V A L I T E T S P O L I T I K

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.

Social retfærdighed Lighed Retfærdighed Socialarbejde og social retfærdighed Det etiske hjul (III)...131

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

ETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Ryk med relationerne!

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Værdighedspolitikken Udkast

Transkript:

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal it at first hand by word of mouth to yourself. Empowerment begrebet er indenfor de sidste 20 år blevet anvendt i stigende grad inden for så forskellige felter som sygepleje, uddannelse, management, socialarbejde etc. Empowerment er altså et essentielt omstridt begreb 1

Empowerment en oversættelse Empowerment kan løseligt oversættes til bemægtiggørelse. Heri ligger umiddelbart følgende forhold og spørgsmål gemt: 1. Empowerment forudsætter en relation en eller flere med magt og en eller flere der skal gives magt. 2. Hvad skal der gives magt til? 3. Hvordan skal der gives magt? 4. Hvem kan der gives magt til? Hvordan skal der gives magt? Spørgsmålet om selvbestemmelse og hvorfor empowerment er godt. 2

Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde? Antagelse: Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde er at gøre livet så godt som muligt for den hvis liv det er (borgeren, brugeren etc.). Dette afføder to etiske spørgsmål: 1. Hvad er et godt liv (indhold)? 2. Hvordan opnås et godt liv for den, hvis liv det er (proces)? Hvordan opnås et godt liv? Liljen på marken, og fuglen under himlen, deres liv lever sig af sig selv. Menneskelivet er underligt: det er det eneste liv, vi kender, der ikke lever sig af sig selv, men som skal leves Vores liv kan altså ikke leves og bestemmes af andre, hvis det skal være godt, men må nødvendigvis være aktivt bestemt, levet og styret af os selv. Empowerment handler altså om at øge individets selvbestemmelse over eget liv. Da individets liv kun kan blive bedst muligt, hvis det selv har afgørende aktiv del i det. 3

Første teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 1. Empowerment kræver, at individet har et reelt og grundlæggende ønske om at leve og bestemme over sit eget liv. Hvad skal vi forstå ved begrebet selvbestemmelse? - 1 Vigtigt at skelne mellem begreberne autonomi og selvbestemmelse. Autonomi: Selvlovgivende: At individet faktisk har de ønsker, behov, mål etc, som det siger, det har. Hvem kan tilskrives autonomi? 1. Fri fra tvang indirekte eller direkte 2. Kunne overskue konsekvenserne af deres ønsker, behov, mål etc. (så ikke børn, sindssyge, mentalt handikappede etc.) 4

Anden teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 2. Fuldstændig empowerment kræver, at individet kan tilskrives en tilstrækkelig grad af mental tilregnelighed og kapacitet. Hvad skal vi forstå ved begrebet selvbestemmelse? - 2 Autonomi handler altså om individets evne til at træffe beslutninger om eget liv. Selvbestemmelse er derimod et tykkere begreb At leve sit eget liv handler ikke blot om at beslutte, hvordan det skal være, men også at man faktisk er i stand til at handle i forhold til disse beslutninger. Empowermentarbejde kommer således i høj grad til at handle om at øge individets muligheder for faktisk at kunne handle i forhold til de autonome ønsker og mål, individet måtte have. Kernen i empowermentprocessen er hermed individets medindflydelse på beslutningerne og handlingerne processen. 5

Case: Er du mors lille dreng? Selvbestemmelsens grænser I Empowerment som praksisproces placerer sig mellem to etiske yderpunkter Paternalisme Empowerment Etisk subjektivisme I empowermentprocessen er det altså ikke alle livsvalg og ønsker fra individets side, der er etisk acceptable. 6

Selvbestemmelsens grænser II Et individs handlinger må ikke skade andre: Må ikke skade andre fysisk eller psykisk Må ikke bryde loven Må ikke skade de fælles goder, der findes i samfundet social retfærdighed Tredje teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 3. Empowerment kræver, at individets valg ikke direkte eller indirekte skader andre, bryder de gældende love eller skader opretholdelsen af samfundets fælles goder. 7

Selvbestemmelsens grænser III Antagelse: Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde er at gøre livet så godt som muligt for den hvis liv det er (borgeren, brugeren etc.). Dette afføder to etiske spørgsmål: 1. Hvad er et godt liv (indhold)? 2. Hvordan opnås et godt liv for den, hvis liv det er (proces)? Kan der opstilles objektive principper for det gode liv som den professionelle kan rette sig efter? Hvad skal der gives magt til? Spørgsmålet om det gode liv 8

Det gode liv bud 1 Det gode liv er fraværet af smerte og optimering af nydelse Problem: Spørgsmålet om værdighed Det gode liv bud 2 Antagelse: Der findes former for nydelse, der er mere værdig end andre. Det gode liv er fraværet af smerte og optimering af værdig nydelse Problem: Spørgsmålet om autencitet 9

Det gode liv bud 3 Det gode liv er opfyldelse af vores informerede ønsker Problem: Spørgsmålet om viljen til og betydningen af handling Det gode liv bud 4 Det gode liv er at få succes i informerede mål Problem: Er det kun mennesker, der kan sætte mål, der kan få gode liv? Men hvis man skal arbejde empowermentorienteret i både proces og mål, skal individet have værdifulde grunde til selv at ville handle. 10

Fjerde teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 4. Empowerment kræver, at individet er i stand til at sætte og begrunde mål for sit eget liv. Opsummering Etiske perspektiver på empowerment HVORDAN SKAL DER GIVES MAGT? Ved at øge individets selvbestemmelse som mål og i vejen dertil. Ved selvbestemmelse forstås evnen til at bestemme og handle i forhold til egne mål i livet. HVAD SKAL DER GIVES MAGT TIL? Til at individet kan opnå så godt et liv som muligt såvel subjektivt som objektivt Et godt liv er et liv, der er værdigt, autentisk og hvor der opnås succes i informerede mål HVEM KAN DER GIVES MAGT TIL? Til individer der ønsker aktivt at leve deres eget liv Til individer der kan tilskrives tilstrækkelig mental kapacitet og tilregnelighed Til individer der ikke skader andre direkte eller indirekte ved deres ønsker og handlinger 11

Spørgsmålet om magt Hvordan kan magtrelationen beskrives og hvad er forudsætningen for en frugtbar relation? Magtrelationen Professionel vs. Borger Empowerment forudsætter en relation en eller flere med magt og en eller flere der skal gives magt. Hvordan skal denne relation forstås? Klassisk forståelse af magt herre/slaveforhold Magt betyder, at man kan få andre til at gøre noget, de egentlig ikke ønsker at gøre. Strukturalistisk forståelse af magt Magt findes i alle forhold og findes som et spil om magten, hvor ingen på forhånd kan tilskrives forrang til magten Viden er magt magt er viden 12

Magt i empowermentarbejde To forhold gør sig gældende for den professionelle i indgangen til arbejdet med borgeren: 1. Borgeren skal have mulighed for at bringe egen viden, kunnen og evner i spil og disse skal tages alvorligt. 2. Den professionelle skal turde udfordre egen praksis og dennes strukturer/forudbestemmelser ved sætte at spørgsmålstegn ved egen/institutionens viden Dette forudsætter: Ad 1: Borgerens viden anerkendes af den professionelle Ad 2: Den professionelle er magtfuld i egen praksis Spørgsmålet om anerkendelse hos Axel Honneth (1949 - ) Hvorfor er anerkendelse af borgeren vigtig, og hvordan er den mulig? 13

Vigtigheden af anerkendelse Det er gennem den andens syn på mig, at jeg bliver til den, jeg er. Kun gennem den andens anerkendelse af det, jeg kaster ud i verden, lærer jeg at forstå og acceptere min egen identitet. Denne anerkendelse danner baggrund for hele individets udvikling og foregår til alle tider og på flere niveauer. Anerkendelsens tre muligheder Typer af anerkendelse Kærlighed Retslig Solidarisk Giver individet Selvtillid evne til at være tryg alene og kunne binde sig til andre Selvrespekt følelse af at være givet samme rettigheder og autonomi som andre i samfundet Selvværd følelse af at handlinger og beslutninger kan tilskrives værdifuldhed af samfundet. Krænkelse Fysisk overgreb følelsen af andres kontrol over egen krop Fjernelse af rettigheder følelsen af ikke at være fuldgyldigt medlem af samfundet Fornærmelse/nedværdigelse krænkelse af ære og værdighed som medlem af samfundet I empowerment: Umulig Uomgængelig Afhængig af valg 14

Hvordan gøres den professionelle magtfuld i egen praksis? Lederens vigtigste opgave? Lene Tanggaards kreativitetsmodel frit oversat Modstand fra det faglige genstandsområde Magtfuld/kreativ medarbejder Eksperimenter og fuskerier Viljen og evnen til at udfordre det bestående Fordybelse i fag og institutionelle traditioner 15

Hvor starter empowerment og anerkendelsen? Kierkegaard om at hjælpe 16