Trade & Skills - Undervisningsmateriale
Forslag til lektionsplan til Trade & Skills Lektionsplanen er vejledende til 80 lektioner og kan tilpasses det forløb, der ønskes udbudt, og afgøres derfor af den enkelte skoles lærergruppe. Modul 1 At være iværksætter 2 lektioner Modul 2 Idégenerering 5 lektioner Modul 3 Produkt/serviceydelse 3 lektioner Modul 4 Ergonomi 5 lektioner Modul 5 Produktion 10 lektioner Modul 6 Bæredygtighed 8 lektioner Modul 7 Etablering 5 lektioner Modul 8 Analyser 7 lektioner Modul 9 Arbejdsmiljø 7 lektioner Modul 10 Forretningsplan 5 lektioner Modul 11 Lovgivning 3 lektioner Modul 12 Salg og markedsføring 6 lektioner Modul 13 Økonomi/priskalkulation 5 lektioner Modul 14 Forberedelse til messer 3 lektioner Modul 15 FFE-YE messer 6 lektioner På de næste sider er beskrevet 15 moduler. Ved brug af alle moduler med ovenstående nævnte antal lektioner af 60 minutters varighed, har man et forløb på 80 lektioner. I flere af modulerne er nævnt forskellige metoder/teorier for at opnå samme mål, og der er selvfølgelig ikke meningen, at alle teorier skal benyttes på samme gruppe af elever. Hvis man ønsker et forløbslængde på 40 lektioner, kan det eksempelvis have følgende udseende: Bemærkninger Modul 2 Idégenerering 2 lektioner Husk ADIZES-test (modul 1) Modul 3 Produkt/serviceydelse 3 lektioner Modul 4 Ergonomi 4 lektioner Modul 6 Bæredygtighed 6 lektioner Modul 7 Etablering 4 lektioner Modul 8 Analyser 4 lektioner Modul 9 Arbejdsmiljø 8 lektioner Modul 10 Forretningsplan 5 lektioner Modul 13 Økonomi/priskalkulation 4 lektioner
Hvis man ønsker et forløbslængde på 20 lektioner, kan det eksempelvis have følgende udseende: Bemærkninger Modul 2 Idégenerering 2 lektioner Husk ADIZES-test (modul 1) Modul 3 Produkt/serviceydelse 2 lektioner Modul 5 Etablering 2 lektioner Modul 6 Ergonomi 3 lektioner Modul 8 Bæredygtighed 5 lektioner Modul 11 Forretningsplan 3 lektioner Modul 13 Økonomi/priskalkulation 3 lektioner
Modul 1 - At være iværksætter 1.1 - Iværksætterbegrebet Du kender sikkert nogen, der har deres egen virksomhed. Måske er der nogen i din familie, der har prøvet at starte en virksomhed helt fra bunden, eller nogen der har overtaget en virksomhed, som allerede var i gang. Måske kender du også nogle af de kendte iværksættere, vi har i Danmark. Tænk en gang på Lars Larsen, Martin Thorborg eller Prøv sammen med din gruppe, at lave en liste over alle de iværksættere I kan komme i tanker om. Prøv derefter på klassen, at lave en samlet liste med så mange iværksættere som muligt. Der findes, som du måske allerede ved, mange måder at blive iværksætter på. For eksempel via virksomhedsopkøb eller generationsskifte, som opfinder, håndværker eller detailhandler eller noget helt andet. Opgave 1.1: Diskuter med gruppen, hvilken form for iværksætter I helst vil være, hvis I en gang får muligheden for at blive selvstændig. I behøver ikke være enige. Lav en liste på tavlen, hvor hele klassen/holdet kommer med forslag til fordele og ulemper ved de forskellige iværksætterformer. 1.2 - Iværksætterlivsstil Grundlæggende har alle mennesker fra fødslen en eller anden trang til kreativ udfoldelse. Gennem opvæksten vil nogle mennesker skubbe denne trang i baggrunden, mens den hos andre udvikles gennem kreativitet og inspiration. Det miljø, vi vokser op i, bliver meget afgørende for, om vi bliver typen, der kan lide at udvikle nye og kreative idéer, eller om vi bliver typen, som skubber denne trang i baggrunden og bare følger med strømmen. Det samfund, vi lever i, er også med til at udvikle os i enten den ene eller den anden retning. Medierne og menneskerne omkring os påvirker os også meget. Tiden bestemmer også er der mulighed for at skabe selv eller kræves det lige frem af os? Kan vi finde et arbejde? Skal vi skabe det selv? Men hvad indebærer det så at have sin egen virksomhed? - for nogen betyder det hårdt arbejde - for nogen betyder det frihed til selv at bestemme - for nogen betyder det en god indtægt - for nogen betyder det farvel til fritid - for nogen betyder det anerkendelse.
Der er mange forskellige muligheder. Men kan man altid se på en person, om de er lønmodtagere eller iværksættere? Opgave 1.2: Gå sammen med din gruppe en tur i den lokale gågade/butikscenter, og forestil dig, at du kan se, hvem der er selvstændige, og hvem der ikke er. Tegn derefter et billede af en person. Billedet skal vise, hvordan I opfatter den typiske iværksætter. Diskuter derefter på klassen, hvilke fordele og ulemper der kan være ved at være selvstændig. 1.3 Iværksættertest Du har sikkert dannet dig et billede af, hvordan en typisk iværksætter ser ud nu. Men egner du dig som iværksætter? Opgave 1.3: Lav en analyse af dig selv. Analysen skal beskrive dine stærke og svage sider. Du kan inkludere alt fra dine stærke og svage sider omkring dit skolearbejde, dit fritidsliv, dit familieliv og hvad du ellers kan komme i tanker om. Gå sammen to og to. Gerne med en, som du kender rimeligt godt. Mener du, at denne person egner sig som iværksætter? Fortæl til hinanden hvorfor/hvorfor ikke, du mener, at den anden egner sig som iværksætter. Lav en iværksættertest og find ud af om testen finder dig egnet til at være iværksætter, f.eks. ADIZES test eller en af de test, du kan finde på startvækst.dk.
Modul 2 - Idégenerering 2.1- Brainstorming og mindmapteknik Har I tænkt på, hvordan I skal få idéen til, hvilket produkt jeres team skal arbejde med? En af mulighederne er at prøve at arbejde med brainstorming og mindmapteknikken. Lav i gruppen en brainstorming med overskriften Vores produkter. Husk, at et produkt også kan være en serviceydelse. Det er vigtigt, at I ikke begrænser hinanden ved at kommentere de ord, de andre gruppemedlemmer kommer med. Alt er i denne fase tilladt at sige. Skriv det hele op på et stykke papir, post-it-sedler eller andet. Lav derefter en mindmap, hvor I prøver at sortere jeres idéer. Er der nogen, der har en eller anden form for samhørighed? Er der anden form for sammenhæng? 2.2 Omvendt brainstorming Masser af virksomheder lever af at videreudvikle på noget, andre har fundet på. Det kan være produkter, som har eksisteret i masser af år, eller det kan være produkter, som er nyere. Hvis bare idéen er god, er det helt ligegyldigt. Har I overvejet, at det kunne være en mulighed for jeres team? Prøv at lave en omvendt brainstorming. Opgave 2.2: Besøg det nærmeste byggemarked/supermarked. Se nærmere på nogle få varer (én eller to det er i princippet ligegyldigt, hvilke produkter I udvælger, bare I synes, der er noget interessant ved produktet). Hvis skolen tillader det, kan I måske oven i købet få lov til at købe et eller to produkter. I skal nu udvælge en person i gruppen, som er ansvarlig for emballage. Derefter udvælger I en person, der er ansvarlig for funktion, og sådan fortsætter I med følgende områder: design, kvalitet, eller hvad I mener, der er relevant for de/det produkter/produkt, I har udvalgt. Resten af gruppen skal nu spørge ind til, hvorfor emballagen ser ud, som den gør, og komme med forslag til forbedringer. Den ansvarlige person skal tage stilling til, hvorvidt forslagene er brugbare, eller forsvare, hvorfor der ikke skal ændres noget. Metoden skal helst ende med, at I har nogle spændende forslag til, hvordan et produkt kan forbedres.
2.3 - Fri brainstorming (Brainstorming) Det med at få idéer, kan være en svær proces. Nogle mennesker kan spytte den ene gode idé ud efter den anden, uden at tænke noget videre over det. Mens andre mennesker skal bruge lang tid til at komme med bare et enkelt forslag. Men der findes teknikker, som sikrer, at alle kan være med til at komme med de gode idéer. En af disse teknikker kaldes Fri brainstorming. Prøv via denne teknik at finde idéer, som I kan bruge i jeres team. Opgave 2.3: Ud fra idé - kataloget skriver hver elev de 3 produkter ned, som I hver især synes lyder mest spændende. På skift nævner I nu de produkter, som I har valgt. Et produkt af gangen, som gruppen med det samme brainstormer på. F.eks. nævner én produktet "bordskåner" - hvorefter en anden person i gruppen måske siger, "Kan vi ikke lave nogle bordskånere i træ - min far er tømrer, han kan hjælpe os". En anden siger måske: "Vi kan lave nogle bordskånere i metal - det ser sejest ud". Fortsæt øvelsen, til I har masser af gode idéer. Husk at notere idéerne på papir. Husk, at det er vigtigt, at I ikke skyder hinandens idéer ned i denne fase. Om forslagene kan lade sig gøre, om det er praktisk muligt og så videre, skal I ikke vurdere på nu. Det gælder bare om at få så mange idéer på papir som muligt. 2.4 Idélaboratoriet Herudover kan idélaboratoriet gennemføres i gruppen. Her foreslås Ole Striims kædeteknik. Start med at formulere et spørgsmål. F.eks. Hvad skal jeres nye team arbejde med?. Glem derefter alt om selve spørgsmålet (VIGTIGT!!!) Vælg et tilfældigt start-ord (vælg det første der falder jer ind). Brug dette start-ord som udgangspunkt for en ordkæde i gruppen. I skal nu danne ord ud fra helt umiddelbare tankeassociationer. I må ikke tænke over tingene. Et eksempel: potteplanter (tilfældigt start-ord) blade klorofyl vand blåt - sejlbåd fritid solskin solbriller øjne se - kikkert sigte mål bold fodboldstøvle sokker osv. Ordrækken skal være på 15-20 ord. Derefter skal I tage hvert ord i ordrækken og konfrontér det med spørgsmålet fra tidligere. Der skal nu helst opstå tanker og spontane idéassociationer ved hvert ord i kæden. Noter dem. Spring de ord over, som ikke virker. Kan man lave en prototype eller frafisk skitse af produktet/idéen? 2.5 Idé-vurdering Forhåbentlig har I en masse gode idéer, som I kan arbejde videre med. Men nu er tiden kommet, hvor I skal til at vurdere idéerne. Men hvad er det så, der gør den ene idé bedre end den anden?
Stil nogle relevante spørgsmål ud fra de faktorer, I selv mener, kan være kritiske i forhold til det at arbejde sammen i et team. Følgende kan være eksempler på spørgsmål: Passer idéen og personerne sammen? Er idéen unik? Er der tale om et nyt produkt? En ny serviceydelse? Adskiller idéen sig fra konkurrenternes? Hvori ligger nytænkningen? Skal teamet hele tiden komme med nye produkter eller finde nye kunder? Er idéen original nok til at blive kopieret lige med det samme? Kan /skal Idéen beskyttes? Er der et behov for produktet/serviceydelsen? Vil kunderne kunne forstå produktet/serviceydelsen? Hvilke behov dækker produktet/serviceydelsen? Kan idéen gennemføres? Alle idéer kan forbedres. I skal nu prøve at finde frem til, hvordan jeres idé kan forbedres. Arbejd med en idé ad gangen, indtil I har været alle jeres idéer igennem. Skriv alle positive sider ved idéen op Skriv alle negative sider ved idéen op Lav derefter et forslag til forbedring
Modul 3 Produkt/serviceydelse Teknologisk Institut - opfind.nu/ 3.1 Opfinderinstinkt Produkt eller serviceydelse I vores hverdag tænker vi ikke så meget over, at alle ting på et eller andet tidspunkt er blevet opfundet. Tænk bare på, hvordan jeres hverdag så ud, hvis vi ikke havde biler, elektricitet, eller mobiltelefoner! Måske har I allerede på nuværende tidspunkt mødt en opfinder, enten i skolen, eller i en anden sammenhæng. Men der findes mange forskellige typer opfindelser. Diskuter i gruppen, hvor I tror, idéerne til alle disse opfindelser er kommet fra. Diskuter derefter, hvor I selv ville få idéer fra, hvis I skulle være opfindere. Men behøver en ny opfindelse altid at være et fysisk produkt? Nej, det gør det ikke. Der var jo også en gang, hvor vi ikke havde wellness-centre, motionscentre, solcentre og så videre. Tænk også på alle de app s vi har på vores smartphones. Alle disse ting er jo også opfundet, og i princippet er det, vi som forbrugere køber en serviceydelse og ikke et produkt. Forskellen mellem serviceydelser og fysiske produkter kender du måske allerede. Ellers får du en forklaring her: Et fysisk produkt kan: - Ligge på lager og gemmes til senere - Det kan transporteres - Du kan røre ved det En serviceydelse kan: - Ikke ligge på lager - Ikke transporteres - Kan du ikke røre ved Opgave 3.1: Find i jeres team frem til fordele og ulemper ved, at I skal arbejde med et fysisk produkt. Find derefter i jeres team frem til fordele og ulemper ved, at I skal arbejde med en serviceydelse. Beslut jer derefter for hvilken serviceydelse eller fysisk produkt, I vil arbejde med.
Måske kan I i klassen/på holdet besøge eller få besøg af en opfinder, som kan fortælle om, hvordan han eller hun får sine idéer, og om hvordan det er at være opfinder på godt og ondt. 3.2 Patent, brugsmodel og varemærker styrkdinide.dk Når man har fået en rigtig god idé, måske til et helt nyt produkt eller serviceydelse, som ikke før er set, kan det nogen gange godt betale sig at få produktet beskyttet. Det er dyrt, men hvis idéen er god nok, kan det godt betale sig at ofre penge på det. Det eneste man skal passe på, er at man ikke beskytter det så godt, at ingen nogensinde hører om idéen, især hvis den måske kunne danne grobund for en millionvirksomhed. Opgave 3.2: Diskuter i jeres team, om det produkt eller serviceydelse, som I har valgt at arbejde med, er så nyt, at en eller anden form for beskyttelse kan blive relevant. Jo større risiko, der er med hensyn til forbrugernes sikkerhed og sundhed, jo større krav stilles der til produkter. Husk, at der kan være både nationale og internationale (f.eks. EU) krav til produktet. Der er visse regler og direktiver, som forskellige typer produkter skal leve op til. Krav til produkter spænder fra direkte afprøvning og godkendelse af enkeltprodukter til deklaration af en vares indhold. Opgave 3.2.1: Find i jeres gruppe ud af, om der kan være nogle krav til sikkerhed eller sundhed, som I skal tage højde for med jeres produkt/serviceydelse Find på klassen/holdet, i samarbejde med jeres lærer, frem til f.eks. en advokat, som kan hjælpe jer med yderligere information om beskyttelse af varer og sikkerheds- og sundhedskrav. Eller søg yderligere informationer herom på internettet.
Modul 4 - Ergonomi Det er vigtigt, at en virksomheds medarbejdere er friske og altid fit for fight med færrest mulige antal sygedage. Derfor skal arbejdspladserne gerne være ergonomisk indrettet. Det er af stor betydning, at den enkelt medarbejder sidder godt, ikke har arbejdsopgaver med dårlige og ubekvemme arbejdsstillinger eller på anden vis arbejder under forhold, som kan medføre gener på kort sagt og egentlige arbejdsskader på længere sigt. Opgave 4.1: Udarbejd en plantegning for indretning af den fysiske kontors arbejdsplads Udarbejd en liste over de ergonomiske redskaber, som bør anskaffes Udarbejd en oversigt over, hvilke ergonomiske redskaber, der kan lette arbejdet i virksomhedens øvrige afdelinger For virksomhedens konkurrenceevne og daglige drift i det hele taget er det vigtige, at dens ansatte ikke arbejder under forhold, som kan virke uhensigtsmæssige for arbejdets udførelse. Ofte er sådanne uhensigtsmæssige forhold noget, som virksomheden måske først får fokus på, når og hvis en/flere medarbejdere oplever gener ved det arbejde, som skal udføres. Virksomheden kan dog være på forkant med det ergonomiske ved at sætte fokus på en række forhold, som netop handler om ergonomi. Opgave 4.2: Giv forslag til, hvordan virksomheden kan foretage egenkontrol og sikre, at arbejdspladsen er ergonomisk indrettet Giv forslag til, hvordan virksomheden kan leve op til sit sociale ansvar, hvis arbejdsmiljøet på nogen måde medfører gener for medarbejderne Sammensæt et program med øvelser, som virksomhedens medarbejdere kan udføre i løbet af dagen for at sikre variation i arbejdet
Modul 5 - Produktion 5.1 Produktion For at have varer at sælge, må der også produceres. En normal virksomhed vil selvfølgelig have investeret i lokaler, maskiner og råvarer, eller hvad der nu er nødvendigt for at få produktionen i gang. De muligheder har I ikke i jeres team, men derfor skal I alligevel have gang i en produktion. Nogle virksomheder starter altid med at lave en prototype (en model) af deres nye produkter. Andre gange er det ikke nødvendigt. Det er afhængigt af, hvor kompliceret det produkt, der arbejdes med er, og også af nyhedsværdien i produktet. Opgave 5.1: Find ud af hvor, hvordan, hvornår og så videre I kan få jeres produktion i gang. Husk også at finde ud af, om I skal have andre til at hjælpe jer. Måske har I brug for en prototype af jeres produkt, måske kan produktionen sættes i gang uden.
Modul 6 - Bæredygtighed I Danmark har der igennem de seneste snart fem-seks årtier været et stærkt fokus på miljøet og herunder ikke mindst bevarelse af miljøet. Danmark i almindelighed er langt fremme i udviklingen af tiltag, som kan sikre en bedre bevaring af miljøet eksempelvis ved solenergi, energi fra vindmøller og rensning af spildevand etc. Lovgivning på området hylder princippet om, at den der forurener og dermed ikke sikrer størst mulige grad af bæredygtig produktion også må betale for at bringe forholdene tilbage til udgangspunktet og således betale for forureningen. Opgave 6.1: Lav en liste over de tiltag, som en virksomhed med fordel kan gøre for at sikre størst mulighed bæredygtighed for: - Det gode liv (samfundet) - Naturen og naturressourcerne (miljø) - Virksomhedens produkter, både fysiske og ikke-fysiske (økonomi) Lovgivning på miljøområdet har i et betydeligt omfang spillet ind på, hvordan virksomheder i dagens Danmark arbejder med bæredygtighed og hensyn til miljøet. Ligeledes har en række interesseorganisationer m.fl. været med til at øge fokus på dette emne og lægge et vist pres på virksomhederne og skærpe fokus i forhold til netop bæredygtighed. Opgave 6.2: Udarbejd oversigt over, hvordan virksomheden med sin drift belaster miljøet Opstil forslag til, hvordan virksomheden kan reducere disse miljøbelastninger Udarbejd en beskrivelse af, hvem der er virksomhedens interessenter (dvs. personer, organisationer eller andre, der har en interesse i virksomheden), når det handler om miljø og bæredygtighed Giv forslag til interessenter og andre virksomheder, som virksomheden med fordel kunne arbejde sammen med og indgå netværk med om at skabe yderligere bæredygtighed i virksomhedens drift Over tid er der såvel i Danmark som i EU skabt en række mærkningsordninger, som virksomheder kan vælge at anvende i sin profilering. Der er dog tale om miljømærkninger, som kun kan opnås, hvis virksomheden lever op til og kan dokumentere specifikke forhold om at skåne miljøet. F.eks. er Svanemærket og Blomsten tydelige signaler på en virksomheds ansvar i forhold til bæredygtighed. Opgave 6.3: Undersøg hvilke miljømærker virksomheden bør leve op til Vurder hvordan virksomheden bedst viser ansvar i forhold til emballage
Modul 7 - Etablering 7.1 Idégrundlag Nu er tiden kommet, hvor I skal vurdere, om den idé I har i jeres team kan holde vand. Er der et realistisk grundlag for, at ideen og teamet kan overleve? Dette kan I blandt andet undersøge ved hjælp af et idégrundlag. Et godt redskab til at undersøge idégrundlaget er en analyse kaldet SWOT-analyse. S = Strength (stærke sider), W = Weaknesses (svage sider), O = Opportunities (muligheder), T = Threats (trusler) Som du sikkert allerede ved, deler man SWOT-analysen op i en intern del, som består af de stærke og svage sider, og en ekstern del, som består af trusler og muligheder. Opgave 7.1: Lav en SWOT-analyse for jeres ide. Hvis det viser sig, at idéen ikke er holdbar, må I finde en ny idé. Lav eventuelt en ny SWOT-analyse. 7.2 Idé Når I har fundet den idé, som SWOT-analysen har vist er holdbar, er det næste skridt at få formuleret idéen for jeres team. Teamets idé fortæller, hvilke behov og ønsker, I ønsker at dække. Beslutningen om, hvilken idé teamet skal bygge sin fremtid på, sker ved at holde SWOTanalysens elementer op mod hinanden. Husk at idéen skal formuleres kort og præcist i en eller to sætninger. Legos idé lyder f.eks. således: Vi ønsker at sælger kreativt og udviklende legetøj til børn og barnlige sjæle Opgave 7.2: Find eksempler på en eller to andre virksomheders idéer Formuler en idé for jeres team. 7.3 Mål Ingen kan styre et skib, hvis ikke de ved, hvor skibet skal sejle hen. Det samme gør sig gældende, når det gælder om at styre en virksomhed. Hvis ikke man ved, hvilke retning man vil i, kan man ikke styre virksomheden.
Man bliver altså nødt til at sætte sig nogle mål, som man kan styre sin virksomhed hen mod. Mål skal være operationelle, altså brugbare. Det betyder, at de skal være konkrete, realistiske, tidsbegrænsede og forenelige med hinanden. En del af en virksomheds mål fastsættes i budgettet, men der kan også være mål som ikke har med budgettet at gøre. F.eks. bør I jo allerede nu gøre op med jer selv og hinanden, hvor meget energi I vil lægge i det at drive jeres egen virksomhed. Dette kan formuleres som mål, sammen med meget andet. Opgave 7.3: Udarbejd nogle mål for jeres team. Målene I skal lave på nuværende tidspunkt skal kun være de mål, som ikke indgår i budgetterne (vi vender tilbage til budgetterne senere). 7.4 - Politikker Næste trin i teamets planlægning er at opstille nogle retningslinjer for, hvordan de opstillede mål skal nås. Disse retningsliner kaldes for politikker. Masser af virksomheder vælger at skrive deres politikker ned, således at alle medarbejdere altid ved hvilke retningslinjer de skal rette sig efter. Opgave 7.4: Find ud af, hvilke områder jeres team kan bruge politikker indenfor. Lav derefter politikker på de valgte områder. 7.5 Målgruppe Når man skal til at markedsføre, og sælge sine produkter, bliver man nødt til at være fuldstændig klar over, hvem der er målgruppen (end user). Ellers er det ikke sikkert, at der nogensinde bliver solgt et eneste produkt eller serviceydelse. Jo mere præcist en målgruppe er beskrevet, jo større er chancen for at ramme præcist de kunder, som kan have en interesse i produktet. Virksomhederne vælger, hvilke produkter de vil arbejde med ud fra deres valg af målgruppe. Men virksomheden retter også sin markedsføring mod målgruppen. En målgruppe skal beskrives både ud fra demografi og livsstil. Opgave 7.5: Find Forbrugerkontakts hjemmeside og læs om de 24 demografiske grupper som man der arbejder med. Find Gallups hjemmeside og test jer selv for at finde ud af hvilket segment I tilhører. Søg på nettet og læs om de forskellige segmenter i Minerva-modellen. Beskriv målgruppen for jeres virksomhed med udgangspunkt i både livsstil og demografi.
Måske befinder I jer på producentmarkedet og derfor ser jeres målgruppebeskrivelse anderledes ud. I må ikke bruge Minerva til beskrivelse af jeres kunder på producentmarkedet! Følgende modeller kan bruges til beskrivelse af målgrupperne på producentmarkedet. Husk i denne forbindelse at kigge på salgsmetoder samt markedsføringsmetoder: Hent inspiration i købscenter-modellen Hent inspiration i producentmarkedets karakteristika-modellen Hvordan markedsfører en virksomhed sig overfor potentielle kunder? 7.6 Købsadfærd Prøv at tænke på sidste gang du købte nyt tøj. Sammenlign bagefter med sidste gang du købte en sodavand eller noget slik. Din adfærd i de to situationer var måske forskellig? Når en virksomhed køber noget af en anden virksomhed er deres adfærd også forskellig fra din adfærd. Når man driver virksomhed, kan man på mange måde drage nytte af at have kendskab til hvilken adfærd (købsadfærd) ens kunder har. Samtidig kan virksomheden tilpasse sin markedsføring til købsadfærden hos målgruppen.
Modul 8 - Analyser 8.1 - Markedsmuligheder Selvom en virksomhed beskriver sin målgruppe meget præcist, er det jo ikke automatisk ensbetydende med, at der er kunder nok til at virksomheden kan sælge nok til at leve af det. Derfor vil en analyse af markedet være vigtig. Men hvad er så et marked? Et marked kan defineres som egne kunder + konkurrenternes kunder. Derudover vil der være et latent marked, altså alle de kunder, som på nuværende tidspunkt ikke er blevet opmærksomme på, at de har et behov for netop det eller de produkter/serviceydelser, som virksomheden sælger. Opgave 8.1: Lav en markedsundersøgelse, hvori I finder ud af, hvor mange mulige kunder der er i jeres målgruppe indenfor det geografiske område, I har valgt at satse på. Hent for eksempel jeres oplysninger via Krak, Forbrugerkontakt eller Danmarks Statistik. 8.2 Konkurrentanalyse (http://www.degulesider.dk/) En ting er at få fastslået, om der er kunder nok på markedet. En anden ting er at få fastslået, hvor mange konkurrenter der er til at slås om kunderne. Ingen kan starte en virksomhed op, uden først at finde ud af, hvor mange konkurrenter de har. Det er også vigtigt at vide, hvad det er konkurrenterne er gode til og hvad de er knap så gode til. Med en sådan undersøgelse af konkurrenterne i baghånden, kan virksomheden tage stilling til hvorvidt, den skal gøre det samme som konkurrenterne, eller om der er nogle muligheder på markedet for at få sin egen niche. Og virksomheden kan blive opmærksom på sine egne fordele og ulemper i forhold til konkurrenterne. Opgave 8.2: Lav en konkurrentanalyse på jeres marked. Find først ud af, hvilke konkurrenter I har. Lav derefter et skema over hver enkelt konkurrent, hvori I skriver, hvad de er gode til, og hvad de ikke er gode til. Find derefter ud af, om der er noget ved jeres produkt/serviceydelse, der skal ændres, for at I har en bedre chance for at opnå tilfredsstillende markedsandele. 8.3 Markedsanalyse Når virksomheden har fundet ud af, at der er kundemuligheder nok, og at det er muligt at opnå tilfredsstillende markedsandele, er det næste skridt at lave en markedsanalyse. Analysen skal afdække, hvorvidt de mulige kunder er interesseret i
produktet/serviceydelsen. En markedsanalyse kan laves på mange måder. Men det er vigtigt at finde ud af, hvilke mål man har med analysen, skal den være repræsentativ, skal den være kvalitativ eller kvantitativ, hvem skal spørges, hvordan skal de spørges, og hvordan skal resultaterne efterfølgende bearbejdes. Skal der laves en database, skal der laves statistikker, findes der allerede nogle analyser som kan bruges. Opgave 8.3: Opstil mål for en markedsanalyse I jeres virksomhed. Beslut jer for, hvordan I vil gennemføre analysen. Lav markedsanalysen. Bearbejd resultaterne. Find til sidst ud af, om jeres analyse viser, at der er behov for nogle ændringer i jeres produkt/serviceydelse. 8.4 Indkøbsmuligheder Leverandørsøgning At finde frem til det rigtige produkt/serviceydelse er en kunst i sig selv. Men det er også en kunst, at finde frem til den helt rigtige/de helt rigtige leverandører. - Hvor findes leverandørerne? - Hvem kan man stole på? - Hvem kan levere til tiden? - Hvem har de bedste priser? - Hvem har de bedste leveringsbetingelser og så videre? Opgave 8.4: Lav en liste, hvor I beskriver, hvad I vil lægge vægt på, når I skal vælge leverandører. Find derefter frem til de leverandører, I kunne forestille jer kan leve op til de ting, I lægger vægt på i jeres virksomhed. Søg eventuelt efter mulige leverandører på Krak.dk, Kompass.com, De gule sider. Lav et leverandørvurderingsskema Beslut hvilke leverandør/leverandører, I vil benytte.
Modul 9 - Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet inddeler man normalt i det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Med stort fokus på det fysiske arbejdsmiljø igennem en årrække, er en række gener og farer fjernet fra det fysiske arbejdsmiljø. Her har også en stribe af hjælpemidler gjort arbejdet lettere og mindre fysisk hårdt end for tidligere generationer. I dag er det psykiske arbejdsmiljø en større belastning og kilde til, at ansatte bukker under for eksempelvis stress, mobning eller chikane af forskellig art. Samtidig er det et kendt forhold, at produktivitet, effektivitet og konkurrenceevne i en virksomhed hænger tæt sammen med, hvordan medarbejderne har det og i det hele taget trives på arbejdspladsen. Kulturen i virksomheden skal gerne være sådan, at medarbejderne føler sig eksempelvis værdsatte, påskønnet, inddraget og ligeværdige og alt andet end belastet psykisk af f.eks. tidspres ved udførelse af bestemte opgaver eller mobbet af kolleger eller ledelse. Opgave 9.1: Søg på nettet og find ud af hvad, man forstår ved det psykiske arbejdsmiljø Hvordan vurderer man, om det psykiske arbejdsmiljø er godt i virksomheden? Vurder hvordan ledelsen i det daglige arbejde kan mindske kilder til dårligt arbejdsmiljø i virksomheden Arbejdsmiljø er en kompleks størrelse, som det kan være svært at forholde sig til, ligesom det psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt fra ansat til ansat. Alle har ikke samme styrke til at stå imod eventuelle belastninger fra det psykiske arbejdsmiljø. Opgave 9.2: Find frem til hvilke konkrete arbejdsopgaver i virksomheden, der vil kunne have en negativ påvirkning af det psykiske arbejdsmiljø Kom med forslag til, hvordan virksomhedens ledelse kan fremme trivsel på arbejdspladsen, således at medarbejderne har mindst muligt sygefravær og produktivitet og effektivitet er størst mulig Kom med forslag til sociale aktiviteter, som virksomhedens personaleforening kunne arrangere for at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen
Modul 10 - Forretningsplan 10.1 Indhold Når du skal starte en virksomhed, er det en god idé at lave en plan over, hvordan virksomheden skal etableres, og hvordan den skal køres i fremtiden. En sådan plan kaldes en forretningsplan, og den kan bruges til: - At styre virksomheden efter - At låne penge i banken eller andre steder, hvor det er et krav, at I skal udarbejde og aflevere en forretningsplan - Når man skal deltage i en iværksætterkonkurrence eller lignende En typisk forretningsplan fylder mellem 5 og 10 A4-sider, men skal være meget præcist skrevet og tager derfor lang tid at udarbejde. Den skal altså ikke indeholde en masse udenomssnak men kun alt det, der er relevant. Lav et udkast til en forretningsplan for jeres virksomhed. Du kan bruge værktøjet Business Plan Generator, som du finder her. 10.2 Finansiering For at kunne lave en færdig og brugbar forretningsplan, skal I have gjort jer nogle tanker om, hvordan jeres virksomhed skal finansieres. Hvor skal pengene komme fra? Skal I finde sponsorer? Vil I selv skyde penge I? Opgave 10.2: Skriv ind i jeres forretningsplan, hvordan I vil finansiere jeres virksomhed. 10.3 Kalkulation Det sidste virksomheden nu mangler for at lave forretningsplanen færdig, er et budget. Men en virksomhed kan ikke lave et budget uden at kalkulere (beregne) priserne på dens produkter. Virksomheden skal altså kende sine indkøbspriser, produktionspriser og salgspriser. I en handelsvirksomhed kan en beregning af indkøbsprisen på produkterne se således ud: Varernes købspris + forsikring af varerne + transport af varerne + emballage af varerne = indkøbspris Hvis der er tale om en produktionsvirksomhed, skal der huskes på, at der også skal tillægges en arbejdsløn. Her kan prisen beregnes således: