Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Relaterede dokumenter
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Læreplan for Privatskolens vuggestue

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 5 3. BØRNEMILJØ 5

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Velkommen til Børnehuset Søsterhøj

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

De pædagogiske læreplaner og praksis

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Den pædagogiske læreplan

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Børnehøjen. At lege er at leve...

Rapport for Herlev kommune

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Tema Mål Metoder Handleplan

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Transkript:

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0

Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og trivsel gennem sammenhængende og fleksible tilbud, hvor vi giver barnet tilbud om aktiviteter og leg i fællesskaber i og på tværs af stuer og afdelinger. Arbejdet med det enkelte barns udvikling og læring, herunder arbejdet med skoleparathed, foregår derfor helt fra barnet starter i vuggestuen til det forlader børnehaven for at starte i skole. På Kastaniebakken anser vi det for vores primære opgave at give børnene en tryg og stabil hverdag, med en genkendelig rytme i hverdagen, for derigennem at motivere børnene til at tage de udfordringer op de møder. I denne sammenhæng anser vi legen for at være et centralt aspekt, ligesom vi søger at udvikle og udfordre børnene, hvor de udviklingsmæssigt befinder sig. Indsatsområder og opgaver for det kommende år Børn og udeliv Vi vil i 2012 fortsætte arbejdet med at styrke Kastaniebakkens natur og udelivs profil. Vi vil bruge naturen og udelivet, skoven, legepladsen, nærområdet som rummet hvor de øvrige læreplanstemaer udfolder sig i. Ved hjælp af samarbejde med de øvrige huse som beskrevet i virksomhedsplanene for institution Birkehaven vil vi støtte op om udviklingen af naturkendskab, naturformidling og øget brug af naturen som pædagogisk rum for de øvrige læreplanstemaer Vi vil fortsat benytte og udvikle bruge af Høsterkøb hus som base for natur formidling og natur kendskab. På personale udviklingsdagen vil vi definerer naturprofilen og derefter i samarbejde med forældrerådet formidle natur profilen pædagogik.. 1

Rummet som pædagogisk ramme I 2012 arbejdes der videre på at udvikle målsætninger for det enkelte rum. Hvor grupperummene i vuggestuen måske vil få en meget enslydende funktionsbeskrivelse, vil børnehavens rum komme til at supplere hinanden med forskelligartede funktioner. For at rummet skal understøtte det pædagogiske arbejde i henholdsvis børnehave og vuggestue, vil der blive lagt vægt på at afdelingens struktur understøttes og at rummet er indrettet for at fremme børnenes læring. Der sættes herudover fokus på at rummene fremstår ryddelige og indbydende, således at der er optimale forhold for at anvende rummet til at indfri de pædagogiske målsætninger for børnegruppen. Vores nu næsten færdige fællesrum vil vi i løbet af 2012 få erfaringer med at bruge på forskellige måder. Kultur og kanon I 2012 vil vil deltage i projektet Pak kufferten ud hvor personalet vil arbejde med større bevidsthed om vigtigheden af begrundede valg, i forhold til kulturelle udbud og tilbud, og kulturelle redskaber ( teater, bøger, musik, kreative udtryksformer) Det sker i samarbejde med kulturområdet: kulturgalaksen, rudersdal museer, Rudersdal biblioteker, Rudersdal musikskole og børneområdet. Formålet er at gøre tilbuddene mere synlige, attraktive, og operationelle i forhold til de pædagogisk læreplaner i daginstitutionerne Min børnerude I 2012 vil vi intensivere bruge af min børnerude og i samarbejde med forældrerådet, og borgerservice iværksætte forskellige tiltag for implementeringen. Formålet er at al kommunikation med forældre skal overtages helt af børneruden og erstatte formidling og information i papirform. 2

Læringsrum Vi har særligt fokus på de tre læringsrum: Rutinerne, Det planlagte/aktiviteterne og Det spontane/legen. Når vi fastlægger og målsætter aktiviteter i dagligdagen sker ud fra de 6 temaer i de pædagogiske læreplaner: Barnets Alsidige personlige udvikling, Sociale kompetencer, Sprog, Krop og bevægelse, Natur og naturfænomen og Kulturelle udtryksformer og værdier. Rutinerne repræsenterer gentagelserne, måltiderne, påklædningen m.m. Det er her at mange færdigheder automatiseres, vaner og normer grundlægges og også her at mange ting foregår ubevidst. Det er her vi skaber genkendelighed og tryghed gennem struktur og barnet for et trygt udgangspunkt at udforske verden fra. Rutinerne er derfor et læringsrum, det er vigtigt at være bevidst om at forme. Aktiviteterne er det planlagte, der hvor de voksne har sat rammen, vi samles om noget med et formål og der er formuleret (talt eller skrevet) mål for det der skal finde sted. Det er her vi støtter og udvikler børnenes læring målrettet gennem konkrete tiltag i afgrænsede forløb. Det spontane og legen er der hvor vi lader os gribe af nuet, hvor børn mødes og skaber børnekulturen, og den faglige improvisation personalet benytter sig af. Det spontane kan være at fange børns leg med brædder og planker og samle dem om at bygge et hus eller der hvor barnet undres over en bille ved lågen og den voksne fordyber sig sammen med barnet. For barnet er der et stort læringspotentiale i legen. Legen er central for barnets læring og udvikling. Når barnet leger, kan det være fordybet og i en flow-tilstand. I legen kan barnet forestille sig at være hvad som helst, hvor som helst. Det er således i stand til at gøre ting, det ikke tidligere har prøvet, og i samvær med andre børn udføre handlinger, det ikke ville kunne alene. I relation til vores læringsforståelse spiller legen en central rolle. Gennem legen prøver barnet sig selv af, er barnet fordybet, optaget og i virksomhed med andre. 3

Legen bliver en sammenhæng, hvor børnene udvikler kompetencer til at kunne indgå i sociale samspil med andre, hvilket er en forudsætning for øvrig kompetenceudvikling. Det kan eksempelvis være kompetencer i forhold til færdigheder, viden og forandring. Således ser vi en sammenhæng mellem leg, læring og udvikling, herunder også kompetenceudvikling. På Kastaniebakken prioriterer vi at det fysiske rum skal understøtte børnenes muligheder for leg, herunder også at stille forskelligt legetøj til rådighed for børnene. Der skal være rum for den stille leg, såvel som den vilde eller pladskrævende leg. Det er derfor de voksnes opgave at hjælpe børnene med at finde eller skabe sådanne rum. Overgange Børnehuset Kastaniebakken er et dagtilbud fra 0-6 år, hvor vi tilstræber at barnets trivsel, udvikling og læring tilgodeses i de overgange barnet oplever. Det betyder at kommunikationen omkring overgangene vægtes højt og at det pædagogiske arbejde lægges an på samarbejde mellem vuggestue og børnehave og børnehave og skole. Vuggestue til børnehave Overgangen fra vuggestue til børnehaven starter når barnet starter i daginstitutionen. Der er løbende små arrangementer, hvor børnehave og vuggestue deltager i aktiviteter sammen. Op til jul deltager vuggestuen i børnehavens samlinger og under sanseugerne i forår og efterår er der ligeledes fællesaktiviteter. Legepladsen er fælles for vuggestue og børnehave, og vuggestuebørnene oplever derfor løbende børnehavens børn og voksne på legepladsen. Personalet i huset supplerer da også løbende hinanden på tværs af afdelingerne og der åbnes samlet på Ællingestuen for både børnehave og vuggestue fra 7.15 8.00. I månederne frem mod overgangen til børnehaven, der typisk foregår omkring 2, 75-3 årsalderen tager vuggestuen børnene med på besøg i børnehaven. Børnene vil også hvis de er parate til det komme alene på besøg. Det aftales op til overgangen hvor lang en indkøringsperiode det enkelte barn har brug for. 4

Børnehave til skole Denne overgang forberedes barnet til gennem hele sin tid i daginstitutionen, men der er enkeltstående særlige aktiviteter, der målrettet skal forberede barnet. Førskolegruppen starter efteråret inden barnet skal starte i skole og her øver vi med udgangspunkt i barnets nysgerrighed og interesser, samt overordnede voksenstyrede aktiviteter koncentration, opmærksomhed og sociale kompetencer. Der afholdes i sommer/efterårsperioden ligeledes skoleparathedssamtaler for børn der skal starte kommende skoleår. Formålet er at målrette og afklare samarbejdet mellem hjem og daginstitution i forhold til det enkelte barns skoleparathed. Vi deltager i netværksdannende aktiviteter med nabohusene, hvor børnene bl.a. gennem Høsterkøbhus får mulighed for at møde hinanden og lære deres kommende klassekammeater at kende. Vi følger Rudersdal kommunes politik for overgangen mellem skole og dagtilbud, hvilket for Kastaniebakkens vedkommende kommer til udtryk ved at der udleveres samtaleskemaer til alle forældre til skolestartende bør i løbet af marts, og der afholdes i løbet af april et kort møde om ud fra samtaleskemaet. Skemaet sendes til den modtagende skole 1. 5. Vi vægter at tage med børnene på besøg til deres modtagende skole, og i øvrigt deltage i de samarbejdsarrangementer der aftales mellem Institution Ravnsnæs og skolerne. 5

0