Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fremtidige handleplaner... 4 2.2. Opfølgning på tidligere handleplaner... 4 2.2. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 5 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 6 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 6 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 6 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 6 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.... 6 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 6 6.1. Elevernes trivsel skal øges... 6 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 6 8. elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 12 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen... 13 10. Øvrige fokuspunkter og indikatorer... 20 10.1. Kompetencedækning... 20 10.2. Inklusion... 24 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser... 30 12. Bilagsliste... 30 Side 2 af 30
1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I Kommune udgøres skolepolitikken af publikationen Det gode skoleliv og kommunens lokale mål for folkeskolen, der er gældende fra og med skoleåret 2014/15. Derudover fastsætter inklusionsstrategien og it-strategien 0-18 år centrale mål for kommunens skolevæsen. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for vurderingen af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som er vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Al data, undtaget bilag 7, er dannet via Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der er obligatorisk ved udarbejdelsen af fremtidige kvalitetsrapporter. Centrale bilag: Bilag 1: Resultater i 9. klasse for alle undervisningssteder Bilag 2: Nationale måltal (nationale test) Øvrige bilag: Bilag 3: Nationale måltal opdelt efter forældres uddannelse (nationale test) Bilag 4: Overgang til ungdomsuddannelse for alle undervisningssteder Bilag 5: Kompetencedækning for alle undervisningssteder Bilag 6: Inklusion og specialundervisning alle undervisningssteder Bilag 7: Supplerende oplysninger om inklusion i andre kommuner Bilag 1, 4, 5, 6 og 7 er til intern brug i Kommune. Bilag 2 og 3 er fortrolige jf. folkeskoleloven. 1.1 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring Undervisningsministeriet frivillige skabelon til kvalitetsrapporter. Afsnit 3 opsummerer målene, nationale og kommunale, afsnit 4-9 dækker over hvert sit nationale mål, afsnit 10 over kvalitetsrapportens midlertidige fokuspunkter (kompetencedækning og inklusion) og sidst men ikke mindst rummer afsnit 11 de kommunale mål. De kommunale mål gælder ikke for denne kvalitetsrapport. Derfor er det afsnit placeret bagest i rapporten. Fremover bør de måske være forrest. Side 3 af 30
Der vurderes udelukkende i afsnit 2. Resten af rapporten er talmateriale og henvisninger til bilag for yderligere information. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Dansk læsning er fortsat en udfordring i nationale test. Der er lyspunkter, men overordnet set er det ikke tilfredsstillende. Niveauet er ikke kritisk, men der iværksættes en handleplan. Matematik i nationale test er tilfredsstillende. Der skal dog holdes øje med udviklingen i indskolingen. Resultaterne i 9. klasses afgangsprøver ligger under landsgennemsnittet. De bundne fag samlet samt dansk tegner sig for en lille stigning, mens matematik falder lidt. De bundne fag samlet ligger på niveau med landsplan for elever med samme socioøkonomiske baggrund. Kommunen ligger på niveau med landsplan, når det gælder målet om, at alle elever skal forlade 9. klasse med minimum 2 i dansk og matematik. Det er centralt, at kommunen fastholder det niveau for at sikre elevernes adgang til erhvervsuddannelserne. Det skal gøres, mens kommunen stadig øger andelen af de dygtigste og gode elever. Kommunen er rigtig god til at motivere de unge til at starte på en ungdomsuddannelse, hvor der er et flot optag efter tre måneder sammenlignet med landsplan. Men for mange dropper ud af uddannelsen igen. Det kan se ud som om, for mange starter på gymnasiale uddannelser. Kompetencedækningen er tilfredsstillende sammenlignet med landsplan. Den skal dog fortsat øges. Kommunens inklusionsgrad er flot. Tallet ligger meget tæt på det nationale mål om 96 % i 2015. 2.1. Fremtidige handleplaner 1. Der iværksættes en handleplan for læsning på mellemtrinnet. Det skal afspejle sig i kvalitetsrapporten for skoleåret 2015/16, og Skoles strategiske ledelse er ansvarlig for indsatsen. 2. Elevfravær er ikke en del af kvalitetsrapporten for 2013/14, og der eksisterer ikke et nationalt mål derom. Niveauet er dog ikke væsentlig nedbragt siden 2012/13, hvor der blev iværksat en handleplan. Der iværksættes derfor en ny handleplan med fokus på udskolingens fravær, der ikke er tilfredsstillende. Det skal afspejle sig i kvalitetsrapporten for skoleåret 2015/16, og Skoles strategiske ledelse er ansvarlig herfor. 2.2. Opfølgning på tidligere handleplaner 1. Nedbringelse af elevfravær. Der skal udarbejdes en analyse af fraværsmønstret samt tages særligt hånd om de klasser/elever, der har højt fravær: Ikke gennemført. Ny handleplan overtager. Via Skoles udmøntning af de kommunale mål, har skolen opsat interne retningslinjer til håndtering af klasser/elever med højt fravær. Disse er gældende fra skoleåret 2014/15. Side 4 af 30
2. Udvikling af strategi for rekruttering af linjefagsuddannede lærere samt efter-/videreuddannelse af lærere: Ikke gennemført. Igangsættes nu. 3. Igangsættelse af indsats om faglig læsning på mellemtrinnet med henblik på at skabe erfaringer, der kan udbredes og anvendes i ind- og udskoling: Ikke gennemført. Ny handleplan overtager. 4. Analyse, forberedelse og implementering af folkeskolereform: Folkeskolereform er implementeret planmæssigt. Skolen er undervejs med udmøntningen af de kommunale mål, og der er udarbejdet lokale resultatplaner, som skal understøtte undervisningsstedernes arbejde med målopfyldelsen frem mod slutningen af skoleåret 2016-17. 2.2. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har i skoleåret 2013/14 været tre klager til Klagenævnet for Specialundervisning. tre klager har angået det anviste skole-dagbehandlingstilbud. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Side 5 af 30
3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Kommunes lokale mål for folkeskolen indgår i kvalitetsrapporten for 2014/15. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Se resultater i bilag 2 om nationale måltal. Oplysninger om nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Se resultater i bilag 2 om nationale måltal. Oplysninger om nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Se resultater i bilag 2 om nationale måltal og bilag 3 om nationale måltal opdelt efter forældres uddannelse. Oplysninger om nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Måltal for elevernes trivsel er først tilgængelige i løbet af foråret 2015. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Se 9. klasses resultater for de enkelte undervisningssteder i bilag 1. Side 6 af 30
Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 7 af 30
Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 8 af 30
Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik Institution: Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 9 af 30
Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference skole 6,6 6,6 0,0 6,4 6,7-0,3 6,6 6,5 0,1 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag skole Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 10 af 30
Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode) Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Skole Skoleår 2011/2012-2013/2014 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference skole 6,5 6,5 0,0 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2011/2012-2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag skole Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Side 11 af 30
8. elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Se 9. klasses resultater for de enkelte undervisningssteder i bilag 1. Kommune, tre skoleår Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Klassetrin: Institution: 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 12 af 30
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Se overgangstal for de enkelte undervisningssteder i bilag 4. Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 13 af 30
Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 14 af 30
Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 15 af 30
Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 16 af 30
Kommune, tre årgange Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Årgang: 2011, 2012, 2013 Kommune: Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 17 af 30
Kommune, tre år Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 18 af 30
Kommune, tre år, fastholdelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 19 af 30
10. Øvrige fokuspunkter og indikatorer 10.1. Kompetencedækning Se kompetencedækning for de enkelte undervisningssteder i bilag 5. Kommune, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Skoleår: 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 20 af 30
Kommune, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Side 21 af 30
Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 22 af 30
Kommune, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 23 af 30
10.2. Inklusion Se inklusion- og specialundervisningstal for de enkelte undervisningssteder i bilag 6 og supplerende inklusionsoplysninger om andre kommuner i bilag 7. Inklusionsgrad, bopælskommune, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 24 af 30
Inklusionsgrad, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, (bopælskommune) Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 25 af 30
Inklusionsgrad, institutionskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, (institutionskommune) Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 26 af 30
Kommune, tre skoleår Antal elever, der modtager specialundervisning, Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 27 af 30
Kommune, institutionstype, køn Antal elever, der modtager specialundervisning pr. institutionstype og køn, Skoleår: 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 28 af 30
Kommune, klassetrin, køn Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Skoleår: 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Institution: Kommune (bopæl): Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 29 af 30
11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunes lokale mål for folkeskolen indgår i kvalitetsrapporten for 2014/15. 12. Bilagsliste Bilag 1: Resultater i 9. klasse for alle undervisningssteder Bilag 2: Nationale måltal (nationale test) Bilag 3: Nationale måltal opdelt efter forældres uddannelse (nationale test) Bilag 4: Overgang til ungdomsuddannelse for alle undervisningssteder Bilag 5: Kompetencedækning for alle undervisningssteder Bilag 6: Inklusion og specialundervisning alle undervisningssteder Bilag 7: Supplerende oplysninger om inklusion i andre kommuner Bilag 1, 4, 5, 6 og 7 er udarbejdet til intern brug i Kommune. Bilag 2 og 3 er fortrolige jf. folkeskoleloven. Side 30 af 30