Midttrafiks miljøkortlægning

Relaterede dokumenter
4 Evaluering af forsøg med alternativ udbudsform 1. 5 indkomne spørgeskemaer til deltagende bydere i Midttrafiks 19. udbud

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

Københavns Miljøregnskab

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr.

Oversigt over baggrundsbilag

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Fortsat god og stabil drift

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Alternative drivmidler

Grønt regnskab 2009 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Det er udgangspunktet for ICT Logistics, at vi alle har et medansvar for miljø og klima.

CO 2 -tiltag her og nu

Grønt regnskab 2013 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

1. Grønt regnskab Drift...3

Pkt. Tekst Side. 1 Valg af dirigent 1. 2 Bestyrelsesformandens beretning for Opfølgning på Midttrafiks byrdefordelingsmodel 3

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Emission og teknologi 27. maj 2015

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

Ren luft til danskerne

Miljøtilsyn af HT-busser

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 3 MULIGHEDSANALYSE FOR BYBUSSER I RANDERS

1. kvartal 2017 LEDELSESRAPPORT

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Miljøstyrelsen Sagsnr Att.: Christian Lange Fogh Dokumentnr

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK

MILJØREDEGØRELSE 2013

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Beslutningsprotokol for Åben dagsorden

2. rettelsesblad vedr. 22. udbud af buskørsel i Silkeborg Kommune

Midttrafiks Miljøkatalog. 1. udgave 2014

Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

NØGLETAL - FAVRSKOV KOMMUNE

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Januar - juni 2016 LEDELSESRAPPORT

Lovgivning om emissioner fra skibe

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

Partikelfiltre til biler

Beskrivelse. A World of Transport. Gældende fra Februar Side DK-3

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Supplerende indikatorer

Trafikselskabernes forventede udbud af buskørsel For perioden

Supplerende indikatorer

HTs miljøstrategi v/ Jes Møller, HT

Klimakommunerapporten 2016

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Pga. forkert angivelse af dag for tilbudsfristen i udbudsbetingelserne, ændres tilbudsfristen til onsdag, den 27. juni 2012 kl. 12:00.

BIOGAS TIL RENOVATIONSKØRSEL OG ANDRE TRANSPORTER. Teresa Roca*s Nielsen Skive Kommune

Miljøregnskab. Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Juli - december 2016 LEDELSESRAPPORT

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

AALBORG KOMMUNE Magistratens 5. Afdeling Teknisk Sekretariat

Trafikselskabernes forventede udbud af buskørsel For perioden

Midttrafiks Miljøkatalog 2015

Supplerende indikatorer

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

Etablering af miljøzoner i Danmark

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Med klimaet på første række

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

3. rettelsesblad vedr. 14. udbud af buskørsel i Randers Kommune

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

Særlige forhold ved samhandel med Københavns Kommune (Dok 4)

Transkript:

Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211

Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der viser vejen frem til en mere miljøvenlig kollektiv trafik i Region Midtjylland. For at evaluere sit miljøarbejde skal Midttrafik årligt kortlægge luftemissionerne fra busdrift. Denne miljøkortlægning er Midttrafiks første beregning af miljøpåvirkningerne fra busdrift i Midttrafiks område. Kortlægningen indebærer emissionerne til luft fra bussernes kørsel. Emissioner fra bussernes vedligeholdelse er ikke medregnet. Miljøpåvirkninger fra busselskabernes eller Midttrafiks administration eller anlæg er heller ikke medtaget. Miljøkortlægningen bygger på oplysninger indsamlet i anden halvdel af 21 fra alle busselskaber, der kører i kontrakt med Midttrafik og indebærer oplysninger for kørslen i perioden 28. juni 29 26. juni 21, som udgør køreplanåret 29/21. Emissionerne af CO 2 er beregnet på basis af bussernes brændstofforbrug og udførte kilometer. Midttrafik har modtaget faktiske oplysninger om bussernes brændstofforbrug for ca. 75 % af kørslen. Beregningerne for den resterende kørsel bygger på estimater for bussernes brændstofforbrug. Derfor er der en vis usikkerhed i de fremlagte beregninger. Midttrafik forsøger at minimere denne usikkerhed ved næste års kortlægning. Emissionerne af stofferne regulerede af euronormlovgivningen er beregnet på basis af de udførte kilometer og euronormer af busserne, samt emissionsfaktorer fra emissionsberegningsværktøjet TEMA 21.

Busser i Midttrafik Ca. 93 busser kørte i kontrakt med Midttrafik i køreplanåret 29/21. Busserne kørte i hele Midttrafiks område på by-, lokale-, regionale-, eller skoleruter. Bussernes emissioner kan ses i Tabel 1. Busserne, der opfylder EURO III eller højere, udgør ca. 72 % af alle busser, men de udfører ca. 86 % af Midttrafiks kørsel (se oversigt over euronormerne og de regulerede stoffer i Appendiks 1). Busser af højere euronorm udfører langt flere timer end busser af lavere euronorm (til og med EURO II). Det er tilfældet, da de ældste busser generelt kører på ruter med få køreplantimer (som f.eks. lokale ruter og skoleruter), mens de nyere, mindre forurenende busser kører på tunge by- og regionale ruter. I gennemsnit kører en bus med EURO I motor knap 1. køreplantimer om året og en bus med EURO V motor ca. 3. køreplantimer om året. Tabel 1. Status for Midttrafiks busser og kørsel for køreplanåret 29/21 Busser i alt 926 Gennemsnitlig alder 6,6 Gennemsnitlig euronorm 3,2 Busser med partikelfiltre (EURO,I,II,III) 28% Fordeling af euronormer blandt Midttrafiks busser Antal Tilsvarende køreplantimer Pre Euro I 36 37.166 Euro I 8 77.99 Euro II 146 175.73 Euro III 359 91.385 Euro IV 99 247.96 Euro V 83 261.45 EEV 127 382.985 Fordeling af euronormer blandt Midttrafiks busser Fordeling af euronormer pr. køreplantime 4% 45% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Pre Euro 1 Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro 4 Euro 5 EEV % Pre Euro 1 Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro 4 Euro 5 EEV

Emissioner The totale emissioner af forskellige stoffer fra bussernes kørsel kan ses i Tabel 2. Busserne har udledt lidt over 67. tons CO 2 i løbet af køreplanåret 29/21. Tabel 2. Emissioner fra buskørsel Stof Total Gennemsnit pr km. (g) PM (kg) 9.913,15 NOx (tons) 599 9,15 CO (kg) 11.254 1,68 HC (kg) 28.137,43 CO 2 eqvivalent (tons) 67.186 1.26,29 Tabel 3. Sammenligning mellem gennemsnitlige emissioner (g/km) fra forskellige produkttyper 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % PM NOx CO HC CO2 Rabat ruter og skolekørsel Lokal kørsel Regional kørsel Bybus kørsel Der udledes mest CO 2 ved bybuskørsel. Bybusserne bruger nemlig mere brændstof dels på grund af de mange stop ved stoppesteder, og dels på grund af meget tomgangskørsel ved trafiklys. Til gengæld er bybusserne blandt de nyeste og mindst forurenende i hele Midttrafik. Især er bybussernes emissioner af partikler de laveste pr. km i forhold til de resterende busser. Dette kan forklares dels med de strengere euronormkrav Midttrafik stiller ved udbud for bybuskørsel, dels med ikrafttrædelsen af den nye miljøzone i Aarhus 1. De regionale busser udleder færre partikler pr. km end de lokale- og skolebusser, da de er generelt nyere end de sidstnævnte, og opfylder derfor en højere euronorm. De ældste busser kører på skoleruter og udleder mest luftforurenende stoffer. På de næste sider kan man se fordelingen af emissionerne af kuldioxid (CO 2 ), partikler (PM), kvælstof (NOx), kulbrinte (HC), kulilte (CO) på område, samt bussernes gennemsnitlige brændstofforbrug pr. kilometer. 1 Miljøzonen i Aarhus trådte i kraft d. 1. september 21. Alle Aarhus bybusser opfyldte kravet mindst 1 år før.

Tabel 4. Emissioner af CO2 totale og pr. km - fordelte på område Emissioner af kuldioxid (CO2) fra busserne fordelt på område Tons 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. g/km 1.4 Gennemsnitlige emissioner af kuldioxid (CO2) pr kilometer fordelt på område 1.2 1. 8 6 4 2

Tabel 5. Emissioner af PM totale og pr. km - fordelte på område Emissioner af partikler (PM) fra busserne fordelt på område 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 Kg 5 1. Gennesmnitlige emissioner af partikler (PM) pr kilometer fordelt på område,5,45,4,35,3,25,2,15,1,5, g/km

Tabel 6. Emissioner af NOx totale og pr. km - fordelte på område Emissioner af kvælstof (NOx) fra busserne fordelt på område 3 25 2 15 Tons 1 5 Gennemsnitlige emissioner af kvælstof (NOx) pr kilometer fordelt på område 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, g/km

Tabel 7. Emissioner af CO totale og pr. km - fordelte på område Emissioner af kulilte (CO) fra busserne fordelt på område 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. Kg Gennemsnitlige emissioner af kulilte (CO) pr kilometer fordelt på område 3, 2,5 2, 1,5 1, g/km,5,

Tabel 8. Emissioner af HC totale og pr. km - fordelte på område Emissioner af kulbrinte (HC) fra busserne fordelt på område 12. 1. 8. 6. Kg 4. 2. Gennesmnitlige emissioner af kulbrinte (HC) pr kilometer fordelt på område 1,2 1,,8,6,4 g/km,2,

Tabel 9. Gennemsnitligt brændstofforbrug pr. kilometer i Midttrafiks områder Gennemsnitligt brændstofforbrug pr kilometer fordelt på område 4,5 4 3,5 3 Km/l 2,5 2 1,5 1,5 Gennemsnitligt brændstofforbrug for forskellige produkttyper 3,5 3 2,5 2 Km/l 1,5 Det gennemsnitlige brændstofforbrug er højest ved bybuskørsel og lavest ved skole- og lokal kørsel. At rabat- og skoleruterne har lavt brændstofforbrug skyldes at flere mindre busser udnyttes på de tynde ruter. Det er også størst usikkerhed om beregningerne for brændstofforbruget på lokale- og skole ruter, på grund af utilstrækkelig data både hos busselskaberne og Midttrafik. Derfor er disse beregninger baseret i høj grad på estimater. 1,5 Bybus kørsel Regional kørsel Lokal kørsel Rabat ruter og skolekørsel

Bilag 1. Stoffer der reguleres af euronormerne NOx (Kvælstofoxider): NOx kan nedsætte lungernes funktion og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. De kan forværre tilstanden hos mennesker, der lider af astma og kronisk bronkitis, og er især skadelig for børn og ældre. Desuden danner NOx smog og nedbryder ozonlaget. Kvælstofoxider er drivhusgasser. HC (Kulbrinter): Metan er en af de kulbrinter med størst drivhusgaseffekt - ca. 23 gange større end CO 2. Desuden nedbryder kulbrinterne ozonlaget og danner smog, som forværrer tilstanden hos mennesker, der lider af åndedrætssygdomme. CO (Kulilte): Kulilte er en yderst giftig gas og kan dræbe ved indånding. Desuden kan den omdannes til CO 2 og dermed bidrage til øget drivhusgaseffekt. PM (Partikler): Partikler giver både akutte effekter, som luftvejslidelser og astmatilfælde, og kroniske effekter som bronkitis. De forårsager lungekræft, kortere levetid og fører til øget dødelighed. Partikler er formodentligt de mest sundhedsskadelige luftbårne stoffer. Grænseværdier for udslip af NOx, HC, CO og partikler (PM) fra tunge dieselkøretøjer (g/kwh) Euro norm (Ikrafttrædelse) NOx HC CO PM Euro 1 (1/1993) 8, 1,1 4,5,36 Euro 2 (1/1996) 7, 1,1 4,,15 Euro 3 (1/21) 5,,66 2,1,1 Euro 4 (1/26) 3,5,46 1,5,2 Euro 5 (1/29) 2,,46 1,5,2 EEV (Særligt miljøvenlige køretøjer) 2,,25 1,5,2