BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SUNDHEDSPERSONALE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

Dette er en håndbog til dig, der som sundhedsplejerske eller som ansat i sundhedshuse, sundhedscentre, i almen praksis samt på hospitaler og skadestuer mv. kan møde børn/ unge under 18 år, som er udsat for æresrelaterede konflikter eller i risiko for at blive udsat for æresrelaterede konflikter. Der findes også en håndbog til voksenområdet. Håndbogen giver dig viden, indsigt og handlemuligheder, så du kan give børn og unge den rette støtte. Desuden henviser håndbogen til lovgivning, som er relevant i din håndtering af en eventuel æresrelateret sag. Håndbogen er udarbejdet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet som led i den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. HVAD GØR DU I EN SAG OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Få viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 3 Inddrag din leder og eventuelt en kollega 5 Søg hjælp og rådgivning hos Etnisk Ung og/eller VISO 5 Tal med barnet/den unge om konflikten og informér om rettigheder og støttemuligheder 6 Underret socialforvaltningen, hvis et barn eller en ung mistrives 7 Kontakt politiet, kommunen og/eller Etnisk Ung, hvis sagen er akut 8 Hjælp barnet/den unge, hvis hun er truet af fx omskæring 9 Indhent viden om vold, mødomsproblematikker, graviditet og abort 10 Læs om forebyggelse af æresrelaterede konflikter 11 Få sparring og rådgivning hos myndigheder og organisationer 12

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG NEGATIV SOCIAL KONTROL? Æresrelaterede konflikter kan opstå i miljøer med et stærkt æreskodeks, der bl.a. regulerer normer for accepteret opførsel. Når konflikten bryder ud i en familie eller et andet fællesskab, kan det skyldes en opfattelse af, at et af fællesskabets medlemmer har krænket eller vil krænke familien eller et øvrigt fællesskabs ære ved at handle i strid med deres gældende normer. En konflikt opstår ofte, når børn/unges ønsker ikke kan forenes med familiens eller det omgivende miljøs forventninger. Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter vedrører især kontrol af seksualitet, fx i forhold til det modsatte køn, kærester og seksuelle relationer, men kan også handle om børn/unges livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer og valg af venner og omgangskreds. Det kan fx dreje sig om negativ social kontrol i forbindelse med fritidsliv eller skolegang, eller hvis en ung modsætter sig ægteskab. Det kan handle om mødomskontrol, ligesom det kan dreje sig om tabu om homoseksualitet. Konflikten kan medføre fysisk og/eller psykisk vold, herunder overgreb, som fx kontrol af bevægelsesfrihed og livsstil. Negativ social kontrol handler dermed om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Kontrollen kan foregå både i nære relationer, hvor adfærd og normer kan påvirkes gennem samtale, interaktion, sanktioner, trusler og straf, og i det omgivende miljø, hvor overvågning og sladder kan forekomme, således at børn og unges bevægelsesfrihed og handlemuligheder begrænses. Kontrollen i nære relationer kan både udøves af en forælder, en søskende eller andre familiemedlemmer. Æresbegrebet knytter sig til forestillinger om en families generelle status og især om piger og kvinders ærbarhed i familien. Både piger og drenge oplever at blive udsat for æresrelaterede konflikter. Fælles for deres oplevelser er, at konflikterne omhandler ære, omdømme og negativ social kontrol, og udspringer af en opfattelse af, at den enkeltes adfærd påvirker hele familiens omdømme. Men konflikterne kan komme til udtryk på forskellige måder afhængigt af køn. kun i nogle familier og miljøer og er ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer. Kontrollen kan komme til udtryk i forskellige situationer i børnene/de unges liv. I hverdagen kan børn og unge opleve overvågning af deres mobil og brug af internet. Det kan også være, at børn og unge har fået forbud mod at deltage i aktiviteter med det modsatte køn. Som fagperson kan du måske opleve, at familiemedlemmer ønsker at deltage i lægekonsultationer mv., og at søskende bliver presset til at overvåge hinanden. I disse tilfælde er det vigtigt at være opmærksom på de psykiske og fysiske konsekvenser, den negative sociale kontrol har både for den, der bliver kontrolleret, men også for de søskende, der pålægges at kontrollere en bror eller søster. VIDEN OM ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER OG FOREBYGGELSE Der findes faktaark om bl.a. æresrelaterede konflikter, social kontrol, religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og tvangsægteskaber: http://uibm.dk/arbejdsomrader/copy_of_aeresrelaterede-konflikter/til-fagfolk-1/arbejdsomrader/copy_of_aeresrelaterede-konflikter/ til-fagfolk-1/handboger-og-faktaark Se også Københavns Kommunes inspirationskatalog om forebyggelse af social kontrol: http://www.kk.dk/artikel/social-kontrol-detgode-ungdomsliv Æreskodekser og sanktionering knyttet hertil håndhæves 3

DIN FAGLIGE OBSERVATION ER VIGTIG Børn og unge, der ikke trives, vil ofte udvise forskellige tegn på bekymrende adfærd. Det kan være symptomer på og signaler om mistrivsel, der kan skyldes en æresrelateret konflikt, men reaktionsmønstrene kan variere afhængigt af køn og alder. Det er dog vigtigt at huske på, at der altid skal handles på mistrivsel. Børn/unge kan udvise psykiske og fysiske symptomer som hovedpine, træthed, mavesmerter, nedtrykthed, indesluttethed, bekymring, nervøsitet samt mere udtalte tegn på depression og angst, og som fagperson er du trænet i at identificere disse symptomer. Ofte er tegn på mistrivsel knyttet til det kropslige: Selvmutilering, fx børn og unge, der skærer i sig selv, der dyrker deres træning i en ekstrem grad, eller der lider under spiseforstyrrelser og/eller vægttab. Der kan forekomme adfærdsændringer. Det kan være, at barnet/den unge begynder at fortælle usandheder, er aggressiv eller bange eller ændrer påklædning til enten mere tildækket eller mere udfordrende tøj. Deltagelsen i skole- og fritidslivet kan ændres, hvis der opstilles negative sociale restriktioner, som fx at barnet/den unge ikke må deltage i arrangementer og aktiviteter, ikke må mødes med det modsatte køn, afskæres fra uddannelsesvalg, har meget fravær eller præsterer dårligere i skolen eller på uddannelsesstedet og lignende. Det modsatte kan også være tilfældet. Der er dygtige og overtilpassede børn og unge, der lever et dobbeltliv. Dobbeltliv er en mestringsstrategi og kan være med til at sløre billedet af barnet eller den unges situation. Det kan medføre, at afstanden, mellem det liv som barnet/den unge lever i hjemmet og i skolen eller fritidsinstitutionen mv., bliver uhensigtsmæssig stor. Nogle børn og unge lever med, at der i deres hjem og i det omgivende samfund er modsatrettede holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert, og at adfærd, straf og belønning følger forskellige normer. En af konsekvenserne kan være, at barnet/den unge får en følelse af aldrig at være god nok, og at de mistrives. Du skal kort sagt stole på din faglighed og handle, hvis du er blevet bekendt med en sag eller har en begrundet mistanke om mistrivsel. I de følgende afsnit uddybes de muligheder, du har for at sikre, at barnet/den unge får den rette hjælp UNDGÅ BERØRINGSANGST Flere børn og unge udtrykker ønske om, at offentligt ansatte i højere grad tager kontakt til dem, når de direkte eller indirekte signalerer, at der er noget galt. Det gælder om at skabe tryghed ved at demonstrere, at der er voksne, der viser forståelse, og som vil lytte og handle. Vær opmærksom på ikke at vurdere situationen i forhold til dine egne værdier og forforståelser for at undgå fordomme og stereotype opfattelser. Det er derfor vigtigt, at du som fagperson formår at være aktivt lyttende og undersøgende i samtalen, så du hverken overdramatiserer eller underkender barnet eller den unges situation. Sæt dig ind i barnet/den unge og familiens tankesæt. Tag altid barnet/den unges bekymring eller frygt alvorligt, hvis de ikke ønsker at involvere familien. (Kilde: Idékatalog: Et spørgsmål om ære. MÆRK, Socialstyrelsen: http://uibm.dk/publikationer/etsporgsmal-om-aere) Vær opmærksom på, at når unge piger/kvinder selv henvender sig om fx mødomsundersøgelse, spørgsmål om seksualitet og uønsket graviditet, kan henvendelsen også vedrøre andre områder, der er tabuiserede. Se mere om samtale på side 6. HENT MERE BAGGRUNDSMATERIALE Om signaler og symptomer ved æresrelaterede konflikter: www.uibm.dk/filer/integration/mulige-symptomer-og-faresignaler-ved-aeresrelaterede-konflikter.pdf Om kulturforståelse, ære og identitet, dobbeltliv og løgne m.m.: www.etniskung.dk/den-gode-samtale/kulturforstaaelse 4

HVAD KAN DU GØRE? Har du mistanke om eller kendskab til, at et barn/en ung står i en æresrelateret konflikt, er der en række ting, du kan gøre for at give den nødvendige hjælp. INDDRAG DIN LEDER ELLER EN KOLLEGA Står du med en konkret sag eller mistanke, kan du med fordel inddrage din leder og eventuelt en kollega, så du ikke er alene om at vurdere og håndtere situationen samt at løse opgaver som kontakt til barnet/den unge, familien, tolk mv. Du og din leder/kollega kan i samarbejde overveje, om barnet/den unges familie skal inddrages, om der er behov for en akut indsats for barnet/den unge, eller om konflikten har en karakter, som kræver inddragelse af andre myndigheder. Det er vigtigt at tage konkrete sager, mistanker eller henvendelser seriøst. Det kan være, at det har krævet stor overvindelse for barnet/ den unge at fortælle netop dig om sin situation. Når andre inddrages, kan det opfattes som tillidsbrud. Det anbefales derfor, at du taler med barnet eller den unge om, hvorfor andre muligvis må inddrages, og sørger for at forsikre om, at situationen bliver taget alvorligt, og at intet for så vidt muligt kommer videre til forældrene, med mindre barnet/den unge ønsker det, da dette kan forværre konflikten eller ødelægge barnet eller den unges tillid til dig. FÅ HJÆLP OG VEJLEDNING HOS ETNISK UNG Æresrelaterede konflikter er komplicerede, og det kræver erfaring og indsigt at hjælpe barnet/den unge bedst muligt. Hvis du har brug for at tale om din mistanke eller en konkret sag, og hvad du skal gøre, kan du søge rådgivning hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK) særlige rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter, Etnisk Ung, som har ekspertise på området. Etnisk Ung tilbyder hjælp til fagfolk, der møder børn/unge i æresrelaterede konflikter. Du kan som fagperson få sparring med en professionel rådgiver. Rådgivningen er landsdækkende og gratis. Etnisk Ungs rådgivningstelefon til fagfolk: 32 95 90 19, web: www.etniskung.dk. Du kan også henvise barnet/ den unge selv til Etnisk Ung, som har en døgnåben hotline: 70 27 76 66, web: www.etniskung.dk. RÅDGIVNING HOS VISO Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO, tilbyder gratis landsdækkende rådgivning om æresrelaterede konflikter til fagfolk på det sociale område og specialundervisningsområdet i konkrete sager og gruppesager. Tlf.: 72 42 40 00, email: VISO@socialstyrelsen.dk, sikker post: sikkermail.viso@socialstyrelsen.dk, web: www.socialstyrelsen.dk/viso. 5

SAMTALE MED BARNET/DEN UNGE: GODE RÅD TIL SAMTALEN Gode råd til, hvordan du kommer i dialog med børn og unge og tager den første samtale. Den gode samtale kan virke forebyggende på en mulig eskalering af konflikten. Selvom du som ansat i sundhedssektoren har mange års erfaring med samtale med børn og unge, er der særlige hensyn, der skal tages, når det handler om æresrelaterede problemstillinger. Først og fremmest skal du tilstræbe, at barnet eller den unge får tillid til dig. Fortæl, at du har tavshedspligt og vær åben om din underretningspligt. Informér barnet/den unge om rettigheder og støttemuligheder og forklar, at tvang, trusler og vold er ulovligt. Sundhedsloven Det fremgår af sundhedslovens 62, stk. 2, at der ved lægelig vejledning om den unges seksualliv ikke skal indhentes samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Der er ingen aldersgrænse for en sådan vejledning. Derimod skal forældre som udgangspunkt inddrages i behandling og spørgsmål om lægelige indgreb, indtil barnet fylder 18 år. Dog fremgår det af sundhedslovens 17, at en ung, der er fyldt 15 år, kan gå til sin læge for at få rådgivning og behandling i relation til prævention og abort, uden at lægen har pligt eller ret til at informere indehaveren af forældremyndigheden om disse oplysninger. Der er her tale om en afvejning mellem den unges ret til privatliv og fortrolige enesamtaler med lægen i forhold til forældrenes omsorgspligt. Er barnet/den unge ikke fyldt 15 år, skal indehaveren af forældremyndigheden derimod altid give samtykke. Når det drejer sig om abort, kan der, ifølge 99, stk. 2, i særlige tilfælde gives dispensation til unge kvinder under 18 år, således at forældrene ikke skal underrettes. For børn og unge under 15 år gælder de almindelige regler i forældreansvarsloven. Sæt tid nok af og skab en tryg, rolig og rummelig atmosfære Barnet/den unge har ofte ikke talt med nogen om problemet, og derfor kan rammerne være afgørende for den åbne og trygge dialog. Samtalen bør foregå diskret og være fortrolig, og det anbefales derfor, at du taler alene med barnet/den unge. Vær tålmodig og åben Giv barnet/den unge god tid. Måske skal du spørge mange gange, før han/hun begynder at åbne op. Lyt indgående. Fortrolighed er afgørende. Sæt ord på konflikten/den konkrete henvendelsesårsag Få gerne barnet/den unge til at være konkret om, hvad problemstillingen går ud på. Hvad har udløst den konkrete henvendelse? Handler det om seksualitet, mødom, omskæring, eller andet? Er der fremsat trusler og af hvem? Du kan med fordel selv sætte ord på konflikten og fortælle, hvis du har erfaring med lignende situationer. Spørg konkret ind til magtstrukturen i familien Alle familier og netværk er forskellige. Og der kan være forskel på, hvem der bestemmer reelt og formelt i familien/netværket. Derfor er konkrete spørgsmål hensigtsmæssige. Eksempelvis: Hvem har det sidste ord, når der skal tages store beslutninger? og hvem taler med dig, når I har konflikter i familien/dit netværk?. Inddrag familien med omtanke Kontakt aldrig familien uden borgerens samtykke. Det anbefales, at du ikke kontakter familien uden barnet/den unges samtykke. Det kan få konsekvenser for barnet/den unge i form af repressalier. Tavshedspligt kan være nødvendig, hvis der er afgørende hensyn til barnet, som taler for det. Der kan være tale om oplysninger vedrørende seksuallivet eller oplysninger, som kan give anledning til alvorlige konflikter. Der henvises til vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., nr. 161 af 16. september 1998 afsnit 3.1.1. Afdæk barnet/den unges ønsker Hvilken hjælp ønsker barnet/den unge? Respektér barnet/den unges tempo og vær opmærksom på, om han/hun selv er klar til at handle på sin situation. Det første skridt kan være at støtte barnet/den unges forståelse af egen situation og konsekvenser af egne handlinger for derved at øge vedkommendes handlekraft. Du kan med fordel fortælle ham/hende, hvilke muligheder der er for hjælp, og hvad du konkret kan hjælpe med, så han/hun får et realistisk billede af sine muligheder. Se mere på: www.etniskung.dk/den-gode-samtale 6

DU HAR UNDERRETNINGSPLIGT Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har en skærpet underretningspligt, hvis de har en formodning om, at et barn/en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Dette er beskrevet i servicelovens 153. Underretningspligten går forud for tavshedspligten. Som ansat i sundhedssektoren kan du møde børn og unge under 18 år, der står i en æresrelateret konflikt, som kræver underretning. Du skal i din underretning til kommunens socialforvaltning gøre opmærksom på, at der er tale om en mulig æresrelateret konflikt. En æresrelateret konflikt kan indebære akut fare for vold eller repressalier mod barnet eller den unge. Derfor skal der hurtigt foretages en vurdering, der klart identificerer bekymringer og tegn på, om barnet/den unge kan komme til at lide overlast. Kommunen har ifølge serviceloven en række forpligtigelser. 155, stk. 2 fastslår, at kommunen senest 24 timer efter underretningen skal vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Som fagperson har du ret til at få information om, hvorvidt der handles på din henvendelse. Hvis du som fagperson ikke mener, at kommunen handler tilstrækkeligt, kan du underrette Ankestyrelsen. Når der foretages en underretning, er kommunikation og samarbejde med forældre og familie normalt det centrale udgangspunkt dog ikke i sager om vold. I sager, som omhandler æresrelaterede konflikter, er der stor sandsynlighed for, at barnet/den unge ikke ønsker at inddrage forældrene eller anden familie. I alvorlige konflikter kan orientering af forældrene i værste fald forværre barnet eller den unges sikkerhed. Hvis det må antages, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, fx ved mistanke om fysisk vold eller overgreb, skal kommunen i henhold til servicelovens 50 igangsætte en børnefaglig undersøgelse. Ifølge servicelovens 155 a, stk. 2 skal kommunens forvaltning gennemføre en samtale med barnet eller den unge til brug for vurderingen af en underretning efter 152-154, jf. stk. 1. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnet/den unges tarv taler for det. Er der grundlag for at foretage en tvangsmæssig anbringelse for fx at undgå vold eller indespærring, kan det ske efter 58, stk. 1. Etnisk Ung kan give faglig bistand, landsdækkende og gratis, hvis kommunen ikke har den nødvendige ekspertise. Se mere om Etnisk Ung på bagsiden. SUNDHEDSLOVEN OG TAVSHEDSPLIGT Sundhedspersonale og andre offentligt ansatte har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens 27, stk. 1, straffelovens 152, stk. 1 og sundhedslovens 40. I forbindelse med Barnets Reform er der indført en paragraf i servicelovens 49 a, der giver mulighed for at udveksle oplysninger i det tværfaglige SSDsamarbejde om private forhold vedrørende barnet/ den unges personlige eller familiemæssige forhold. SSD-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Private skoler, institutioner og klinikker er også omfattet af bestemmelsen. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene. Som udgangspunkt kan man kun anvende 49 én gang i forhold til barnet/den unge undtagelsesvis to gange. I forbindelse med 49 a er det vigtigt at være opmærksom på, at den skærpede underretningspligt for fagpersoner altid gælder. 7

NÅR SAGEN ER AKUT Er der tale om en akut situation, hvor barnet/den unges sikkerhed er truet, skal du kontakte det lokale politi. Har du brug for at tale om din mistanke, og hvad du skal gøre, kan du søge hjælp og rådgivning hos Etnisk Ung, som har en døgnåben hotline: 70 27 76 66. Ved akut vold eller hvis du som fagperson ikke mener, der bliver handlet relevant på en akut bekymring, er det også muligt at ringe til Ankestyrelsens akuttelefon uden for den almindelige arbejdstid på tlf.: 61 89 73 79. Se desuden sikkerhedslisten på www.etniskung.dk, der giver råd og vejledning til sikker adfærd og nødvendige sikkerhedsmæssige tiltag. Undersøg altid om barnet/den unge er i akut fare for overgreb fra familien eller andre i sit netværk i form af fx vold, tvangsægteskab, genopdragelsesrejse m.m. I sådanne tilfælde anbefales det, at der ikke tages kontakt til forældre. For unge, der har akut brug for et sikkert opholdssted, kan RED Safehouse kontaktes på tlf.: 45 11 78 00. RED Safehouse har en forsøgsgodkendelse til akutanbringelser af unge under 18 år. RED Safehouse har døgnåbent. AKUTMODTAGELSE OG UNDERSØGELSE Som sundhedsperson, der modtager et barn/en ung i akutklinikker, kan det være svært at vurdere, hvordan barnet/den unges fysiske skader er opstået. Virker forklaringerne usammenhængende og skadens opståen mistænksom, så vær opmærksom på, at barnet/den unge kan have været udsat for æresrelateret vold eller overgreb. Det anbefales derfor, at du får talt med barnet/den unge helt alene, hvis du har en mistanke om vold. Selvom familien eller andre i netværket skulle presse på for at være med til undersøgelse og samtale, anbefales det, at du så vidt muligt insisterer på en enesamtale med barnet/den unge. Det kan også gælde under indlæggelser, hvor familiemedlemmer eller andre i netværket konstant er til stede. Hvis din mistanke under en sådan samtale bliver bestyrket, er det vigtigt, at der gennemføres en grundig anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse, som journaliseres i attestform til eventuel senere brug og som dokumentation ved en eventuel retssag. I den forbindelse kan det også være relevant at tilvejebringe billeddokumentation. Det er også vigtigt at tale med barnet/den unge om, hvordan han/hun øjeblikkeligt kan komme uden for den/de voldelige personers rækkevidde, herunder afskæres fra trusler. Det anbefales, at der følges op på barnet/den unges henvendelse, fx ved at aftale en ny tid eller bede barnet/den unge komme igen med henblik på et lægetjek af hans/hendes sundhed og sikkerhed, hvis du er i en faglig position, hvor det er en mulighed. STRAFFELOVEN Straffelovens bestemmelser 216, 244, 245 og 245 a foreskriver, at seksuelle overgreb i form af voldtægt og vold/mishandling er strafbare handlinger, der kan retsforfølges. Strafferammen for voldtægt ( 216) er op til otte år. For vold er den op til seks år, men kan, hvis den har særlig grov beskaffenhed eller haft døden til følge, give op til 10 års fængsel jf. 246. BRUG AF TOLKE Der kan være sproglige barrierer i arbejdet med sundhed blandt mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Borgere har ifølge sundhedsloven ret til information om diagnose og behandling. Børn og unge, der ikke taler og forstår dansk, har efter sundhedslovens 50 ret til at få betalt tolkebistand til brug ved behandlingen hos alment praktiserende læger, speciallæger og på sygehuse. Efter 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 504 af 23. april 2015 om tolkebistand efter sundhedsloven må børn under 18 år ikke anvendes som tolke, med mindre det er nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde. Efter stk. 2 må børn over 15 år, ud over tilfælde omfattet af stk. 1, anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde. Dog vil det i sager vedrørende æresrelaterede konflikter sjældent være et let og uproblematisk tilfælde at anvende børn over 15 år som tolke, da barnet ofte kan være direkte eller indirekte berørt af konflikten. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvilke muligheder der er for tolkning, og at være bevidst om, at det er sundhedspersonalet, som tager stilling til tolkning og sætter rammerne for, hvordan de ønsker den praktiseret. Det anbefales derfor, at du, forud for den egentlige tolkning, forventningsafstemmer med den pågældende tolk, at det forventes, at tolken er neutral, respekterer sin tavshedspligt, og at tolken desuden ikke har en relation eller kendskab til borgeren. Derudover kan du med fordel forsøge at kommunikere til barnet/den unge, om han/hun er indforstået med at bruge den foreslåede tolk, når tolken ikke er til stede. For nogle kan det være vigtigt, at tolken har det samme køn som dem selv. Telefon- og videotolkning er også en mulighed, hvis det er en udfordring at finde kvalificerede tolke i nærområdet, og/eller der er tale om en akut situation. Læs mere om gode råd til tolkning i denne tolkeguide: http://www.integrationsviden.dk/nyankomne/modtagelse/tolkeguide#.v_1kqk37xug. 8

KVINDELIG OMSKÆRING Ifølge WHO er omskæring af piger/kvinder udbredt i store dele af Afrika og i nogle mellemøstlige og asiatiske lande. En opretholdelse af denne praksis i Danmark kan true piger/kvinders sundhed og strider mod dansk lovgivning. Ifølge straffelovens 245 a er det strafbart at omskære piger/kvinder og kan medføre straf på op til seks års fængsel. Forældre må heller ikke sende deres døtre til udlandet for at blive omskåret. For at forebygge omskæring af piger/ kvinder anbefaler Sundhedsstyrelsen, at sundhedspersonale har et godt kendskab til baggrunden for omskæring, komplikationer og symptomer ved indgrebet, samt hvilke etniske grupper der har tradition for at udføre indgrebet. Der er forskellige typer omskæring og årsager til, at piger/kvinder bliver omskåret, fx beskyttelse mod seksuelt samvær før ægteskabet. Alderen for indgrebet kan variere men finder oftest sted, når pigen er mellem 5 og 10 år gammel. Det anbefales, at sundhedsplejersker og læger er opmærksomme på dette i deres arbejde. Ifølge servicelovens 153, stk. 1, nr. 4, er der underretningspligt til de sociale myndigheder ved mistanke om, at en pige/ kvinde er i risiko for at blive omskåret i Danmark eller i et andet land. Hvis risikoen er overhængende, skal sagen anmeldes til politiet. Det anbefales endvidere, at du taler med pigen/kvindes familie om risikoen ved omskæring og advarer om de konsekvenser, der kan følge heraf. STRAFFELOVEN Omskæring af piger/kvinder er strafbart i Danmark efter straffelovens 245 a og i grove tilfælde 246. Sundhedspersonale og andre personer, der udfører eller medvirker til at foretage kvindelig omskæring, kan straffes med op til seks års fængsel og i grove tilfælde, jf. 246, kan de straffes med op til 10 års fængsel. VÆRD AT VIDE OM KVINDELIG OMSKÆRING Kvindelig omskæring er en kulturel skik, men ikke en religiøs pligt. Omskæring er forbundet med en række helbredsmæssige risici på såvel kort som lang sigt som fx smerter ved menstruation og sportsudøvelse, tilbagevendende problemer med urin- og underlivsinfektioner, hyppige og langvarige toiletbesøg mv. Der er en række særlige forhold, der skal tages højde for i forbindelse med fødsler mv. hos gravide kvinder, der er omskåret, som fx åbning af kvindens sammensyning under graviditeten eller fødslen, problemer med langtrukken fødsel og vesvækkelse pga. arvæv. Læs mere om kvindelig omskæring på: www.who.int/en/ www.sundhedstyrelsen.dk www.etniskkonsulentteam.kk.dk www.sundhed.dk www.etniskung.dk Der er også mulighed for at straffe personer, der medvirker til, at piger/kvinder omskæres i udlandet, fx forældre, der sender deres døtre til et andet land for at lade dem omskære. 9

MØDOMSMYTER I nogle miljøer bliver pigen og kvindens mødom betragtet som hele familiens anliggende, fordi det anses for at være symbol på pigen/kvindens ærbarhed. Baggrunden herfor er, at pigen/kvindens mødom skal beskyttes, og hvis ikke hun er jomfru, når hun bliver gift, kan det få fatale konsekvenser, for ikke kun hende men også for resten af familien, ofte på grund af familien og netværkets opfattelse af ære. Det er en udbredt myte, at mødommen, eller kønskransen, er en slags barriere, som kan brydes ved første samleje. Mødommen/kønskransen er en slimhindefold, som sidder ved indgangen til pigen/kvindens skede, og den kan variere meget i størrelse og form fra person til person. Du kan som ansat i sundhedssektoren møde unge piger og kvinder, der vil spørge ind til mødommen og evt. til en rekonstruktion af mødommen ved operation. Men ingen form for kirurgi er risikofri, og det er vigtigt at informere om de følgevirkninger, der kan være ved bedøvelsen, infektion, blødninger og dårlig sårheling. Det er endvidere veldokumenteret, at mange piger/kvinder ikke bløder ved første samleje. Det anbefales derfor, at man som læge eller andet sundhedspersonale ikke gennemfører mødomstjek eller forsøger at (gen)skabe en mødom, da sundhedsvæsenet herved medvirker til at opretholde forestillingen om, at alle piger/kvinder har en mødom og vil bløde ved første samleje. I stedet kan du med fordel indgå i en dialog med pigen/kvinden selv og evt. hendes partner og familiemedlemmer med det formål at oplyse om forhold vedrørende mødom/kønskrans og myterne herom. Du kan henvise den unge pige/kvinde til Etnisk Ung eller Sex & Samfund, som tilbyder rådgivning om dette (se bagsiden). Læs mere om myter om mødommen: Sex & Samfund: http://www.sexlinien.dk/emnesidepiger/kvinders-kroppe/moedommen.aspx. Etnisk Ung: http://www.etniskung.dk/for-fagfolk/ Moedom/Fakta-om-moedommen. OM MØDOMME Ved henvendelser fra unge anbefales det, at sundhedspersonale bl.a. gør det klart, at nogle piger/kvinder er født uden en mødom at der kan opstå bristninger i mødommen/kønskransen uden seksuel aktivitet KØN OG SEKSUALITET Personer, hvis seksuelle orientering afviger fra heteroseksualitet, opfattes i nogle familier og miljøer som skamfulde og afvigende. Det kan have voldsomme konsekvenser for fx unge homoseksuelle, hvis familien og familiens netværk får kendskab til deres seksualitet. Unge homo- og biseksuelle, transpersoner o.a. med etnisk minoritetsbaggrund kan derfor ofte frygte at springe ud eller være bange for at tale om deres seksualitet eller kønsorientering. Ofte har den unge behov for at løse en konflikt, der handler om at forene kultur, religion og seksualitet. De kan frygte fx at blive tvangsgift, blive ekskluderet fra familie og netværk eller blive udsat for negativ social kontrol og vold. Børn og unge har mulighed for at få rådgivning omkring seksualitet hos Sabaah, en forening for homoseksuelle, biseksuelle, trans- og queerpersoner samt interkønnede med etnisk minoritetsbaggrund: www.sabaah.dk. Der kan også søges rådgivning hos LGBT Danmark, www.lgbt.dk eller Sex & Samfund, www.sexogsamfund.dk. UØNSKEDE GRAVIDITETER OG ABORT Hvis en ung pige/kvinde har et forhold uden at være gift, kan det føre til en alvorlig æresrelateret konflikt, særligt hvis hun bliver gravid uden for ægteskab. Ifølge sundhedslovens 62, stk. 2 kan der tilbydes og ydes lægelig rådgivning om den unges seksualliv, herunder vejledning om prævention uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Når det drejer sig om abort, er udgangspunktet, ifølge sundhedslovens 99, stk. 1, at forældremyndighedsindehaveren skal samtykke til den mindreåriges anmodning om abort, medmindre den mindreårige har indgået ægteskab. Dog kan et abortsamråd give tilladelse til, at forældremyndighedsindehaverens samtykke ikke skal indhentes, hvis særlige omstændigheder taler. Det kan fx være, hvis unge piger/kvinder af religiøse eller etniske grunde ikke tør involvere forældrene, fordi der er en reel risiko for, at de udstødes af familien eller udsættes for fysisk eller psykisk overlast. For børn og unge under 15 år gælder de almindelige regler i forældreansvarsloven. Oplever en ung pige/kvinde en æresrelateret konflikt i relation til en uønsket graviditet, kan det derfor være vigtigt at sikre tilladelse til at gennemføre en abort uden at informere forældremyndighedsindehaver, hvis det er den pågældendes ønske. Det kan være vigtigt at tale med den unge og evt. også hendes partner om, hvordan hun/de ønsker at sikre, at familien ikke får kendskab til situationen. at det er almindeligt ikke at bløde ved første samleje 10

SUNDHEDSPERSONALET KAN BIDRAGE TIL EN FOREBYGGENDE INDSATS Som ansat i sundhedssektoren kan du være med til at forebygge æresrelaterede konflikter og aftabuisere emnet gennem oplysning og dialog. Det er bedst at sætte ind så tidligt som muligt. Oplysning og samtale er vigtige redskaber i forebyggelsen af æresrelaterede konflikter. Flere unge efterspørger, at fagfolk eller deres omgangskreds løbende og respektfuldt udfordrer og spørger ind til de forestillinger om køn og seksualitet, der findes i familiens normer, traditioner og værdier, og som den unge ofte også er underlagt. Det anbefales derfor, at sundhedspersonale bruger deres faglige viden til at udfordre eventuelle myter og fordomme hos forældre og den øvrige familie til barnet/den unge, der er i risiko for at blive involveret i en æresrelateret konflikt. Læs om unges egne anbefalinger: Idekatalog: Et spørgsmål om ære, MÆRK, Socialstyrelsen: http://uibm.dk/filer/ demokrati/et-spoergsmaal-om-aere-idekatalog.pdf Lægepraksisser og sygehuse kan primært bidrage til oplysning gennem dialog med de unge og, hvis muligt, deres familie samt ved at lægge pjecer frem i deres konsultation, som oplyser om følelser og tanker omkring egen krop, seksualitet, prævention, kønssygdomme, myter om mødommen, seksuel orientering og retten til at vælge sin egen partner. Der kan bestilles materiale hos Etnisk Ung og Sex & Samfund: http://www.etniskung.dk/-/bestil-materiale/. http://www.shopsexogsamfund.dk/shop/foldere-4c1. html. Ifølge folkeskolelovens 7, stk. 2 er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab obligatorisk for alle skolepligtige unge. Unge, der ikke har modtaget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, kan henvises til rådgivning hos Sex & Samfund: www.bedreseksualundervisning.dk og www.underviserportal.dk. FORTROLIGHED MELLEM BARNET/DEN UNGE OG SUNDHEDSPERSONALET Det anbefales, at barnet/den unge så vidt muligt deltager i konsultationen alene. Hvis forældre eller andre familiemedlemmer er med, anbefales det, at barnet/den unge ikke spørges i nærvær af familien, om de må komme med ind til konsultationen. Barnet/den unge kan ofte ikke sige nej, selvom hun/han reelt ønsker fortrolighed og tid alene med sundhedspersonalet, særligt hvis det drejer sig om spørgsmål om seksualitet eller kønssygdomme. 11

MULIGHEDER FOR SPARRING OG RÅDGIVNING SUNDHEDSPERSONALE Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Ministeriet er ansvarlig for den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter og en række andre indsatser mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Strategien findes på: www.uibm.dk/publikationer/national-strategimod-aeresrelaterede-konflikter Etnisk Ung Etnisk Ung er et særligt rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK). Etnisk Ung tilbyder professionel sparring og konsulentbistand til fagfolk, der arbejder med etniske minoritetsbørn og -unge, som er udsat for pres, kontrol eller tvang fra fx familien. Tlf.: 32 95 90 19 (rådgivning til fagfolk), web: www.etniskung.dk Udenrigsministeriets globale vagtcenter har døgnåbent og kan kontaktes i sager, hvor en ung frygter at blive sendt til udlandet eller allerede befinder sig ufrivilligt i udlandet. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde konkrete råd til den unge. Vagttelefon: 33 92 11 12, email: bbb@um.dk, web: www.um.dk/da/rejse-og-ophold. Politiet har særlige ressourcepersoner, der tager sig af æresrelaterede konflikter. Retter du henvendelse til politiet, bør du straks fortælle, at der er tale om en æresrelateret konflikt. Politiet kan forestå risikovurdering, udlevere overfaldsalarmer og informere familien om, at et barn eller en ung er anbragt. Politiet kan også medvirke proaktivt ved tilrettelæggelse af forebyggende og beskyttende foranstaltninger, herunder gennemføre præventive samtaler med familien. Vejledning til brug af serviceloven i forbindelse med æresrelaterede konflikter: Find vejledningen på: https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=158930. MÆRK-app en I forbindelse med den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter har Socialstyrelsen udviklet app en MÆRK (Mod ÆresRelaterede Konflikter). MÆRK er et værktøj til fagfolk og unge, som har æresrelaterede konflikter inde på livet. MÆRK-app en kan downloades i App Store og Google Play. Se mere på: http://uibm.dk/arbejdsomrader/copy_of_aeresrelaterede-konflikter/til-born-og-unge-1/arbejdsomrader/ copy_of_aeresrelaterede-konflikter/til-born-og-unge-1/appen-maerk BØRN OG UNGE Etnisk Ung Etnisk Ung er et særligt rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter hos Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK). Etnisk Ung tilbyder anonym rådgivning, konfliktmægling, psykologhjælp mv. til børn og unge. Tlf.: 70 27 76 66 (døgnåben hotline, rådgivning til unge), anonym brevkasse: www.etniskung.dk/brevkasse, web: www.etniskung.dk. RED Safehouse Rehabiliteringscentret giver beskyttelse og behandling til enlige unge og par uden børn, der er truet af tvangsægteskaber og/eller æresrelateret vold. Tlf.: 45 11 78 00, email: red.safehouse@gmail.com, web: www.red-safehouse.dk. Sabaah Sabaah er en forening for LGBTQ-personer (homoseksuelle, biseksuelle, trans- og queerpersoner) med etnisk minoritetsbaggrund. Sabaah giver gratis rådgivning hver torsdag mellem kl. 18-20. Tlf.: 33 23 20 00, email: snak@sabaah.dk, web: http://sabaah.dk. Sex & Samfund Sex & Samfund tilbyder telefonrådgivning om seksualitet, prævention, mv. og driver desuden en præventions- og rådgivningsklinik i København. Sex & Samfund driver Sexlinjen for Unge, som henvender sig til unge mellem 12 og 25 år, og tilbyder anonym rådgivning via telefon, chat og brevkasse. Tlf.: 70 20 22 66 (åben alle hverdage mellem kl. 15-19), web: www.sexogsamfund.dk, www.sexlinien.dk og www.privatsnak.dk. MÆRK-app en I forbindelse med den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter har Socialstyrelsen udviklet app en MÆRK (Mod ÆresRelaterede Konflikter). MÆRK er et værktøj til fagfolk og unge, som har æresrelaterede konflikter inde på livet. MÆRK-app en kan downloades i App Store og Google Play. Se mere på: http://uibm.dk/arbejdsomrader/copy_of_aeresrelaterede-konflikter/til-born-og-unge-1/arbejdsomrader/ copy_of_aeresrelaterede-konflikter/til-born-og-unge-1/appen-maerk