Evalueringsrapport. Mad og Motion i Børnehøjde

Evalueringsrapport Mad og Motion i Børnehøjde 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Beskrivelse af projektet...3 2.1. Formål...3 2.2 Projektets forløb og organisering...3 2.3 Projektansvarlige...3 2.4 Projektets ressourcer...4 3. Dataindsamling...4 4. Evaluering...4 4.2 Evaluering af projektets fokusområder...5 4.2.1 Gymnastik...5 4.2.2 Rytmik...6 4.2.3 Friluftsliv...6 4.2.4 Det sunde frokostmåltid...7 4.2.5 Sammenfatning af evalueringen på projektets fokusområder...7 4.3 Evaluering af formålet...8 4.4 Evaluering af projektmålene...8 4.5 Evaluering af succeskriterier...9 4.6 Evaluering af projektorganiseringen...10 5. Anbefalinger...11 6. Konklusion...12 6.1 Projektmål...12 6.2 Projektforløb...12 7. Bilag...13 7.1 Forældreinformation...13 7.1.1 Forældrebrev introduktion til projektet...13 7.1.2 Forældrebrev angående det sunde frokostmåltid...14 7.1.3 Forældrebrev angående det sunde frokostmåltid...15 7.1.4 Forældrebrev til hallen / (skoven / rytmik)...16 7.2 Kost og bevægelsespolitik...18 7.3 Aktivitetsmappe...24 2

1. Indledning Mad og motion i børnehøjde er et projekt, der blev gennemført i børnehaven Regnbuen i efteråret 2009 og støttet af Ældre- og Sundhedsudvalgets sundhedspulje. Projektet er et modelprojekt, som dels skal bidrage til udvikling af det sunde frokostmåltid samt bevægelsesaktiviteter i Regnbuens hverdag og dels som inspiration til andre institutioners mad- og bevægelseskultur. 2. Beskrivelse af projektet 2.1. Formål Børnehaven Regnbuen vil medvirke til at give børnene nogle sunde vaner. Der skal i den forbindelse være en bevægelseskultur, hvor personalet skaber rammer for, at alle børn bliver motorisk udfordret på forskellige måder. Samtidig vil børnehaven bidrage til at påvirke børnene til at spise sundt både via den mad, der serveres og gennem samtale om maden. 2.2 Projektets forløb og organisering Projektperioden forløb over 12 uger, hvor bevægelsesaktiviteterne intensiveredes og personalegruppen blev kompetenceudviklet af gæstelærere fra DGI Midtjylland. I den forbindelse var der fokus på 3 forskellige slags bevægelsesområder: Aktiviteter i hallen, rytmik og sanglege samt bevægelse og lege i skoven. De enkelte bevægelsesområder var der fokus på 4 fredage i træk, hvorefter fokus skiftede til den næste bevægelsesform. Det med undtagelse af aktiviteter i skoven, som var opdelt i to fredage i august og to fredage i december for at inspirere til aktiviteter på forskellige årstider. Inspirationsforløbet skulle ligeledes kompetenceudvikle og forberede personalet på selv at videreføre de nye bevægelsesaktiviteter samt det høje aktivitetsniveau efter projektperioden. I projektperioden fik børnene serveret frokost om fredagen efter aktiviteterne. Frokosten blev tilberedt af en økonoma i børnehavens eget køkken og indeholdt både koldt og varmt mad. Erfaringerne både pædagogisk, økonomisk og praktisk - med frokostmåltidet havde til hensigt at bidrage til implementeringen af det sunde frokostmåltid som en permanent ordning i børnehaven fra januar 2010. 2.3 Projektansvarlige Ansvarlige for projektet var følgende personer: 1 ansat fra Regnbuen som fungerede som tovholder på projektet 3 personalegrupper, der havde ansvaret for hver sin aldersinddelte børnegruppe 1 økonoma, der stod for indkøb og tilberedning af frokostmåltidet Gæstelærere fra DGI Midtjylland. Sundhedsfremme og Forebyggelse, Silkeborg kommune, der bidrog til organisering samt evaluering af projektet 3

2.4 Projektets ressourcer Der blev i alt bevilliget 40.520 kr. til projektet, fordelt på følgende budgetposter: Fødevarer til det sunde frokostmåltid DGI Midtjylland (12 inspirationsdage) Løn til økonoma (12 gange) Frikøb af medarbejder til udarbejdelse af aktivitetsmappe mv. I alt 7800 kr. 16.700 kr. 15.120 kr. 900 kr. 40.520 kr. 3. Dataindsamling Inden projektets begyndelse blev personalets kompetencer og praksis indenfor mad og bevægelsesområdet samt forventninger til projektet klarlagt dels gennem et individuelt spørgeskema og dels gennem et fokusgruppeinterview. Gennemførelsen heraf fandt første gang sted den 26. august 2009 med otte fra personalegruppen. Umiddelbart efter projektforløbet, den 11. januar 2010, blev der ligeledes gennemført et fokusgruppeinterview samt udfyldt spørgeskemaer hvor syv af Regnbuens personale deltog. I begyndelsen af juni måned 2010, et halvt år efter projektets afslutning, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt Regnbuens personale, hvor syv besvarede spørgeskemaet. Det med henblik på at evaluere på den kompetenceudvikling, som personalet, ud fra deres egne vurderinger, havde opnået i forbindelse med projektet, og hvilke forandringer projektet havde ført med sig på mad- og bevægelsesområdet i børnehaven. Dataindsamlingen blev gennemført af Sundhedsfremme og Forebyggelse, Silkeborg Kommune. Børnenes opfattelse af og reaktioner på projektet blev evalueret på baggrund af et spørgeskema udfyldt af børnenes forældre umiddelbart efter hvert bevægelsesforløb i projektperioden. Skovforløbet var to-delt for, at der kunne hentes inspiration til både sommer- og vintervejr, og der blev evalueret efter begge inspirationsforløb. Herudover blev der evalueret efter henholdsvis gymnastik og rytmik forløbet. Ud af de 51 børn svarede 21 på den første skovdel (41%), 20 på den anden skovdel (39%), 30 på gymnastik (59%) og 26 på rytmik (51%). Denne del af dataindsamlingen forestod Regnbuens personale. Regnbuens personale forestod at indsamle materialet om forældreinformation fra projektet. Det er vedhæftet denne fil som bilag. Børnehavens personale udarbejdede ligeledes en mad-, måltids- og bevægelsespolitik, som efterfølgende er blevet godkendt og vedtaget på et husmøde 1 samt af forældrebestyrelsen. Sundhedspolitikken vil være at finde på Regnbuens hjemmeside i oktober 2010. 4. Evaluering Evalueringen af projektet indeholder en analyse af personalets kompetenceudvikling samt de erfaringer, de opnåede i forbindelse med projektet i forhold til de 3 bevægelsesområder efterfulgt af en sammenfatning heraf. Herefter evalueres henholdsvis på projektets formål, projektmål og de opstillede succeskriterier. Evalueringen baseres på fokusgruppeinterviewene og spørgeskemaerne udfyldt af 1 Vuggestuen og børnehaven er deltagere ved Regnbuens husmøder 4

Regnbuens personale både før og efter projektet samt spørgeskemaerne udfyldt af forældrene indeholdende børnenes opfattelse af projektet. 4.1 Produktudarbejdelse En mad-, måltids- og bevægelsespolitik som har til formål at bevidstgøre personalet om deres praksis i forhold til sundhed, og hvor de forholder sig til, hvorledes de ønsker at sætte fokus på sundhed i børnehaven. Udarbejdelsen af en politik danner grundlag for en drøftelse af sundhed i Regnbuens hverdag blandt personalet og en fælles retning for deres arbejde med sundhed. Samtidig skal politikken synliggøre Regnbuens praksis og holdning til sundhed overfor forældre og andre interesserede. Politikken godkendtes dels af Regnbuens personale men også af Regnbuens forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken kan findes på Regnbuens hjemmeside www.regnbuen.silkeborgkommune.dk fra oktober 2010. En aktivitetsmappe med beskrivelser af aktiviteter indenfor gymnastik, rytmik og friluftsliv samt erfaringer med det sunde frokostmåltid. Aktivitetsmappen blev udarbejdet af en frikøbt medarbejder, der samlede inspirationsmaterialet fra DGI Midtjylland, idéerne fra forløbene og andet relevant materiale. Aktivitetsmappen havde til formål at hjælpe personalet med at huske de forskellige idéer, så de kan omsættes til praksis efter projektets afslutning. Ligeledes skal også forældre og nye medarbejdere kunne lade sig inspirere og informere om Regnbuens bevægelsesområde ved at læse i aktivitetsmappen. Aktivitetsmappen kan findes på Regnbuens hjemmeside: www.regnbuen.silkeborgkommune.dk/files/silkeborg%20institutioner/regnbuen/pdf/indspirati onshæfte%20regnbuen.pdf 4.2 Evaluering af projektets fokusområder 4.2.1 Gymnastik Inden projektet oplevede størstedelen af personalet, at de enten i høj grad eller i nogen grad var i stand til at i gangsætte både spontane og organiserede aktiviteter indenfor bevægelsesområdet. Cirka halvdelen af personalet lavede nogle gange aktiviteter på bevægelsesområdet og cirka halvdelen lavede sjældent eller aldrig gymnastik med børnene. Efter projektet mente alle, at de havde fået en smule mere viden på området og skalamæssigt havde rykket sig fra 1 til 2 eller 3, hvor 5 var det højest mulige. Det må således vurderes som forholdsvist begrænset, hvad personalegruppen vidensmæssigt mener, de har fået ud af forløbet. Personalets egne forklaringer herpå er, at det var et område flere vidste forholdsvist meget om, inden projektets begyndelse, og at der var mange gentagelser i forløbet. Samtidig giver de dog også udtryk for, at der var gode tiltag og idéer til lege og forskellige anvendelsesmuligheder med redskaber, som de føler, de kan anvende efterfølgende. Flere fra personalegruppen udtrykte dog, at flere af idéerne, af praktiske grunde (fx for tidskrævende i forhold til opstilling osv.), ikke vil kunne lade sig gøre i praksis i Regnbuen. Projektforløbet førte til, at personalet oplevede en forbedring af deres kompetencer indenfor de 3 aktivitetsområder (gymnastik, rytmik og friluftsliv), der var fokus på. Til trods herfor er det ikke alle fra personalegruppen, der har mod på selv at igangsætte aktiviteter indenfor de forskellige bevægelsesområder, og efter projektet er det overvejende de samme fra personalegruppen, som igangsætter aktiviteter. Samlet set har projektet ikke medført, at personalet i større omfang end tidligere laver aktiviteter inden for gymnastikområdet. Omsætningen af idéerne fra forløbet på 5

gymnastikområdet var umiddelbart efter forløbet nærmest fraværende, hvilket blev forklaret ved, at der endnu ikke havde været tid til at gå i hallen. Dette indikerer samtidig, at personalet begrænser gymnastik til at foregå i hallen. Til gengæld udtrykkes det af personalet, at inspirationen fra projektet har skabt en øget bevidstgørelse af hvilke øvelser, der styrker noget forskelligt ved børnene. Overordnet gav børnene udtryk for, at de syntes, det var sjovt at være med i hallen og glædede sig til at skulle derover hver gang. Der blev af forældrene nævnt eksempler på mange forskellige lege, som børnene efterfølgende har snakket om og været begejstrede for. 4.2.2 Rytmik Rytmik er et område, hvor der inden projektet hovedsageligt var én fra personalegruppen, som stod for aktiviteterne. Herudover var der enkelte, der nogle gange varetog rytmikaktiviteter og en forholdsvis stor personaleandel (3 ud af 8), der kun sjældent eller aldrig lavede aktiviteter på området. Rytmikken er det område, som personalet samlet set giver udtrykt for, at de vidensmæssigt har rykket sig mindst på i forbindelse med projektet. Det forklares ved, at en stor del af personalet oplevede inspirationsforløbet som meget ensidigt med mange gentagelser, og at det hovedsageligt henvendte sig til småbørnsgruppen. Flere nævnte dog også de mange gentagelser som positive i forhold til selv at kunne huske idéerne efterfølgende og som appellerende til børnene. Den rytmikansvarlige i personalegruppen inden projektet oplevede, at hun havde fået en del nye idéer til videreudvikling inden for rytmikområdet. Efter projektet følte størstedelen, at de havde fået mere mod på at lave aktiviteter indenfor rytmikområdet, men flere udtrykte, at de stadig ikke havde lyst til at stå for det alene. Et par enkelte nævnte, at de havde brug for at blive presset lidt, før de ville gå i gang med at lave rytmikaktiviteter. Efter forløbet fortalte personalet, at de nye sanglege og aktiviteter fra rytmikforløbet blev brugt, men at det stadig hovedsageligt var de samme som inden projektet, der stod for rytmikken. Samlet set har projektet ikke medført, at personalet i større omfang end tidligere laver aktiviteter inden for rytmikområdet. Rytmikken er et område, som børnene generelt ikke har talt så meget om til forældrene, men de kommentarer, der har været, var udelukkende positive. Til gengæld nævner flere forældre, at børnene har optrådt med nogle af sangene overfor dem. 4.2.3 Friluftsliv Friluftsliv er et område, hvor de fleste fra personalegruppen inden projektet ofte eller nogen gange forestod aktiviteter. Dette med undtagelse af to personer, som kun sjældent eller aldrig varetog aktiviteter indenfor friluftsliv. Det var et område, som personalet glædede sig til at få nogle idéer til, så de havde alternativer til bare at gå en tur med børnene i skoven. Friluftsliv er det bevægelsesforløb, som personalet efter projektforløbet samlet set udtrykker sig mest positivt omkring, og hvor de vidensmæssigt føler, de har flyttet sig mest. De giver udtryk for, at de har fået mange gode idéer og mere lyst til at lave aktiviteter i skoven. Eksemplerne på de idéer personalet nævnte, de havde fået på friluftsområdet, var i mange tilfælde relateret til sanseoplevelser - lugte til jorden, kramme et træ, rulle på jorden - som normalt ikke anvendes i skoven. Herudover nævnes, at de har fået idéer til, hvad man kan snakke med børnene om, så som dyrespor, kogler, snegle osv. Også børnene har, ifølge deres forældre, haft positive oplevelser på friluftsområdet i forbindelse med projektet. Her nævnes det, at børnene glædede sig til at skulle i skoven, og syntes det var sjovt. Børnene nævner, i modsætning til personalet, ikke sanseoplevelser men i stedet forskellige lege som 6

riddere, pirater, sørøvere, sygehus osv. som eksempler på aktiviteter fra friluftsdelen af projektet. Det vurderes på baggrund heraf, at børnene udover sanseoplevelserne også har haft mange og inspirerende oplevelser med bevægelsesaktiviteter i skoven. Børnene giver ligeledes udtryk for, at der har været en læring/opdragelse forbundet med oplevelserne i skoven så som, hvad der må smides i naturen, at man ikke må træde på svampene osv. Et enkelt af børnene har ifølge forældrene udtrykt at have været ked af at skulle i skoven og har ikke ønsket at lave alle øvelserne. Idéerne som personalet havde fået fra projektforløbet var umiddelbart efter forløbets afslutning ikke blevet omsat til praksis i hverdagen endnu, hvor især årstiden blev brugt som en forklaring herpå. Samlet set har projektet ikke medført at personalet oftere laver aktiviteter i skoven, men det vurderes hovedsageligt at være på grund af årstiden og vejrforholdene, som har vanskeliggjort dette. 4.2.4 Det sunde frokostmåltid Inden projektet var der en udbredt skepsis blandt personalet overfor madordningen. Deres skepsis omhandlede i sær tidsaspektet og det ekstra praktiske arbejde og bekymringen om, hvorvidt det ville tage tid fra deres daglige pædagogiske arbejde. Alligevel udtrykte personalet, at mad denne del af projektet ville være en god erfaring for børnehaven, inden en permanent implementering i 2010. Efter projektet var personalet mere delte i deres holdninger til madordningen. De positive opfattelser var, at madordningen skabte kontinuitet i arbejdet med sundhed (både fokus på kost og bevægelse), at personalet selv blev mere bevidste om sunde kostvaner, og at det gav Regnbuens økonoma nogle gode erfaringer med, hvad der praktisk og økonomisk kan lade sig gøre. Bekymringen om tid, som personalet udtrykte inden forløbet, nævnes af flere som ikke værende et problem i praksis, mens andre mente, at deres tid kom til at gå for meget med servicering og det praktiske i forbindelse med madordningen. Der var delte meninger om, hvorvidt den nye madordning skaber mere ro i forbindelse med frokosten. Personalet udtrykte, at de er blevet opmærksomme på, at middagsmåltidet er forbundet med en masse pædagogisk læring for børnene, i forhold til at hjælpe hinanden, deles om maden, bordskik osv. Børnenes reaktioner på det sunde frokostmåltid var meget positive, hvilket der er enighed om blandt både forældre og personale. Børnene syntes maden var spændende og nævnte forskellige retter overfor deres forældre, som de har syntes særligt godt om. Nogle nævnte madpakkerne i hallen/skoven som det bedste, andre nævnte smør-selv dagene, og andre igen nævnte nogle af de varme retter. Personalet udtrykte, at Regnbuens økonoma var god til at inddrage børnene, at børnene smagte mad, de ikke før havde smagt, og at børnenes synssans stimuleredes i forbindelse med serveringen af maden. 4.2.5 Sammenfatning af evalueringen på projektets fokusområder Overordnet set, så gav personalet udtryk for, at de som følge af projektet vidensmæssigt havde fået størst udbytte i forhold til friluftsliv og mindst i forhold til rytmikken. På en skala fra 1-5 mente 57%, at de havde flyttet sig til 2, mens 43% havde flyttet sig til 3, hvad angår gymnastik. 43% havde vidensmæssigt flyttet sig til 2, 43% til 3 og 14% til 4 på skalaen fra 1-5 i forhold til friluftsliv, og hvad angår rytmikken mente 71% at have flyttet sig til 2 og 29% vidensmæssigt at være rykket til 3. Der blev generelt set nævnt, at der var mange gentagelser i de rytmikaktiviteter, de blev præsenteret for. Umiddelbart efter forløbets afslutning var der ikke sket de store ændringer indenfor de forskellige bevægelsesaktiviteter og arenaer 2, fordi tiden og årstiden, ifølge personalegruppen, ikke havde muliggjort det. Personalet gav udtryk for at have fået flere idéer, som de kan inddrage i de forskellige arenaer. De følte umiddelbart, at de var blevet en smule bedre i stand til at igangsætte aktiviteter 2 Regnbuens bevægelsesarenaer består hovedsageligt af den nærliggende idrætshal, skoven og friluftsgården 7

indenfor de forskellige bevægelsesaktiviteter men alligevel var det overvejende de samme fra personalegruppen, der efter projektet igangsatte aktiviteter. Projektet havde umiddelbart efter dets afslutning kun i begrænset udstrækning ført til, at personalegruppen i større omfang end tidligere satte aktiviteter i gang indenfor de forskellige bevægelsesområder. Det sunde frokostmåltid blev positivt modtaget af børnene, som udviste stor begejstring herfor. Personalet havde delte meninger om madordningen, hvor nogen syntes det skabte mere ro, kontinuitet i forhold til arbejdet med sundhed samt en øget viden om sund kost. Andre mente at det førte mere uro med sig, og at der var for meget praktisk arbejde forbundet hermed. Frokostmåltidet gav Regnbuens økonoma nyttige erfaringer i forhold til implementeringen af frokostordningen i børnehaven. 4.3 Evaluering af formålet I det følgende vil der blive evalueret på det formål, som blev opstillet i projektbeskrivelsen. Spørgeskemabesvarelserne samt fokusgruppeinterviewet med Regnbuens personale har fungeret som datakilde hertil. Vi ønsker at skabe en bevægekultur i børnehaven, hvor personalet skaber rammer for at alle børn bliver motorisk udfordret på forskellige måder Ovenstående del af formålet vurderes som værende delvist opfyldt. Personalet vurderer, at der under projektet i nogen grad var fokus på, at alle børn (både motorisk stærke og svage) blev motorisk udfordrede, og at der efter projektet også i nogen grad har været fokus herpå. Herudover vurderes det, at de nye og forskellige bevægelsesaktiviteter i forskellige bevægelsesarenaer giver øgede muligheder for en større variation i bevægelsesaktiviteterne og således bedre forudsætninger for, at alle børn bliver motorisk udfordret. Vi vil gerne være en af de brikker, blandt mange andre, der er med til at påvirke børnene til at spise sundt, både via den mad, vi serverer, men også gennem den snak, vi har om mad, når vi sidder og spiser med børnene, ser råvarerne i køkkenet, låner bøger om emnet på biblioteket osv. På madområdet vurderes formålet opfyldt, eftersom børnenes reaktioner både overfor personalet men også overfor forældrene indikerer, at de er blevet påvirket til at spise sundt. Påvirkningen har fundet sted gennem den mad, de har fået serveret i børnehaven, hvor de har fået serveret meget forskelligt sund mad, de syntes var lækkert. Samtidig er børnene blevet præsenteret for og har smagt former for sund mad, de ikke nødvendigvis har smagt før. Herudover har påvirkningen fundet sted gennem inddragelse af børnene i forberedelse af maden, ved at snakke om og se på råvarerne og ved at kigge i bøger lånt på biblioteket om sund mad. 4.4 Evaluering af projektmålene I det følgende vil de i projektbeskrivelsen opstillede projektmål blive evalueret enkeltvis. At personalet udvikler kompetencer indenfor gymnastik, rytmik og aktiviteter i skoven, for at kunne føre det videre efter projektets ophør. Personalet vurderer, at de har udviklet kompetencer inden for de forskellige områder. Samlet set har de i størst udstrækning udviklet kompetencer inden for aktiviteter i skoven, hvoraf kompetencerne til 8

dels ligger udenfor bevægelsesområdet og i stedet omhandler sanseoplevelser osv. På flere af bevægelsesområderne mener alle fra personalegruppen ikke, til trods for, at de har fået en øget viden på området, at de efter projektforløbet havde mod på at gennemføre aktiviteter indenfor området alene. Det er hovedsageligt på rytmikområdet, det gør sig gældende. I tråd hermed vidner spørgeskemaerne om, at personalegruppen ikke i større udstrækning end inden projektet laver aktiviteter inden for de forskellige bevægelsesområder. Dette bekræftes i fokusgruppeinterviewet gennemført efter projektet, hvor det udtrykkes, at det ofte er de samme personer som inden projektet, der varetager igangsættelsen af bevægelsesaktiviteter indenfor de forskellige områder. Således er videreførelsen af projektet baseret blot på en del af personalet. Projektmålet vurderes på baggrund heraf kun delvist at være opnået, fordi personalets udvikling af kompetencer kun i nogen grad har ført til at projektindholdet videreføres efter projektets ophør. At børnene bliver præsenteret for disse bevægeformer både af gæstelærere og af Regnbuens personale. Børnene er i projektperioden blevet præsenteret for bevægelsesaktiviteter af gæstelærerne. Regnbuens personale har, umiddelbart efter projektet, kun i meget begrænset omfang præsenteret børnene for bevægelsesaktiviteterne, hvilket forklares ud fra manglende tid pga. andre aktiviteter, ferie og årstiden (kulde, sne og is har ikke muliggjort alle bevægelsesaktiviteterne fra projektet). Projektetmålet vurderes derfor kun som delvist opnået. At børnene smager forskellige former for sund mad tilberedt i Regnbuens køkken i overensstemmelse med Regnbuens kostpolitik Projektmålet vurderes på baggrund af personalets udtalelser til fulde at være opnået. Børnene er blevet præsenteret for forskellige former for sunde frokostmåltider bestående af retter, der serveres, madpakker og smør-selv mad. Det udtrykkes af både personalet og forældrene, at børnene har smagt på mad, de ikke tidligere har smagt, og at den mad de er blevet præsenteret for har været sund og meget varieret. Børnene har udvist stor begejstring for maden, hvilket blandt andet er udtrykt gennem forældrenes spørgeskemabesvarelser. 4.5 Evaluering af succeskriterier De i projektbeskrivelsen opstillede succeskriterier vil i det følgende enkeltvist blive evalueret. At vi ser nye lege og flere tiltag i vores bevægekultur end tidligere Succeskriteriet om nye lege og flere tiltag er i nogen grad blevet indfriet. Umiddelbart efter projektforløbet var det mest i forbindelse med samlingen, de nye idéer var blevet omsat, men ellers vurderede personalet, at de havde fået mange idéer fra projektforløbet, men blot ikke havde haft tid til at indføre dem i hverdagen endnu. Et halvt år efter projektet vurderede personalet samlet set, at nye lege i nogen grad var blevet en del af deres bevægekultur. De nye lege nævnes også af forældrene, som giver udtryk for, at deres børn har fortalt om flere eksempler på nye lege, de har lært i børnehaven i forbindelse med projektet. Udover nye bevægelsesaktiviteter, så udtrykte personalegruppen, umiddelbart efter projektet at bevægeniveauet ikke var blevet højnet efter projektforløbet. Et halvt år efter projektet vurderede personalegruppen, at projektet i nogen grad havde ført flere bevægelsesaktiviteter med sig. En forklaring på den forholdsvis begrænsede stigning i 9

bevægelsesaktiviteter kan skyldes årstiden og vejrforholdene som vanskeliggjorde mange udendørsaktiviteter. At børnene selv efterspørger bevægeaktiviteterne, fordi de syntes, det var sjovt eller spændende, og således får bevæget sig mere Succeskriteriet om børnenes efterspørgsel på bevægelsesaktiviteter var umiddelbart efter projektet blevet indfriet men et halvt år efter projektets afslutning var det dog i mindre grad tilfældet. Personalet på Regnbuen gav udtryk for, at børnene umiddelbart efter projektet efterspurgte enkelte af legene, eller selv tog initiativ til at synge/lege nogle af de sanglege, de havde lært fra rytmikken. Sidstnævnte er også noget som enkelte af forældrene gav udtryk for Er startet med at synge nogle af sangene og barnet har også givet opvisning fra dagen. Personalet udtrykker, at børnenes efterspørgsel på legene kan hænge sammen med aktiviteternes nyhedsværdi, og at efterspørgslen således sandsynligvis kun er kortvarig. Ja, de har jo spurgt flere gange om vi ikke skulle lege den og den leg. Men det er jo tæt på, lige efter. Så fader det sådan lidt ud igen. Til trods for at personalet udtrykker, at børnene efterspørger nogle af de bevægelsesaktiviteter, som de er blevet præsenteret for i projektperioden, så vurderes det dog ikke som ensbetydende med, at børnene får bevæget sig mere, hvilket også var en del af succeskriteriet. I stedet formodes det, at børnene får bevæget sig på en anderledes måde, end de hidtil har været vant til. På baggrund heraf kan det ikke vurderes, hvorvidt sidste del af succeskriteriet, omhandlende et øget aktivitetsniveau, er indfriet. At børnene synes om maden i hinandens selskab og enten opfordrer til, at vi får den pågældende kost i børnehaven eller i hjemmet. Opskrifter skal hænge tilgængeligt på forældreopslagstavlen Børnene har taget meget positivt imod madordningen, hvilket både udtrykkes af forældrene og af personalet i fokusgruppeinterviewet. Der er flere eksempler på at børnene har opfordret til, at nogle af retterne også serveres derhjemme og at de har sagt at Jonna gerne må komme hjem til dem og lave mad. Dette udtrykkes således i fokusgruppeinterviewet fra den 11. januar: Der er jo også flere af børnene, der har sagt, at Jonna må gerne komme hjem og lave mad til dem. Men det er også lækkert. I modsætning til madpakkerne, så er det i forbindelse med madordningen den samme mad alle spiser, hvilket personalet giver udtryk for skaber en form for fællesskab. Den fælles mad bidrager også til en fælles madkultur, hvor børnene opfordres til at tage hensyn til hinanden, dele maden imellem sig, holde bordskik osv. På baggrund af ovenstående vurderes succeskriteriet som værende indfriet. Succeskriteriet om at opskrifterne hænger tilgængeligt på forældreopslagstavlen er ligeledes blevet indfriet. At personalet kan mærke på aktiviteter, støjniveau og koncentration, at børnene er mætte på den gode måde Personalet mener ikke hverken umiddelbart efter projektet eller et halvt år efter projektets afslutning - at kunne mærke en ændring på aktiviteter, støjniveau og koncentration som en afledt effekt af børnenes mæthed. Dette succeskriterium vurderes således som ikke værende indfriet. 4.6 Evaluering af projektorganiseringen Personalet udtrykker, at de har været meget tilfredse med måden, hvorpå projektet har været organiseret en periode på 12 uger, hvor det er hver fredag, der er fokus på bevægelsesaktiviteter og 10

sund mad i form af gæstelærere og en økonoma til at varetage tilberedningen af frokostmåltidet. Én giver udtryk for, at hun forinden var bekymret for om det ville være for stor en mundfuld, men at det viste sig ikke at være tilfældet i praksis. Der er enighed blandt Regnbuens personale om, at projektet har fungeret godt, fordi personalet alle har været indstillet på, at det skulle fungere, og i den forbindelse også har udvist stor fleksibilitet. Det har været afgørende, at det var et fælles projekt, der involverede og vedrørte alle i personale- og børnegruppen. I forbindelse med projektorganiseringen nævnes også instruktørerne som meget velforberedte til alle inspirationsforløb, hvilket også har været afgørende for et succesrigt projekt. 5. Anbefalinger Personalets anbefalinger retter sig særligt mod gæstelærerne, som de vil opfordre til større variation i inspirationen til bevægelsesaktiviteterne og en øget differentiering i aktiviteterne, så de i højere grad kan tilpasses de forskellige aldersgrupper. I den forbindelse anbefaler evaluatorerne, at der finder en tydelig forventningsafstemning sted mellem gæstelærere og alle fra personalegruppen inden forløbet, ligesom forventningsafstemningen kan gentages løbende i projektperioden. Blandt Regnbuens personale er der herudover en stor enighed om, at projektet har fungeret tilfredsstillende og godt kan anbefales til andre institutioner, der ønsker at lave lignende forløb. Sundhedsfremme og Forebyggelse vurderer, at projektforløbet særligt kan anbefales til institutioner, der ønsker erfaringer med at skabe et samlet fokus på motion og det sunde frokostmåltid. Bevægelsesdelen af projektet kan anbefales til institutioner, hvor personalet ønsker inspiration til nye idéer til aktiviteter i institutionens nærområde. Forløbet henvender sig ikke til institutioner, der ønsker at ændre på ansvarsfordelingen blandt personalet i forhold til varetagelsen af aktiviteter inden for de forskellige bevægelsesaktiviteter. Ligeledes er projektet ikke direkte fordrende til at få skabt mere bevægelsesaktivitet i institutioner. Til gengæld kan et lignende forløb, men med færre gentagelser i inspirationsoplæggene, anbefales, hvis der i institutionen er behov for idéer til nye bevægelsesaktiviteter. Projektforløbet omhandlende friluftsliv (eller elementer herfra) kan særligt anbefales til institutioner, som ønsker mere fokus på friluftsliv. Anbefalingen baseres på datamaterialet, hvor friluftsliv var et område som Regnbuens personale inden projektet i stor udstrækning efterspurgte inspiration til og det bevægelsesforløb som personalet efter projektet udtrykker, at de har fået størst udbytte af. For en mere langsigtet effekt af forløbet anbefales det, at der skabes et øget fokus på en kompetenceudvikling af personalet, og hvordan de selv kan udvikle nye idéer, lege osv. samt på hvor der kan hentes inspiration frem for udelukkende et inspirationsforløb med aktiviteter, der kan kopieres. Det anbefales at lignende forløb strækker sig over en længere periode, hvor det er muligt at få erfaringer med bevægelsesaktiviteter på forskellige årstider, hvor personalet under projektet har bedre tid til at integrere projektindholdet i hverdagen samt hvor der i endnu større udstrækning kan blive skabt et fælles fundament og en fælles referenceramme for arbejdet med mad og motion i institutionen. 11

6. Konklusion 6.1 Projektmål Det kan konkluderes, at madordningen i forbindelse med projektet har givet økonomaen gode erfaringer både pædagogisk, økonomisk og praktisk - med frokostmåltidet, og at det har bidraget til implementeringen af det sunde frokostmåltid som en permanent ordning. Samtidig kan det konkluderes, at det pædagogiske personale har fået praktiske erfaringer med frokostordningen, som de kan anvende i forbindelse med implementeringen af madordningen i børnehaven. Børnenes reaktioner har været positive, og de er blevet påvirket til at spise sundt. Påvirkningen har fundet sted gennem den mad, de har fået serveret i børnehaven, som har været meget forskelligt, sund og mad, som børnene syntes var lækkert. Herudover har påvirkningen fundet sted gennem inddragelse af børnene i forberedelse af maden, ved at snakke om og se på råvarerne og ved at kigge i bøger lånt på biblioteket om sund mad. Det kan konkluderes, at personalet mener, at de i forbindelse med projektforløbet har forbedret deres kompetencer indenfor alle de 3 bevægelsesområder (gymnastik, rytmik og friluftsliv), der var fokus på. Til trods herfor er det ikke alle fra personalegruppen, der har mod på selv at igangsætte aktiviteter indenfor de forskellige bevægelsesområder og efter projektet er det overvejende de samme fra personalegruppen, som igangsætter aktiviteter indenfor de forskellige bevægelsesområder. Personalets kompetenceudvikling vurderes kun delvist til at have bidraget til videreførelsen af bevægekulturen efter projektets ophør. Præsentationen af nye lege i forbindelse med projektet har givet personalet idéer til nye bevægelsesaktiviteter. Dog kan det konkluderes, at der var mange gentagelser i præsentationerne, og at tilgangen i overvejende grad handlede om påfyldning af idéer hos personalet frem for redskaber til selv at udvikle nye idéer. Personalet udtrykker, at de har fået mere lyst og motivation til at anvende forskellige bevægearenaer og er blevet mere bevidstgjorte om mulighederne herfor. Projektet bidrog ikke til øget bevægeaktivitet umiddelbart efter projektets ophør og kun i nogen grad til et højnet aktivitetsniveau et halvt år efter projektets ophør. Her var begrundelser som andre aktiviteter, ferie og årstiden forklaringer herpå. På baggrund heraf kan det konkluderes, at projektet i nogen grad har bidraget til nye bevægelsesformer i Regnbuen og et øget aktivitetsniveau. Det kan konkluderes, at projektet førte nogle uventede positive bidrag med sig. Eksempler herpå er, at personalegruppen havde stor glæde af at engagere sig i et projekt, de var fælles om, som øjensynligt havde en afsmittende effekt på deres fællesskab som personalegruppe og fungerede som retningsgivende for deres bevægelsesaktiviteter og fokus. Herudover viste det sig, at personalegruppen fik mange idéer til aktiviteter og læring i skoven, der i sær omfattede sanseoplevelser, opdragelse, naturlære osv. 6.2 Projektforløb Projektforløbets organisering viste sig hensigtsmæssig i forhold til Regnbuens øvrige hverdag, så det var overskueligt for både børn, forældre og personale. Det viste sig hensigtsmæssigt, at skov-delen var delt i to, så der var inspiration at hente til forskellige årstider. Ligeledes viste det sig hensigtsmæssigt at invitere gæstelærerne ud til Regnbuen og at inspirationen til de nye bevægelsesaktiviteter tog udgangspunkt i de kendte arenaer. På den måde var det nemmere at overføre idéerne direkte til hverdagen. 12

7. Bilag 7.1 Forældreinformation 7.1.1 Forældrebrev introduktion til projektet Kære forældre. Vi har igen i år søgt Silkeborg kommunes pulje for sundhedsfremmende foranstaltninger om penge til et projekt, som vi har kaldt: Mad & motion i børnehøjde. Vi er så heldige at vi har fået bevilget 40.520 kr. til projektet, men vi har ikke fået pengene uden at der også følger nogle forpligtigelser med. En af forpligtelserne er, at der skal evalueres med spørgeskemaer til bl.a. forældrene, og erfaringerne skal samles, så andre institutioner også kan drage nytte af projektet. Projektet omfatter alle børnehavebørnene og skal køre over 12 fredage, hvor børnene, og voksne, kommer 4 gange i hallen, 4 gange i skoven og 4 gange til rytmik her i børnehaven. Det vil dreje sig om følgende fredage: 18. august(tirsdag, pga. sommerfesten), 28. august, 18. september, 25. september, 2. oktober, 9. oktober, 30. oktober, 6. november, 13. november, 20. november, 11. december, 18. december. I denne periode holder vi ikke fødselsdage for børnene om fredagen, men tilbyder tirsdag og torsdag i stedet for. I kan se gruppeinddelinger og mødetidspunkter på den store opslagstavle i gangen, hvor I skriver møde og hentetider. Alle gange vil der være instruktører fra DGI som vil lære os nye ting. Jonna vil de 12 fredage lave sund mad, som vi skal have efter motionen. Børnene bedes medbringe en lille madpakke. Vi glæder os rigtig meget til at få nye input sammen med børnene, og håber også på jeres opbakning. Tovholdere på projektet er Anne Mette og Lene. Spørg endelig hvis I vil have yderligere information. Hilsen Personalet i Børnehaven 13

7.1.2 Forældrebrev angående det sunde frokostmåltid Mad og motion i børnehøjde Følgende to fredage skal børnehaven ikke have madpakke med: ( men 1 stk frugt ) Formiddag: Brød og grønt Fredag d. 30 / 10 Menu Grønsagssuppe med pasta og brød Eftermiddag : Brød og frugt Fredag d 6 / 11 Menu Formiddag: Brød og grønt Hirsegrød med jordbærkompot Eftermiddag: Brød og frugt Venlig hilsen Jonna 14

7.1.3 Forældrebrev angående det sunde frokostmåltid Mad og motion i børnehøjde uge 38 & 39 Børnehavebørnene skal kun have lille madpakke med 18 / 9 og 25 / 9 09 Menuen som følger: Kl. 09.00 Kl. 11.30 Kl. 14.00 Brød og gulerødder Anretning på tallerken Brød og frugt Uge 38: Rugbrød, leverpostej, frikadeller, pølsehorn, frugt og grønt Uge 39: Rugbrød, leverpostej, kylling, pizzasnegl, frugt og grønt. Venlig hilsen Køkkenet 15

7.1.4 Forældrebrev til hallen / (skoven / rytmik) 3 Kære forældre Som vi tidligere har skrevet til jer, vil vi løbende bede jer svare på nogle spørgsmål om vores projekt Mad og motion i børnehøjde. Vi har nu været 4 gange i hallen, og vil spørge lidt til jeres børns kommentarer omkring oplevelserne. 1. Har I snakket med jeres barn om aktiviteterne i hallen, inden vi skulle af sted? (Sæt X) Ja Nej Hvis ja, hvilke kommentarer havde barnet? 2. Har barnet uopfordret snakket om aktiviteterne efterfølgende? (Sæt X) Ja Nej Hvis ja, hvilke kommentarer havde barnet? 3. Har I spurgt ind til aktiviteterne efterfølgende? (Sæt X) Ja Nej Hvis ja, hvilke kommentarer havde barnet? 3 Forældrebrevet er et eksempel de breve, der er sendt ud i forbindelse med projektet og det er således tilsvarende breve for skoven og for rytmikforløbene 16

4. Har jeres barn snakket om den mad, som Jonna har lavet til dem de 4 fredage? (Sæt X) Ja Nej Hvis ja, hvilke kommentarer havde barnet? I bedes lægge besvarelserne i den blå postkasse i fællesrummet senest d. 22.10.09. Tak for hjælpen 17

7.2 Kost og bevægelsespolitik Børnehaven Regnbuen. Buskelundhøjen 233 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 47 75. Vi tilstræber at børnene får et godt og sundt grundlag for fysisk og psykisk trivsel. Dette søger vi at gøre gennem fokus på sund kost og fysisk aktivitet. 18

Børnehavens kost- og bevægelsespolitik er opdelt i tre delmål som er: Kost Særlige aktiviteter Fysiske aktiviteter Den 4. januar 2010 startede vi på en kostordning for børnehavebørnene. Maden bliver lavet af vores køkkenleder som i snart 10 år har stået for maden til vuggestuebørnene. Køkkenlederen har ansvaret for indkøb samt tilberedning af maden. Køkkenlederen laver en varieret kost som er tilpasset børnenes alder. Madplanen laves af køkkenlederen og kan ses på opslagstavlen i gangen. 1. Kost Børnehaven Regnbuen ønsker at den energi børnene får, kommer af sundt og ernæringsrigtig mad. Derfor tilstræbes det, at maden følger de 8 kostråd. 19

Delmål: at kosten følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning og kvalitet. Sundheds- og levnedsmiddelstyrelsens retningslinjer om ernæringsmæssigt rigtig kost følges. at sikre at børnenes energibehov bliver dækket, mens de er i Regnbuen. 0 3 års børn har et stort energibehov, fordi de bl.a. vokser så hurtigt i denne periode. Dette tilgodeses ved et højere fedtindhold i maden i form af fx mælk, smør, olie m.v. at kosten tilberedes i overensstemmelse med barnets alder og udvikling. Den mad, der serveres skal passe til barnets udviklingstrin og formåen. Maden skal både være indbydende og overskuelig, for børnene har brug for at kunne forholde sig til hver enkelt ting på tallerkenen. De skal kunne se farverne og mærke formerne. Det er vigtigt at børn bruger deres sanser i forbindelse med et måltid. Derfor er det vigtigt at børnene kan lide maden både med øjnene og gennem duften så de får lyst til at smage på varieret mad. Når måltidet sammensættes bruges følgende tilberedningsmetoder: kogt stegt dampet og bagt. Tilbehør: kartofler ris pasta og brød. Frisk frugt serveres som mellemmåltid eller dessert. Hjemmebagt brød til formiddags- og eftermiddagsmåltid, på nær mandag formiddag og tirsdag eftermiddag. at der i planlægningen tages højde for: ernæring sæson farvesammensætning konsistens variation smag kvalitet/kvantitet personaleressourcer økonomi minimum af tilsætningsstoffer, farvestoffer og sprøjtemidler. Maden skal laves af gode råvarer og fra bunden, og der skal bruges så lidt som muligt af halv- og helfabrikata. Når maden laves af sæsonvarer, sikres et højere indhold af vitaminer og mineraler, og maden bliver dermed også varieret. at der ved indkøb af fødevarer skal tænkes på naturlige råvarer og årstidens danske frugt og grønt. at special- og diætkost skal være lægelig begrundet. Diætkost er kost som indgår i en behandling, fx kost til børn med sukkersyge. Specialkost er kost, hvor enkelte fødemidler er udeladt, fx til børn med allergi. 20

Kosten tilberedes ud fra familielæges eller speciallæges vejledning. at kosten tager udgangspunkt i dansk kulturtradition, men der skal vises respekt for andre kulturers kostvaner. Børn af fremmede kulturer må spise sig mætte i de almindelige kosttilbud, også selv om de én dag om ugen eventuelt skal undvære kødet. Der skal vises respekt og hensyn overfor forskellige religiøse og kulturelle forskrifter, således at barnet aldrig får mad, der strider imod disse. Mad fra fremmede kulturer kan være et pædagogisk værktøj, der fremmer den gensidige forståelse i Regnbuen. Praksis Indtil 07.30 tilbydes morgenmad bestående af havrefras, havregryn, A38 og rugbrødsdrys. At drikke tilbydes økologisk mælk eller vand. Morgenmaden indtages i fællesrummet i rolige og hyggelige omgivelser sammen med vuggestuen. Om formiddagen mellem 8.30 09.00 tilbydes børnene et stykke grov brød, skorpe eller knækkebrød. Der serveres vand og frugt / grønt til måltidet. Til frokost ca. 11.30 får børnene serveret et ernæringsrigt og varieret måltid, anbragt på fade. Oftest består måltidet af rugbrød med forskellige pålæg, årstidernes frugt og grønt og fuldkornpasta. Vi mener det er vigtig at åbne børnenes sanser for forskellige smags og synsindtryk, og motiverer dem til at smage også det der for dem kan være fremmed. Til frokost tilbydes økologisk mælk og vand. Om eftermiddagen fra 14 14.30 tilbydes børnene medbragt frugt anrettet på fade. Der serveres fiberrigt brød til frugten. Der serveres vand til frugten. Hvert barn medbringer et stykke frugt som anbringes i kurve i deres garderobe. Under alle måltider tilstræber vi, at der er ro og tid til at spise maden. Dette gør vi bl.a. ved at: Inddele børnene i mindre grupper Lære børnene at hjælpe hinanden (sende fade / skåle videre, hælde mælk op osv. ) 21

Indimellem holder vi maddage hvor børnene selv deltager i madlavning. Maden er baseret på friske gode råvarer. Børnehaven er opmærksom på vigtigheden i, at børnene indtager nok væske. Det er derfor altid vand let tilgængelig og i børnehøjde. Mælk tilbydes til frokost. 2. Særlige lejligheder Børnehaven Regnbuen ønsker at værne om traditioner og mærkedage i børnenes liv. Børnenes fødselsdage vil vi gerne fejre sammen med dem i børnehaven, men stadig i tråd med børnehavens sundhedspolitik, hvor det søde traktement bliver begrænset. Derfor har vi lavet en guide til forældrene, som udleveres inden afholdelse af barnets fødselsdag. Rammer for kostordningen: Vi opfordrer forældrene til ikke at give børnene madpakke med Forældrene skal stadig medbringe frugt til om eftermiddagen. Frokost kl. 11.30: Før spisning samles børnene i de enkelte garderobegrupper. Børnene vasker hænder og efter samlingen går de ud til deres pladser, hvor de som udgangspunkt spiser sammen med deres kontaktvoksen enten i fællesrummet eller på Regndråbestuen. Når det er muligt, hjælper børnene med borddækning. Børnene rydder af efter sig selv ved bordet. Tallerkner ryddes for madrester og stables. Bestik sættes i plastskåle. Børnegruppen som spiser på Regndråbestuen kører rullebordet til køkkenet. bestik, tallerkner med videre afleveres, så det er klar til opvask. Medarbejderne sørger for at tørre borde og feje gulvet i henholdsvis fællesrummet og på Regndråbestuen. Måltidet: Medarbejderne sidder ved bordene og guider børnene under måltidet. Børnene opfordres til at smage på noget forskelligt. Når vi sidder ved bordet synes vi at det er værdifuldt at: børn/børn og børn/voksne taler sammen i en hyggelig atmosfære de voksne lærer børnene bordskik børnene trænes i at blive selvhjulpne børnene hjælper hinanden 22

Børnenes inddragelse: Børn og voksne bager når det er muligt I løbet af året er nogle børn sammen med en voksen med til at lave mad til resten af gruppen. Målsætningen er: At lave sund, næringsrig og varieret mad med udgangspunkt i kostcirklen At lære om de forskellige råvarer At lære at samarbejde og træne motorikken. 3. Fysisk aktivitet Børnehaven ønsker at tilgodese børnenes behov for bevægelse og motorik gennem fysisk aktivitet, da vi mener at en sund livsstil består af sund kost og en aktiv hverdag. Det er vigtigt for os at børnene opdager glæden ved at bevæge sig og bruge kroppen aktivt. KROP OG BEVÆGELSE: Barnets udvikling og oplevelse af verden foregår gennem kroppen. Kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Den er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. MÅL: Børnene oplever, det er sjovt at bevæge sig. Børnene udfordres kropsligt og opnår kropsbevidsthed. Børnene udvikler sig socialt gennem bevægelse. Børnene bliver udfordret motorisk og sanseligt i varierede bevægelsesmiljøer. Praksis (ude): Børnehavens store legeplads er indrettet således, at der er rig mulighed for fysisk udfoldelse, som passer 23

til børnenes udvikling. Børnene er dagligt ude i minimum 1 time, og gerne længere. Vi benytter os af årstidens muligheder, bl.a. skovture, bålmad, kælketure, fælleslege, brug af dolk osv. Vi prøver at skærpe børnenes sanser, og at give dem kærlige puf, så de overskrider grænser og derved sikrer en udvikling. Praksis (inde): Vi arbejder løbende med at gøre børnene selvhjulpne og at kunne klare tingene selv (f.eks. af og påklædning). Vi har også rig mulighed for fysisk udfoldelse indenfor. Her benytter vi os af bl.a. rytmik, gymnastik, tumle- og musik rum. Det kan både være spontane og planlagte aktiviteter. Vi er opmærksomme på, at de motoriske forsigtige børn og børn med særlige behov udfordres kropsligt ud fra det enkelte barns formåen. 7.3 Aktivitetsmappe Inspirationshæftet kan findes på Regnbuens hjemmeside: http://www.regnbuen.silkeborgkommune.dk 24