SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Relaterede dokumenter
1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Sundhedspolitikken i MSO

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhed på tværs. 27. februar 2014

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Sammen om sundhed - mere af det der virker

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash

Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Aarhus Kommunes sundhedspolitik De gode erfaringer

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

SUNDHEDSREDEGØRELSE 2016

SUNDHEDSPOLITIK

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Direktørforum i Aarhus-klyngen

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø,

INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Sundhedsaftalen

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Notat. Bilag 6: Konkrete indsatser og finansiering i sundhedspolitik Den 30. marts 2012

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Frem mod næste sundhedspolitik 1. Formål 2. Indledning SUNDHED OG OMSORG Sekretariat

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Plan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Belysning af beslutningsforslag på sundheds- og ældreområdet

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

Status på forløbsprogrammer 2014

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

SUNDHEDSPOLITIK 2015

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Tværgående Sundhedspolitik

Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Plan over temamøder i 2016

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Oversigt Budgetforslag B

Sundhedspolitik

Orientering om status på samarbejdet med ungdomsuddannelserne om unges trivsel og sundhed

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Sundhedsaftale Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Sundhedscenter Haderslev

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Indledning Læsevejledning

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Transkript:

Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt en gennemgang af indsatsen på folkesundhedsområdet med særligt fokus på ulighed i sundhed. Formålet med punktet er derfor at give udvalget et indblik i det tværmagistratslige arbejde og implementering af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen samt et indblik i MSOs egen udmøntning af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen med fokus på folkesundhedsdelen. MSO ønsker på den baggrund at drøfte følgende med udvalget: Hvad giver drøftelsen anledning til i forhold til udmøntningen i MSO? Og hvordan kan drøftelsen om ulighed i sundhed tages med ind i andre udvalg? MSOs rolle i sundhedspolitikken og sundhedsaftalen MSOs rolle i forhold til sundhedspolitikken og sundhedsaftalen er todelt. På den ene side har MSO ansvaret for det tværgående samarbejde om sundhedspolitikken i Aarhus Kommune samt ansvaret for sundhedsaftalen og koordinering med Region Midtjylland om denne. På den anden side har MSO ansvaret for udmøntning af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen i egen organisation. Dette notat og drøftelsen på udvalgsmødet vil forsøge at belyse begge roller. Side 1 af 5 SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Sundhedsstab Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 51 57 52 12 Direkte e-mail: jbs@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 16/008769-1 Sagsbehandler: Jes Bak Sørensen Det tværgående samarbejde om sundhedspolitikken og sundhedsaftalen Det tværgående strategiske ansvar i Aarhus Kommune for sundhedspolitikken og sundhedsaftalen ligger hos MSO. Kommunen har via sundhedsloven ansvaret for, ved vedtagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis igennem etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. I forbindelse med strukturreformen i 2007 og sundhedsloven fik kommunen tildelt følgende opgaver: 1. Hovedansvar for sundhedsfremme og forebyggelse 2. Sundhedsaftaler med regionen 3. Medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen 4. Genoptræning Aarhus Kommunes sundhedspolitik samt sundhedsaftalen for Region Midtjylland fokuserer på sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Både Sundhedspolitikken og Sundhedsaftalen har særligt fokus på at reducere ulighed i sundhed gennem fokus på grupper af borgere med store sundhedsudfordringer, samt gennem fokus på trivsel, bevægelse, rygning,

alkohol og mad og måltider. Udfordringen skal løses ved at have fokus på mere sundhed for pengene (særligt brug af bedste eksisterende viden og kompetenceudvikling af personale med borgerkontakt) og samarbejde og samskabelse (med alle de aktører, der kan påvirke borgernes sundhed og trivsel). Side 2 af 5 Sundhedspolitikken har Direktørgruppen som styregruppe og sundhedsaftalen har Direktørforum som styregruppe. Samarbejdet på tværs af magistratsafdelingerne sker i Sundhedsstyregruppen, og hver magistratsafdeling har ansvar for udmøntning af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen i egen organisation og indenfor egen kerneopgave og ramme. Udmøntningen og implementeringen af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen foregår i samarbejde på tværs, hvor der udarbejdes dynamiske handleplaner, der indeholder de konkrete og prioriterede indsatser, der understøtter de fælles mål. MSO følger løbende op på implementeringen af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen og de dynamiske handleplaner i dialog med magistratsafdelingerne og eksterne aktører. Sundhedspolitikken og Sundhedsaftalen bruges som løftestang for det tværgående samarbejde ved at have et løbende fokus på at øge lighed i sundhed gennem forbedring af generelle forhold og rammer samt målrettede indsatser til grupper af borgere med særlige sundhedsudfordringer. Årligt og første gang i juni 2016 afleverer MSO en sundhedsredegørelse til Direktørgruppen, der anvendes til en efterfølgende bilateral dialog om indsatserne i handleplanerne eksempelvis i forhold til om der er målgrupper for hvem vi mangler indsatser, om de eksisterende indsatser har den ønskede virkning og nye indsatser skal tages i anvendelse mm. Efter sundhedspolitikkens udløb i 2018 udarbejdes en samlet evaluering med afsæt i de årlige sundhedsredegørelser. Udmøntning af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen Da udvalget har efterspurgt en gennemgang af indsatserne på Folkesundhedsområdet vil det primære udgangspunkt være Sundhedspolitikken. Som tidligere nævnt spiller målene fra Sundhedsaftalen om reduktionen af ulighed i sundhed gennem fokus på grupper af borgere med store sundhedsudfordringer ind i dette. Der er på nuværende tidspunkt cirka 100 konkrete indsatser under Sundhedspolitikken på tværs af Aarhus Kommune og eksterne aktører heraf cirka 65 indsatser hvor MSO er helt eller delvist involveret. Indsatserne fordeler sig under de nationale mål for danskernes sundhed, der har følgende overskrifter: 1) Mere lighed i sundhed, 2) bedre trivsel for børn

og voksne, 3) færre rygere, 4) mindre alkohol, 5) færre overvægtige børn, 6) mere bevægelse. Hvert af de nationale mål er udmøntet i 1-4 spor. Sporene er kort beskrevet nedenfor sammen med eksempler på indsatser med MSO involvering (enten alene eller i samarbejde med andre) for hvert spor. Side 3 af 5 Sporene under hvert enkelt af de nationale mål er udvalgt i dialog med alle magistratsafdelinger på baggrund af eksisterende viden på området, lokale udfordringer og muligheder i Aarhus. Der er stor overensstemmelse mellem de temaer, som byrådet nåede frem til under temadrøftelsen af ulighed i sundhed og nedenstående. Fremadrettet vil udmøntningen af sundhedspolitikken blive fokuseret endnu mere på de emner, som byrådet nåede frem til, det drejer sig om følgende: Forebyggelse Tidlig indsats Inddragelse af foreninger Samarbejde på tværs Kommunikation Særlig udsatte grupper Satsningsområder, spor og eksempler på MSO indsatser i sundhedspolitikken Lighed i sundhed Spor 1: Målrettede indsatser til udsatte grupper Spor 2: Udvikling af metoder til at nå nye målgrupper. Spor 3: Sammenhæng i handlingen af og forebyggelse af psykiske og somatiske sygdomme. SPIR (sundhedsfremme på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner) Dit Liv din sundhed (forebyggende helbredsundersøgelser til borgere i almene boligområder). Fællesskabsagenterne (frivillige der fremmer sundhed i socialt udfordrede boligområder). Sund livsstilsforløb (tilbud til motionsuvante borgere). Nye veje (tilbud til unge med nydiagnosticeret bipolar lidelse eller psykose). Bedre trivsel for børn og voksne Spor 1: Tidlig indsats, forebyggelsesstrategi og borgere med kronisk sygdom). Pårørende indsats (tilbud til pårørende til forældre-samarbejde Food Maker (indsatser til unge med fokus på mad og sundhed). Spor 2: Styrket sammenhæng i sundheds- socialog beskæftigelsesindsat- Livsstilsindsats i beskæftigelsesindsatsen (alle sygemeldte i kategori 2 får ret til et lær at leve med -kursus om at mestre job efter en

serne. Spor 3: Tidlig opsporing af mistrivsel og forebyggelse af langvarig stress. Spor 4: Trivselsfremmende rammer og strukturer. Færre rygere Spor 1: Forebyggelse af rygestart, fremme af røgfrie miljøer og rekruttering til rygestop. Mindre alkohol Spor 1: Tidlig opsporing ved frontpersonale Spor 2: Forebyggende indsats mod sundhedsskadeligt forbrug af alkohol. Spor 3: Opgør med tabuet om alkoholafhængighed. Færre overvægtige børn Spor 1: Adgang for borgerne til at vælge sund mad og sunde spisemiljøer. Spor 2: Målrettede indsatser til at holde normalvægten/forebygge overvægt. Mere bevægelse sygemelding) Forløbsprogram for mennesker med depression, type2diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Forebyggelse af mistrivsel, ensomhed og social isolation blandt ældre (Borgere på 65+ som ikke, eller i begrænset omfang, modtager pleje og praktisk hjælp og som er i risiko for psykosocial mistrivsel) Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning (klimatilpasning, bypark og rehabilitering i og omkring Marselisborg- Centeret). Fremme af røgfrie miljøer på ungdomsuddannelser, arbejdspladser, væresteder og institutioner for psykisk sårbare. Rekruttering til rygestop (en styrket opsøgende indsats i eksisterende kontakter med særlige grupper af borgere). Styrkelse af indsats til borgere med KOL Er du med doktor? (borgere i almen praksis med et skadeligt/stort forbrug af alkohol). Undervisning af frontpersonale (frontpersonaler med direkte borgerkontakt i MSO og MSB). Samskabelse, unge og alkohol (Unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, 13-16årige). Rusmidler og trivsel (1 års studerende på HHX på Aarhus Business College og erhvervsuddannelserne) Undervisning AUH (nedbryde tabu og styrke indsatsen til de sundhedsprofessionelle, der har behov for hjælp). Styrket ernæringsfaglighed i borgerforløb (Borgere, der modtager pleje) Side 4 af 5

Spor 1: Fremme af bevægelse og øget fysisk aktivitet for motionsuvante grupper Spor 2: Fremme af en sund og naturlig bevægelseskultur i alle Aarhus Kommunes institutioner. Spor 3: Fremme af aktiv transport og bedre anvendelse af byens rum til fysisk aktivitet. Seniorer i idrætsforeningerne Selvtræning på lokalcentrene Arbejdspladsen i bevægelse. Side 5 af 5.