Læringsmål. Hvad er pædiatrisk palliatiativ indsats PPI? PPI i End-of-Life pleje og behandling Forståelses ramme Hyppige symptomer og behandling

Relaterede dokumenter
Børnesymposium 2017 Den 22. september

En værdig død - hvad er det?

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Temadag: En værdig død

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Få mere livskvalitet med palliation

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

ALS og palliation

Terminal palliativ indsats

Faglige visioner Palliation

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Arbejdsdokument Evidenstabel

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Observation af smerter hos patienter med demens

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Symptombehandling. Kommunikation

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Definition på kvalme:

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Rigshospitalet KONGENITKURSUS Smertebehandling. på 4144

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Palliation til børn og unge og deres familier

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid.

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Gorm Thusgaard 7/5-2013

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Palliation på sygehuset

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

Dansk Palliativ Database

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Status for palliativ indsats i Danmark

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Bridge over troubled water

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

7. Syg eller døende i eget hjem

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

Værdighedspolitikken på Frederiksberg omsat i praksis

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Transkript:

Region Hovedstaden PABU Palliativ Team for Børn og Unge Læringsmål Hvad er pædiatrisk palliatiativ indsats PPI? PPI i End-of-Life pleje og behandling Forståelses ramme Hyppige symptomer og behandling

Pædiatrisk Palliativ Indsats er: Specialiseret medicinsk pleje og behandling af børn med alvorlig sygdom Fokus på at lindre smerter, pinefulde symptomer og stress fra en alvorlig sygdom Til enhver aldersgruppe og på ethvert sygdomsstadie og gerne sammen med den kurative behandling Målet er at øge livskvaliteten for barnet/familien Udføres af et interdisciplinært hold, som samarbejder med patientens andre læger og plejere: holdets ydelse er et ekstra lag pleje Ps. Morfin og Midazolam forkorter ikke barnets liv Friedrichsdorf SJ: Pain management in children with advanced cancer and during end-of-life care. Pediatr Hematol Oncol. 2010 May;27(4):257-6

Behandlingsplan ved kritisk sygdom 1. Tidlig drøftelse med involvering af hypotetiske situationer støtter børn og familier mest Drøftelse af prognose og belysning af forskellige opfattelser Belys mål for plejen i lyset af forståelsen af prognosen 2. Anbefal Hvad vil være god behandling Hvad vil ikke være god behandling Håb på det bedste, forbered på det værste.

Patientens behov er som et hus Zbigniew Zylicz 4

Fundament Organers funktion Basale, men ofte skjulte behov. Begrænse eller udskyde organsvigt Zbigniew Zylicz 5

Stueetage Synlige behov Smerter, kvalme og vejrtrækningsbesvær Symptom lindring Zbigniew Zylicz 6

Soveværelset Følelser, tro, gode og dårlige erindringer, kærlighed og had. Tidligere erfaringer med den nuværende sygdom med oplevelser af skuffelser og svigt. Ofte lukker patienten slet ikke op for disse gemakker, men behovene er afgørende for patientens oplevelse af eksistentiel smerte. Zbigniew Zylicz 7

Åndelige/Eksistentielle behov Hvis vi som mennesker skal kunne holde ud at være her, hvis det skal give nogen som helst mening at stå op hver morgen, så er det, vi tror på, nødt til at give os én afgørende ting: HÅB Ikke-troen indeholder intet håb og man har ganske enkelt ikke råd til at tro på ingenting. Min usynlige søn - kunsten at leve med sine døde resten af livet, Esben Kjær 8

Palliation Modvirke funktionstab Kontrollere symptomer Blive klar over åndelige/eksistentielle behov og give åndelig/eksistentiel omsorg. 9

Symptomer hos terminale børn Wolfe J, Grier HE, Klar N, Levin SB, Ellenbogen JM, Salem-Schatz Symptoms and suffering at the end of life in children with cancer. N Engl J Med 2000. 342(5):326-33

Principper for smerte- og symptom behandling Sigt mod velvære for barnet og familien, optimer livs- og døds-kvalitet og oprethold værdigheden Lav en omfattende vurdering af fysiske, sociale, følelsesmæssige og spirituelle faktorer der kan bidrage til hvert symptom Tro på barnets rapportering om smerte, symptomer og lidelser Vær forudseende i behandlingstiltag, baseret på multidimentionelle vurderinger Brug både farmakologiske og nonfarmakologiske interventioner Hav en proaktiv tilgang og undgå at udsætte behandling Neil L. Schechter et al: Pain in infants, children, and adolescents. Kap.30 side 541-542

Principper for smerte- og symptom behandling Keep it simple og minimalt invasivt Overvej byrden for barn og familie Forvent og behandel almindelige bivirkninger intensivt Forbliv fleksibel og reviderende mål er dynamiske og børns/familiers ønsker og behov ændres God kommunikation og koordination med andre involverede sundhedsprofessionelle. Sørg for familien har adgang til hjælp døgnet rundt. Neil L. Schechter et al: Pain in infants, children, and adolescents. Kap.30 side 541-542

Trinvis tilgang Trin 1: Undersøg Trin 2: Behandle underliggende årsag Trin 3: Non-farmakologisk behandling Trin 4: Farmakologisk behandling Trin 5: Invasive interventioner EPEC - Pediatrics

Region Hovedstaden Fatigue Fatigue er et pinefuldt altoverskyggende symptom med fysiske, psykiske og emotionelle komponenter karakteriseret af mangel på energi. Screen: Mange patienter/familier antager at fatigue er et uundgåelig og ubehandleligt resultat af sygdom og behandling og nævner måske ikke uopfordret symptomet. Årsager: de syv behandlelige årsager til fatigue : anæmi, smerte, søvnproblemer, ernæringsproblemer, ændring i aktivitets-mønster, emotionel belastning og tilstedeværelse af comorbiditet EPEC - Pediatrics 14

Region Hovedstaden Fatigue Behandling: Årsagsbehandling Informer om at fatigue er normalt og forventelig og at der findes strategier for at lindre. Forslag inkluderer: Prioritering af aktiviteter Planlæg aktiviteter i perioder med mest energi Oprethold daglige rutiner Begræns hvile til 20-30 minutter Brug leg og distraktion Husk: Fatigue kan mindske lidelse i de sidste stadier af livet og behandling på dette stadie i den palliative pleje kan være kontraindiceret. EPEC - Pediatrics 15

Smertens betydning Har smerte et formål eller en funktion?

Smertens betydning Smerte har en betydning for barnet og for familien: Opfattes ofte som nødsituation eller tegn på krise Hvis smerte ikke bliver anerkendt og behandlet, kan det medføre følelser af hjælpeløshed og fortvivlelse og tanker om selvmord

Den totale smerteoplevelse er større end summen af de enkelte smertefacetter Total Pain Cicely Saunders 1964 Fysisk smerte Social smerte Barn og familie Psykisk smerte Eksistentiel/ Åndelig smerte Oplevelsen af smerte har flere facetter Cicely Saunders

Vurder sværhedsgrad, hyppighed og varighed Sværhedsgrad: mild, moderat, svær Hyppighed: dagligt, ugentligt Varighed: længde af en typisk episode Bedøm udvikling Smertevurdering 25%, 50%, >50% forbedring? Bedøm udvikling i sværhedsgrad, hyppighed og varighed af episoder EPEC - Pediatrics

Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Principper for pædiatrisk akut smertebehandling. 1. Med uret - faste intervaller 2. Med barnet - smertescore 3. Med egnet administrationsvej 4. Med smertetrappen World Health Organization 2012, Persisting pain in children package: WHO guidelines on the pharmacological treatment of persisting pain in children with medical illnesses.

Smertebehandling

Definition af dyspnø Belastende subjektiv oplevelse af besværet vejrtrækning IKKE objektiv observation af vejrtrækningen som værende hurtig eller besværet. EPEC - Pediatrics

Dyspnø Prævalens: De fleste børn både med maligne og non-maligne sygdomme, udvikler dyspnø i løbet at deres sidste livsuger. Patofysiologi: ofte multifaktoriel, kan inkludere Kardielle og pulmonære forhold Afkræftelse Angst EPEC - Pediatrics

Behandling af dyspnø og andre respiratoriske symptomer Trin 1: Undersøg og vurdér Trin 2: Behandling af underliggende årsager Trin 3: Non-farmakologisk behandling Trin 4: Farmakologisk behandling Hvilket stof er førstevalg til symptombehandling af dyspnø? Skal man bruge samme dosering af opioider mod dyspnø som mod smerter? Forkorter man barnets livslængde ved at anvende opioider I relevant dosering som symptombehandling mod dyspnø? EPEC - Pediatrics

Handler det ikke bare om at tage livet af børnene? Smertebehandling og behandling af dyspnø med opioider fremskynder ikke døden og skal derfor ikke kun administreres som en sidste udvej Thorns A, Sykes N. Opioid use in last week of life and implications for end-of-life decision-making.lancet. 2000;356:398-399 Opioider og/eller benzodiazepiner sammen med god pleje givet mhp. at lindre dyspnø og smerte kan ikke kun forlænge livet, men også forbedre barnets livskvalitet. Friedrichsdorf SJ: Pain management in children with advanced cancer and during end-of-life care. Pediatr Hematol Oncol. 2010 May;27(4):257-6

Overvejelser når døden nærmer sig Revurdering af livsforlængende interventioner Hvor skal barnet dø Hvordan skal familie og venner involveres Traditioner, tro og kulturelle præferencer Obduktion og efter død EPEC - Pediatrics

Fysiske forandringer I dagene/ugerne før døden: o Vægttab/øgning o Respiratoriske ændringer o Øget somnolens o Mindre interaktivitet/ anderledes kontakt I dagene/ugerne før døden: o Besværet vejrtrækning(ofte mere generende for forældre/besøgende end for barnet) o Sekret der medfører rallende lyd o Den sidste vejrtrækning

Hvad skal jeg sige.. Udsagn der letter at sige farvel o Yngre børn: Jeg er stolt af dig" Du vil altid være med mig" Du vil have det godt og jeg vil være ok Jeg elsker dig o Unge voksne: Tilgiv mig" Jeg tilgiver dig" "Tak" Jeg elsker dig Bog: Døden nær-en brugsbog i nærvær omkring døende, Liselotte Horneman Kragh

... Kommunikation og handlinger ved barnets nært forestående død Vær tilstede, men tillad at passe på dig selv Giv barnet tilladelse til at give slip Forsikker barnet at han/hun ikke er alene

Interventioner som man kan overveje at stoppe... Monitorering (vitale parametre, medicin og blodprøver) Velvære for barnet som er aktivt døende kan opnås uden at fokusere på at fjerne underliggende årsager. For eksempel: Obstipation Tryksår Anæmi EPEC - Pediatrics

Lidt om mirakler I diskussioner om behandlingsmuligheder med familier, foreslår Wolfe og Grier : Selve indbegrebet af mirakler er, at de er sjældne. Vi har imidlertid set mirakler og de er sket både med og uden behandling Pizzo, P.A., Poplack, D.G. (Eds) (2002) Principles and Practice of Pediatric Oncology (4th edn). Philadelphia, PA: Lippincott Williams & Wilkins.