SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre
ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre. Flere kommuner har allerede gjort en stor indsats for disse trafikanter. Mange har i den forbindelse efterspurgt mere konkret viden om, hvordan man kommer i gang med arbejdet, og hvilke tiltag der er mest effektive. Der er en række enkle ting, som alle kommuner kan gøre. Fem vigtige punkter er beskrevet her i folderen: 1. Fortovets bredde 2. Jævne fortove og belægninger 3. Knopfliser 4. Når vejen skal krydses 5. Hvilepladser Problemer med tilgængelighed er dagligdag for mange mennesker. I Danmark er antallet af blinde og svagsynede over 14.000, og der er flere end 50.000 kørestolsbrugere. Desuden har et stort antal ældre mennesker svært ved at komme rundt i trafikken. Kommuner, der skal anlægge eller renovere veje, kan med få midler hjælpe tusinder af handicappede og ældre, så de bedre kan komme rundt og f.eks. klare indkøb uden hjælp. Forbedringer på dette område behøver ikke at koste mere end lidt omtanke og rettidig omhu.
1 FORTOVETS BREDDE To almindelige fliser (i alt 1,5 meter) er nok, hvis de ikke blokeres af skilte m.v. > Hvor Langs gader og veje i byer samt fodgængerområder, pladser og gågader. > Hvordan Udformes med gangbane på mindst 1,5 m. Hvor der færdes mange fodgængere, er der behov for større bredde. > Hvornår Indarbejdes i nye projekter, ved trafiksanering eller hvis fortove skal omlægges i forbindelse med andre arbejder. Håndhæves ved hjælp af et regulativ for vejarealet. Et traditionelt fortov med mindst to rækker brede fliser adskilt af en-to rækker chaussésten. Gangbanen er bred nok til, at flere fodgængere kan færdes samtidig. Udligningszone mod facade og inventarzone mod kørebanekanten. Gangbanen er derved friholdt for standere, udstillinger og trappesten.
2 JÆVNE FORTOVE OG BELÆGNINGER Hvis en indkøbsvogn kan køre på fortovet, kan kørestole, barnevogne og rollatorer også. > Hvor Langs gader og veje i byer samt fodgængerområder, pladser og gågader. > Hvordan Brug fliser på fortove og i gangbaner asfalt på stier. Ved overkørsler eller steder, hvor der bruges granitsten som forskønnelse anlægges savede, jetbrændte sten, med jævn og skridsikker overflade. Undgå ujævne brosten, kløvede chaussésten og lign. i gangbaner. > Hvornår Indarbejdes ved nye projekter, trafiksanering og ved udskiftning ved ledningsarbejder og lignende. Ved renovering af bytorve o. lign. kan der med fordel etableres gangbaner vha. fliser i granit eller beton samt savede, jetbrændte granitchaussésten. Sådanne belægninger kan anvendes af gående og kørestolsbrugere og giver samtidig et visuelt udtryk, der harmonerer med historiske bymiljøer.
3 KNOPFLISER Blinde og svagsynede skal kunne orientere sig ved hjælp af opmærksomhedsfelter, der tydeligt viser, hvor der er fare på færde i trafikken. > Hvor Ved fodgængerfelter og -krydsninger, hvor biler har vigepligt, busstoppesteder og krydsninger mellem stier, ved trapper og niveauspring > Hvordan Anlægges bl.a. ved hjælp af knopfliser. Bør som hovedregel være 90 x 90 cm eller større, afhængig af omgivelser og funktion. > Hvornår Når fortove graves op i forbindelse med f.eks. ledningsarbejder. Hvis man bruger nye knopfliser på det tidspunkt koster det kun lidt ekstra. Knopflise ved fodgængerfelt ved Frederiksberg Centret. Knopflisen er i samme format som de øvrige fortovsfliser og indpasses nemt i fortovsbelægningen. Mørke chaussésten mellem fliserne giver farve kontrast for svagsynede.
4 NÅR VEJEN SKAL KRYDSES Blinde har brug for vinkelrette fodgængerovergange, kørestols- og rollatorbrugere har brug for fortovsramper, der ikke er for stejle, og ældre har ofte brug for mere grønt lys i signaler. > Hvor Ved alle fodgængerkrydsninger af veje, i kryds og på strækninger med passende mellemrum. > Hvordan Fortovsramper bør hælde maks. 10 % bredden skal være mindst 1,5 m. Opspring på 2,5-3 cm mellem rampe og kantsten. Fodgængerfelter vinkelret på kantstenen. Brede veje deles med midterhelle. > Hvornår Indarbejdes ved nye projekter, trafiksanering og udføres ved omlægning ved ledningsarbejder og lignende. Fodgængerfelt vinkelret på trafikvej. Udført med: Signalregulering, midterhelle, opmærksomhedsfelt og lydsignal for blinde samt nedsænkede kantsten.
5 HVILEPLADSER For folk med gangbesvær er det en stor hjælp med læskure med siddepladser samt klar og tydelig afmærkning, så cyklisterne holder tilbage, når bussen kommer. > Hvor Med jævne mellemrum i byerne: 50-100 m. Ved trafikterminaler og busstoppesteder. > Hvordan Bænke med ryg- og armlæn i en højde på 45 48 cm, så det er nemt at sætte sig og nemt at komme op igen. Ved stoppesteder anlægges knopfliser ved indstigningen til bus, busheller m. fodgængerfelt på tværs af cykelsti og fortovsramper, god plads til ind- og udstigning samt tilstrækkelig belysning. > Hvornår Indarbejdes ved nye projekter, trafiksanering og udføres ved omlægning ved ledningsarbejder og lignende. Busstoppested i Århus, hvor læskærmen har indbygget bænk og stoppestedsstander. Indstigning i bussen er markeret med opmærksomhedsfelt i chaussésten ved busstanderen. Herudover øger bushelle trygheden, når man stiger ind og ud af bussen.
TILGÆNGELIGHED KRÆVER VIDEN Udfør tilgængelighedsrevision Tilgængelighedsrevision fanger fejl og forglemmelser i projektfasen. Det er dyrt at lægge om, når fejlen er udført. Få hjælp fra en uddannet tilgængelighedsrevisor. Det koster ca. 1% af anlægsprisen. (se www.vejsektor.dk >planlægning>tilgængelighed). Uddannelsen som tilgængelighedsrevisor sker gennem VEJ EU, som udbyder kurset en gang om året. (se www.vej-eu.dk). Inddrag brugerne Inddragelse og dialog med handicapråd og ældreråd ved projekter medfører ofte bedre projekter og større tilfredshed blandt brugerne. Brug vejreglerne De fem punkter og mange andre er uddybet i: Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed. Vejreglen er udarbejdet af landets førende eksperter i samarbejde med bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationer og Ældre Sagen. Vejreglen: Vejvisning for handicappede beskriver, hvordan kommuner kan skilte gangruter og parkeringspladser, som er indrettet for handicappede. (se www.vejregler.dk). VIL DU VIDE MERE, KONTAKT: Udarbejdet i samarbejde med: Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf: 72 44 33 33