Bygherreforeningens Paradigme for totalrådgiveraftale efter ABR juni 2011

Relaterede dokumenter
ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND

Vejledning til aftaleformular for totalrådgiveraftale efter ABR 89 September 2013

Rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand (totalrådgivning) vedr. universitetsejendomme og -lokaler Delaftale 1 - Region Nordjylland

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND ABR 89 (TOTALRÅDGIVNING)

Rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand (totalrådgivning) på statslige ejendomme Delaftale 1 VEST (Jylland og Fyn)

Marts 2019 AFTALE. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) AlmenNet, Studeistrædet 50, 1554 København V,

RÅDGIVNINGSAFTALE. 1. Opgaven DELAFTALE XX. mellem

Rammeaftale om Kongelige Bygningsinspektør-ydelser Delaftale 1 Jylland og Fyn

Aftale om rådgivning til udarbejdelse af helhedsplan for Vinge, samt masterplan for Vinge midtby

TAARNBYHUSE NYBYG, RENOVERING OG FORBEDRINGER

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød

Aftalen er baseret på formular udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Generelle Bestemmelser i Forbrugeraftaler 2019 GBF 19

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)

GENERELLE BESTEMMELSER I FORBRUGERAFTALER

Rådgiveraftale Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand i henhold til ABR 18

DANSKE ARK s nedenstående spørgsmål og bemærkninger omfatter dog alle de i ovennævnte udbudsbekendtgørelse udbudte delaftaler.

Aftaleformular for forenklet aftale om rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsvirksomhed i henhold til ABR Forenklet (ABR-F)

NORDDJURS KOMMUNE AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. har indgået nedenstående aftale om totalrådgivning.

Rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand for Forsyning Helsingør Varme A/S

Rammeaftale om teknisk rådgivning mellem [Rådgiver] og House of Energy

Aftale om teknisk rådgivning og bistand (totalrådgivning)

Totalrådgivningskontrakt

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Entreprisekontrakt / Udkast Dato:

AFTALE - TOTALRÅDGIVNING

TOTALRÅDGIVNING AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. Bygherre: UCH. Døesvej Holstebro

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21.

RÅDGIVERAFTALE ALBERTSLUND KANALPROJEKT

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Rammeaftale om indkøb, levering og bortkørsel af anlægsmaterialer for Forsyning Helsingør Spildevand A/S

AFTALE OM RÅDGIVNING OG BISTAND

Bemærkninger til Bygherreforeningens forslag til ABR89 totalrådgiveraftale og anbefaling

BORUM. Råd giver aftale. Udskiftning kældervinduer, m.v. af vinduer, altandøre BYGGERÅDGIVNING. Vedrørende: Beliggende Smakkegårdsvej

VALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING

AFTALE. Om teknisk rådgivning og bistand iht. ABR 89. medundertegnede [ Indsæt navn og adresse ] CVR nr. [ * ]

GBI 14 GENERELLE BETINGELSER FOR INDUSTRIRÅDGIVNING

Bygherreforeningens formuleringer til AB92

AFTALE OM BYHGERRERÅDGIVNING

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND FOR TOTALRÅDGIVNING vedr. om-/ og tilbygning eller nybyggeri af Vejen Rådhus

Bestillerrådgivningsaftale

Hovedentreprisekontrakt

i det følgende kaldet Bygherrerådgiveren, har indgået følgende aftale om bygherrerådgivning.

Boligselskabet Sjælland. Rammeaftale, Arkitekt- og ingeniørrådgivning. 1. Parterne. 2. Opgaverne. CVR nr Sjællandsvænget Roskilde

ABR 18 ændringer, muligheder og faldgruber

HOVEDENTREPRISEKONTRAKT

SALGS- OG LEVERINGSBETALINGER

i det følgende kaldet rådgiveren, har indgået nedenstående aftale.

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt

Rammeaftale vedrørende bygherrerådgivning til Arealudvikling Aarhus

Den Aftaleformular. Rådgivningsaftale vedrørende konsulentydelser udarbejdelse af masterplan og feasibility study for Nordals Ferieresort

AFTALE. Om teknisk rådgivning og bistand iht. ABR 89. Cvr nr medundertegnede [ Indsæt navn og adresse ] CVR nr. [ * ]

Kontrakt indgået mellem. [Leverandøren] Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Ressourcer Njalsgade København S

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand

AFTALE OM TOTALRÅDGIVNING

ABR 89 Almindelige betemmelser for teknisk rådgivning og bistand

GBR 92 GENERELLE BESTEMMELSER FOR RÅDGIVNING. September Side 1

CVR nr. xxxxx. I det følgende kaldet rådgiveren har indgået nedenstående aftale:

Vejledning til aftaleformular om totalrådgivningsaftaler & bobledækafgørelsen Det Danske Selskab for Byggeret Gorrissen Federspiel 26.

Bilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand

Bilag A. Aftale om teknisk rådgivning og bistand (totalrådgivning).

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S. Rammeaftale om Vandledningsarbejder Koncept til kontrakt

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

vedrørende opførelse af nye 12 boliger med tilhørende fællesboligareal og kommunalt serviceareal ved Holmegårdsvej i Ringkøbing i totalrådgivning.

AB92 Entreprisekontrakt

BILAG 4 REKVISITION TIL RAMMEAFTALE OM PLANLÆGNING AF MINDRE ANLÆG MINIUDBUD

RAMMEAFTALE OM BYGHERRERÅDGIVNING

AFTALE OM TOTALRÅDGIVNING Projekt Skole i Bymidten

Underskreven tilbudsgiver - herefter kaldet rådgiveren - tilbyder at udføre Totalrådgivning af Vestre Fjordpark, Aalborg.

Aftale om teknisk rådgivning og bistand. SAG: Opretning af FAF-bygningen samt indretning til kulturarrangementer, Finlandkaj 8-10

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND

Transkript:

Bygherreforeningens Paradigme for totalrådgiveraftale efter ABR89 22. juni 2011

Bygherreforeningens paradigme for en totalrådgiveraftale Dette dokument indeholder et paradigme for en totalrådgiveraftale, som Bygherreforeningen anbefaler sine medlemmer at anvende i relevant omfang i alle eller udvalgte byggesager. Dette paradigme er udarbejdet af Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg. Det tager udgangspunkt i de holdninger, som findes i dokumentet Anbefaling til Bygherreforeningens medlemmer om god bygherreskik (i forhold til anvendelse af ABR89 og AB92) (Bygherreforeningen, juni 2011). Anbefalingerne er et resultat af drøftelser i Rammebetingelsesudvalget, såvel som drøftelser på et medlemsmøde i Bygherreforeningen og i foreningens bestyrelse. Formuleringerne har endvidere været drøftet med repræsentanter for Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Afsnittet om forsikringer er endvidere drøftet med Willis I/S. Paradigmet kan i forbindelse med formulering af aftaler ved udbud og kontraktindgåelse anvendes helt eller delvist med relevante valg i de tomme felter markeret med [.] Den kursiverede tekst er vejledende og bør slettes i en konkret udmøntning af paradigmet. De steder, hvor teksten er markeret med blå kursiv, er det formuleringer, som bygherren kan overveje at medtage. Selv om der således i et vist omfang er tale om et bruttokatalog over en række formuleringer, som den enkelte bygherre kan vælge til eller fra, vil der i mange tilfælde kun være behov for få tilpasninger. Det skal understreges, at den enkelte bygherre selv - evt. sammen med sine rådgivere - må vurdere, hvilke formuleringer det vil være hensigtsmæssigt at anvende i den aktuelle byggesag. Bygherreforeningen anbefaler endvidere, at paradigmet anvendes sammen med en version af rådgiverorganisationernes ydelsesbeskrivelser, der er tilpasset den konkrete sag. Som udgangspunkt henvises til ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning, men paradigmet kan som udgangspunkt også anvendes til ydelsesbeskrivelsen for anlæg. Det bemærkes, at paradigmet er udarbejdet til ydelsesbeskrivelsen for teknisk rådgivning, men at det med mindre tilpasninger, herunder henvisning til den relevante ydelsesbeskrivelse, vil kunne anvendes til bygherrerådgivning. Opmærksomheden henledes på, at der er tale om et paradigme for totalrådgivning, og at en bygherre, som ønsker at anvende delt rådgivning, må foretage de nødvendige tilpasninger af kontrakt og ydelsesbeskrivelse. Efter omstændighederne kan en totalrådgiveraftale opdeles i flere aftaler om delt rådgivning, ligesom flere aftaler om delt rådgivning kan samles i en totalrådgiveraftale. Endelig vil en totalrådgivningsaftale med visse tilpasninger kunne implementeres i en totalentrepriseaftale evt. efter et udbud. Rammebetingelsesudvalget vil opdatere dokumentet efterhånden, som der høstes erfaringer med anvendelsen af det. Bygherreforeningens medlemmer opfordres derfor til at sende kommentarer til Bygherreforeningens formuleringer til ABR89 fx via info@bygherreforeningen.dk eller foreningens hjemmeside. Tjek også www.bygherreforeningen.dk for evt. nyere udgaver af anbefalingerne, samt evt. kommentarer til erfaringerne med disse på det tilknyttede forum. side 2 af 10

AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND (Totalrådgivning) 1.0. Parterne 1.1. Undertegnede [ ] CVR-nr. [.] i det følgende kaldet klienten, og medundertegnede [ ] i det følgende kaldet totalrådgiveren, har indgået følgende aftale om totalrådgivning: 2.0. Opgaven 2.1. Aftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende arkitekt- og ingeniørarbejder i forbindelse med: Anføres i den konkrete opgave Formålet med aftalen er at sikre, at projektet gennemføres i den aftalte kvalitet og totaløkonomi til den aftalte tid. I den forbindelse skal der ske forventningsafstemning i forhold til brugerne, som via klienten har en betydelig indflydelse på vurderingen af det endelige resultat. 2.2. Til opgaven er knyttet følgende underrådgivere: [ ] CVR-nr. [ ] De af klienten særligt godkendte underrådgivere i forbindelse med denne aftale kan kun udskiftes, såfremt det dokumenteres, at de nye underrådgivere som minimum har de samme kompetencer som de oprindeligt godkendte. 2.3. Klienten har herudover knyttet følgende øvrige rådgivere til opgaven: Anføres i den konkrete opgave 2.4. Som projekteringsleder er udpeget: [..] Som byggeleder er udpeget: [.] Som nøgleperson(er) er udpeget: [....] Den udpegede projekteringsleder/byggeleder/nøgleperson kan kun undtagelsesvist udskiftes med en anden under et konkret rådgivningsforløb. Udskiftning kan kun ske, såfremt det dokumenteres, at vedkommende nye projekteringsleder/byggeleder/nøgleperson som minimum har de samme kompetencer, som den oprindeligt valgte (fravigelse af ABR 89 pkt. 2.4.3). side 3 af 10

3.0. Aftalegrundlag 3.1. Almindelige Betingelser for teknisk rådgivning og bistand ABR 89, jf. bilag 1, med de fravigelser, tilføjelser, ændringer og præciseringer, som fremgår af nærværende aftale. Danske ARK s og FRI s ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlægning 2009 med de fravigelser, tilføjelser, ændringer og præciseringer, som fremgår af vedlagte bilag 2. IKT-aftale, jf. bilag 3. 3.2. Følgende klientmateriale Anføres i den konkrete sag kan være tegningsmateriale, forundersøgelser og andre bygningsoplysninger og/eller en kravspecifikation. 3.3. Andet. [ ] 4.0. Totalrådgiverens ydelser De ydelser, som totalrådgiver skal præstere, fremgår af nærværende aftale, herunder navnlig af bilag 2. Såfremt totalrådgiver i forbindelse med den konkrete opgave dokumenterer, at der er ydelser, som ikke er nødvendige for den konkrete opgave, kan de pågældende ydelser efter klientens bestemmelse undlades. Det skal i den forbindelse afgøres, om mindreydelsen skal modsvares af en reduktion af et fast (%) honorar, jf. pkt. 7.1 Totalrådgiver skal under alle omstændigheder udføre alle de rådgivningsydelser, som er nødvendige for at projektet realiseres. Hvis disse nødvendige ydelser ikke er omfattet af den konkrete ydelsesbeskrivelse, kan rådgiver være berettiget til ekstra honorar. Totalrådgiver skal medvirke til at sikre, at klienten opfylder de særlige krav, der gælder for klientens virksomhed - fx statsligt byggeri. 4.1. Såfremt klienten anmoder herom, skal totalrådgiver udarbejde et organisationsdiagram for den konkrete opgave, som viser den organisatoriske sammenhæng mellem den konkrete opgaves forskellige interessenter, herunder bl.a. brugerne i den bygning, som opgaven vedrører. 4.2. Ved indgåelsen af nærværende aftale forpligter totalrådgiver sig til at medvirke til at indgå incitamentsaftaler i forholdet mellem klient og totalrådgiver/udførende entreprenør. Den nærmere udformning af sådanne aftaler kan give anledning til mindre justeringer af et fast (%) honorar, jf. pkt. 7.1 samt evt. tillige tilføjelse af bonus- eller bodsbestemmelser. Incitamentsstrukturen skal forsøge på den for klienten mest fordelagtige måde at sikre rettidig aflevering af byggearbejdet uden mangler, en smidig proces og den forventede totaløkonomi. Totalrådgiver skal ved udformningen af incitamentsstrukturen i videst muligt omfang implementere klientens forslag til incitamentsstruktur. 4.3. Totalrådgiver skal efter forudgående skriftlig aftale med klienten levere andre ydelser, eller på klientens vegne foranledige, at disse bliver leveret af andre. Ydelse og omfang skal præciseres i hvert enkelt tilfælde. Under andre ydelser kan bl.a. henføres rådgivning i forbindelse med nye samarbejdsformer, hvor totalrådgiver efter klientens ønske skal inddrage entreprenører i projektering mv. (fx partnering og tidligt udbud). Uanset om der anvendes partnering, tidligt udbud eller andre organiseringsformer, hvor udførende eller andre bidrager med projektering er en fyldestgørende koordinering af side 4 af 10

håndteringen af grænsefladerne i projektet totalrådgivers ansvar, således at det samlede projekt realiseres inden for de aftalte rammer. Aftales partnering o.l. først efter aftaleindgåelsen, kan det give anledning til mindre justeringer af honoraret. 4.4. Omprojektering Hvis projektforslagets overslag efter licitation viser sig at være overskredet på grund af forhold, som ikke kan tilregnes klienten, kan klienten kræve, at totalrådgiver reviderer projektet uden vederlag. Dette gælder uanset honoreringsform. Totalrådgivers pligt til at foretage vederlagsfri omprojektering omfatter tillige, hvis klienten i udførelsesfasen er nødsaget til at foretage besparelser i projektet for at undgå budgetoverskridelser, fordi totalrådgivers projekteringsfejl og/eller -mangler nødvendiggør ekstraarbejder. Omprojektering foregår således, at klienten - evt. efter totalrådgivers forslag - anviser områder i projektet, som skal gøres til genstand for omprojektering, hvorefter totalrådgiver udarbejder forslag til projektændringer, som klienten skal tage stilling til. 4.5. Afhjælpning Viser det sig, at totalrådgivers projekt er mangelfuldt, skal totalrådgiver afhjælpe manglen uden vederlag. Totalrådgiver skal yde bistand til klienten i forbindelse med håndtering af indsigelser fra udførende om, at projektet er mangelfuldt. Får udførende ikke ret i, at projektet var mangelfuldt, skal klienten godtgøre rådgivers nødvendige udgifter forbundet med at tilbagevise indsigelsen. 5.0. Klientens ydelser 5.1. Anføres i den konkrete opgave, fx i relation til den projekttilpassede ydelsesbeskrivelse, jf. bilag 2. Kan bl.a. omfatte at træffe beslutninger inden for visse nærmere tidsrammer samt at forestå kontakt til myndigheder, naboer og brugere alt efter indstilling fra rådgiver. 5.2. Klienten skal på totalrådgivers anmodning oplyse nærmere om de særlige krav, der gælder for klientens virksomhed - fx statsligt byggeri. 6.0. Økonomisk grundlag for gennemførelse af projektet Økonomisk ramme som projektet skal løses indenfor: Anføres i den konkrete opgave med tilføjelse af indeks (normalt pr. 1. januar med byggeomkostningsindeks for boliger i det foregående år fra august til august.) for regulering af beløbet, hvis det ikke er fast. Budget vedlægges den konkrete opgave som bilag. Såfremt et ønske om ændring af projektet giver anledning til merarbejde, skal totalrådgiver fremsende et overslag over de økonomiske og tidsmæssige (jf. pkt. ABR 89 pkt. 5.2) konsekvenser heraf hurtigst muligt og under alle omstændigheder forinden ændringen effektueres. Cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om fast pris og tid er gældende for projektet. side 5 af 10

7.0. Honorar, jf. ABR pkt. 3 Anføres i den konkrete opgave 7.1. Som hovedregel betales procenthonorar. I byggesager med en økonomisk ramme op til 500.000 kr. ekskl. moms, vil honoraret dog som udgangspunkt blive honoreret efter regning. Særlige ydelser i ydelsesbeskrivelsens pkt. 8 kan også honoreres efter regning, hvis det er tydeligt markeret som sådan i bilag 2. Parterne kan også aftale, at rådgiver skal have et fast honorar for sin bistand. Det er mellem parterne aftalt, at totalrådgiver oppebærer følgende procenthonorar af de realiserede honorarbærende byggeudgifter: [.]. I intervallet fra 0,5 til 2,5 mio. kr. ekskl. moms honoreres med %,i intervallet 2,5 12 mio. kr. ekskl. moms honoreres med % og over 12 mio. kr. ekskl. moms honoreres med % Uagtet om opgaven honoreres efter procenthonorar, skal totalrådgiver sende et estimat til klienten over det antal timer fordelt på faser og evt. aktiviteter som totalrådgiver påregner at bruge til opgaven. Ved honorarbærende byggeudgifter forstås de realiserede håndværkerudgifter, som opgjort i det endelige byggeregnskab, dog senest det byggeregnskab, som det foreligger ved 1 årssyn. Tilslutningsafgifter, forbrug af vand, varme og el medregnes ikke. Ligeledes medregnes ikke gebyr for byggetilladelse, renter og forsikringer, inventar/bygherreleverancer, der ikke omfattes af projektering, samt omkostninger som følge af projektfejl. Hvis de realiserede håndværkerudgifter bliver højere end projektforslagets overslag, beregnes honoraret af projektforslagets budget for håndværkerudgifter, med tillæg af honorar for ekstra håndværkerudgifter, som totalrådgiver ikke burde have forudset. Hvis de realiserede håndværkerudgifter bliver mere end 10 % lavere end projektforslagets overslag, beregnes honoraret på grundlag af 90 % af projektforslagets budget for håndværkerudgifter. Hvis rådgivers ydelser ændres i kontraktperioden, fx som følge af at visse delydelser fravælges som unødvendige, justeres honoraret, såfremt ændringerne giver anledning til et væsentligt mer-/mindrearbejde for rådgiver. Som udgangspunkt justeres honoraret i forhold til den tid mer- eller mindrearbejdet andrager. og/eller Det er mellem parterne aftalt, at honoraret til totalrådgiver, herunder underrådgivere, jf. punkt 4.4, afregnes efter regning evt. indenfor en fast ramme på. kr. ekskl. moms. Timesatsen er som følger (ekskl. moms): Indehaver/partner/ekspert/specialist [ } kr Projekteringsleder/byggeleder [ ] kr. Arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører (AC ere) [ ] kr. Tekniske tegnere og tekniske assistenter [ ] kr. Totalrådgiver forpligter sig til at løbende kontrollere rammens overholdelse. Såfremt rammen ikke kan overholdes pga. forhold, som totalrådgiver ikke burde have taget i betragtning, forpligter totalrådgiver sig til at underrette klienten straks for at få afklaret nødvendige tiltag med henblik på rammens overholdelse - alternativt at få rammen ændret. side 6 af 10

De anførte timesatser reguleres hvert år pr. 1. januar efter Danmarks Statistiks Nettoprisindeks 15. august året før (basisindeks februar 2003 = 100). Indeksering sker første gang 1. januar 20[...] 7.2. Brug af edb-anlæg og edb-programmer honoreres ikke særskilt (fravigelse af ABR 89 pkt. 3.1.1.3). 7.3. Ud over honorar kan rådgiver som led i en incitamentsaftale, jf. pkt. 4.2, opnå Bonus på kr.... for overholdelse af tidsplan Bonus på kr.... for overholdelse af budget Bonus på kr. for mangelfri aflevering Bonus på kr. for gennemførelse af sagen uden træk på flere bygherreressourcer end forventet Bonus på kr. for 1. års forbrugsudgifter på niveau med eller under de totaløkonomiske beregninger Bonus på kr. for undgåelse af arbejdsskader 8.0. Udlæg, jf. ABR89 pkt.3 Det er aftalt, at udgifter jf. ABR 89 pkt. 3.2.2, a), b) og c)(vælges i den konkrete sag) er indeholdt i totalrådgivers honorar (fravigelse af ABR 89 pkt. 3.2.2). Andre udlæg skal foretages økonomisk mest fordelagtigt for klienten og så vidt muligt aftales med klienten. Udlæg refunderes uden tillæg (fravigelse af ABR 89 pkt. 3.2.3). 9.0. Udbetaling af honorar og udlæg, jf. ABR89, pkt. 3 Honorar for tid og udlæg betales månedsvis bagud efter regning. Procenthonorar udbetales i henhold til en udbetalingsplan, der også skal angive evt. dagbodsterminer. Udbetalingsplanen udarbejdes i forbindelse med præciseret tidsplan og vedlægges aftalen som bilag. Basis for udbetalingsplanen vedrørende projektering og udførelse er et honorarforbrug til og med projektforslaget på 30 %, i de resterende projekteringsfaser 30 %, i udførelsesfasen 35 % og ved 1 års eftersynets afslutning 5 % af det samlede honorar. Såfremt tidsplanen forskydes justeres udbetalingsplanen tilsvarende. Fakturering skal ske i henhold til Bekendtgørelse nr. 991 af 7. oktober 2004 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder efter nærmere anvisning fra klienten. [..] EAN nummer er: [...] På faktura skal endvidere være anført nærmere identifikation af den pågældende sag. Betalingsbetingelser: 30 dage efter modtagelsen af fyldestgørende faktura. Derefter svares renter i henhold til rentelovens bestemmelser. Slutregning betales i overensstemmelse med ABR 89. Hvis formålet med aftalen indfries, godskrives rådgiver evt. indeholdte dagbøder. side 7 af 10

10.0. Ophavsret, jf. ABR89 pkt. 4 Klienten er i forhold til det konkrete projekt berettiget til at anvende det materiale, rådgiver honoreres for at udarbejde. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med klientens markedsføring, eller hvis klienten skal have færdiggjort arbejdet under anvendelse af andre rådgivere, jf. ABR 7.2. og 8.3. Hvis klientens særlige forretningsmæssige forhold tilsiger det, kan rådgiver ikke uden klientens samtykke anvende løsningen til andre opgaver. 11.0. Tidsfrister, jf. ABR89, punkt 5 Anføres i den konkrete opgave Tidsplanen vedlægges den konkrete opgave som bilag. Klienten er berettiget til tidsfristforlængelse, når de ydelser og beslutninger, der påhviler ham, forsinkes som følge af bevillingsforhold (fravigelse af ABR 89 pkt. 5.5). Umiddelbart og Ufortøvet i ABR 89 pkt. 2.1.6, hhv. pkt. 5.4 fortolkes i nærværende aftale som ikke mere end 10 arbejdsdage efter, at årsagen til fristforlængelse indtraf (præcisering af ABR 89 pkt. 5.4). Dagbodsterminer skal angives som sådan i tidsplanen. Hvor det jf. pkt. 7 aftales, at totalrådgiver skal honoreres med byggeudgiftsafhængigt honorar, har totalrådgiver ikke krav på yderligere honorar, som følge af at tidsfristen forlænges, såfremt forlængelsen skyldes forhold, som totalrådgiver bærer risikoen for (fx projekteringsfejl og -mangler). Såfremt forlængelsen kan henføres til andre forhold, er totalrådgiver kun berettiget til at oppebære betaling, såfremt han kan dokumentere, at der er udført et merarbejde, som ligger udover forudsætningerne i aftalen. Ved udskydelse kan kompensationen, jf. pkt. 7.1.1, ikke overstige 3 måneders omkostninger for rådgiver. 12.0. Ansvar, jf. ABR89, pkt. 6 12.1 Totalrådgivers professionelle ansvar er begrænset til forsikringssummen på den projektforsikring, der er tegnet i sagen. - eller 12.1 Totalrådgivers ansvar er begrænset til 12,5 mio. kr. for personskade og 5 mio. kr. for tingsskade/formuetab. Er der tale om grov uagtsomhed eller forsæt, hæfter totalrådgiver uden begrænsning. Dette gælder også totalrådgivers ansvar for tilsyn og eftersyn (fravigelse af ABR pkt. 6.2.6). Opmærksomheden henledes på, at dette ansvar ikke nødvendigvis er fuldt ud dækket af totalrådgivers forsikring. 12.2 For rådgivers færdiggørelse og overdragelse af særskilte leverancer til klienten, som fx rapporter eller projektmateriale, fastsættes dagbod på 5 o/oo af honoraret, dog mindst 5.000 kr. pr. påbegyndt arbejdsdag, medmindre forsinkelsen ikke skyldes rådgivers forhold. Dagbod udløses for hver dagbodsudløsende fristoverskridelse. side 8 af 10

13.0. Forsikring, jf. ABR89 pkt. 6 Ved byggearbejder, hvor den økonomiske ramme, jf. pkt. 7, er mindre end 10 mio. kr. ekskl. moms, er totalrådgivers løbende ansvarsforsikring tilstrækkelig. Totalrådgivers løbende ansvarsforsikrings dækningssum for person- og tingsskade/formuetab skal som minimum være 12,5 henholdsvis 5 mio. kr. Rådgiver skal i forbindelse med kontraktindgåelse og i øvrigt straks på klientens anmodning dokumentere, at selvrisikoen pr. skade ikke overstiger 1 mio. kr. og at forsikringen løber i 5 år efter byggeriets aflevering. Totalrådgiver er forpligtet til at meddele klienten om forfaldne ubetalte præmier, således at klienten kan betale dem. Evt. forfaldne ubetalte præmiebeløb kan betales af klienten og modregnes i rådgivers honorar. Hvis totalrådgiver får anmeldt skader mod sin ansvarspolice fra sager, der ikke henhører til klienten, skal totalrådgiver orientere klienten så snart, det skønnes, at 1/3 af den aftalte sum på policen er opbrugt. Klienten har derefter ret til at kræve genopfyldning eller tegning af supplerende dækning for totalrådgivers regning. - alternativt Dækningssummen for totalrådgivers projektforsikring skal udgøre 20-30 % af den økonomiske ramme, jf. pkt. 7, beregnet selvstændigt for både person- og tingsskade/formuetab. Projektforsikringens dækningssum for person- og tingsskade skal dog som minimum være henholdsvis 12,5 og 5 mio. kr. Forsikringen skal genopfyldes ved udredning af erstatning. Rådgiver skal i forbindelse med kontraktindgåelse og i øvrigt straks på klientens anmodning dokumentere, at selvrisikoen pr. skade ikke overstiger 1 mio. kr. og at forsikringen løber i 5 år efter byggeriets aflevering. Totalrådgiver er forpligtet til at meddele klienten om forfaldne ubetalte præmier, således at klienten kan betale dem. Evt. forfaldne ubetalte præmiebeløb kan betales af klienten og modregnes i rådgivers honorar. Hvis klienten tegner projektforsikring, skal klienten godskrives de omkostninger som totalrådgiver normalt ville have ved at benytte egen rådgiveransvarsforsikring for det pågældende projekt. 14.0. Misligholdelse, jf. ABR89 pkt. 8 Parterne er enige om, at følgende ikke udtømmende eksempler på misligholdelse vil udgøre væsentlig misligholdelse: - væsentlige forsinkelser/budgetoverskridelser - brud på fortrolighed - brud på ILO-regler. 15.0. Tvister Eventuelle tvister om denne aftales forståelse eller om ydelser udført i henhold til denne aftale afgøres af VbA, jf. AB92, i overensstemmelse med ABR 89 s almindelige bestemmelser. side 9 af 10

16.0. Særlige bestemmelser Fuldmagt/bemyndigelse Aftales konkret og meddeles hurtigst muligt til entreprenører i sagen. Sikkerhedsgodkendelse Totalrådgiver og evt. underrådgivere skal kunne sikkerhedsgodkendes af klienten. Samtlige medarbejdere på opgaven skal underskrive en erklæring om, at de er indforståede med, at bygherren foretager kontrol i offentlige registre, herunder Kriminalregistret i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen. Sikkerhedsgodkendelse kan tage op til 4 uger. ILO KONVENTION NR. 94 Totalrådgiver forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som totalrådgiver og eventuelle underrådgivere beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de, der er gældende på den egn, hvor arbejdet udføres. Dansk overenskomst kan være tilstrækkelig. Tavshedspligt Totalrådgiver og dennes underrådgivere og ansatte skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende vedrørende forhold, som kommer til totalrådgivers kendskab i forbindelse med den konkrete opgave. Pressen Totalrådgiver forpligter sig til at videreformidle alle henvendelser fra pressen til klientens byggesagsansvarlige. Eventuel medvirken i indslag eller svar på henvendelser fra journalister skal forinden være aftalt og koordineret med den byggesagsansvarlige. 17.0. Bilag 1. ABR89 2. DANSKE ARK og FRI s ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlægning 2009 med fravigelser, tilføjelser, ændringer og præciseringer 3. Specifikation af digitale ydelser IKT aftale x. Organisationsdiagram (opgavespecifik) x. Tidsplan (opgavespecifik) x. Budget (opgavespecifik) x. Udbetalingsplan (opgavespecifik) x. Dokumentation for tegnet forsikring (opgavespecifik) 18.0. Underskrifter Dato Klient v/ Dato Totalrådgiver v/ side 10 af 10