Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: /16

Relaterede dokumenter
Projekttitel: Livskvalitet på skemaet. Kommune/uddannelsessted: Kolding Kommune/ UCK. Journalnummer: /10 Livskvalitet på skemaet

Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: /8.

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund

Projekttitel: Flere unge i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Odense Kommune, Rusmiddelcenter Odense. Journalnummer: Dato: Vejledning:

Projekttitel: Sundhedsfremme for unge udenfor uddannelsessystemet Projekttype 2: Kompetenceudvikling af professionelle

Projekttitel: Generation Sund & Generation Sund for dig. Kommune/uddannelsessted: Sønderborg Kommune. Journalnummer: /6. Dato: 30.

Projekttitel: Unge i Vækst. Kommune/uddannelsessted: Haderslev Kommune. Journalnummer: Dato: 31. Maj Vejledning:

Projekttitel: Sundhed genvej til uddannelses- og jobmål. Journalnummer: Dato: 31. maj 2011

Kommune/uddannelsessted: Mariagerfjord Kommune, Hadsund Produktionsskole og Hobro produktionshøjskole

Projekttitel: Kommune/uddannelsessted: Journalnummer: Dato:

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Sundhedsfremme for unge uden for uddannelsessystemet. Projekttype 1: Aktiviteter målrettet unge

Projekttitel: Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet - Projekt Ung & Sund

Ung og Sund i Uddannelse

Afslutningskonference for Ung & Sund SLUTEVALUERINGEN. Nationalmuseet den 4. maj 2011

Ung og Sund i Uddannelse

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt:

Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

Ung og Sund i Uddannelse i København. Evaluering

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

STATUSRAPPORT 1. Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet

Sagsnr Dokumentnr Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne:

Skema 2, der beskriver og begrunder kommunens ønske om at deltage i projektet må højst fylde 8 sider med punkt 12.

Implementering af Social Færdighedstræning. Implementeringsstøtte og uddannelse

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Implementering af Åben Dialog. Implementeringsstøtte og uddannelse

Bilag 2 Vejledning til ansøgningsskema for satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Attraktiv arbejdsplads - hvordan?

Vejledning til ansøgning for

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Erhvervsskolers tiltag og implementeringskapacitet i forhold til elevtrivsel. v. Poul Dengsøe Jensen, Evaluerings- og udviklingskonsulent

Vejledning til ansøgning for kommunepulje, forstærket indsats over for storrygere

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Indsatsteori for Sundhedsfremme i socialpsykiatrien, Næstved kommune

FREDERICIAKOMMUNE. Tosset med sundhed. Sundhedsprojekt for voksne med Oligofreni i Fredericia Kommune

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Vejledning til ansøgning:

Skabelon til projektbeskrivelse

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Indsatsen tager udgangspunkt i det relationelle arbejde med den unge og i et lokalt perspektiv.

Vejledning til ansøgning for

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgningsskema for puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelsesskema

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Standardrapport GENERELLE OPLYSNINGER

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Pulje til projekt Uddannelsesambassadører Pulje

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Inspiration til sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter på ungdomsuddannelser. Idékatalog

Sundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015

Forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Grib Chancen til et lettere liv

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Guide. Kom-i-gang. Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark!

Vejledning til ansøgning for satspuljen. Kultur på Recept

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Her skrives navnet på den juridisk ansvarlige for ansøgningen. Der må kun anføres én person. Leif Gjørtz Christensen

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019

Notat. Retningslinjer for rygning

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

ANSØGNINGSSKEMA. Finanslovens konto Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse

Transkript:

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune Journalnummer: 7-313-04-1/16 Dato: 06.06.11 Vejledning: Slutrapporten sammenfatter hele projektets forløb og resultater. Dette skema bruges til sammenfatningen. Skemaformen er beregnet på korte, præcise besvarelser af de enkelte spørgsmål. De fleste rubrikker er beregnet på en kort tekst, nogle få på tal. Hvis det kniber med pladsen kan man evt. supplere i kommentarfeltet under hvert skema. Men kort er godt, også i denne sammenhæng. Ikke alle rubrikker er relevante for alle projekter spring irrelevante rubrikker over. I slutrapporten indarbejdes de væsentligste informationer fra tidligere statusrapporter, resultater og erfaringer fra projektåret 2010/11, samt resultater fra evt. egenevaluering. Der gives en samlet vurdering af projektet. Relevante materialer og rapporter fra projektet kan vedlægges som bilag. Til afsluttende rapportering hører også et afsluttende, revisorpåtegnet regnskab, jf. tilsagnsskrivelser og regnskabsinstruks. Regnskabet indsendes særskilt. Det udfyldte slutrapport-skema, samt eventuelle bilag, bedes mailet senest 31. maj 2011 til ams@sst.dk Fristen for indsendelse af afsluttende regnskab er 31.august 2011. Regnskabet mailes til cff@ssst.dk skriv j.nr. og Regnskab for ung og sund på. De enkelte slutrapporter for aktiviteter og resultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.sst.dk/ungogsund under de kommunale projekter. Den samlede, tværgående evaluering for Ung & Sund, der udarbejdes af NIRAS, vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden.

1. Projekt resumé Brug evt. sammenfatningen af det enkelte projekt fra sammenskrivning af statusrapport 2010, suppler og juster, hvor det er relevant Københavns Kommune Produktionsskolen og erhvervsskolen som sund ramme for frafaldstruede og sundhedsmæssigt udsatte unge kompetenceudvikling af frontpersonalet I daglig tale: Ung og Sund i Uddannelse - USU Forankring: Folkesundhed København, Sundheds-og Omsorgsforvaltningen Projektformål: Målet var at kvalificere frontpersonalet på skolerne til at kunne varetage sundhedsmæssige opgaver med henblik på at fastholde frafaldstruede elever i uddannelse på de tekniske skoler. På produktionsskolerne var målet at sikre, at de unge kunne styrkes sundhedsmæssigt for at øge deres muligheder for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektets målgruppe: Lærere og ledelsesrepræsentanter på de enkelte skoler og sundhedsvejledere Samarbejdspartnere: Undervisere fra Folkesundhed København, eksterne undervisere fra Center for Konfliktløsning, Kræftens Bekæmpelse, sundhedsplejerske i KK mm. Hovedaktiviteter: Du bestemmer kurser, KRAM-dage, Konfliktløsningskursus, QuitCoachkursus, Move On instruktion, sparring på politikudvikling Metoder: Kurserne foregik som en blanding af underviseres instruktion og deltageraktiviteter Rekruttering af deltagere: De lokale projektgruppers deltagere har alle deltaget i kurserne. Derudover har ledelse og lærere på de enkelte skoler deltaget i beslutninger om, hvem der yderligere deltog i diverse kurser, og har desuden været med til at beslutte nogle af kurserne Arena: Tre erhvervsskoler: CHP WEST, Niels Brock. SOPUskolen. Tre Produktionsskoler: Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen k-u-b-a, Produktionsskolen på Høffdingsvej

2. Projektets organisation Projektets organisation i (hovedparten af) projektperioden: Projektledelse (indplacering i organisation, projektejer, projektleder (antal timer/ugen) Projektmedarbejder(e) Styregruppe Vigtigste samarbejdspartnere Projektet har været placeret i Folkesundhed København, projektejer Bjarne Rasmussen, projektleder Bodil Jensen 37 tm/ugtl 2-3 projektmedarbejdere i FSK 3 sundhedskoordinatorer med base på skolerne Styregruppen bestod af det højest mulige ledelsesniveau fra hver skole: Vicedirektør fra CPH WEST, uddannelsesdirektør fra Niels Brock, uddannelseschef fra SOPUskolen, forstander fra en produktionsskole (som dækkede alle p-skoler), mellemleder i FSK og projektlederen. Projektgruppen i Folkesundhed København har hat et meget tæt samarbejde med de lokale projektgrupper på hver enkelt skole Kommentar:

3. Samlet oversigt over projektets hovedindsatser skema A, B, C Angiv hvilke hovedaktiviteter, der er afholdt (og hvilke, der måtte være aflyst/revideret) anfør hovedindsatser opdelt på kategorier A-C i aktivitetsskemaer. A+B er især for type 1 projekter, C er især for type 2 projekter, men udfyld kategorier, der har været med i jeres projekt. 3 A. Beskriv rammer og strukturelle tiltag Sundhedsudvalg/råd Hvornår i projektperioden Hvem /hvor Fokus på K-R-A-M-S/andet? Sundhedspolitikker og regler Kost-kantinetilbud Rammer til fremme af fysisk aktivitet Andet (skriv hvad) Kommentarer til indsatser mht. rammer og strukturelle tiltag :

3 B. Beskriv aktiviteter for unge Vejledningsforløb - individuelle - gruppe - både/og Kursus/undervisningsforløb Hvornår i projekt-perioden Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K-R- A-M-S/andet? Metode* Gruppebaseret sundhedsfremmende forløb (fx madklub, motionsklub) Events Andet * her anføres evt. særlig dialog/sundhedspædagogisk metode, fx motiverende samtale, du bestemmer, etc. Kommentarer til aktiviteter for unge:

3 C. Beskriv opkvalificering af professionelle Hvornår i projektperioden Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K-R-A-M- S/andet? Fokus på særlig sundhedspædagogisk metode/hvilken? Kursus/undervisningsforløb Løbende over de tre år 88 lærere (og ledelse) Temadage 1.år og 3.år 63 2 KRAM dage Sparring, supervision 2. år Ca. 25 lærere og ledelse Andet: Rygestopinstruktøruddannelse Konfliktløsningskursus Move On instruktion Løbende 3.år Løbende 8 18 90 8 kurser 2 dage Anerkendende tilgang og kommunikationsredskaberne i metoden Foregik over en periode på godt ½ år 1 1 dage KRAMMS Inklusiv 2 temadage 2 dage 1½ dag Fra 2 tm til ½ dag politikudvikling Rygestop Fysisk aktivitet Du bestemmer kursus QuitCoach uddannelse i KB konfliktløsning Opkvalificering af lokale projektgrupper 1.år Ca. 30 Ca. 10 forløb Foregik på ½ dage Projektstyring, strukturel forebyggelse, sundhedsbegreber, rygning, motivation, rusmidler, seksuel sundhed, kost, motion, metodeudvikling

Kommentarer til opkvalificering af professionelle:

4. Projektets hovedresultater Hvad er projektets vigtigste resultater i forhold til målsætningerne? - At øge de unges trivsel, selvværd og (kompetencer til) sundhed Beskriv: - At afprøve nye metoder til dialog med unge på kanten af uddannelsessystemet, så deres mulighed for at vælge et sundt liv øges - At give professionelle, der møder de unge, redskaber til at håndtere unges sundhedsrelaterede problemer Beskriv: Beskriv: - Andet Beskriv: Giv gerne vurdering af specifikke aktiviteter, jf. spm 3. Medtag også evt. områder, hvor projektet ikke gav de forventede resultater: Kommentarer:

5. Projektets afslutning og forankring Afslutning og forankring Videreføres organisation og samarbejdsrelationer, hvordan? De enkelte skoler har nedsat sundhedsråd eller ansvarlig sundehdsperson, der fører arbejdet med sundhed videre Videreføres aktiviteter? Hvilke og hvordan? Hvordan formidles projekterfaringer og resultater lokalt? Alle seks skoler har udarbejdet en sundhedsparaply, der illustrerer gennemførte aktiviteter i USU med afmærkning af, hvilke aktiviteter der forstsætter. Hver skole har desuden udarbejdet en særskilt forankringsplan, der tager udgangspunkt i skolens sundheds- og trivselspoltik. 5 ud af de 6 skoler har udarbejdet sundheds- og trivselspolitik. Desuden kompetenceudviklingsdelen overgivet til Nationalt Center for Erhvervspædagogik, som viderefører flere af kurserne (fx Move On, Du bestemmer mm) Det fremgår af skolernes forankringsplaner Kommentarer:

6. Hvad er projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde? Medtag gerne både fremmende og hæmmende faktorer Projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde er: Beskriv: At alle niveauer på skolen bør inddrages i udviklingen af sundhedsfremmende indsatser, såvel ledelse, lærere som elever At aktiviteterne tænkes ind i skolens egen kontekst med de rammer og ressourcer, der er til rådighed, og som skolen vælger at prioritete At det tager tid at integrere nye kulturer og vaner At der er ledelsesopbakkning At der tænkes forankring og implementering ind fra starten